Menu
Kategorier

Skrevet af den 20 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 12 kommentarer

Debatten og dens grænser

Debat har det med at blive hård. Ikke mindst når der er tale om religion. Og især da når debatten kommer ind på problematikken kristendom og homoseksualitet. Her er der mange følelser på spil – og jeg må hellere indrømme, at også min debatstil kan være hård, meget hård, også sommetider for hård. Jeg ved, at jeg er kaldet til betingelsesløs næstekærlighed overfor min næste – og jeg ved, at det et bud, som jeg gang på gang forsynder mig mod, ikke kun men blandt andet også som debattør.

Når det så er sagt, så vil jeg dog også fremhæve, at det er et problem, at visse debattører i deres hellige iver i mine øjne overskrider en grundlæggende præmis for debat mellem kristne. Overskridelsen består i at nægte medkristne, som tolker og forstår kristendommen anderledes end dem selv, deres kristne tro. Jeg er godt klar over, at der altid har været og altid vil være grænsestridigheder mht. hvad kristendommen kan rumme. Desværre har kristne i tidens løb ikke veget tilbage fra i bogstaveligste forstand at fare frem med bål og brand mod dem, der troede anderledes end dem selv.

Men lige præcis derfor er det måske på tide, at vi genovervejer vores debatstil og debatmetoder. Lige meget hvor uenig man nu måtte være i forhold til et andet kristent menneskes Gudsforståelse, skriftssyn etc., så er han eller hun dog en kristen. Være han eller hun efter vores bedste overbevisning nok så vildført eller vildførende, så længe han eller hun bekender, at hun tror på Jesus Kristus, så må vi tage dette til efterretning.

At fraskrive andre bekendende kristne deres kristendom fordi man er uenig i deres kristendomsforståelse eller livsførelse eller begge dele er i mine øjne at overskride grænsen for en seriøs og værdig debat mellem kristne, være den nu nok så vigtig, nok så følelsesladet eller nok så nødvendig. Her på min blog har jeg lige oplevet, at en debattør påstod, at Desmond Tutu ikke er kristen. At komme med en sådan påstand er i mine øjne helt uholdbart og et udtryk for manglende respekt for en mand, som ganske mange kristne ser som en forbilledlig kristen. En ting er at være uenig i hans teologi, noget helt andet er at ville skrive en sådan mand ud ad kristendommen, som jo har rummet og forsat rummer et utal af teologiske positioner.

Så for at sikre en nogenlunde rimelig debat på min blog vil jeg fremover selv endnu engang forsøge, at leve op til det kristne næstekærlighedsbud, samtidigt med, at jeg vil forlange, at man, hvor uenig man nu måtte være, ikke fraskriver andre kristne deres kristendom fordi man er uenig i deres kristendomsforståelse.

Lad os alle bidrage til en saglig og værdig debat.

Læs mere

Skrevet af den 20 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 16 kommentarer

Den folkekirkelige rapport er en fuser

Et hurtigt arbejdende udvalg under kirkeministeriet er barslet med rapporten ”Folkekirken og registreret partnerskab” og det blev et dødfødt barn.

Grunden til at vi i dag er blevet beriget med rapporten ”Folkekirken og registreret partnerskab” er, at det i foråret så ud til at der kunne være flertal i folketinget for at give landets trossamfund adgang til at vie homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle. For at få stoppet denne sejr for ligestillingen mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, der uundgåeligt ville udløse et raseriudbrud fra Dansk Folkeparti, fik kirkeministeren den geniale ide at forhale processen ved at inddrage et folkekirkeligt udvalg, der skulle barsle med en anbefaling mht. hvordan folkekirken skal forholde sig til homoseksuelle pars ønske om at få lov til at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle par. Udvalgets sammensætning stod hun naturligvis selv for og dermed fik ministeren på en smart måde skabt forudsætningerne for det resultat vi står med i dag.

Det man kunne opnå flertal for i udvalget må betegnes som den næstlaveste fællesnævner. Homoseksuelle par, anbefales det, skal fremover tilbydes et autoriseret ritual (frem for det ikke autoriserede som er i omløb og som f.eks. undertegnede og min kone er blevet velsignet i henhold til). Ritualet skal indskrives i ritualbogen, men det bliver indledt med en henvisning til at man som præst har lov til at nægte, at velsigne homoseksuelle par.  Halvdelen af udvalget anbefaler, at man skal kunne indgå registreret partnerskab i kirken – men det kunne flertallet altså ikke bakke op om. Samtidigt med, at man mener, at det ville være for meget forlangt af heteroseksuelle par, at de først skulle vies på rådhuset for så blive velsignet i kirken mener man, at det ikke er for meget forlangt af homoseksuelle par at de skal rundt om rådhuset først, for så i øvrigt at blive spist af med et ritual, der ikke må kaldes en vielse.

Rapporten er præget af, at der bliver taget ualmindeligt meget hensyn til folkekirkens højrefløj. Dens mest højtråbende repræsentanter i udvalget, Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Mission og den tidehvervske sognepræst Claus Thomas Nielsen, får umådeligt meget taletid. Jens Ole Christensen er en meget ivrig deltager i debatten om kristendom og homoseksualitet og står kort fortalt for den holdning, at homoseksuelle, der ikke lever i cølibat, vil komme i helvedet med mindre at de angrer og omvender sig og at folkekirkens eneste tilbud til homoseksuelle derfor skal være, at henvise dem til Agape, hvor de efter sigende kan blive helbredt for deres homoseksuelle følelser.  Claus Thomas Nielsen repræsenterer den holdning, som også Jesper Langballe og Søren Krarup står for, at ethvert forsøg på at ligestille homoseksuelle parforhold med det heteroseksuelle ægteskab vil medføre civilisationens sammenbrud.

En ting er, at man har følt det nødvendigt at give ubegrænset taletid til folkekirkens teologiske landsbytosser, en anden og langt værre ting er, at man ikke har givet taletid til dem, som sagen drejer sig om, nemlig de homoseksuelle, der ønsker, at blive gift i folkekirken.  Den eneste åbne homoseksuelle i udvalget er præsten Bennedicte Præstholm, der øjensynligt ikke har kunnet eller ikke har villet varetage rollen som repræsentant for de homoseksuelle, der ønsker et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par. I stedet præges rapporten ”Folkekirken og registreret partnerskab” af at der er tale om heteroseksuelle, der forsøger, at finde en mellemvej mellem et folkeligt ønske om homoægteskab og en folkekirkelig højrefløj, for hvem enhver form for kirkelig anerkendelse af homoseksuelle parforhold er en vederstyggelighed.  At homoseksuelle kristne efterspørger et vielsesritual bliver aldrig nævnt, og at mange homoseksuelle par faktisk oplever og opfatter deres parforhold som et ægteskab synes ikke at være gået op for de 11 ud af udvalgets 12 medlemmer, der hævder, at det ville være” udtrykt for et ejendommeligt abstrakt syn på mennesket” at stile mod et kønsneutralt ægteskab. Resultatet er, at vi nu sidder med en rapport, der er udtryk for et ejendommeligt abstrakt syn på homoseksuelle. Man kan debattere vores kvaliteter som kristne og som par, men man vil ikke tale med os. Vores erfaringer, vores tro og vores situation er øjensynligt sagen ganske uvedkommende.

Det er simpelthen ikke holdbart, at de eneste der øjensynligt ikke skal høres i debatten om folkekirken og de homoseksuelle, er de homoseksuelle selv. Det viser, at det desværre er nødvendigt, at folketingets politikere træder i karakter og sikrer, at homoseksuelle ikke igen og igen bliver kørt over af hensyn til det lille højtråbende sammenrend af kristne fundamentalister som det store flertal af liberale folkekirkerepræsentanter lader sig kue af.

 

Rapporten kan hentes her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/380968:Kirke—tro–Laes-rapport-om-homoseksuelle-vielser

Læs mere

Skrevet af den 16 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 20 kommentarer

Luthersk Mission, Afrika og homofobien

Der er øjensynligt ingen ende på de kort, som folkekirkens højrefløj er villige til at trække ud ad ærmet i deres indædte kamp mod en fuldgyldig folkekirkelig accept af homoseksuelle parforhold. Det sidste nye indslag er et læserbrev i Kristeligt Dagblad fra den 16.9.2010, forfattet af Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Mission, Sune Skarsholm, generalsekretær i Dansk Ethioper Mission og Paulos Shune, vicegeneralsekretær i Mekane Yesus Kirken, Etiopien.

Læserbrevet handler om, at Afrikas kirker står uforstående, ja afvisende overfor Vestens kirkers accept af homoseksuelt samliv. Så afvisende er man, at man vil bryde forbindelsen med Folkekirken hvis denne indfører et ritual for homoseksuelle par. Og dette brud vil være meget alvorligt, for Afrikas kirker står for en levende kristendom mens kristendommen i Vesten, herunder Danmark, er døende.

Nu når Luthersk Mission mener, at Danmark skal lade sig lede af Afrika mht. synet på homoseksualitet, så er det vær at bemærke, at homoseksuelle relationer er kriminaliseret i hele Afrika undtagen Sydafrika.   Etiopien, hvis lutherske kirke nu truer folkekirken med at man vil bryde alle forbindelser, hvis folkekirken indfører et ritual for homoseksuelle par, er et af verdens mest homofobiske lande. Homoseksuelle handlinger straffes med fængsel, og en række religiøse ledere har krævet, at forbuddet mod homoseksualitet sågar skal indskrives i grundloven.

I mine øjne er trossamfund fra lande, hvor man forfølger homoseksuelle, etisk diskvalificeret fra at deltage i debatten om et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle med mindre, at de klart og entydigt tager afstand fra den samfundsmæssige kriminalisering og forfølgelse af homoseksuelle, der finder sted i deres hjemlande. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at kristne, der mener, at Bibelen retfærdiggør og nødvendiggør samfundsmæssig forfølgelse af homoseksuelle skal have noget som helst at sige i forhold til den statsstøttede danske folkekirkes politik overfor homoseksuelle.  Faktisk burde det undersøges, om danske skatteydermidler flyder via f.eks. Dansk Ethioper Mission til homofobiske initiativer i Etiopien og andre steder i Afrika. I så tilfælde bør støtten indstilles med det samme. Det bør også tages op til debat hvorvidt det er holdbart, at folkekirken deltager i fælleskirkelige samarbejdsinitiativer sammen med trossamfund, der støtter op om kriminaliseringen af homoseksuelle relationer eller ligefrem kæmper for en skærpelse af en allerede eksisterende lovgivning i denne retning. Folkekirken må ikke på nogen måde kunne beskyldes for at støtte forfølgelsen af homoseksuelle.

Læs mere

Skrevet af den 7 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Selvcensur eller medieskabt virkelighed?

Man skal læse meget før øjnene triller ud – men det var godt nok lige før det skete da jeg læste følgende  overskrift i Kristeligt Dagblad fra den 7.9.2010: ”Selvcensur har bredt sig til gymnasierne”. Og det blev ikke bedre da jeg læste artiklens indledning, der lægger op til at det er os religionslærere i gymnasiet, der i særlig grad skulle have dette problem. Tak skæbne, tænkte jeg, for jeg underviser jo i religion på et studenterkursus/hf-kursus med mange muslimer, og det uden, at jeg oplever at min undervisning er styret af frygt og selvcensur, så gad vide hvor Kristeligt Dagblad har deres viden fra?

Men som så ofte så viser det sig, at en avis koger suppe på en pølsepind. Hele balladen handler om, at en forfatter til en undervisningsbog om islam af forlaget er blevet bedt om at ændre på nogle forhold, som forlaget mente kunne give problemer.  Det er altså forlaget, og ikke gymnasielærerne, der er bange. Den pågældende bog ”Islamdebat” er i øvrigt mig bekendt ikke synderligt udbredt, så helt ærligt, hvad er problemet?

Problemet er at Kristeligt Dagblad forsøger at indgyde befolkningen den forestilling, at os der har vores daglige gang og arbejde blandt og med muslimer lever i frygt og bæven. At en avis, der ellers sælger sig som en ekspert mht. religion, på den måde farer frem med råb om bål og brand på baggrund af lidt smårøg fra et tåbeligt forlag er beskæmmende. Hvis man havde været bare den allermindste smule seriøs havde man altså lige taget en snak med andre religionslærere end den lærebogsforfatter, der med rette eller urette er små fornærmet over den behandling, som hans forlag har udsat ham for.

Læs mere