Menu
Kategorier

Skrevet af den 19 jan, 2025 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Et eventyr i alfabetsuppens dybder

 

Mulige ligheder med reelle personer er selvsagt er helt tilfældig…

Del 1:

Susan Firestarter – generalsekretær for VV Danmark (Veganere og Vegetarer i Danmark) ser bekymret ud.

Og det med god grund for hendes trofaste væbner Simon Usling fortæller hende med alvorstung mine, at regeringen overvejer at droppe statsstøtten til VV!

“Ej men altså!” udbryder hun mens hun rækker ud efter sin kaffekop. “Er det takken for at vi har sikret at ikke-kødspisere i dagens Danmark kan købe soyabøffer i alle landets butikker?!”.

“Nemlig!” svarer Simon Usling mens han vredt slår ud med armene. “De forbandede kødædernormative idioter insisterer på at vi i dag er så accepterede at vi selv må finansiere vores kamp for ligestilling!”

Efter et par slurke af den lunkne kaffe med mandelmælk får Susan Firestarter en frelsende idé. “Vi må udvide vores aktivisme!” siger hun med en fast stemme. “Der er andre end os, der lider under kødspisernormen!”

“Tror du?” svarer Simon Usling. “Hvem kunne det være”?

 

Del 2:

Døren til Susan Firestarters kontor svinges op med en sådan kraft at skiltet med “Generalsekretæren for Veganere og Vegetarer i Danmark” falder til jorden og går i stykker.

Ind kommer en stor mandeskikkelse iført et dårligt siddende sort puddelhundekostume. “Hejsa, jeg mener Vov! Jeg hedder Narnia Jacobi og er næstforperson for Otherkin Danmark! Jeg er den I leder efter!”

“Hej, jeg mener vov” svarer Susan Firestarter lidt tøvende. “Du er en god hund, men jeg ved ikke helt om Veganere og Vegetarer i Danmark lige er en forening for dig og dine…”

“Stop med at tænke cis-arts-normativt!” bjæffer Narnia Jacobi. “Os der er født i en forkert arts krop, er meget mere undertrykte end jer ikke-kødspisere! Og elsker vi ikke alle dyr? Sælg mig jeres sjæl og jeg lover jer uendelige strømme af offentlige midler og ubegrænset loyalitet fra alle wokeister!”

“Fedt!” råber Susan Firestarter og Simon Usling i kor. “Vi har fortsat noget at kæmpe for – og pengeregnen fra statskassen kan fortsætte!”

 

Del 3:

Mens der er party på generalsekretæren for Veganere og Vegetarer i Danmarks kontor træder Maj Kridt Lauritzen ind gennem den åbne dør – og sparker foragteligt til det ødelagte dørskilt. “VOV!” Gør hun med en fast stemme. “Jeg er en dedikeret cis-artet otherkin-allieret. Og jeg er her for at sikre, at jeres forening endegyldigt bryder med fortidens otherkin-fobi!” “Hvad kan vi gøre for at vise vores betingelsesløse loyalitet?” spørger Susan Firestarter med en ydmyg stemme. “Educate us!”.

“Først og fremmest skal I have et nyt navn” svarer Maj Kridt Lauritzen. “Veganere og Vegetarer i Danmark” er SÅ boomer! Fremover skal foreningen hedde “Foreningen for alle hvis fødevare-præferencer eller artsidentitet bryder med normen” forkortet FFAHFABMN+ Danmark”!

“Men hvad vil medierne sige til det?” indvender Simon Usling spagt. Narnia Jacobi begynder at knurre og Maj Kridt Lauritzen sender ham et vredt blik. “Stop det der wrongthink! Jeg er selverklæret cyberekspert og jeg kender en trillion journalister. De gør hvad jeg siger!”

“Men hvad med vores medlemmer?” nærmest visker Susan Firestarter. “Stop dig selv! Jeg mener VØF!” snerrer Narnia Jacobi. OERDs – altså Otherkin ekskluderende radikale dyreaktivister – er ikke et problem her i Danmark!”.

 

Del 4:

DR-journalisten Innocensia Herdentier interviewer otherkin-altivisten Narnia Jacobi. Artiklen bringes her i uddrag:

Narnia er født som menneske men identificerer sig som en hund.

Først vil jeg gerne rose dig for at være den mest velopdragne hund jeg har mødt! Narnia logrer diskret med sin påsyede hundehale.

Kan du fortælle os noget om livet som trans hund?

“Jeg har altid vidst at jeg i virkeligheden var en hund. Men i alt for mange år gik jeg og skjulte mit sande jeg for andre. Jeg har aldrig været så lykkelig som nu da jeg lever åbent som hund! Og det selvom enkelte fordomsfulde mennesker møder mig med had når jeg letter ben op ad lygtepælene.”

Hvad kan vi andre gøre for at gøre livet bedre for Otherkins?

“Folk skal lære at leve med at der er mange måder at være en hund på men alle, der føler sig som hunde, ER hunde og skal respekteres!”

Mail fra Maj Kridt Lauritzen sendt til Innocensia Herdentier 10 minutter efter offentliggørelsen af artiklen:

Det hedder ikke “født som menneske”! Drop den cis-arts normative retorik! Det hedder “blev tildelt menneskearten ved fødslen!”.

Svar fra Innocensia Herdentier:

UNDSKYLD! Det vil aldrig ske igen!

5 minutter efter var artiklen rettet til.

 

Del 5

Lektor Karen Træls Terfsen sidder på Lærerværelset og drikker lunken kaffe med havremælk mens hun scroller igennem Facebook på sin IPhone 7. Tilfældigvis opdager hun at hendes gamle forening Veganere og Vegetarer i Danmark har skiftet navn til FFAHFABMN+ Danmark og at foreningen i øvrigt linker til Innocensia Herdentiers interview med otherkin-altivisten Narnia Jacobi.

“WTF?!” brøler hun så kaffe og havremælk stråler ud af hendes mund og rammer en stak kopier af “Vores Danmarkshistorie” med et ordentligt spalsk. “Ej, har Susan Firestarter da helt tabt sutten eller hvad?!” skriger hun ud i det heldigvis tomme lærerværelse.

Desværre skal Lektor Karen Træls Terfsen om 5 minutter gå ned og undervise om heksebrændingerne så hun har ikke tid til at formulere sin retfærdige harme i en lang Facebookkommentar. Hun når blot at taste følgende med sine gamle krogede fingre: “At være veganer handler ikke om ens artsidentitet. Det handler om at man ikke spiser kød. Jeg har siden jeg var lille HADET medisterpølser! Er der nu ikke længere plads til mig i mit gamle VV Danmark?!”

 

Del 6

Da Lektor Karen Træls Terfsen 3 timer senere endelig får tid til at vende tilbage til sin kommentar på FFAHFABMN+ Danmarks Facebookside har den udløst 200+ kommentarer. De fleste handler om at hun er en grim og/eller ond OERD – altså Otherkin ekskluderende radikal dyreaktivist. Men hun prøver at fokusere på dem, der ikke bare handler om at hun er værre end Hitler. Karen lægger især mærke til disse kommentarer:

Narnia Jacobi: KAREN! Enhver der har haft biologi siden 6. klasse ved at ord som “kød” og “dyr” er sociale konstruktioner. I øvrigt er champignoner hverken dyr eller planter, så derfor er jeg en hund selvom 💩 cis-artede mennesker som dig hævder, at jeg er et menneske!

Maj Kridt Lauritzen: KAREN! Om noget er kød eller ej afgøres af ejerens følelser. Hvis en medisterpølseejer mener, at der er tale om en appelsin, så ER det en appelsin! Teoretisk set MÅ du godt lade være med at spise trans-appelsiner, men dit ubehag ved at spise dem viser, at du er en klam racist!

Lektor Karen Træls Terfsen overvejer om hun er havnet i en klovnebus fra helvedet. Men man er vel en lektor, der skal leve op til både for, mellem- og efternavn, så hun vælger at starte sin laptop op for at skrive et langt akademisk modsvar. Men da Karen vil logge ind på Facebook opdager hun at hun har fået 30 dages karantæne pga. brud på Meta-koncernens regler om “hadefuld tale”.

 

Del 7

Innocensia Herdentier, der har skiftet job og nu skriver for Information, interviewer Lektor Karen Træls Terfsen. Interviewet bringes her i uddrag.

Er transhunde hunde?

“Jeg anerkender at transhunde ser sig selv som hunde. Enhver må selvsagt bestemme hvordan de forstår sig selv, men for mig handler ens arts tilhørsforhold om hvilken krop man blev født med”.

Ja, men er transhunde hunde?

“Transhunde er individer der opfatter sig selv som hunde. Det har de lov til, men vi andre har lov til at mene noget andet.”

Hvorfor hader du transhunde?

“Jeg hader ikke transhunde, jeg har bare et andet syn på hvad det vil sige at tilhøre en art end de har.”

Du må jo hade transhunde siden du ikke vil være i forening med dem?

“Transhunde og andre otherkins kan og bør have deres egne foreninger. At være veganer eller vegetar handler om hvad man spiser hhv. ikke vil spise og ikke om hvilken art man synes man tilhører”.

Dagen efter udgivelsen modtager Informations direktion en klage fra generalsekretæren for FFAHFABMN+ Danmark Susan Firestarter:

Vi ser med undren på at I giver spalteplads til lektor Karen Træls Terfsen. Hun er på ingen måde repræsentativ for landets veganere og vegetarer. Faktisk kender vi ingen andre der har holdninger som hendes. Vi regner med at det ikke vil ske igen.

Få timer efter fremgår det af LinkedIn at Innocensia Herdentier søger nyt arbejde.

 

Del 8:

Susan Firestarter, Narnia Jacobi, Maj Kridt Lauritzen og selvfølgelig Simon Usling sidder på førstnævntes kontor. De udgør nemlig FFAHFABMN+ Danmarks Otherkin udvalg – og udvalgets fornemste opgave er at udstikke foreningens Otherkin politik.

Susan Firestarter: Det er vigtigt, at der bliver tænkt på alle de ensomme transhvalpe, -killinger og -føl mfl. De har brug for at kunne mødes med artsfæller under trygge vilkår. Hvem andre end os kan tilbyde at opbygge sådanne?

Maj Kridt Lauritzen: De arbejdsløse humanister hos Fordomsstormerne har brug for velbetalte job som artsidentitets konsulenter. Børnehaverne og skolerne skal educates i hvordan man håndterer artsmæssig mangfoldighed. Det er ren win-win!

Narnia Jacobi: Vov! Vov! Jeg er i gang med at læse til pædagogisk assistent. Helt utroligt hvilke perspektiver man får af den uddannelse! Men min hedeste drøm er at blive uddannet som servicehund! Andre transhunde vil gerne være førerhunde eller politihunde. Det er vildt diskriminerende at man skal være tildelt arten hund ved fødslen for at kunne få lov hertil!

Simon Usling: Og trans-løver skal have adgang til løvegrotten i Zoo!

Maj Kridt Lauritzen: Vær nu ikke dum…

 

Del 9

Kasper Loose Cannon sidder og bakser med et blogindlæg med arbejdstitlen: “Hvorfor jeg som socialdemokratisk vegetar elsker Donald Trump”. Da han er kørt lidt fast, scroller han tankeløst rundt på X. Her læser han med forundring, at Enhedslisten vil gøre undervisning i alternative artsidentiteter til obligatorisk stof i Folkeskolen.

Kasper Loose Cannon, der selv er folkeskolelærer, slår med en fast knytnæve i bordet og udbryder: “Er det ikke nok at vi skal beskytte landet mod bedetæpper og tørklæder?! Det bliver over mit lig at den woke hjernebetændelse skal få fodfæste i Folkeskolen!”

I løbet af nul komma dyt får Kasper Loose Cannon samlet 4 vegetarer, 2 veganere og 1 transkat, der ved hun er et menneske, og de danner foreningen Dansk Iris Råd.

Uddrag af Dansk Iris Råds pressemeddelelse:

Vi er vegetarer, veganere og otherkins, der repræsenterer det brede men tavse flertal af Danmarks vegetarer, veganere og otherkins. Vi er helt almindelige småborgerlige danskere, der elsker ytringsfriheden, og ellers bare vil have lov til at leve vores liv i fred. Derfor kræver vi:

Al undervisning om alternative artsidentitet er i børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og på universiteter skal straks ophøre! Børns og unges hjerner skal ikke smittes med den woke hjernebetændelse.

Børne-tv så som “Bamse & Kylling” og “Kaj & Andrea” skal forbydes! Børn tager mentalt skade af at blive præsenteret for voksne, der klæder sig ud som dyr!

Alle kattebakker og lignende skal fjernes fra det offentlige rum! Folk skal bruge de toiletter der passer til deres biologiske art!

 

Del 10:

Uddrag af Berlingske Tidendes dækning af af otherkin emnet i ugen efter grundlæggelsen af Dansk Iris Råd:

Biologiprofessor: Dem der er født med en hunds næse, har typisk en bedre lugtesans end dem, der er født med et menneskes. Det kan derfor være problematisk at lade transhunde varetage opgaver såsom f.eks. bombehunde eller sporhunde.

Dansk servicehundeforbund: Vi vil snarligt nedsætte et udvalg der skal se på mulighederne for at integrere transhunde i servicehundeuddannelsen. FFAHFABMN+ Danmark er velkomne til at sende en repræsentant.

Carlsberg dropper produktionen af Elefant-øl. Anonyme kilder fortæller at det er en reaktion på at fedmeaktivister har hævdet at denne øl krænker transelefanter.

Martin Jagdflugzeug fra DF kræver undervisningsministeren i samråd. Brugen af kattebakker på skoletoiletterne skal stoppe nu!

99,99 procent af befolkningen mener, at transisbjørne ikke skal have adgang til isbjørneanlægget i Københavns Zoologiske Have.

Repræsentant fra Det Grønlandske Selvstyre: Hvis præsident Trump køber Grønland ser det sort ud for transslædehunde.

Dansk Jægerforbund: Vi kan ikke forestille os at vores medlemmer vil acceptere transjagthunde. Men vi lover, at vi ikke vil skyde transænder.

 

Del 11:

Susan Firestarter, Narnia Jacobi, Maj Kridt Lauritzen og Vuffe Saulsen, kommunikationschef for FFAHFABMN+ Danmark, sidder på førstnævntes kontor. Stemningen er trykket på trods af rigelige forsyninger af fyldte vandskåle og veganske hundekiks.

Susan Firestarter starter mødet. “Vi skal finde et modsvar mod denne her shitstorm nu! Det skylder vi landets otherkins! For ikke at tale om fundsmidlerne fra erhvervslivet, der kan gå tabt pga. det her…”

Vuffe Saulsen ser først Susan og så de andre dybt i øjnene. “Det skal nok gå alt sammen! Der er ingen grund til at bekymre sig over OERD’s – altså Otherkin ekskluderende radikale dyreretsaktivister – som Karen Træls Terfsen. Hvem kan tage ældre veganske kvinder som hende alvorligt?” Der brummes opmuntrende fra de andre omkring bordet. “Men det er straks værre med Dansk Iris Råd, for deres talsperson er en mand…”.

Maj Kridt Lauritzen bryder ind. “Mine gode kontakter i Antifa-miljøet fortæller mig at det kan dokumenteres at mindst to fra Dansk Iris Råd har kontakter til Nye Borgerlige.”

“Der har vi det!” Udbryder Vuffe Saulsen med begejstring. “Vi skal blot fortælle offentligheden at alle, der mener, at transhunde er mennesker, har forbindelse til den ydre højrefløj!”

“VUF!!!” udbryder Narnia Jacobi. Og hvis der bliver dræbt en transhund et sted i verden, f.eks. i Brasilien, så kan vi sige at det skyldes Dansk Isis Råds hadefulde retorik!”

Der klappes omkring bordet.

“Men”, siger Susan Firestarter, “jeg er lidt bekymret for medlemmernes reaktion.”

“Ej, det kan du ikke mene alvorligt”, siger Uffe Saulsen med latter i stemmen. “Du ved da om nogen at højst 2 procent af landets veganere, vegetarer og otherkins er med i foreningen. Medlemmerne har vi jo kun for et syns skyld.”

“VOV!” udbryder Narnia Jacobi og logrer voldsomt med sin påsatte hale. “Vi skal bare fortælle medlemmerne at vores kampe hænger sammen! Først fjerner de kattebakkerne fra skoletoiletterne og så fjerner de de vegetariske retter fra kantinerne! Veganere, vegetarer og otherkins er i samme båd!”

Jubelråbene gjalder fra alle deltagere!

Hvad de ikke ved er at mørke skyer samler sig i horisonten.

 

Del 12:

Bloggeren Liselotte von Schreihals’ online-kioskbasker om otherkin-aktivisten Narnia Jacobi bringes her i uddrag:

Efter at jeg i 15.000+ timer har snuset rundt på internettet – inklusive dets snuskede afkroge – kan jeg hermed afsløre, at den EKSTREMT MAGTFULDE otherkin-aktivist NARNIA JACOBI er et nederdrægtigt MENNESKE, der i sin fritid dyrker perverse sexlege som involverer hundekostumer og medisterpølser!

Narnia Jacobi er et MENNESKE, der udgiver sig for at være en hund. Som medlem af Dansk Servicehundeforbunds udvalg om inklusion af transhunde har han ENEANSVARET for at forbundet har besluttet at lade mennesker, der leger at de er hunde, få adgang til deres uddannelse. Men hvad skjuler sig bag Narnias hundefacade?

(Her følger 50 sider med screenshot af udsagn på sociale medier hvor Narnia Jacobi har udtryk sig hadefuldt om OERD’s – altså Otherkin ekskluderende radikale dyreretsaktivister.)

Jeg kan med denne artikel afsløre, at Narnia Jacobi har en endnu mere DUNKEL side end den der fremgår af hans HADEFULDE opslag på sociale medier. Jeg har fundet adgang til adskillige internetfora for såkaldte furies. Furies er mennesker der dyrker en fetich der involverer dyrekostumer. Narnia Jacobi, viser det sig, er en ivrig bruger af disse fora.

(Her følger 20 billeder af Narnia Jacobi der, iført hundekostume, gør en række unævnelige ting der involverer medisterpølser og kropsåbninger.)

Narnia Jacobi har på nettet givet udtryk for sin drøm om at blive uddannet som servicehund. Det er imidlertid ikke humanistisk omsorg for handicappede men en FETICH, der er drivkraften her! Fetichister i hundekostumer skal ikke have adgang til SÅRBARE menneskers hjem, og det uafhængigt af om de medbringer medisterpølser eller ej!

Der er på tide, at offentligheden VÅGNER OP! Transhunde er MENNESKER med en FETICH! Og så skal vi holde op med at tale om “transhunde”. Befolkningen er nemlig så snotdum at den tror, at transhunde er hunde, hvis vi bruger det ord. Jeg har derfor opfundet det nye begreb “arts-imitatorer”. Otherkins er mennesker der EFTERABER dyr, men det bliver de jo ikke aber af!

 

Del 13:

Lektor Karen Træls Terfsen sidder med sin morgenkaffe – sort denne her gang – og scroller igennem Liselotte von Schreihals’ online-kioskbasker om otherkin-aktivisten Narnia Jacobi. Mens hun læser, får hun mere og mere ondt i maven. Skyldes det artiklens hårde tone? Eller var den hjemmelavede humus hun havde spist til morgenmad mon blevet for gammel?

Så fanger et billede af Narnia Jacobis intime omgang med medisterpølser Karens blik. 2 minutter herefter befinder såvel humus som morgenkaffe sig i hendes toiletskål. Mens Karen knæler foran denne, stammer hun igen og igen “hvordan skal jeg kunne få det billede ud af mit hoved?!”

Heldigvis kommer Lektor Karen Træls Terfsen i tanke om den flaske gammel garanteret vegansk Cuba Rom der står i en af hendes 50 bogreoler. Ca. 3/4 gennem flasken er hun så beroliget at hun falder i søvn i sin lænestol.

Men Lektor Karen Træls Terfsen får ikke en rolig søvn. Hun drømmer, at hun er en kælk, der accelererer ned ad en stejl bakke. For enden af bakken befinder sig en massiv betonmur. Ovenpå hende sidder Narnia Jacobi og Liselotte von Schreihals. Brydes de med hinanden – eller har de sex? Nej, til din rædsel erkender Karen, at de er to sider af det samme problem, det der går under betegnelsen “fanatisme”. “STOP NU!” skriger hun. Og med det vågner hun.

I dagene derefter gentager Lektor Karen Træls Terfsen dette mantra igen og igen: “Det var en drøm, det var bare en drøm, gid det blot var en drøm!”

The End!

 

Læs mere

Skrevet af den 18 feb, 2017 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Make America Great Again

 

Vi lever i Trump tider. Man kan ikke se, læse eller lytte til nyheder uden at man bliver bombarderet med breaking news om USA’s nye præsident. Mestendels dårlige nyheder, hvis ikke direkte hån og latterliggørelse af denne så mærkværdige person, der nu har rollen som den vestlige verdens leder.

Derfor syntes jeg, at det måske var på sin plads, at jeg prøvede at finde ud af hvordan Donald Trump selv fremstiller sine mål og visioner. En hurtig søgning i min I-store var succesfuld og jeg kunne derfor bekvemt læne mig tilbage i stolen og på min I-phone læse ”Great Again” en form for kampagne kampskrift som han udgav i slutningen af 2015 og som er blevet genudgivet efter at han var blevet valgt til præsident.

Det første der slog mig ved ”Great Again” er det utroligt simple sprog der anvendes i bogen. Jeg tror aldrig, at jeg har læst nogen engelsksproget bog med så lavt et lixtal – men på sin vis kan man næsten høre Trumps stemme i hovedet når man læser bogen. Det her virker ikke som en bog skrevet af en flok spinddoktorer eller valgkampseksperter, men i stedet som mandens egne autentiske tanker og ideer, og det på godt og ondt.

Måske er det meget passende, at Trump lægger ud med at håne og nedgøre pressen og beskylde den for at være fuld af løgn – om end han også fremhæver, at der findes enkeltstående ærlige og dygtige journalister. Og han skriver åbent og ærligt, at han elsker at sige provokerende ting fordi det får pressen til at flippe ud og give ham en massiv gratis reklame når de kaster sig over hans udsagn og optræden. Og der har han sikkert fat i noget centralt. Lige meget hvor meget mainstream pressen nu fråder og raser mod Trump, så er han et monster som de selv har løftet til magten. En professionel reality stjerne siger selvfølgelig ikke bare skøre ting fordi han er skør, men fordi han ved, at det giver ham en medieopmærksomhed som er helt essentielt for at han som en politisk outsider med en relativt lille valgkampsbudget kunne nå ud til de amerikanske vælgere, ikke mindst til dem der ikke plejer at følge med i den politiske debat.

Hans næste emne er så de illegale indvandrere og den berømte mur – den skal bygges – om end Trump indrømmer at der delvist allerede er en mur nu og at dele af grænsen til Mexico forløber gennem et terræn hvor det ikke vil være praktisk muligt at opføre en. Ilegale indvandrere ser han som et kæmpe problem da de ofte er kriminelle og udnytter de sociale systemer – men han elsker indvandrere der kommer legalt til USA og er villige til at bidrage med at gøre USA great. Faktisk fremtræder han i ”Great Again” alt andet lige noget mere indvandringsvenlig end f.eks. vores hjemlige DF – måske også fordi han ikke roder sig ud i at fortælle hvad han mener om indvandrere med muslimsk baggrund.

Mht. udenrigspolitikken mener han, at Obama har været en dundrende fiasko, at USA har mistet international anseelse og at atomaftalen med Iran er en total katastrofe som skal laves om. Trump ønsker at USA skal have verdens største og mest veludrustede militær, men han vil helst ikke bruge det. USA skal ikke rode sig ind i alle mulige konflikter som ikke vedrører USA’s centrale interesser. Men hvis man skal bruge militæret, så skal man slå til hårdt og effektivt. Ikke noget med at trække røde linjer i sandet og så ikke ture bruge magt når linjen bliver overskredet. Interessant nok skriver han ikke noget om hvilken politik han vil føre overfor Rusland og Putin, som næsten ikke optræder i bogen. Til gengæld vil han føre en hård kurs overfor Kina og tvinge dem til a indgå handelsaftaler som sikrer de amerikanske arbejdspladser.

Det amerikanske uddannelsessystem flyder, de unge lærer ikke nok, hverken fagligt eller mht. f.eks. selvdisciplin eller vindermentalitet. Helst så han at undervisningsministeriet blev afskaffet og at lærernes fagforeninger blev knækket, så skolerne kunne overlades til lokalsamfundene og sættes fri til at konkurrere med hinanden og dermed blive bedre.

Obamacare er for dyr og for dårlig og skal afskaffes– men Trump insisterer på at alle amerikanere skal have adgang til en sundhedsforsikring. De menneskeskabte klimaforandringer er en gang varm luft. USA er velsignet med ufattelige energiressourcer som skal bruges til gavn for de amerikanske arbejdere og for at gøre landet uafhængigt af olien fra Mellemøsten. Økonomien skal sparkes i gang vha. massive investeringer i USA’s forfaldne infrastruktur, og ved en omfattende skattereform som skal fritage de fattigste for at betale skat, nedsætte skatten markant for middelklassen og nedsætte firmaskatten så der skabes flere jobs i USA. Dette vil blive fuldt finansieret via dynamiske effekter og ved at lukke for de riges muligheder for at snyde sig udenom at betale skat, og så ved at slå ned på spild og slendrian i det offentlige.

Det måske mest bemærkelsesværdige ved Trumps bog er hans afgrundsdybe foragt for politikere uanset partifarve. Han har i den grad forstået hvor mange der hader og foragter dem fordi de ofte ikke synes at have fattet hvad der sker i vores samfund og derfor heller ikke kan gøre noget overbevisende ved problemerne. Men Trump har vist ikke forstået, at han ikke kan løse USA’s problemer uden at samarbejde med de selvsamme mennesker som han fremstiller som nogle lallende fjolser.

Jeg må tilstå, at jeg på nogle enkelte punkter faktisk godt kan følge Trump. Jeg tror også, at ikke bare USA men hele den vestlige verden bør få bedre kontrol med sine grænser og må tage et opgør med Kina og andre lande, som eksporterer langt mere end de importerer og dermed skaber ubalance i den internationale handel og koster os al for mange gode industriarbejdspladser. Og det kan også meget vel være, at det er bedre, at vi forsøger, at investere os ud af krisen frem for at tro på at vi kan spare os ud af den sådan som Angela Merkel vil bilde os det ind. Men Trump synes at have set sig blind på sin egen succes og mangle en sund ydmyghed overfor hvor stort et projekt det er som han vil sparke i gang. Indtil videre har han været godt til at skabe forargelse hhv. underholdning – om man ser mere det ene eller det andet kommer nok an på hvor man står politisk. Men hvis Trump vil være andet end en blanding af en rød klud og en pauseklovn, så skal han snart i gang med at skabe resultater – dem lover han masser af – nu må han så til at levere.

 

Læs mere

Skrevet af den 1 nov, 2016 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Jeg – en eks-fed

 

En tidlig morgen den 1. november 2013 lå jeg i min seng og var fortvivlet. Endnu en nat var blevet ødelagt af en voldsom diare – endnu engang signalerede min krop at noget var helt galt med min ernæring og livsstil. Jeg vejede 118 kilo på trods af at jeg kun er 165 centimer høj. Min fedme gjorde det svært for mig at gå meget mere end 500 meter af gangen. Jeg var plaget af hudproblemer, fordøjelsesproblemer, sure opstød og søvnapnø, og havde selvfølgelig også alle de praktiske problemer der er forbundet med fedme så som vanskeligheder med at finde tøj, der kunne passe, og for smalle togsæder. Men faktisk var jeg rimeligt meget ligeglad med de æstetiske sider af min fedme. Jeg tillagde det ikke den store betydning om andre syntes jeg var smuk eller grim. Men i disse tidlige morgentimer for tre år siden gik det op for mig, at enten så lægger du din livsstil om eller også så – ja så dør du. Det kan ikke blive ved på denne her måde! Så jeg lavede en plan. Jeg ville skære stærkt ned på fedt, sukker og alkohol og skrue stærkt op for grøntsager og frugt. Og så skulle moderate mængder af motion også forbedre min sundhed. Faktisk var det ikke planen at jeg skulle tabe mig. Jeg havde i tidens løb prøvet mange slankekure – havde tabt meget for blot i løbet af kort tid at tage endnu mere på – så jeg turde end ikke tænke i vægttab, jeg skulle bare have det bedre.

Det mærkelige var, at det viste sig forbløffende let for mig at lægge min livsstil om. Det hjalp, at jeg med det samme oplevede, at min fordøjelse fik det bedre og at de sure opstød og søvnapnøen forsvandt. Jeg blev også hjulpet af min dejlige kone, der gerne ville tabe nogle kilo og leve sundere, og efter et par uger gik det op for mig, at det her kan holde – og dermed åbnede muligheden sig for at jeg måske kunne tabe mig. Jeg arbejdede videre ud fra min oprindelige plan, men supplerede den med kalorietælling, som jeg i starten ikke havde orket. Men den store fordel ved kalorietælling er, at den giver en en ramme for dagen. Så meget kan du spise, og det kan man så tilrettelægge dagen efter – og f.eks. sørge for at der er plads til lidt af det ”sjove”. På baggrund af de spisevaner jeg havde udviklet i de første uger af mit nye liv, lagde jeg mig fast på, at jeg havde 1650 kalorier at gøre godt med hver dag. Dermed var der sikret plads til lidt lækkert hver dag samtidigt med at jeg ville kunne tabe mig.

En anden ting som jeg indførte i de første uger var, at jeg ville leve så vegetarisk som muligt. Kød skulle kun spises en sjælden gang imellem og de kalorier jeg sparede herved kunne bruges på flere grøntsager. Jeg havde altid troet, at jeg ikke kunne leve uden kød, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde det meget bedre uden det daglige kød. Hvad jeg også lærte mig var, at den lykkefornemmelse jeg kendte til i forbindelse med at spise meget, og som havde været med til at forårsage min fedme, indtraf uafhængigt af om jeg fyldte mig med stegt flæsk og kartofler eller grøntsagssuppe. Faktisk blev jeg meget mere lykkelig af store mængder grøntsager end store mængder fed mad – både fordi min fordøjelse kan håndtere det første og ikke det sidste, men også fordi jeg ikke bliver så tung og træt af at grovæde sundt som af at grovæde usundt. Jeg lærte også, at jeg nyder små mængder af usunde ting som alkohol eller søde sager meget bedre end store. Og ja, det gør selvfølgelig sommetider lidt ondt når jeg må sige nej til mig selv, men jeg er også glad over at have lært det lille trick.

Sidst men ikke mindst betød den daglige motion, at jeg fik et nyt forhold til min krop. Den er ikke længere min fjende men i stedet en integreret del af hvem jeg er. Mht. træningen lagde jeg meget forsigtig ud for at undgå skader, og den dag i dag er jeg næppe det man vil kalde for en powertræner. Jeg oppe på en halv times stepping kombineret med håndvægtstræning på de dage hvor jeg ikke skal møde tidligt på arbejdet, ellers en til to gåture på en 2-3 kilometer om dagen. Mit mål var og er ikke, at blive mager. Jeg har en aftale med mig selv om at jeg ikke må veje mere end 65 kilo og ikke mindre ned 62. Da jeg nærmede mig min normalvægt regulerede jeg forsigtigt på mit kalorieforbrug. I det sidste halvandet år har jeg kunnet holde mig indenfor førnævnte vægtspænd ved at indtage 2000 kcal. om dagen.

Jeg er godt klar over, at jeg er eks-fed. Jeg går ikke rundt og tror, at jeg aldrig ville kunne blive fed igen. Og som mange, der har overvundet et alkoholproblem, er jeg taknemmelig for hver dag, hvor jeg har holdt mig til min aftale med mig selv. Men jeg vover alligevel den påstand, at det jeg har oplevet viser, at man kan gå fra at være fed til eks-fed og have et berettiget håb om at man kan forblive i den sidste kategori. Det afgørende er at man har et stærkt behov og ønske om forandring, det er det allervigtigste. Så hjælper støtte og opmuntring fra omgivelserne selvfølgelig. Kost- og motionsråd kan man finde på nettet – og så må man prøve sig frem. Og prøver man kan man lære nye sider af sig selv at kende. Så som at ens ynglingsretter kan ændre sig, at man kan få et nyt forhold til sin krop og at man kan lære at sige nej der hvor et nej i virkeligheden er et ja til livet.

 

Læs mere

Skrevet af den 20 jul, 2015 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Er det fedt at være fed?

 

Jeg er eksfed. Da min vægt for ca. halvandet år siden var på sin højeste havde jeg et bodymass indeks på 44. Jeg kan derfor godt nikke genkendende til mange af de problematikker som berøres i artiklen “Synes du også, at det er den tygges egen skyld” i Information fra den 18.7.2015. Jeg har oplevet, at folk har råbt efter mig på gaden – og mængden af foragtelige blikke, der blev sendt i min retning har jeg ikke styr på, som fed lærer man hurtigt ikke at se folk for meget i øjnene. Der er ingen tvivl om, at livet som fed belastes af “fedmeudskamningen”.

Men som sagt, jeg er eksfed. I dag vejer jeg 55 kilo mindre end for halvandet år siden og hører til gruppen af de såkaldt normalvægtige. Men jeg er ikke mere “normal” end at jeg ved hvad det vil sige, at være fed. Og måske er det også derfor, at jeg sidder tilbage med en dårlig smag i munden efter at have læst Informations ovennævnte artikel. Min erfaring med at være fed er nemlig, at det største problem trods alt ikke er samfundets “fedmeudskamning”. Det værste ved at være fed er at fedtet udgør et fysisk problem – og det ikke blot mht. alle de sygdomme man kan få en gang i fremtiden. Da min vægt var på sit højdepunkt kunne jeg knapt nok røre mig – jeg kunne nærmest slet ikke gå, blot vralte. Huden under mine mange deller var rød og irriteret – og modtagelig for hud svamp. Mine spisevaner gjorde, at jeg led under heftige problemer med sure opstød – selv en daglig indtagelse af 3-5 Balancid tabletter kunne kun ikke holde dem nede. I sidste instans var det dog ulidelige fordøjelsesproblemer, der fik mig til at lægge mine spise-, drikke- og motionsvaner om. Da det gik op for mig, at enten lægger du dit liv om eller også har du ikke noget liv, skiftede jeg spor. Et er samfundets udskamning – noget andet er når din krop siger stop.

Om fedt er smukt eller grimt er et spørgsmål om normer – men er man svært overvægtig lider ens krop fysisk – og det er et problem for den fede. Det problem bliver bare ikke løst med fedtudskamning. Det bliver imidlertid heller ikke løst med “fedmestolthed”. Vor tids fedmeepidemi skyldes næppe blot svage enkeltindivider eller en dæmonisk fødevareindustri, men er som så meget andet et produkt af en pærevælling af individuelle og samfundsmæssige faktorer. Men i sidste instans er man fed fordi man har indtaget for mange kalorier i forhold til sit forbrug – og det er der ikke nogen anden end en selv, der kan gøre noget ved. Men viljen til forandring må komme fra en selv og ikke fra de andres løftede pegefingre.

Læs mere