Menu
Kategorier

Skrevet af den 24 jun, 2010 under Ikke kategoriseret | 9 kommentarer

Maria Hjerte Kloster, politiet og pressen

Politiet har lukket sagen om den gamle senile nonnes død på Maria Hjertekloster.  Efter at man under stor mediebevågenhed valgte at tage sagen op, selvom den juridisk set er forældet, og under nærmest endnu større mediebevågenhed indkaldte abbedissen Moder Theresa til en samtale, endte politiet med at mene, at der ikke er nogen sag. Hvorfor? Fordi det fremgår af den gamle nonnes dødsattest at hun døde af en hjerneblødning.

Det virker som en noget mærkværdig afgørelse. Hvis politiet alene på baggrund af nonnens dødsattest kan afgøre, at Moder Theresa ikke har ansvar eller medansvar for nonnens død, ja så havde man jo slet ikke behøvet at åbne sagen og forhøre Moder Theresa. Hvorfor tillade flere ugers medieståhej når et blik i en dødsattest kan afgøre sagen?

Endnu mere mærkeligt er det, at politiet øjensynligt ikke har kigget i Helene Hägglunds bog, der grundlæggende set er udgangspunktet for anklagerne mod Moder Theresa, lige så lidt som de har forhørt hende og den nonne, der støtter hendes udsagn. Havde de nemlig gjort det så havde de vist, at den gamle nonnes dødsattest blev udarbejdet på et forkert grundlag. Lægen fik ikke at vide, at nonnen var blevet fundet død i klosterets have efter at være blevet spærret ude i kulden kun iført en nødtørftig beklædning. Han fik i stedet at vide, at hun blev fundet død i sin seng, og han foretog kun en ganske overfladisk undersøgelse af hende. Da der ikke blev udført nogen obduktion bygger dødsattesten med andre ord på et lægeligt skøn, foretaget af en læge der ikke kendte til de forhold hvorunder nonnen var afgået ved døden. Det er mig simpelthen en gåde hvordan politiet kan mene, at en sådan dødsattest kan være nok til at afgøre, at nonnens død var naturlig og ikke en følge af Moder Theresas ubarmhjertige behandling.

Endnu mere mærkeligt er det imidlertid, at den presse, der har været helt op at køre over anklagerne mod Moder Theresa nu, når politiet har lukket sagen, lige pludselig er tam som lam. Hvorfor er der ikke nogle af de kære journalister, der undrer sig over politiets håndtering af sagen?

Noget helt andet er så, at pressen fra starten af har fokuseret for meget på sagen om den gamle nonne og for lidt på alle de andre problemer med Maria Hjerte Kloster. Med mindre der er andre gamle senile nonner tilbage i klosteret, hvad jeg tvivler på, er det ikke sandsynligt at et lignende overgreb vil kunne ske igen, i hvert fald ikke i den nærmere fremtid. Men en række unge kvinder udsættes forsat for psykisk manipulation samt en cocktail af psykiske og fysiske overgreb. Det er denne fortløbende tilstand af magtmisbrug og manipulation som Helene Hägglund ønskede at gøre offentligheden opmærksom på med sin bog” Nonne tur/retur”.  At den katolske kirke ikke har fået stoppet Moder Theresa udgør den grundlæggende skandale. Men måske er det i pressens øjne ikke interessant.

Når trykket fra pressen forsvinder, forsvinder den katolske biskops hhv. Vatikanets motivation for at gøre noget ved sagen. Moder Theresas magtfulde familie har i forvejen gjort det uattraktivt for dem at tage denne her betændte sag op. Og dermed sikrer også pressen, at overgrebene og magtmisbruget kan fortsætte på Maria Hjerte Kloster næsten som om intet var hændt.

Læs mere

Skrevet af den 7 jun, 2010 under Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Biskoppen og Maria Hjerte Kloster

Efter at pressen har genopdaget historien om de dybt problematiske forhold på Maria Hjerte Kloster/ Sostrup Kloster synes pressestemningen at gå i retning af at man mener, at biskop Kozon skulle have kontaktet politiet da Helene Hägglund og nogle andre personer kontaktede ham og fortalte ham om de utålelige forhold på klosteret, hvor abbedissen Moder Theresa har udsat flere nonner for diverse fysiske og psykiske overgreb.

Det er sikkert rigtigt, at biskop Kozon af moralske grunde burde have kontaktet politiet, men nu er det jo lidt naivt at tro at en katolsk biskop nødvendigvis kan lade sig styre af moralske forpligtigelser i en så betændt sag som forholdene på Maria Hjerte Kloster unægtelig er. Havde han været styret af moralske skrupler mht. Maria Hjerte Kloster have han i øvrigt også før Hägglunds henvendelse burdet se på forholdene, for at der var noget råddent ved Maria Hjerte Kloster og Moder Theresas lederstil var og er en kendt hemmelighed blandt katolikker med et nærmere kendskab til ordensliv i Danmark.

I stedet vil jeg mene, at der var tungtvejende grunde til at biskop Kozon var så tilbageholdene med at gribe ind overfor forholdene på Maria Hjerte Kloster som han var.

Kirkeretsligt set falder Maria Hjerte Kloster ind under den internationale cistercienserordens regi. Det er i sig selv en god undskyldning for at være tilbageholdene med at gribe ind overfor Moder Theresa da biskoppen simpelthen ikke var forpligtet til det – og kunne risikere at få problemer hvis han gjorde det. Jeg tvivler gevaldigt på om det havde gavnet biskop Kozons popularitet i Vatikanet hvis han havde politianmeldt Moder Theresa i stedet for at affinde sig med hvad cistercienserordenen ville gøre eller ikke gøre i forhold til hende.

I denne forbindelse må man ikke glemme at biskop Kozon er biskop for et miniputbispedømme med bare ca. 35.000 katolikker. Moder Theresa har derimod magtfulde venner i Vatikanet via sin familie. Moder Theresas familie, Brenninkmeijer familien, står bag firmaet C&A. De svømmer i penge, penge, som de bl.a. har brugt til at skaffe sig indflydelse i Cistercienserordenen. Theresas far har oven i købet en indflydelsesrig post i en ridderorden, som på tysk går under navnet ”Die Ritter vom Heiligen Grabe”, en hemmelighedsfuld orden hvis medlemmer har førende poster indenfor politik, erhvervsliv og den katolske kirke. Die Ritter vom Heiligen Grabe (på engelsk kaldes de for Order of Holy Sepulchre of Jerusalem) har tætte kontakter til Vatikanet. Og det er altså en meget uklog katolsk biskop som politianmelder en person med magtfulde venner i Vatikanet.

Set i det lys var biskop Kozon nok næsten modig, da han efter Hägglunds henvendelse ganske forsigtigt bad Vatikanet om at se på forholdene på Maria Hjerte Kloster. At han nu er blevet modigere mht. at bede Vatikanet om at gribe ind skyldes nok at pressen har presset ham op mod muren.

Læs mere

Skrevet af den 23 maj, 2009 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Anmeldelse: Nonne tur/retur

Helene Hägglunds bog ”Nonne tur/retur” er en meget personlig og en meget modig bog om magtmisbrug i et katolsk kloster her i Danmark.

Helene Hägglund var i sine tidlige teenager år, i henhold til hendes egen beretning, en pige der havde det hårdt på hjemmefronten og som derfor var på udkig efter faste rammer og en mening med livet. Hun tror, at hun har fundet den da hun møder den unge, smukke og stærkt karismatiske nonner søster, siden moder, Benedicta, som hun kaldes i bogen. Reelt set er der tale om moder Theresa O.cist. og klosteret, som historien hovedsageligt foregår i, er Maria Hjerte Kloster/Sostrup Kloster på Djursland.

Helene Hägglund indtræder som 16-årig i dette kloster og hurtigt kommer hele hendes liv, hvor religionen hidtil ikke synes at have spillet nogen virkelig dominerende rolle, til at dreje som om at ofre sit liv til Jesus, det ikke mindst ved at være betingelsesløst lydig overfor moder Benedicta.

Den unge Helene Hägglund er i starten fascineret af klosterlivet, som moder Benedicta også forstår at forsøde med afbrydelser i den i princippet strenge klosterhverdag, men der er dog også mørke skyer, der hovedsageligt består i Helenes usikkerhed mht. om hun nu virkeligt er kaldet til det her liv, nu når hun føler, at Gud, som hun hele tiden forsøger, at komme i kontakt med, er utilnærmelig og fjern. Men moder Benedicta får overbevist hende om at hun er kaldet af Gud og derfor ender Helene Hägglund med at vie sit liv til ham i lige netop dette kloster.

Men efterhånden begynder forholdene at blive mere og mere vanskelige i klosteret. Moder Benedictas manipulerende adfærd og hang til voldsomme vredesudbrud kommer til at fylde mere og mere. Måske i det mindste også som en følge af begyndende kritik udefra sker der internt i klosterfællesskabet en voksende sekterisk udvikling. Moder Benedicta ser dæmoner alle vegne, og smitter de unge søstre med en nærmest hysterisk optagethed af påståede angreb fra Djævlen. Hun indfører nye ritualer, som står i klar modstrid med katolsk klostertradition, så som f.eks. at nonnerne i fællesskab skal forsøge, at skrige deres frustrationer ud og at de overfor fællesskabet skal fortælle om deres hemmelige fristelser og anfægtelser. Og sidst men ikke mindst, så slår hun ulydige nonner og udsætter to ældre og stærkt handicappede nonner for groft omsorgssvigt.

Helene Hägglund vælger i mange år at lukke øjnene for hvad der sker og i stedet stole blindt på at moder Benedicta er Guds talerør i hendes liv. Og loyaliteten belønnes med, at hun bliver til moder Benedictas højre hånd. Men efterhånden kan hun ikke holde tvivlen mht. det rigtige i det der sker i klosteret tilbage og hun bryder med moder Benedicta for i stedet at indtræde i et dansk karmelitterindekloster.

Her møder hun et helt anderledes velfungerende klosterfællesskab og hun får mod og kraft til at forsøge, at råbe de kirkelige myndigheder op mht. de misbrug der sker i Maria Hjerte Kloster. Men biskoppen tør ikke tage kampen om mod moder Benedictas mange magtfulde kontakter indenfor den katolske kirke og klagen løber derfor ud i sandet. Det tager igen hårdt på Helene Hägglund og er formodentlig en af årsagerne til, at hun til sidst opgiver at være nonne og ender med at udtræde af den katolske kirke, om end denne sidste information ikke fremgår af bogen.

”Nonne tur/retur” er en meget intens og personlig bog. Helene Hägglund skåner på ingen måde sig selv men udstiller i stedet skånselsløst sin kamp med en tro, der altid forbliver på det viljesmæssige og intellektuelle plan og dermed mangler personlig autenticitet (et problem jeg kan genkende fra min egen katolske klostertid) ligesom hun gør en del ud af at oute sig selv som heteroseksuel med de medførende fristelser og udfordringer for en kvinde, der vil og skal leve i cølibat. Sommetider har jeg indtryk af, at hun får efterrationaliseret for meget, og dermed får fremstillet kritiske tanker jeg tvivler på, at hun kan have haft i sin tid i Maria Hjerte Kloster, men hendes skildring viser på den anden side, hvor meget hun kæmper for at forstå sig selv og beskrive sine følelser så åbent og ærligt som muligt.

Helene Hägglund skriver i sin indledning, at hun har skrevet ”Nonne tur/retur” fordi bogen ville skrives – og det tror jeg gerne. ”Nonne tur/retur” er nemlig ikke blot en anklage mod moder Benedicta – dvs. moder Theresa, som lokker helt unge og livsuerfarne kvinder til at blive nonner og i øvrigt vha. manipulation og psykisk terror forsøger, at fastholde dem i klosterlivet og som påstår, at hun repræsenterer Gud samtidigt med, at hun er totalt uvillig til at acceptere kritik, være det nu fra underordnedes eller overordnedes side af. ”Nonne tur/retur” er heller ikke blot en anklage mod den katolske kirke for at lade stå til og være ligeglad med, at en række unge kvinder får deres liv smadret i Guds og kirkens navn. Nej ”Nonne tur/retur” virker også som et forsøg på at skrive sig fri og ud af den tryllebinding og den utrolige dominans som moder Theresa har udøvet på Helene Hägglund. Af egen erfaring ved jeg, at moder Theresa er så godt som umulig at få ud af sit sind hvis man først engang er faldet for hendes karisma, så jeg ved ikke, om Helene Hägglunds projekt virkelig er lykkedes i den henseende, men det er et godt og vigtigt forsøg, for det er unægtelig på tide, at en modig kvinde gik frem og fortalte om hemmeligheden bag Maria Hjerte Klosters succes mht. at få unge kvinder til at ”vie deres liv til Gud”.

Læs mere

Skrevet af den 20 maj, 2009 under Ikke kategoriseret | 20 kommentarer

Mine erfaringer med Maria Hjerte Kloster

Da jeg via medierne erfarede, at Helene Hägglund har skrevet en bog om hendes traumatiske erfaringer som nonne i Maria Hjerte Kloster måtte jeg spontant udbryde: Endelig er der en modig kvinde, der tør stå frem og fortælle om hvad der virkelig sker der! I ganske mange år har jeg nemlig haft dette kloster og ikke mindst dets karismatiske men også manipulerende abbedisse, Moder Theresa, under alvorlig mistanke for hjernevask og udnyttelse af unge naive piger, men jeg har hidtil ikke haft tilstrækkelige beviser.

Mine egne erfaringer med Maria Hjerte Kloster startede dengang klosteret endnu blev kaldt for Sostrup Kloster. Da jeg var 14 ½ år gammel besøgte jeg, som dengang ville være nonne, klosteret og mødte der den unge Moder Theresa, som dengang stadigvæk var novice og blev kaldt for søster Theresa.

Selv om søster Theresa altså endnu var under uddannelse som nonne var det tydeligt, at hun var udset til, efter endt uddannelse, at overtage ledelsen af klosteret, hvis daværende priorinde (klosteret var dengang ikke noget abbedi) var over firs og ikke reelt i stand til virkeligt at lede klosteret. Søster Theresa var en ung, smuk, intelligent og meget engageret nonne – og i løbet af få dage faldt jeg pladask for hende. I min ungdommelige naivitet var jeg dengang ikke klar over, at jeg var forelsket i hende, jeg var for uvidende om kærlighedens mangfoldighed til at kunne gennemskue det, men der er ingen tvivl om, at det var det som jeg var.

Søster Theresa viste mig stor opmærksomhed, hvad jeg, som var ensom og uden et socialt netværk, sugede til mig med begejstring. Dertil kom, at jeg savnede religiøs vejledning og hun bød sig til som min åndelige vejleder, et tilbud som jeg tog imod med glæde. Jeg husker, at vi gik lange ture i skoven og ved stranden og at jeg havde en intens brevveksling med hende, hvor jeg overstrømmede hende med min ungdommelige kærlighed og begejstring, kaldte hende for min ”reserve mor” og lod hende bruge min barndoms kælenavn om mig. Hun opmuntrede mig til at vise hende denne begejstring og tilbedelse – og hun gav mig også ofte et knus og et kram – men jeg må hellere understrege, at det så var det. Der forekom ikke noget seksuelt og jeg har ingen grund til at antage, at søster Theresa var eller er lesbisk.

Hvad der derimod heller ikke er nogen tvivl om, er, at hun manipulerede med mig og brugte mine følelser i hendes egen interesse. Og den var, at få mig til at indtræde i Sostrup Kloster, og det så hurtigt som muligt. Jeg husker, at hun lage pres på mig for at sige, at jeg ville indtræde, og hun stillede sig først tilfreds, da jeg tøvende svarede ja hertil.

Imidlertid skulle søster Theresa et år til Frankrig for at få erfaringer med et mere velfungerende kloster (hvad man ikke kunne kalde Sostrup Kloster) og i det år forsatte jeg med at besøge Sostrup. Jeg bad med nonnerne i koret og jeg spiste sammen med dem i deres refektorium (spisestue), der lå lige bag ved køkkenet i Sostrup Slot, som dengang som nu blev brugt som en art hotel for besøgende fra især Tyskland.  

Der gik det først rigtigt op for mig, at Sostrup Kloster havde alvorlige problemer. Ud over Søster Theresa var der 8 andre nonner, hvoraf tre var svært psykisk syge og de andre var pænt over de 70. Klosterlivet var i mere eller mindre opløsning og disciplinen lav. Den formodentligt senile nonne, som Helene Hägglund fortæller blev lukket ude i kulden og døde der, formoder jeg er søster M. Jeg husker, at jeg var lidt små bange for hende, for hun gik rundt og mumlede hele tiden og var tydeligvis mærkelig. En gang så jeg hende komme i håndgemæng med en af de andre nonner og slottets køkkenpersonale fortalte mig, at de også havde set en alvorlig slåskamp mellem nonnerne, hvor hun havde været indblandet. Jeg talte med søster Theresa om søster M. og hun gav udtryk for, at hun troede, at søster M. var blevet voldtaget under anden verdenskrig, men hun gav også udtryk for, at det var en skam, at det ikke var lovligt at slå ulydige nonner, da dette kunne være den bedste løsning i nogle situationer…

Men som sagt, så så jeg først rigtigt forholdene da søster Theresa ikke var der til at sende sin stråleglans ud over det hele. Dertil kom, at jeg i den søster Theresa fri tid brugte en del tid sammen med slottets køkkenpersonale (hvad søster Theresa dog ikke brød sig om at jeg gjorde). Der fik jeg at vide, at hun kunne være urimeligt krævende, manipulerende og på anden måde ubehagelig overfor personalet. Først ville jeg ikke tro det, men efterhånden begyndte glansen af gå lidt af Sankt Gertrud.

Under alle omstændigheder så viste det sig, at min mor ikke brød sig om ideen om at jeg skulle flytte til Sostrup med 15/16 og der evt. kombinere en klosteruddannelse med at gå i gymnasiet eller helt opgive det sidste. Hun fik i stedet etableret en kontakt til et cistercienserinde kloster i Østrig, og efter et besøg der fandt jeg frem til, at jeg hellere ville indtræde der end i Sostrup.

Da det stod klart, at jeg ikke ville indtræde i Sostrup, var det pludseligt slut med den kærlige opmærksomhed fra søster Theresas side af. Nu blev jeg mødt med kulde – og fejlagtigt anklaget for at ville lokke andre unge piger, som på det tidspunkt var begyndt at dukke op, til at indtræde i det østrigske kloster. Faktisk var jeg den første af en lang række af unge piger, som kom i kontakt med Sostrup Kloster efter, at søster Theresa var indtrådt der.

Mit sidste private besøg i Sostrup Kloster var i forbindelse med, at jeg blev firmet (en slags katolsk konfirmation) der, hvad min mor af en eller anden grund også have ønsket sig. Søster Theresa var da vendt tilbage til klosteret og hun gav mig lidt sporadisk firmelsesundervisning og en smuk middag på slottet, det må man lade hende. Men så var det også slut med kontakten, der blev afbrudt fra hendes side af.

Jeg fik i øvrigt min studentereksamen og året efter, i september 1989, indtrådte jeg i et karmelitterkloster i Østrig. I den forbindelse sendte jeg et brev herom til Søster Theresa, som i mellemtiden var blevet priorinde. Jeg modtog et svarbrev hvor de unge nonner havde tegnet en tegning af nogle cisterciensernonner og nogle karmelitternonner, der bærer på et kors. Gad vide, om Helene Hägglund var med til at lave den tegning?

Jeg har ingen erfaringer med vold og grov forsømmelighed overfor svage nonner fra søster Theresas, den senere Moder Theresas, side af. Men jeg har erfaringer med en manipulerende adfærd overfor helt unge piger, der som mig var alt for unge og umodne til at gå i kloster. Hendes egen begrundelse for at lade unge piger indtræde var, at deres klosterkald kunne blive spildt hvis de først skulle tage sig en uddannelse. Med andre ord, hun ville smede mens jernet var varmt. 

At noget var/er råddent ved Sostrup/Maria Hjerte Kloster er jeg ikke den eneste der har haft mistanke om. Rygterne har været mange, men den katolske kirke i Danmark har ikke gjort noget ved sagen. Det kan hænge sammen med, at Maria Hjerte Kloster ikke står under biskoppens autoritet, men i stedet under cistercienserordenens, hvor Moder Theresa og hendes far, der er eller i hvert fald var chef for det tyske tøjimperium C&A, har en stor indflydelse. Men det hænger også sammen med den katolske kirkes generelle hang til ikke at gøre noget ved misbrug og overgreb i egne rækker så længe det er muligt at feje problemerne ind under gulvtæppet. Man må håbe, at Helene Hägglunds modige afsløring vil medføre, at nogen endeligt gør noget.

Psykisk har det været svært for mig at løsrive mig helt fra søster/moder Theresas tryllebinding og smerten over, at jeg pludselig ikke længere var ”god nok”. Det er først rigtigt lykkedes efter, at jeg for nogle år siden skrev og for egen regning fik udgivet en lille fortælling, ”Glimt af lys og mørke”, hvor jeg via en fiktiv historie oparbejder egne erfaringer med søster Theresa, mit mislykkede forsøg på at blive kar

melitternonne og historier jeg ellers har hørt fra den katolske kirke.

Læs mere