Drop det!
Som åben homoseksuel og kristen løber jeg fra tid til anden ind i kristne, der føler sig kaldet til at forsøge, at få mig til at droppe min seksualitet. Jeg må gang på gang undre mig over den grusomhed, der ligger bag sådanne omvendelsesforsøg. Jeg mener, i mit konkrete tilfælde ville det betyde, at jeg skulle sparke kvinden i mit liv ud ad mit liv – at jeg skulle fortryde og inderligt angre mere end 16 års lykkeligt samliv – og det alt sammen for at jeg kan leve op til de forventninger om hvad det kristne liv indebærer som disse i deres egne øjne åh så gode kristne render rundt med.
På samme måde synes jeg, at der er noget hensynsløst over de ateister, lgbt-personer såvel som velmenende heteroseksuelle, der ud fra deres personlige ateistiske livssyn føler sig kaldet til at gå i rette med lgbt-personer, som f.eks. bekender sig som kristne eller muslimer. Her fornemmer jeg samme ligegyldighed overfor den menneskelige pris som et afkald på den religiøse identitet ville have for de berørte – og det formodentligt ud fra samme grundantagelse om at det som man selv ser som rigtigt også skal anerkendes og omsættes af alle andre, og det uanset den menneskelige pris det måtte have.
Jeg tror imidlertid, at sådanne krav om at lbgt-personer har vær så god at vælge mellem deres seksuelle hhv. kønsmæssige identitet og deres religiøse identitet, ikke blot handler om mangel på empati. Hvad vi ser her er også udtryk for manglende indsigt i det, som man indenfor queer-forskningen kalder intersektionalitet. Intersektionalitet betyder, at mennesker ikke blot tilregnes hhv. tilregner sig selv en bestemt kategori eller identitet, være det nu f.eks. kvinde, homoseksuel, kristen eller socialist – men at man i stedet tilregnes og også selv tilregner sig flere kategorier hhv. identiteter, som f.eks. mand, transperson, arbejderklasse og muslim. Mht. de identiteter en person har, så vil de typisk alle sammen være vigtige for denne person. Vi mennesker er nemlig ikke endimensionale men flerdimensionale. Der er mange ting, der præger os, og der er mange ting, der er vigtige for os.
For mig er det f.eks. vigtigt, at jeg er lesbisk, dansk, kristen og akademiker med arbejderklasse baggrund. Disse identiteter udgør hver på deres måde væsentlige elementer i mit liv. De er med til at gøre mig til den jeg er. At kræve, at jeg skal opgive den ene identitet til fordel for den anden er at kræve, at jeg ikke må være mig selv, men at jeg i stedet skal tilpasse mig til det billede som andre har af hvordan jeg skal være. Et billede de typisk har komponeret uden kendskab til mit konkrete liv og min personlige historie.
Det er udtryk for normativitet, når man forsøger, at presse ens egne normer ned over hovedet på andre, uden hensyntagen til om de faktisk passer til den person, som man står overfor. Og det kommer der aldrig noget godt ud af.
Hej
Citat:
For mig er det f.eks. vigtigt, at jeg er lesbisk, dansk, kristen og akademiker med arbejderklasse baggrund. Disse identiteter udgør hver på deres måde væsentlige elementer i mit liv. De er med til at gøre mig til den jeg er. At kræve, at jeg skal opgive den ene identitet til fordel for den anden er at kræve, at jeg ikke må være mig selv, men at jeg i stedet skal tilpasse mig til det billede som andre har af hvordan jeg skal være. Et billede de typisk har komponeret uden kendskab til mit konkrete liv og min personlige historie.
Det er udtryk for normativitet, når man forsøger, at presse ens egne normer ned over hovedet på andre, uden hensyntagen til om de faktisk passer til den person, som man står overfor. Og det kommer der aldrig noget godt ud af.
Citat slut.
Kommentar:
Der er ingen som kræver, at du skal opgive din identitet, men der er forskel på hvad mennesker mener og så hvad Guds Ånd og ord siger.
Du påstår, at andre vil presse deres normer ned over dig, men det er jo noget vrøvl, som muligvis nogle uvise personer prøver på.
Mit ærinde her er, at minde dig om, at Gud skabte, som Jesus sagde” dem som mand og kvinde og disse 2 skulle være eet”.
Du prøver hele tiden at skylde andre for at forlange noget af dig og herunder bl.a din seksualitet!
Jamen, ingen andre end dig ved hvorfor du har valgt som du har gjort, så hvorfor så beskæftige sig så meget som du gør med at forsvare dit valg.
Jeg har læst mange af dine artikler og indlæg og stort set i alle tilfælde berører du homoseksualiteten og den lesbiske samlivsform.
Det har undret mig meget, hvorfor du altid skal ind på dette emne og undskyld mig, men det kan kun være fordi du prøver at ændre ved Guds ord. Du har adskillige gange kaldt Jesu ord og Apostlen Paulus`s formaninger om det seksuelle aspekt for kultur bestemt for den tids levevis!
Herved fortolker du gennem dit eget objektive synspunkt Guds ord anderledes end som skriften taler ud fra.
Du skriver om, Citat: “Det er udtryk for normativitet, når man forsøger, at presse ens egne normer ned over hovedet på andre, uden hensyntagen til om de faktisk passer til den person, som man står overfor. Og det kommer der aldrig noget godt ud af.”
Citat slut.
Evangeliet taler klart om, at man skal fødes påny af Guds Ånd (Johannes Evg. 3:1-8) og at alle er syndere for Gud, men også at der er tilgivelse og nåde at få til at leve et helt nyt liv.
Paulus taler også om i Romerbrevet kap. 12:2 ,at vi ikke skal styres af verdens tankegang, men lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.”
Det vil ganske enkelt sige, at vi som kristne bør leve i overensstemmelse med Guds ord og ikke efter vore egne tilpassede leveregler ( verdens tankegang).
Og derfor kan vi ikke undskylde vores verdslige vaner med, at de faktisk skal passe til den person man er!
Dette taler NT overhovedet intet om, og det er ikke – at blive født påny af Guds Ånd, som Jesus sagde- og det har heller intet med den forvandling, som Paulus skriver om.
mvh
disciple
Disciple:
Jeg skriver så meget om emnet kristendom og homoseksualitet fordi jeg oplever, at vi kristne homoseksuelle typisk overses i debatten. Derfor forsøger jeg at være “en stemme der råber i ørkenen”. Ofte gider jeg faktisk ikke mere, men jeg bliver ved, fordi jeg oplever, at det er Guds kald til mig, at jeg skal føre denne kamp for accept og anerkendelse af kristne homoseksuelle. Det er Guds ånd, der gør, at jeg kan blive ved.
Mht. Guds ord så begår du den typiske fejl ikke at skelne mellem de bibelske tekster og din udlægning af teksten. Og helt ærligt, jeg kender skabelsesberetningerne og den misbrug af dem der forekommer når de bruges mod homoseksuelle – vi kan da godt tage den debat som jeg vist allerede har ført flere gange med dig igen hvis du lyster, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan se hvorfor du vil have mig til gentage mig selv. Derfor vil jeg i første omgang nøjes med at henvise til http://karenmlarsen.eftertanke.dk/2009/08/04/kristendom-og-homoseksualitet/
Og ja, jeg oplever, at kristne gang på gang gør sig klog på hvordan jeg og andre homoseksuelle skal leve og er hurtigt ude med deres krav forklædt som Guds ord. Jeg oplever dem til gengæld ikke have samme vilje til en bogstavelig efterfølgelse af Jesu krav om at vi skal opgive al vores ejendom. Så jeg må indrømme, at jeg ikke køber påstanden om at man bare vil forkynde den bibelske sandhed – dertil er man simpelthen for selektiv i sin bibelanvendelse for min smag. Ikke at jeg tror, at man mener det ondt – men at man ikke ved hvad man gør.
Der kan ikke være nogen tvivl om at det at være kristen kan og skal gøre en forskel i vores liv – men hvilken? Måske at vi bliver mere ydmyge, kærlige og ærlige i vores omgang med andre mennesker og med os selv?
Kære Karen. Din udholdenhed er stor og din trofasthed imod dit kald efterfølgelsesværdig. Men mon ikke sagen er den, at alle mennesker har noget at kæmpe med, noget som enten ikke aksepteres af dem selv eller af omgivelserne. Måske er disse vanskeligheder det slibemiddel, som skal få sjælens rå diamant til at stråle, når den er tilslebet. Sådan en betragtning gør måske ikke livet lettere, men kan være med til at give forståelse, som trods alt styrker og hjælper. Livsvandringen er tung og besværlig for os alle.
Kære Karen!
Glæd dig over Claes´ forstående bemærkning, den er også klog.
Du skal naturligvis ikke finde dig i, at nogen under henvisning til kristentroen tillader sig at blande sig i dit privatliv.
Dog: Ydmyg, kærlig og ærlig – det er store ord.
Måske skal de også huskes, når dit vedvarende selvforsvar kunne tænkes at skyder andre noget i skoene.
Eks.: “Og det gør det unægtelig nærliggende at antage, at Jens Ole Christensens forkyndelse at Gud som den strenge far ikke så meget handler om hvad der står i Bibelen men mere handler om hvordan han har behov for at forstå Gud.”
En sådan konklusion, hvor et andet kristent menneskes guds-billede fortolkes bare som et udtryk for hans behov, er måske at gøre ham uret. Ifølge indlægget “Guds ja og nej” antydes det faktisk at være et politisk/ideologisk behov.
Jeg er nok selv ret uenig med J.O.C. teologisk set; men ser at konklusionen gør dig selv sårbar over for en anklage for, at du udlægger bibeltekster efter eget behov.
Her i Danmark er der stor konsensus, også blandt kristne, om at menneskers seksuelle forskelligheder skal respekteres, når der bare ikke er tale om overgreb på nogen.
Men debatten omkring kravet om et kønsneutralt vielsesritual i kirken, har faktisk både teologiske, samfundsmæssige og idéhistoriske aspekter. Det beklagelige er, hvis sådanne sager ikke kan drøftes, uden at nogen i “selvforsvar” tillægger andre urimelige motiver.
I bliver ikke overset i debatten, nogle vil mene at netop hensynet til jeres følelser presser en ritualændring igennem, som har større konsekvenser, end det nu er acceptabelt at få drøftet. Hvorfor f.eks. gør “accept og anerkendelse” af nogen det nødvendigt principielt at udelukke forskellen på mennesker?
Bør de, der ser en ikke kun biologisk pointe i kønsforskellen tie, fordi nogen har et meget personligt anliggende at forsvare (med næb og klør)??
Helt ærligt: Jeg ville selv ved at bruge et sådant ritual føle, at der var noget, jeg var uærlig over for.
Kirken uddeler ikke Guds velsignelse som accept ved en vielse (protestantisk), vi beder sammen om den over vor tilværelse – som den nu er, men skal være ærlige!
Og jeg er ikke helt tilfreds med at de gamle præster, som endnu ikke har forstået, at det er et altfavnende – og alt nivellerende – fremskridt, bare skal undskyldes i deres u-oplysthed, og fritages..
Hilsen fra en anden Karen
Hej Karen M.Larsen
Tak for dit svar, jeg skal såmænd ikke rippe op i dine tidligee postulater, men blot kommentere dette :
Citat:
Så jeg må indrømme, at jeg ikke køber påstanden om at man bare vil forkynde den bibelske sandhed – dertil er man simpelthen for selektiv i sin bibelanvendelse for min smag. Ikke at jeg tror, at man mener det ondt – men at man ikke ved hvad man gør.
Citat slut.
Da du betegner dig som kristen, må du engang have accepteret Guds ord og værdier som værende sande, men når du forfægter NT`s ord f.eks. Jesu og Apostlen Paulus`s ord om ægteskabet og kalder dem” for selektive” og som du vist nok tidligere har givet udtryk for ” ord som gjaldt den tids kultur”, så springer kæden af.
For så fortolker du ordet efter din regnestok i det første tilfælde (at du kom til tro), medens du i det andet tilfælde selv vil definere hvad ordene om ægteskabet mellem en mand og en kvinde siger ligesom du gør ordene fortidige.
Det hænger simpelthen ikke sammen. Enten er evangeliet om Kristus lige så frisk og sandt i dag som da Jesus og Apostlen Paulus forkyndte det eller også kan ethvert menneske selv fortolke ordene som man vil.
Det gør man og du så også, det er det som jeg skrev om- verdens tankegang og vaner- som Paulus netop advarer mod.
Ja, at være en kristen er at være kærlig og have omsorg for andre, men også at leve i henhold til Guds ord og ikke efter hvad man selv fortolker.
Jeg forstår stadig ikke din påstand om andres selektive brug af Guds ord. Ordet er ikke til at tage fejl af, det er ikke tvedelt i sin forkyndelse, men klart og konkret og uanset hvad andre siger, mener jeg at du er så veluddannet, så du kan forstå skriften sådan som den er skrevet for gennem Helligånden, at vejlede os til hele sandheden.
Evangeliet om Guds kraft til frelse er ikke til salg for en ret linser og Guds ord er som Paulus skriver i Efeserbrevet kap. 4:…. Det rager dem en papand, hvad der er Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil. Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej til fortabelsen. I stedet skal I fornyes i tanker og sind. I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan LIGNE Ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden”
mvh
disciple
Kære Karen:
Jeg er faktisk meget glad for at jeg er homoseksuel, bl.a. fordi det har givet mig et perspektiv på tilværelsen som jeg ikke tror, at jeg havde haft, hvis jeg havde tilhørt majoriteten på alle felter.
Nu har jeg på ingen måde sagt, at jeg formår at leve op til det som jeg ser som den kristne etik. At jeg hver dag forsynder mig mod det kristne kærlighedsbud er jeg mig smertefuldt bevidst – ligesom jeg derfor forstår at jeg helt er henvist til Guds nåde som den blev os åbenbaret i Jesus Kristus.
Jeg ser imidlertid ikke noget uetisk i at lægge op til, at der findes personlige motiver til vores Gudsbilled, vores teologi etc. Tvært imod opfatter jeg ideen om at man kan være objektiv mht. disse spørgsmål som lige så illusorisk som at man skulle være objektiv mht. spørgsmål om f.eks. indvandring, kønsroller, seksualitet etc. Mit problem med Jens Ole Christensens teologi er ikke, at den er subjektiv, men at han hævder, at den repræsenterer den objektive sandhed om Guds vilje. Det er et menneskeligt grundvilkår at være subjektiv – men det er en udbredt mangel på selverkendelse at tro, at subjektivitet kun findes hos dem, der tror eller mener noget andet end en selv.
Jeg må tilstå, at jeg har mine problemer med disse i mine øjnene tågede antydninger af alle de mange mangfoldige negative konsekvenser som et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle måtte have. (I øvrigt en problemstilling som jeg slet ikke diskuterer her – men i stedet det at nogen ikke kan acceptere, at man er kristen og homoseksuel.)Det er lidt mærkeligt at skulle se sig selv/ens kærlighed/ ens samlivsform fremstillet som en diffus trussel mod samfundet – så vagt formuleret og alligevel så stærkt postuleret. Men det kræver måske at man selv har oplevet det for at man kan forstå det…
Mht. forskelle mellem mennesker så undrer det mig, at forskelle så ofte bruges som argument for forskelsbehandling. Især den der med: dem som ikke er som flertallet skal ikke have samme rettigheder og muligheder som flertallet…
Disciple:
Jeg er ked af at sige det, men når jeg læser hvad du skriver så må jeg tænke på de gamle dage hvor man stadigvæk havde gramafonafspillere – nemlig på de tilfælde hvor nålen havde sat sig fast med det resultat, at den samme sætning blev gentaget igen og igen indtil nogen forbarmede sig og fik løftet nålen. Hvorfor vil du køre rundt i det samme om og om igen – ting som vi har diskuteret jeg ved ikke hvor mange gange?
Det selektive består i at man tager nogle udsagn fra de bibelske skrifter som slet ikke er særligt entydige og påstår, at de indeholder en entydig fordømmelse af homoseksuelle parforhold lige meget kontekst og sammenhæng – samtidigt med at man ivrigt ignorer ganske klare ord om at man som kristen skal opgive al sin ejendom. Det har jeg skrevet om mange gange – også i debatter med dig.
At ville forstå de bibelske tekster uden inddragelse af den tid og den sammenhæng de er skrevet i er ganske rigtigt meningsløst i mine øjne. Og jeg kan slet ikke forstå, at man skulle få en mere objektiv læsning ud af at lade som om at teksterne var skrevet i dag og ind i en senmoderne sammenhæng. I stedet muliggør en historisk-kritisk læsning af de bibelske tekster at man får øjnene op for teksternes egenart – og for hvor ofte de bliver brugt i en anden sammenhæng og til at bevise noget andet end det, som de oprindeligt var tænkt til.
Hej Karen M.Larsen
Når du gang på gang inddrager din seksualitet i dine indlæg, så er det da ikke særligt underligt, at nogen kommenterer dine særsynspunkter.
Så den gamle grammofon starter du jo selv hvergang og derfor udfordrer du os, som ikke er enige med dig i dine postulater om bibelens tekster.
Du gør dig til censor over Guds ord og anvender din egen definition på teksternes anvendelighed i vor tid.
NT har altid været aktuelt, idet hele Jesu lidelseshistorie ikke kun var bestemt for datiden, men så sandelig også for fremtiden, som den er lige nu!Synd var synd dengang og det er den stadig!
Du kan derfor ikke sætte de af Guds ord ud af kraft,som du ikke bryder dig om!
Apostlenes Gerninger og Paulus breve er nutidige og indholdet er stadig i funktion uanset om du vil eller ej.
Teksterne er ikke egenartede, de er nyttige guidelines for alle som tror, men såfremt man ikke vil acceptere denne kendsgerning, så vil teksterne altid være en torn i øjet på de, som absolut ikke vil erkende deres berettigelse også i vor tid.
Ok, hvis accept af, at der findes forskelle, kun kan give anledning til at tale om forskelsbehandling og truede rettigheder! Hvad må man så sige. Pas selv på de automatiske reaktioner!
Der findes meget positivt i forskellene, også kønsforskellen.
Når vi prøver at forstå dig, kan du vel også forsøge at forstå andre. Uden straks at se en flertals-trussel i os.
Godt at vi ikke alle skal gå med samme størrelse sko for ikke at diskriminere! 🙂
Det, jeg siger, er ikke tåget: Der er en forskel på mænd og kvinder, som nok så megen ligeberettigelses-fundamentalisme ikke kan afskaffe…Den forskel er der en dynamik i, som man må have lov at påpege – uden straks at blive beskyldt for diskrimination.
Ritual-debatten er årsagen til Jens Ole Christensens overvejelser.
Det foreslåede køns-neutrale ritual vil fortie kønsforskellen, den må ikke være med – fordi der findes homo-par.
Og du taler om at blive overset!!
carledvardolsen:
Alle der diskutereR spørgsmål omkring seksualitet inddrager deres egen seksualitet i debatten – spørgsmålet er bare om man er åben om det eller om man lader som om at ens egen seksualtitet repræsenterer det neutrale standpunkt.
Mht. de tekster, som så mange så gerne vil smide i nakken på kristne homoseksuelle, ja så har jeg forholdt mig til dem i den artikel jeg før har linket til. Hvis man ønsker en reel debat så vil jeg henstille til at man forholder sig konkret til de argumenter jeg fremfører der. Hvis man ikke kan eller vil det vil jeg venligt men bestemt henstille til at man ophører med at spamme dette blogindlæg med evindelige gentagelser.
Karen:
Mht. kønsforskellene så ville det måske være tjeneligt om du ville fremføre hvilke konsekvenser vi skal drage af dem. Hvilke juridiske og kirkelige forskelsbehandlinger retfærdiggør de? Eller er det kun i forbindelse med homoseksuelle ægteskaber at de retfærdiggør et nej til kirkelig og samfundsmæssig ligestilling? Og hvis ja, hvorfor det?
I øvrigt er det da helt fint at heterseksuelle af romantiske, erotiske eller andre årsager værdsætter kønsforskelsdynamikken – jeg kan bare ikke se det som en rimelig begrundelse for at homoseksuelle ikke må få lov til at blive gift. Ej heller kan jeg se nogen logisk sammenhæng mellem påstanden om, at der er forskel på mænd og kvinder og så kravet om at to mænd eller to kvinder ikke må blive blive gift.
Og nej, et kønsneutralt vielsesritual behøver på ingen måde at fjerne kønnede fra ritualet. Det har jeg påvist i denne her tekst: http://karenmlarsen.eftertanke.dk/2010/03/20/vielsesritualet-kan-sagtens-g%C3%B8res-k%C3%B8nsneutralt/
Dette blogindlæg handler faktisk ikke om Jens Ole Christensen – det er dig der har inddraget ham her i debatten. Og så kan man i øvrigt ikke forstå Jens Ole Christensens afvisning af et ritual for homoseksuelle par hvis man ikke inddrager hans påstand om, at ikke-cølibatære homoseksuelle går fortabt. Og jeg synes faktisk det er ret trist at du ikke vil forholde dig til de teologiske og sjælesørgeriske problemer i en sådan indfaldsvinkel.
“Hvilke juridiske og kirkelige forskelsbehandlinger retfærdiggør de (kønsforskellene)?”, skriver du.
Er det umuligt at tænke disse forskelle, uden straks at tænke i forskelsbehandling??
Jeg bliver bekymret for, om du faktisk ikke er i stand til at indrømme, at der eksisterer forskelle, in casu kønsforskelle.
For mig er ligestilling mellem kønnene, at mennesker m/k har samme rettigheder (og pligter) i et samfund, ikke at det skulle være ønskeligt, at de to køn er så ens som muligt.
At et forhold mellem to af samme køn formelt bliver ligestillet, juridisk og kirkeligt, ophæver da heller ikke de biologiske (og jeg vil mene også psykologiske) forskelle, der kan konstateres mellem mænd og kvinder.
Jeg frygter, at den voldsomme negativitet over for at påpege kønsforskelle kan betyde en undertrykkelse af et samspil, der giver et samfund dets dynamik. (Modsat dig, fornemmer jeg, at kravet om “ingen forskel” har moralsk medvind – det er altså “politisk ukorrekt” at have indvendinger.)
Jeg opfatter mig selv som kvinde først og dernæst heteroseksuel, og for øvrigt som menneske først…dernæst kristen.
Nu prøver jeg at forstå, om det, du mener er dit kald og din kamp, for dig medfører, at kønsforskellen ikke må betyde noget…?
Ville du mene, at det var ønskeligt, at videnskaben tilstræbte at “overkomme”, at mennesket er indrettet på en tvekønnet formering?? For lighedens skyld? – At begreberne mor og far fik mindre eller ingen sproglig og samfundsmæssig betydning?
JOC var et eksempel på at tillægge andre motiver – lad ham tale for dig selv.
Kærlig hilsen
Karen E.
Kære Karen
Jeg mangler stadigvæk en begrundelse for hvorfor kønsforskellene retfærdiggør at homoseksuelle ikke må blive gift…
Mht. kønsforskellene så er jeg socialkonstruktivist i og med at jeg ser dem som samfunds- og kulturskabte og ikke som biologisk determinerede og determinerende – ligesom jeg ser f.eks. forskellen på afrikanske og vestlige samfund som noget, der er forårsaget af kultur og samfundsforhold og ikke som et udslag af biologiske forskelle.
Mht. kønsforskellene så er der imidlertid ingen tvivl om, at de er en social realitet. Hvis jeg var blevet født med mandlige kønsorganer så ville mit liv, mine muligheder og min personlighed helt klart have været anderledes.
At kønsforskellene er af social og kulturel oprindelse betyder også, at de forandrer sig – at være kvinde i dagens Danmark er ikke det samme som det var at være kvinde i 1500-tallet. For mig er der intet foruroligende eller angstfremkaldende ved at kønsroller og kønsidentiter befinder sig i konstant forandring, det gør jo alt andet jo også.
Hvad jeg ikke går ind for er at forsøge på at tvinge mennesker til at leve op til bestemte kønsroller – uanset deres personlige behov. Det er forkert, at tvinge drenge til at lege med pigelegetøj – og det er forkert, at straffe drenge, der gerne vil lege med pigelegetøj. Jeg synes, at det er spændende, at disktuere hvorfor en række ting kønnes (så som legetøj og tøj), men en sådan diskussion skal føre til større forståelse og bevidsthed om egne og andres vej – og ikke bruges som redskab til tvang.
Eller sagt med andre ord, jeg mener, at køn skal have lov til at betyde det som den enkelte tillægger det – i stedet for at man uanset hvordan man oplever sig selv skal leve op til nogle bestemte krav og forventninger udledt af det køn som man tilregnes eller som ens partner tilregnes. At ophæve diskrimination pga. køn er ikke det samme som at kræve en bestemt kønsoplevelse eller praksis hos den enkelte eller afskaffelse af kønnet som sådan.
Mht. videnskaben ja så er det da rigtigt, at jeg på det sådan helt principelle plan ikke kan se problemet i at udvikle metoder der kunne muliggøre enkønnet formering blandt mennesker. Det er i hvert fald ikke mere problematisk end f.eks. kloning eller genteknologi som sådan. Men erfaringerne fra kloning af dyr skræmmer mht. de klonede dyrs sundhedstilstand og livslængde. Faren for at en række børn ville blive født med alvorlige handicap og ville få et kort og smertefuldt liv gør, at jeg mener, at vi bør afholde os fra en sådan teknologi, i hvert fald indtil den virkelig er sikker.
Begreberne “mor” og “far” er ligesom kønsrollerne under forandring. Den måde man er far på i dag er meget anderledes end den måde, man var far på i 1600-tallet, for nu at nævne et eksempel. Og jeg vil faktisk tro, at det er forandringerne i faropfattelsen som igen har påvirket gudsbilledet. I en tid, hvor forældre kan blive straffet for at slå deres børn er det unægteligt sværere at sælge ideen om den straffende Gud.
Og sidst men ikke mindst – at jeg er homoseksuel betyder ikke, at jeg ikke tillægger kønnet betydning i mit liv. Min kones køn er da unægteligt af betydning for mig : ) Jeg mener blot, at hendes køn blot er en del af hendes personlighed, og at vores gensidige kærlighed ikke udelukkende handler om vores køn, men om en hel del andet, efter vores mening herunder Guds nåde.
Godt, så fik vi det på det rene.
Jeg mener ikke din socialkonstruktivistiske forklaringsmodel er holdbar! Ikke alt er kultur, der er også natur. For mig er den også værdifuld og skabt.
Ligesom man kan antyde at opbrud i de gamle kønsroller kan være “angstfremkaldende” (jeg har det fint med dem), så kan man sige at konstatering af reelle kønsforskelle virker “angstfremkaldende”. Der er mange faste vendinger i den tale.
Ideen om kloning er for mig et eksempel på menneskers manglende sans for det positive i vore givne forudsætninger. Vi burde spørge os selv, hvorfor kloninger viser tegn på degenerering, o.s.v.
Ligestilling, også for homoseksuelle par, var bedre tjent med ikke at forudsætte en negativ holdning til rollen som far.
Jeg taler ikke om at forbyde nogen par at blive gift, som du siger. Jeg tillader mig bare at mene, at uanset den formelle ligestilling, juridisk og kirkeligt, vil der stadig være forskel på mænd og kvinder og derfor også på par af samme eller forskelligt køn. Og at det var ærligere at stå ved denne forskel. Ellers er ligestillingen ikke holdbar.
Men jeg ser, at den politiske vind blæser i din retning..
Dog kan vi måske lære noget af vore indvandrere.
Hermed slut fra mig.
Karen E.
Ja, men hvori består de “reelle” kønsforskelle – og kønsnaturen? Og hvis der er reelle biologisk determinerede og determinerende kønsforskelle så er der vel også selvsamme mht. de såkaldte racer? Der er eksempler nok fra fortid og nutid på at påståede naturlige forskelle mellem mennesker er blevet brugt som en retfærdiggørelse for undertrykkelse af mennesker.
Jeg tror ikke, at homoseksuelle par forholder sig negativt til rollen som far – de mener blot ofte at rollen som far kan varetages af andre end biologisk mænd.
Og mht. forskelligheden mellem mænd og kvinder, homoseksuelle heteroseksuelle, hvide som sorte etc. så kan jeg ikke se, at de skal give anledning til liturgisk forskelsbehandling og insisteren på forskellighed – men i stedet kunne give anledning til at man glæder sig over skabningens mangfoldighed.
Et spørgsmål til dig og din partner – Når I er så glade for hinanden, er det så ikke fordi I begge værdsætter det kvindelige og egentlig ikke bryder jer meget om mænd?
Claes:
Vi er ikke erotisk/romantisk interesserede i mænd, ligesom jeg antager, at den som kalder sig heteroseksuel ikke er erotisk/romantisk interesseret i en af samme køn… Men vi er ikke mandedehadere, hvis det er det som du mener.
I øvrigt bliver min kone ofte set som mand, hvad nok er med til at vi meget sjældent har oplevet chikane i det offentlige rum. Folk tror at vi er et heteropar… : )
Gammelt indlæg, men jeg faldt lige over det samt de mange i mine øjne sjove kommentarer. Ikke mindst den gode Claes, der lige skal spørge Karen, om grunden til at hun og hendes partner er glade for hinanden ikke er fordi de “begge værdsætter det kvindelige og egentlig ikke bryder jer om mænd”.
Undskyld mig, Claes, men det var nu et komisk spørgsmål. Det svarer jo fuldstændig til, at man antager bøsser og heteroseksuelle kvinder er kvindehadere, og at heteroseksuelle mænd er mandehadere. Jeg håber du kan se det åbenlyst komiske i en sådan fortolkning af de forskellige seksualiteter 😉
Hav en rigtig god aften og et forsinket godt nytår
Mvh.
Jeppe