Den “mirakuløse” skrift

 

I de første år af det nye årtusinde, skrev jeg en række artikler om den selverklærede profet Vassula Rýden. Med tiden fik jeg andre fokuspunkter og hjemmesiderne forsvandt af forskellige årsager en efter en. Men Vassula Rýden, og den sektagtige bevægelse ”Sandt Liv i Gud”, der arbejder for at udbrede hendes budskaber, lever og virker endnu. Bl.a. spreder SDU professoren Niels Christian Hvidt med stor iver hendes budskaber. Derfor har jeg besluttet at lægge nogle af disse ældre tekster på nettet – de er i forskellig grad blevet redigeret så de er egnet til at blive bragt i dag.

 

Den “mirakuløse” skrift

Det som nok har skabt mest opmærksomhed omkring Vassula Rydéns budskaber er den måde, som hun hævder at modtage dem på. Hun påstår nemlig, at først hendes skytsengel Daniel og siden Jesus overtager kontrollen med hendes hånd og gennem denne nedskriver deres budskaber til hende og hele verden. Disse nedskrevne budskaber skulle udmærke sig ved, at håndskriften er af en særlig, i sig selv nærmest overnaturlig karakter, og at den skulle være meget anderledes end Vassulas egen.

Dette fænomen er for så vidt ganske rigtigt noget ekstraordinært, set i forhold til at kirkehistorien ikke kender til andre eksempler på, at nogen skulle have modtaget budskaber på denne måde, i hvert fald ikke indenfor den katolske kirke, der som det eneste trossamfund opererer med anerkendte og ikke anerkendte privatåbenbaringer.

 

Faktisk er det et grundlæggende problem ved denne “mirakuløse” måde, som Vassula skulle modtage sine budskaber på, at den tilsidesætter individets frihed. Inden for traditionel kristendom tror man på, at dæmoner kan overtage kontrollen med en persons krop, men man har ikke tradition for, at Gud eller hans engle skulle gøre det. (En undtagelse kunne være den karismatiske tungetale, men også her antages det normalvis, at mennesket godt kan kontrollere den, hvis det vil. I øvrigt er karismatikere jo ikke specielt traditionelle,) Det er nok grunden til at Vassula og hendes tilhængere ofte udsender tvetydige signaler omkring hvor styret Vassulas hånd rent faktisk er, når hun nedskriver budskaberne. Vassula selv synes dog at holde fast i “fuld styrings – ingen fri vilje” modellen. I Abbé René Laurentins interview med Vassula fortæller hun bl.a.: “Jeg kan ikke modstå det, det holder ikke op.“[1]  Hun fortæller også om hvordan Jesus inviterede hende til at gå til skrifte. Det var hun imidlertid ikke interesseret i og hun forsøgte derfor at slette sætningen. Men Jesus blokerede hendes hånd, det var som om pennen hang fast i et hul. Så skubbede hun med den anden hånd, men pennen drejede blot i hendes hånd, fløj til side og hendes hånd blev slynget tilbage.[2] Så meget for den frie vilje…

 

Nogle kritikere af Vassula har derfor hævdet, at Vassulas måde at modtage budskaber på burde betegnes som “automatskrift”, som er en teknik, der bl.a. bruges i spiritistiske kredse som et redskab til at komme i kontakt med ånder. Som et modargument herimod hævdes det så af hendes bevægelse ”True Life in God” (TLIG), at grafologer skulle have sagt god for, at Vassulas budskaber skulle være skrevet med en ekstraordinær smuk skrift, der slet ikke bærer præg af automatskrift. F.eks. bringer ”True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31” (Udgaven fra 1991) en håndsskriftanalyse foretaget af en fransk grafologisk konsulent ved navn J. A. Munier. Her hedder det bl.a., at håndskriften viser, at hun er fyldt af en kraft, der går ud over hendes normale selv, at hun er en formidler, ligesom et transmissions- og forstærkningscenter, at hun har en mystikers tro og at hun ikke tilhører sig selv. Der er en sikker styrke hos hende. Hun er værdig.[3] Med al respekt, men dette vil jeg ikke karakterisere som en videnskabelig analyse, det er det rene skønmaleri! De teksteksempler jeg har set giver ikke udtryk af andet, end at teksten er skrevet med en ret stor og meget regelmæssig feminint præget og letlæselig håndskrift. Jeg kan ikke se, hvad der skulle være overnaturligt eller specielt ved denne skrift. Men læserne kan selv kigge efter på nettet og danne sig deres eget indtryk – f.eks. her: https://www.tlig.net/pageflip2/Notebooks1-9/2/

 

Problemet er nok i virkeligheden, at det eneste vidnesbyrd vi har mht. hvordan Vassula modtager sine budskaber er hendes eget. Hendes tilhængere går øjensynligt ud fra at det er rigtigt, når Vassula siger, at hun ikke selv kan bestemme over hvad hendes hånd skriver. Interessant er det i hvert fald, at Vassula i førnævnte interview med René Laurentin faktisk fortæller, at hun først nedskriver budskaberne hurtigt, hvorefter hun fjerner hvad der er personligt og genskriver resten på en mere omhyggelig måde. Jesus korrigerer hende, hvis hun laver fejl i forbindelse med denne renskrivning.[4] Men hvorfor har budskaber, der eftersigende er blevet nedskrevet gennem hendes hånd uden hendes indblanding, og som skulle være skrevet med en særlig hellig skrift, brug for redigering? At hun skulle fjerne personlige budskaber, virker også lidt suspekt set i lyset af at de trykte budskaber vrimler med personligt stof. Mon der altså ikke er tale om at Vassula, lige som alle andre forfattere, først laver et udkast til sine budskaber, som hun så siden renskriver? Om end hendes renskrift ikke er mere vellykket end at hendes budskaber er fulde af stave- og grammatikfejl.

 

At håndskriften er anderledes end hendes egen og meget regelmæssig bør nok ikke ses som noget mirakel, for Vassula er jo en rimeligt begavet kunstmaler. Det burde ikke være noget problem for en sådan at skrive med en anden håndskrift end den som hun normalvis benytter sig af. Med andre ord, i stedet for at stille læseren op overfor de to klassiske valg mht. mysteriøse fænomener, nemlig et mirakel fra Gud eller et trick fra Satan, er der en tredje, langt mere logisk løsning, nemlig slet og ret bedrag.

 

Men hvorfor skulle Vassula Ryden lyve om hvordan hun “modtager” sine budskaber? Her er svaret faktisk ganske ligetil: Ved at påstå, at hun modtager hendes budskaber direkte fra Gud, uden at der er tale om nogen personlig indgriben eller farvning fra hendes side, giver hun budskaberne en autoritet og en aura af hellighed, som de i sig selv ikke ville have. Det fremgår faktisk udmærket i en introducerende tekst af Patrick de Laubier, der bringes i starten af ”True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31”(Udgaven fra 1991). Her hedder det nemlig: “I de skrifter, som vi præsenteres for her, finder vi ikke endnu en autobiografi ligesom den hellige Therese af Lisieuxs, hvad vi finder, er en skildring af et elskende initiativ, der kommer fra Gud. Man finder en lære, et budskab, ja mere, en deklaration og en længsel, man kan måske sågar vove at sige en bøn fra Gud, der er adresseret til hans skabninger.”[5] Therese af Lisieux er en katolsk helgen, der af Pave Johannes Paul II blev udnævnt til at være en kirkelærer. Hendes lære, som godt nok også kan være noget svulstig i sit sprog, er, at man kan leve et stille og skjult liv, der ikke synes at være af nogen betydning i vores verden, men som er af stor betydning for Gud.  Et sådant liv består i ydmyg kærlighed og beskeden bøn til Jesus, hvor man ofrer sig og sine personlige lidelser til ham, for at hjælpe ham med at frelse verden. Jeg har absolut mine personlige forbehold overfor denne lære, men man kan ikke læse Thereses skrifter uden at blive rørt af den dybtfølte, men måske nogle gange misledte, kærlighed hun har til Jesus. Hendes skrifter er af en helt anden kvalitet end Vassulas, og det selvom hun døde da hun kun var ganske ung. Hun påstod aldrig, at hun havde visioner eller på anden måde mirakuløse oplevelser, der kunne give hendes skrifter den særlige påståede guddommelige “touch”, som Vassulas tilhængere er så fascineret af. Hun fortalte blot om sit liv med Gud, uden at forsøge, at give sin lære mere autoritet end den, som fremgår af selve hendes vidnesbyrd. Vassula Rýden har tydeligvis en noget anderledes personlighed.

 

[1] Vassula Rydén: True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31, s. V

[2] Vassula Rydén: True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31, s. VII

[3] Vassula Rydén: True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31, s. XVIII

[4] Vassula Rydén: True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31, s. VIII

[5] Vassula Rydén: True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31, s. I