Menu
Kategorier

Skrevet af den 1 feb, 2013 under Lgbt | 0 kommentarer

Er seksuelle præferencer diskriminerende?

På datingsitet Boyfriend, der hovedsageligt henvender sig til homoseksuelle og biseksuelle, kan man bl.a. melde sig ind i en gruppe med titlen “tænder ikke på asiater”. Eksistensen af lige præcist denne gruppe, der efterhånden har nogle år på bagen, udløser fra tid til anden debat.

Og indrømmet, rent spontant virker en sådan gruppetitel også usympatisk på mig. Hvorfor dog skilte med hvem man ikke er interesseret i seksuelt? Men på den anden side, hvis det er udtryk for racisme og en krænkende adfærd overfor asiater, at give udtryk for at man ikke tænder på dem, sådan som det sommetider hævdes, er det så ikke også udtryk for sexisme og en krænkende adfærd overfor kvinder, hvis en man giver udtryk for at man ikke tænder på kvinder?

Det interessante ved den måde, som seksualitet er blevet defineret siden lægevidenskaben opfandt selve begrebet “seksualitet” i slutningen af 1800-tallet er, at fokus hovedsageligt har været rettet mod det eller de biologiske køn man tænder på. Man fik her defineret en identitet for en afvigende minoritet, der tænder på deres eget biologiske køn og man definerede en identitet for den normale majoritet, der tænder på det modsatte biologiske køn. Dem der ikke passede til disse to kasser kaldte man så for biseksuelle. Men kunne man ikke også have udviklet seksuelle identiteter for dem, der tænder på bestemte racer frem for andre? Kunne man ikke have identiteter som f.eks. negrofil eller kaukasiofil? Og ligger der ikke i identiteterne “homoseksuel” og “heteroseksuel” et implicit udsagn om at der er et køn, som man ikke tænder på? Er det diskriminerende eksplicit eller implicit at give udtryk for at man foretrækker et køn frem for et andet?

Dette er i lgbt sammenhænge i øvrigt på igen måde en tænkt debat. For i dag kan det at man kalder sig homoseksuel f.eks. betyde, at man er en biologisk mand, der tænder på biologiske mænd. Men det kan også f.eks. betyde, at man er en biologisk mand, der definerer sig som kvinde og som tænder på biologske kvinder og/eller transkvinder. Eller det kan f.eks. betyde, at man er en biologisk kvinde, der både tænder på biologiske kvinder og på transkvinder.

Det er formodentligt kun et spørgsmål om (kort) tid før lgbt miljøerne vil skulle forholde sig til hvorvidt det er transfobisk, at give eksplicit eller implicit udtryk for at man ikke tænder på transmænd eller -kvinder. Måske det fremover i lgbt sammenhænge vil være umoralsk at have en seksualitet hvor man kun tænder på personer med samme biologiske køn som en selv?

Læs mere

Skrevet af den 10 aug, 2009 under Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Unaturlig?

I forbindelse med at Kølns bystyre i 1816 indførte gadebelysning skrev en avis på sin lederplads, at kunstig belysning ”er et forsøg på at gribe ind i Guds plan for verden, der har forudbestemt, at det skal være mørkt om natten”. (Linda Simon: Dark Light – Electricity and Anxiety from the Telegraph to the x-ray, s. 72)

Jeg kan ikke lade være med at tænke på ovenstående, når jeg i forbindelse med debatten om homoseksualitet og homoseksuelle støder på den påstand, at homoseksuelle forhold er unaturlige.

Her synes jeg, at det er på sin plads, at gøre sig nogle tanker om hvad det vil sige, at noget er unaturligt.

Ud fra en naturvidenskabelig tankegang må man gå ud fra, at det unaturlige er det, som er i modstrid med naturlovene, altså de sikkert fastslåede regelmæssigheder som man kan iagttage i naturen. F.eks. ville det være unaturligt hvis jeg gik på vandet, for det ville være i modstrid med fysikkens basale love. Unaturligt må med andre ord være det, som ikke kan lade sig gøre i henhold til naturlovene. Derfor kan gadebelysning vha. f.eks. gas eller elektricitet ligesom seksuelle relationer mellem to mennesker af samme køn ikke være unaturlig i naturvidenskabelig forstand, for de kan lade sig gøre og de kan observeres og beskrives uden brug af såkaldte overnaturlige forklaringer (såsom Guds mirakuløse indgriben).

Når folk derfor taler om homoseksualitetens unaturlighed, så taler de ikke om hvad naturen faktisk rummer (seksuelle relationer mellem individer af samme køn kan observeres både hos dyr og mennesker) men i stedet om hvordan tingene burde være. Eller med andre ord, man forsøger, at bruge den orden man mener, at naturen indeholder, som et grundlag for moralen

Ideen er, at vi i naturen kan finde en bestemt fastlagt orden, en norm, som alle bør indrette sig efter. Når vi i naturen kan finde den orden, at det er mørkt om natten og lyst om dagen, og når vi i Bibelen kan læse, at Gud har bestemt, at det skal være mørkt om natten og lyst om dagen, ja så har vi mennesker ikke lov til at ændre på denne skabelsesorden, er logikken bag den vrede avisleder fra 1816.

Det er den samme logik, der ligger bag påstanden om, at homoseksualitet er unaturlig: Mænd og kvinder er nødt til at parre sig for at der kan komme nye mennesker til verden og vi kan læse i Bibelen, at Gud har skabt mennesket som mand og som kvinde, og derfor har mennesker ikke lov til at leve på anden vis end heteroseksuelt.

Nu giver det i kristen sammenhæng ikke mening, at operere med obligatorisk heteroseksualitet (selvom desværre alt for mange gør det), al den stund at Jesus levede i cølibat og Paulus på det varmeste anbefalede cølibat frem for ægteskab, men det er så en anden historie.

Mere interessant synes jeg er ideen om, at fordi det (indtil videre) ikke er muligt for mennesket at forplante sig uden inddragelse af såvel sædceller som ægceller, så er kun heteroseksualitet naturlig. Ofte suppleres denne påstand så med udsagnet om, at hvis alle mennesker var homoseksuelle så ville menneskeheden uddø.

Mht. det sidste, så er det en påstand der ligger på linje med påstanden om, at hvis alle mennesker boede i København så ville verden ikke kunne fungere. Da det ligesom ikke er særligt sandsynligt, at alle mennesker frivilligt eller ufrivilligt vil slå sig ned i København er problemstillingen tåbelig – på samme måde er ideen om, at alle mennesker skulle finde på at leve som homoseksuelle ikke funderet på nogen seriøs iagttagelse og kan derfor afvises.

Og i øvrigt. Skulle det usandsynlige ske, at alle mennesker pludselig sprang ud som bøsser eller lesbiske, ja så ville menneskeheden altså ikke uddø af den grund. Der er faktisk masser af homoseksuelle, der har børn. Den såkaldte kunstige befrugtning er en løsningsmulighed, hvis man som homoseksuel ikke vil lukke øjnene og tænke på fædrelandet. Kunstig befrugtning er ikke mere unaturlig end gadebelysning, den er blot et udtryk for at mennesket via teknik, der bygger på naturlovene, er i stand til at forbedre sine levevilkår.

Imidlertid tror jeg, at vi ikke kommer til bunds i debatten om homoseksualitetens påståede unaturlighed før vi griber fat om nældens rod. Og nældens rod er, at vores kultur er præget af en religiøst betinget forestilling om at seksualitetens formål er forplantning og af den moderne konstruktion af seksuelle identiteter.

Ideen om, at seksualitetens naturlige formål er forplantning har sat sit præg på den kristne etik helt tilbage fra oldtidens dage og frem til i dag, hvor den fortsat spiller en dominerende rolle indenfor den katolske kirke. Og via den kristne etik har forplantningsidealet fundet indpas også blandt mange, der er eller tror de er styrede af en biologisk orienteret tankegang.

Mht. den kristne etik så påstod middelalderens nok vigtigste teolog, Thomas Aquinas, at den såkaldte synd mod naturen (også kaldet sodomi) kunne bestå i:

sex med dyr

sex mellem mænd (mht. sex mellem kvinder var der i middelalderen og i renæssancen en del usikkerhed om hvorvidt de kunne begå rigtig sodomi med hinanden eller ej, denne usikkerhed byggede på uenighed mht. det interessante spørgsmål om kvinder kan ejakulere eller ej)

oral- og analsex mellem mand og kvinde

brug af prævention

onani.

Al ikke-reproduktiv sex blev altså set som unaturlig og syndig, også når den blev foretaget af en mand med en kvinde, og også når disse var gift med hinanden.

Interessant nok ser vi i dag yderst sjældent den påstand, at ikke-reproduktiv sex mellem to mennesker af modsat køn er unaturlig. Dette hænger sammen med konstruktionen af de moderne begreber ”homoseksuel” og ”heteroseksuel”.

Da begrebet ”heteroseksuel” dukker op i slutningen af 1800-tallet var dets betydning endnu ikke helt klart. Det kunne bruges om mennesker, der følte sig tiltrukket af både mænd og kvinder og det kunne også være en betegnelse for den perversion der bestod i et begær efter ikke-reproduktiv sex med personer af modsat køn. Men det er ideen om, at heteroseksualitet repræsenterer den gode og naturlige seksualitet i modsætning til den perverse og unaturlige homoseksualitet, der vinder. Og det er denne ide som sætter præg på tænkningen den dag i dag.  

Fidusen var, at man med kategorien ”homoseksuel” fik skabt en medicinsk-psykologisk kategori af mennesker, hvis kønsidentitet og seksualitet kunne stemples som unaturlig. På denne måde fik man outsourced perversiteten fra mand-kvinde seksualitetens rækker og således fik man efterhånden naturliggjort heteroseksualiteten i alle dens fremtrædelsesformer. Derfor kan en mand, der dyrker oralsex med konen og som i hvert fald sommetider husker det der med at bruge kondom, når han lige tager sig en gang heteroseksuel købesex på vej hjem fra arbejdet, i dag tillade sig at være forarget over de unaturlige bøsser. I og med at han er heteroseksuel er han nemlig af kulturen og samfundet blevet tildelt rollen som naturlig og dermed også muligheden for at placere det unaturlige hos dem, der ikke er som ham.

Ideen om at sex kun er naturlig hvis den er rettet mod og muliggør forplantning er altså blevet omskrevet til ukendelighed. Den handler i dag blot om at stemple homoseksuelle som unaturlige og heteroseksuelle som naturlige, lige meget hvad de så ellers har gang i med hinanden.

I stedet for at brugen naturen til at udgrænse bestemte mennesker kunne man i stedet se på det forhold, at sex kan bruges til og indgå i mangt og meget. Sex kan handle om at få børn, sex kan handle om at få fordele, sex kan handle om magt, og sex kan handle om indgåelse af sociale bånd, om omsorg og om kærlighed. Og sådan forholder det sig ikke blot hos mennesker men også blandt dyr, som f.eks. vores nærmeste slægtning i

dyreriget, bonobo-chimpanserne.  Det ene er ikke mere naturligt end det andet. Så i stedet for at diskutere natur versus unatur burde vi stedet se på hvordan vi sikrer, at vi bruger vores seksualitet, med alle dens potentialer og muligheder, på en god og ansvarlig måde.

Læs mere

Skrevet af den 18 maj, 2009 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Kulturkamp?

Når man læser de sidste dages medieberetninger om forbud mod, hhv. heftige protester mod homoparader i Rusland, Letland, Litauen og Polen, så kan man let få det indtryk, at der finder en kulturkamp sted mellem et sekulariseret, homotolerant Vesten og et fundamentalistisk og homofobisk Østen. Lige præcist som man også kan få det indtryk når man læser artikler om homoseksuelles forhold i den muslimskdominerede verden og om homoseksuelles situation i Afrika.

Og det er da også rigtigt, at homofoer i den ikke-vestlige verden gerne fremstiller deres kamp mod accept af homoseksuelle som et forsvar mod Vestens påståede angreb på deres religiøse og kulturelle værdier. Lige præcist som også diverse politikere og debattører i den vestlige verden gerne fremstiller ”de andre” som de sande homofober, der skulle tage ved lære af Vestens tolerance.

Men som så ofte så er tingene lidt mere komplicerede. F.eks. kan man i Information fra den 18.5.2009 (http://www.information.dk/191428 ) læse en ganske interessant artikel om hvordan den ydre kristne højrefløj i USA understøtter den kristent inspirerede homofobi i Østeuropa. Fundamentalistiske kristne kæmper nemlig verden over, i vest, øst, syd og nord, mod accepten af homoseksuelle. Hvor heftig denne kamp så formuleres, hvor brutalt den føres og hvilke resultater den har, er så forskellig. Men der er et åndsfællesskab mellem den statsstøttede danske forening Agape, der tilbyder homoseksuelle at blive ”helbredt” for deres seksualitet, så de ikke ender i helvedet, og den unge kvinde i Riga, der jævnfør førnævnte artikel skriger op om at ”må Jesus helbrede jer, eller I skal dø i synd”.

I Vesten er fundamentalistiske kristne i stadig større grad gået over til at fremstille sig selv som ofre for en påstået militant homobevægelse, der skulle ”forfølge” kristne, der vil fortælle ”sandheden” om den homoseksuelle ”synd”. Men i Moskva, Riga og Krakow kan man se hvordan disse religiøse fanatikere teer sig, når de har magt som de har agt.

 

Den fundamentalistiske homofobis mange udtryk er lidt ligesom havens tidsler. Så længe de er små og svage ser de nærmest fredsommelige og uskadelige ud, men tager man ikke kampen op mod dem bliver de hurtigt til nogle sande bæster.

Læs mere

Skrevet af den 21 mar, 2009 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Muslimerne, de homoseksuelle og Cepos

Det er glædeligt, at langt de fleste borgere med rødder i muslimsk dominerede lande er imod en kriminalisering af homosex.

”Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet” lyder en overskrift i Kristeligt Dagblad fra den 21.3.2009 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317741:Danmark–Hver-fjerde-muslim-vil-forbyde-homoseksualitet ) Overskriften hentyder til en undersøgelse foretaget i 2007 af Danmarks Statistik for den borgerlige tænketank Cepos.

1746 indvandrere og efterkommere fra muslimske lande var blevet spurgt om de mente, at ”lovgivningen burde forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet”. Blandt førstegenerationsindvandrerne svarede 33 procent ja og 67 procent svarede nej. Blandt efterkommerne svarede 27 procent ja og 73 procent svarede nej. Tager man indvandrere og efterkommere under ét bliver det til 28 procent ja, 65 procent nej samt syv procent der svarer ”ved ikke”.

En kontrolgruppe bestående af 1028 etniske danskere blev stillet samme spørgsmål, og blandt dem var 3 procent for en sådan lovgivning, mens 97 procent var imod.

Set i lystet af at debatten om islam og homoseksualitet ellers let ender i påstanden om at vi om føje år vil se homoseksuelle blive stenet på gadehjørnerne fordi muslimerne da vil have overtaget magten i Danmark og indført sharia, ja så er Cepos undersøgelse faktisk ganske positiv. Det er et klart mindretal blandt indvandrerne fra de såkaldte muslimske lande samt deres efterkommere, der vil forbyde homosex, og det at antallet af homosexforbudstilhængere blandt efterkommerne er endnu lavere, viser, at udviklingen klart går i den rigtige retning.

Derfor havde overskriften også kunnet hedde ”Langt de fleste muslimer er imod at forbyde homosex”, for det er jo det som undersøgelsen viser. Det at man fokuserer på den klare minoritet, der vil forbyde homoseksuelle at ”dyrke” deres seksualitet, viser tydeligvis at Cepos hhv. Kristeligt Dagblad vil fremstille de danske muslimer som et problem for homoseksuelle hhv. vise, hvor dårligt integrerede muslimerne er, helt i tråd med en anden undersøgelse fra Cepos, der lagde op til, at de danske muslimer er imod ytringsfriheden. I begge tilfælde har man også tydeligvis valgt at vendte med at offentliggøre undersøgelsen, hvad kunne tyde på at man er ude efter at lade ”bomben sprænge” på det mest gunstige tidspunkt.

Også selve undersøgelsen er på mange måder problematisk hhv. mangelfuld. Det er f.eks. lidt mærkeligt, at man blandt hhv. førstegenerationsindvandrerne og efterkommerne har 100 procent, der enten svarer ja eller nej, mens man når man lægger de to tal sammen får 93 procent, der svarer ja eller nej og så 7 procent, der svarer ”ved ikke”. Hvor kommer de 7 procent fra?

Men ser vi bort fra at der øjensynligt er noget kludder i matematikken, så er der generelt noget problematisk ved på denne måde at lade indvandrere og deres efterkommere fra de såkaldte muslimske lande på den ene side, og så etniske danskere på den anden side fremstå som klare og homogene grupper. Hermed overser man, at man godt kan komme fra et såkaldt muslimsk land uden at man er muslim, ligesom man kan være etnisk dansker og muslim. Det er også problematisk at slå indvandrere og deres efterkommere fra en række muslimsk dominerede lande sammen til en gruppe, selvom det meget vel kan være forskelligt hvordan man ser på homoseksuelle alt efter om man kommer fra Tyrkiet, hvor homosex ikke er forbudt, eller fra Pakistan, hvor sådant er forbudt. Det kunne unægtelig også være interessant om undersøgelsen havde set på faktorer som de adspurgte indvandreres og deres efterkommeres køn, klassebaggrund, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Ligesom det også have været interessant at få lidt mere baggrundsinfos om de 3 % af de etniske danskere, der mener, at homosex burde være forbudt. Med andre ord, undersøgelsen lægger op til at den afgørende faktor for hvordan man ser på homoseksuelle er ens antagede religiøse overbevisning, men så simpelt er det næppe.

Når det så er sagt, så er det naturligvis uacceptabelt, at der findes mennesker, der mener, at homosex skal forbydes. Det viser, at der stadigvæk er brug for et LBL, der ikke blot kæmper for juridiske rettigheder for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle, men også mod fordomme rettet mod os.

Læs mere