Menu
Kategorier

Skrevet af den 19 jan, 2025 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Et eventyr i alfabetsuppens dybder

 

Mulige ligheder med reelle personer er selvsagt er helt tilfældig…

Del 1:

Susan Firestarter – generalsekretær for VV Danmark (Veganere og Vegetarer i Danmark) ser bekymret ud.

Og det med god grund for hendes trofaste væbner Simon Usling fortæller hende med alvorstung mine, at regeringen overvejer at droppe statsstøtten til VV!

“Ej men altså!” udbryder hun mens hun rækker ud efter sin kaffekop. “Er det takken for at vi har sikret at ikke-kødspisere i dagens Danmark kan købe soyabøffer i alle landets butikker?!”.

“Nemlig!” svarer Simon Usling mens han vredt slår ud med armene. “De forbandede kødædernormative idioter insisterer på at vi i dag er så accepterede at vi selv må finansiere vores kamp for ligestilling!”

Efter et par slurke af den lunkne kaffe med mandelmælk får Susan Firestarter en frelsende idé. “Vi må udvide vores aktivisme!” siger hun med en fast stemme. “Der er andre end os, der lider under kødspisernormen!”

“Tror du?” svarer Simon Usling. “Hvem kunne det være”?

 

Del 2:

Døren til Susan Firestarters kontor svinges op med en sådan kraft at skiltet med “Generalsekretæren for Veganere og Vegetarer i Danmark” falder til jorden og går i stykker.

Ind kommer en stor mandeskikkelse iført et dårligt siddende sort puddelhundekostume. “Hejsa, jeg mener Vov! Jeg hedder Narnia Jacobi og er næstforperson for Otherkin Danmark! Jeg er den I leder efter!”

“Hej, jeg mener vov” svarer Susan Firestarter lidt tøvende. “Du er en god hund, men jeg ved ikke helt om Veganere og Vegetarer i Danmark lige er en forening for dig og dine…”

“Stop med at tænke cis-arts-normativt!” bjæffer Narnia Jacobi. “Os der er født i en forkert arts krop, er meget mere undertrykte end jer ikke-kødspisere! Og elsker vi ikke alle dyr? Sælg mig jeres sjæl og jeg lover jer uendelige strømme af offentlige midler og ubegrænset loyalitet fra alle wokeister!”

“Fedt!” råber Susan Firestarter og Simon Usling i kor. “Vi har fortsat noget at kæmpe for – og pengeregnen fra statskassen kan fortsætte!”

 

Del 3:

Mens der er party på generalsekretæren for Veganere og Vegetarer i Danmarks kontor træder Maj Kridt Lauritzen ind gennem den åbne dør – og sparker foragteligt til det ødelagte dørskilt. “VOV!” Gør hun med en fast stemme. “Jeg er en dedikeret cis-artet otherkin-allieret. Og jeg er her for at sikre, at jeres forening endegyldigt bryder med fortidens otherkin-fobi!” “Hvad kan vi gøre for at vise vores betingelsesløse loyalitet?” spørger Susan Firestarter med en ydmyg stemme. “Educate us!”.

“Først og fremmest skal I have et nyt navn” svarer Maj Kridt Lauritzen. “Veganere og Vegetarer i Danmark” er SÅ boomer! Fremover skal foreningen hedde “Foreningen for alle hvis fødevare-præferencer eller artsidentitet bryder med normen” forkortet FFAHFABMN+ Danmark”!

“Men hvad vil medierne sige til det?” indvender Simon Usling spagt. Narnia Jacobi begynder at knurre og Maj Kridt Lauritzen sender ham et vredt blik. “Stop det der wrongthink! Jeg er selverklæret cyberekspert og jeg kender en trillion journalister. De gør hvad jeg siger!”

“Men hvad med vores medlemmer?” nærmest visker Susan Firestarter. “Stop dig selv! Jeg mener VØF!” snerrer Narnia Jacobi. OERDs – altså Otherkin ekskluderende radikale dyreaktivister – er ikke et problem her i Danmark!”.

 

Del 4:

DR-journalisten Innocensia Herdentier interviewer otherkin-altivisten Narnia Jacobi. Artiklen bringes her i uddrag:

Narnia er født som menneske men identificerer sig som en hund.

Først vil jeg gerne rose dig for at være den mest velopdragne hund jeg har mødt! Narnia logrer diskret med sin påsyede hundehale.

Kan du fortælle os noget om livet som trans hund?

“Jeg har altid vidst at jeg i virkeligheden var en hund. Men i alt for mange år gik jeg og skjulte mit sande jeg for andre. Jeg har aldrig været så lykkelig som nu da jeg lever åbent som hund! Og det selvom enkelte fordomsfulde mennesker møder mig med had når jeg letter ben op ad lygtepælene.”

Hvad kan vi andre gøre for at gøre livet bedre for Otherkins?

“Folk skal lære at leve med at der er mange måder at være en hund på men alle, der føler sig som hunde, ER hunde og skal respekteres!”

Mail fra Maj Kridt Lauritzen sendt til Innocensia Herdentier 10 minutter efter offentliggørelsen af artiklen:

Det hedder ikke “født som menneske”! Drop den cis-arts normative retorik! Det hedder “blev tildelt menneskearten ved fødslen!”.

Svar fra Innocensia Herdentier:

UNDSKYLD! Det vil aldrig ske igen!

5 minutter efter var artiklen rettet til.

 

Del 5

Lektor Karen Træls Terfsen sidder på Lærerværelset og drikker lunken kaffe med havremælk mens hun scroller igennem Facebook på sin IPhone 7. Tilfældigvis opdager hun at hendes gamle forening Veganere og Vegetarer i Danmark har skiftet navn til FFAHFABMN+ Danmark og at foreningen i øvrigt linker til Innocensia Herdentiers interview med otherkin-altivisten Narnia Jacobi.

“WTF?!” brøler hun så kaffe og havremælk stråler ud af hendes mund og rammer en stak kopier af “Vores Danmarkshistorie” med et ordentligt spalsk. “Ej, har Susan Firestarter da helt tabt sutten eller hvad?!” skriger hun ud i det heldigvis tomme lærerværelse.

Desværre skal Lektor Karen Træls Terfsen om 5 minutter gå ned og undervise om heksebrændingerne så hun har ikke tid til at formulere sin retfærdige harme i en lang Facebookkommentar. Hun når blot at taste følgende med sine gamle krogede fingre: “At være veganer handler ikke om ens artsidentitet. Det handler om at man ikke spiser kød. Jeg har siden jeg var lille HADET medisterpølser! Er der nu ikke længere plads til mig i mit gamle VV Danmark?!”

 

Del 6

Da Lektor Karen Træls Terfsen 3 timer senere endelig får tid til at vende tilbage til sin kommentar på FFAHFABMN+ Danmarks Facebookside har den udløst 200+ kommentarer. De fleste handler om at hun er en grim og/eller ond OERD – altså Otherkin ekskluderende radikal dyreaktivist. Men hun prøver at fokusere på dem, der ikke bare handler om at hun er værre end Hitler. Karen lægger især mærke til disse kommentarer:

Narnia Jacobi: KAREN! Enhver der har haft biologi siden 6. klasse ved at ord som “kød” og “dyr” er sociale konstruktioner. I øvrigt er champignoner hverken dyr eller planter, så derfor er jeg en hund selvom 💩 cis-artede mennesker som dig hævder, at jeg er et menneske!

Maj Kridt Lauritzen: KAREN! Om noget er kød eller ej afgøres af ejerens følelser. Hvis en medisterpølseejer mener, at der er tale om en appelsin, så ER det en appelsin! Teoretisk set MÅ du godt lade være med at spise trans-appelsiner, men dit ubehag ved at spise dem viser, at du er en klam racist!

Lektor Karen Træls Terfsen overvejer om hun er havnet i en klovnebus fra helvedet. Men man er vel en lektor, der skal leve op til både for, mellem- og efternavn, så hun vælger at starte sin laptop op for at skrive et langt akademisk modsvar. Men da Karen vil logge ind på Facebook opdager hun at hun har fået 30 dages karantæne pga. brud på Meta-koncernens regler om “hadefuld tale”.

 

Del 7

Innocensia Herdentier, der har skiftet job og nu skriver for Information, interviewer Lektor Karen Træls Terfsen. Interviewet bringes her i uddrag.

Er transhunde hunde?

“Jeg anerkender at transhunde ser sig selv som hunde. Enhver må selvsagt bestemme hvordan de forstår sig selv, men for mig handler ens arts tilhørsforhold om hvilken krop man blev født med”.

Ja, men er transhunde hunde?

“Transhunde er individer der opfatter sig selv som hunde. Det har de lov til, men vi andre har lov til at mene noget andet.”

Hvorfor hader du transhunde?

“Jeg hader ikke transhunde, jeg har bare et andet syn på hvad det vil sige at tilhøre en art end de har.”

Du må jo hade transhunde siden du ikke vil være i forening med dem?

“Transhunde og andre otherkins kan og bør have deres egne foreninger. At være veganer eller vegetar handler om hvad man spiser hhv. ikke vil spise og ikke om hvilken art man synes man tilhører”.

Dagen efter udgivelsen modtager Informations direktion en klage fra generalsekretæren for FFAHFABMN+ Danmark Susan Firestarter:

Vi ser med undren på at I giver spalteplads til lektor Karen Træls Terfsen. Hun er på ingen måde repræsentativ for landets veganere og vegetarer. Faktisk kender vi ingen andre der har holdninger som hendes. Vi regner med at det ikke vil ske igen.

Få timer efter fremgår det af LinkedIn at Innocensia Herdentier søger nyt arbejde.

 

Del 8:

Susan Firestarter, Narnia Jacobi, Maj Kridt Lauritzen og selvfølgelig Simon Usling sidder på førstnævntes kontor. De udgør nemlig FFAHFABMN+ Danmarks Otherkin udvalg – og udvalgets fornemste opgave er at udstikke foreningens Otherkin politik.

Susan Firestarter: Det er vigtigt, at der bliver tænkt på alle de ensomme transhvalpe, -killinger og -føl mfl. De har brug for at kunne mødes med artsfæller under trygge vilkår. Hvem andre end os kan tilbyde at opbygge sådanne?

Maj Kridt Lauritzen: De arbejdsløse humanister hos Fordomsstormerne har brug for velbetalte job som artsidentitets konsulenter. Børnehaverne og skolerne skal educates i hvordan man håndterer artsmæssig mangfoldighed. Det er ren win-win!

Narnia Jacobi: Vov! Vov! Jeg er i gang med at læse til pædagogisk assistent. Helt utroligt hvilke perspektiver man får af den uddannelse! Men min hedeste drøm er at blive uddannet som servicehund! Andre transhunde vil gerne være førerhunde eller politihunde. Det er vildt diskriminerende at man skal være tildelt arten hund ved fødslen for at kunne få lov hertil!

Simon Usling: Og trans-løver skal have adgang til løvegrotten i Zoo!

Maj Kridt Lauritzen: Vær nu ikke dum…

 

Del 9

Kasper Loose Cannon sidder og bakser med et blogindlæg med arbejdstitlen: “Hvorfor jeg som socialdemokratisk vegetar elsker Donald Trump”. Da han er kørt lidt fast, scroller han tankeløst rundt på X. Her læser han med forundring, at Enhedslisten vil gøre undervisning i alternative artsidentiteter til obligatorisk stof i Folkeskolen.

Kasper Loose Cannon, der selv er folkeskolelærer, slår med en fast knytnæve i bordet og udbryder: “Er det ikke nok at vi skal beskytte landet mod bedetæpper og tørklæder?! Det bliver over mit lig at den woke hjernebetændelse skal få fodfæste i Folkeskolen!”

I løbet af nul komma dyt får Kasper Loose Cannon samlet 4 vegetarer, 2 veganere og 1 transkat, der ved hun er et menneske, og de danner foreningen Dansk Iris Råd.

Uddrag af Dansk Iris Råds pressemeddelelse:

Vi er vegetarer, veganere og otherkins, der repræsenterer det brede men tavse flertal af Danmarks vegetarer, veganere og otherkins. Vi er helt almindelige småborgerlige danskere, der elsker ytringsfriheden, og ellers bare vil have lov til at leve vores liv i fred. Derfor kræver vi:

Al undervisning om alternative artsidentitet er i børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og på universiteter skal straks ophøre! Børns og unges hjerner skal ikke smittes med den woke hjernebetændelse.

Børne-tv så som “Bamse & Kylling” og “Kaj & Andrea” skal forbydes! Børn tager mentalt skade af at blive præsenteret for voksne, der klæder sig ud som dyr!

Alle kattebakker og lignende skal fjernes fra det offentlige rum! Folk skal bruge de toiletter der passer til deres biologiske art!

 

Del 10:

Uddrag af Berlingske Tidendes dækning af af otherkin emnet i ugen efter grundlæggelsen af Dansk Iris Råd:

Biologiprofessor: Dem der er født med en hunds næse, har typisk en bedre lugtesans end dem, der er født med et menneskes. Det kan derfor være problematisk at lade transhunde varetage opgaver såsom f.eks. bombehunde eller sporhunde.

Dansk servicehundeforbund: Vi vil snarligt nedsætte et udvalg der skal se på mulighederne for at integrere transhunde i servicehundeuddannelsen. FFAHFABMN+ Danmark er velkomne til at sende en repræsentant.

Carlsberg dropper produktionen af Elefant-øl. Anonyme kilder fortæller at det er en reaktion på at fedmeaktivister har hævdet at denne øl krænker transelefanter.

Martin Jagdflugzeug fra DF kræver undervisningsministeren i samråd. Brugen af kattebakker på skoletoiletterne skal stoppe nu!

99,99 procent af befolkningen mener, at transisbjørne ikke skal have adgang til isbjørneanlægget i Københavns Zoologiske Have.

Repræsentant fra Det Grønlandske Selvstyre: Hvis præsident Trump køber Grønland ser det sort ud for transslædehunde.

Dansk Jægerforbund: Vi kan ikke forestille os at vores medlemmer vil acceptere transjagthunde. Men vi lover, at vi ikke vil skyde transænder.

 

Del 11:

Susan Firestarter, Narnia Jacobi, Maj Kridt Lauritzen og Vuffe Saulsen, kommunikationschef for FFAHFABMN+ Danmark, sidder på førstnævntes kontor. Stemningen er trykket på trods af rigelige forsyninger af fyldte vandskåle og veganske hundekiks.

Susan Firestarter starter mødet. “Vi skal finde et modsvar mod denne her shitstorm nu! Det skylder vi landets otherkins! For ikke at tale om fundsmidlerne fra erhvervslivet, der kan gå tabt pga. det her…”

Vuffe Saulsen ser først Susan og så de andre dybt i øjnene. “Det skal nok gå alt sammen! Der er ingen grund til at bekymre sig over OERD’s – altså Otherkin ekskluderende radikale dyreretsaktivister – som Karen Træls Terfsen. Hvem kan tage ældre veganske kvinder som hende alvorligt?” Der brummes opmuntrende fra de andre omkring bordet. “Men det er straks værre med Dansk Iris Råd, for deres talsperson er en mand…”.

Maj Kridt Lauritzen bryder ind. “Mine gode kontakter i Antifa-miljøet fortæller mig at det kan dokumenteres at mindst to fra Dansk Iris Råd har kontakter til Nye Borgerlige.”

“Der har vi det!” Udbryder Vuffe Saulsen med begejstring. “Vi skal blot fortælle offentligheden at alle, der mener, at transhunde er mennesker, har forbindelse til den ydre højrefløj!”

“VUF!!!” udbryder Narnia Jacobi. Og hvis der bliver dræbt en transhund et sted i verden, f.eks. i Brasilien, så kan vi sige at det skyldes Dansk Isis Råds hadefulde retorik!”

Der klappes omkring bordet.

“Men”, siger Susan Firestarter, “jeg er lidt bekymret for medlemmernes reaktion.”

“Ej, det kan du ikke mene alvorligt”, siger Uffe Saulsen med latter i stemmen. “Du ved da om nogen at højst 2 procent af landets veganere, vegetarer og otherkins er med i foreningen. Medlemmerne har vi jo kun for et syns skyld.”

“VOV!” udbryder Narnia Jacobi og logrer voldsomt med sin påsatte hale. “Vi skal bare fortælle medlemmerne at vores kampe hænger sammen! Først fjerner de kattebakkerne fra skoletoiletterne og så fjerner de de vegetariske retter fra kantinerne! Veganere, vegetarer og otherkins er i samme båd!”

Jubelråbene gjalder fra alle deltagere!

Hvad de ikke ved er at mørke skyer samler sig i horisonten.

 

Del 12:

Bloggeren Liselotte von Schreihals’ online-kioskbasker om otherkin-aktivisten Narnia Jacobi bringes her i uddrag:

Efter at jeg i 15.000+ timer har snuset rundt på internettet – inklusive dets snuskede afkroge – kan jeg hermed afsløre, at den EKSTREMT MAGTFULDE otherkin-aktivist NARNIA JACOBI er et nederdrægtigt MENNESKE, der i sin fritid dyrker perverse sexlege som involverer hundekostumer og medisterpølser!

Narnia Jacobi er et MENNESKE, der udgiver sig for at være en hund. Som medlem af Dansk Servicehundeforbunds udvalg om inklusion af transhunde har han ENEANSVARET for at forbundet har besluttet at lade mennesker, der leger at de er hunde, få adgang til deres uddannelse. Men hvad skjuler sig bag Narnias hundefacade?

(Her følger 50 sider med screenshot af udsagn på sociale medier hvor Narnia Jacobi har udtryk sig hadefuldt om OERD’s – altså Otherkin ekskluderende radikale dyreretsaktivister.)

Jeg kan med denne artikel afsløre, at Narnia Jacobi har en endnu mere DUNKEL side end den der fremgår af hans HADEFULDE opslag på sociale medier. Jeg har fundet adgang til adskillige internetfora for såkaldte furies. Furies er mennesker der dyrker en fetich der involverer dyrekostumer. Narnia Jacobi, viser det sig, er en ivrig bruger af disse fora.

(Her følger 20 billeder af Narnia Jacobi der, iført hundekostume, gør en række unævnelige ting der involverer medisterpølser og kropsåbninger.)

Narnia Jacobi har på nettet givet udtryk for sin drøm om at blive uddannet som servicehund. Det er imidlertid ikke humanistisk omsorg for handicappede men en FETICH, der er drivkraften her! Fetichister i hundekostumer skal ikke have adgang til SÅRBARE menneskers hjem, og det uafhængigt af om de medbringer medisterpølser eller ej!

Der er på tide, at offentligheden VÅGNER OP! Transhunde er MENNESKER med en FETICH! Og så skal vi holde op med at tale om “transhunde”. Befolkningen er nemlig så snotdum at den tror, at transhunde er hunde, hvis vi bruger det ord. Jeg har derfor opfundet det nye begreb “arts-imitatorer”. Otherkins er mennesker der EFTERABER dyr, men det bliver de jo ikke aber af!

 

Del 13:

Lektor Karen Træls Terfsen sidder med sin morgenkaffe – sort denne her gang – og scroller igennem Liselotte von Schreihals’ online-kioskbasker om otherkin-aktivisten Narnia Jacobi. Mens hun læser, får hun mere og mere ondt i maven. Skyldes det artiklens hårde tone? Eller var den hjemmelavede humus hun havde spist til morgenmad mon blevet for gammel?

Så fanger et billede af Narnia Jacobis intime omgang med medisterpølser Karens blik. 2 minutter herefter befinder såvel humus som morgenkaffe sig i hendes toiletskål. Mens Karen knæler foran denne, stammer hun igen og igen “hvordan skal jeg kunne få det billede ud af mit hoved?!”

Heldigvis kommer Lektor Karen Træls Terfsen i tanke om den flaske gammel garanteret vegansk Cuba Rom der står i en af hendes 50 bogreoler. Ca. 3/4 gennem flasken er hun så beroliget at hun falder i søvn i sin lænestol.

Men Lektor Karen Træls Terfsen får ikke en rolig søvn. Hun drømmer, at hun er en kælk, der accelererer ned ad en stejl bakke. For enden af bakken befinder sig en massiv betonmur. Ovenpå hende sidder Narnia Jacobi og Liselotte von Schreihals. Brydes de med hinanden – eller har de sex? Nej, til din rædsel erkender Karen, at de er to sider af det samme problem, det der går under betegnelsen “fanatisme”. “STOP NU!” skriger hun. Og med det vågner hun.

I dagene derefter gentager Lektor Karen Træls Terfsen dette mantra igen og igen: “Det var en drøm, det var bare en drøm, gid det blot var en drøm!”

The End!

 

Læs mere

Skrevet af den 24 okt, 2024 under Lgbt, Religionsdebat | 0 kommentarer

Dobbeltspillet om islam og homoseksualitet

 

I anledning af en undersøgelse af muslimske forældres syn på evt. homoseksuelle børn foretaget af Jyllands-Posten er debatten om islam og homoseksualitet (igen) blusset op. Og da LGBT+ Danmarks sekretariatschef Susanne Branner i et interview i samme avis fik rodet sig ud i et sandt studie udi udenomssnak er der også kommet fokus på at mange af de mere eller mindre professionelle forsvarere af homoseksuelles rettigheder her i landet har en tendens til ikke at ville snakke om den manglende accept af homoseksuelle i muslimske miljøer.

For at forstå problematikken er det måske en god ide at se på hvordan den uforbeholdne accept af homoseksuelle forhold og homoseksualitet i løbet af de sidste årtier er blevet til en dominerende norm i den offentlige debat. Hvis man i dagens Danmark giver udtryk for at homoseksuelle forhold er syndige, unaturlige – eller bare ikke ideelle, må man regne med at blive mødt med en flodbølge af kritik. Hvis man ikke bakker helhjertet op om homoægteskaber og regnbuefamilier må man regne med at blive erklæret for ikke-stueren og blive udelukket fra det gode selskab.

Driverne bag denne udvikling har i høj grad være folk med sekulære, progressive og venstreorienterede værdier og idealer. Og modstanderne har typisk været folk fra højrefløjen, herunder fra konservative kristne miljøer. Det har derfor også været moralsk nemt for dem, der førte kampen for den betingelsesløse accept af homoseksuelle. Dem de kæmpede imod, var nemlig identisk med grupper som man i forvejen ikke brød sig om og som man så som sine modstandere.

Problemet for den typiske homo-rettighedsforkæmper opstår når man skal se på den udbredte og i øvrigt alment kendte afvisning af homoseksualitet i muslimske miljøer. For når enhver afvisning af homoseksuelle er forkert, når den foretages af borgerlige og/eller kristne såkaldte etniske danskere, så må den logisk set også være det når den foretages af muslimer. Konsekvensen heraf ville så være, at sådanne muslimer skulle mødes med den samme moralske fordømmelse og sociale udstødelse som andre, der i dagens Danmark afviser homoseksuelle. Men det går bare ikke! For de samme sekulære, progressive og venstreorienterede kredse som historisk set har insisteret på den betingelsesløse accept af homoseksuelle mener typisk også, at landets muslimer er ofre for racisme, diskrimination og undertrykkelse. Og ikke mindst fordi højrefløjen sættes lig med afvisning af muslimer, så må man som god venstreorienteret selvsagt kæmpe deres sag. Den måde man har forsøgt at løse det dilemma på, er på mange måder identisk med den strategi som Susanne Branner greb til i interviewet med Jyllands-Posten: Ligesom de ”indiske aber” så vil man ikke se, ikke høre og ikke sige noget. Homofobi i muslimske sammenhænge er de venstreorienteredes version af ”synden som man ikke må tale om”.

Mit bud på løsningen af dette dilemma er for nogle måske overraskende og radikal. Ikke mindst fordi jeg selv som lesbisk og kristen i mange år har kæmpet for accept af homoseksuelle i kristne sammenhænge. Jeg er overbevist om, at hvis man virkeligt ønsker et multikulturelt og etnisk mangfoldigt Danmark, så må man også kunne leve med en mangfoldighed af holdninger. Også holdninger man er dybt uenige med. Herunder den forestilling, at homoseksuelle forhold er syndige, haram eller hvad man nu ellers måtte kalde dem.  Hvis man virkeligt ønsker medborgerskab for og en vellykket integration af muslimerne i det danske samfund, så nytter det ikke, at man afkræver dem en betingelsesløs accept af alle det sekulære danske samfunds værdier, herunder en betingelsesløs anerkendelse af homoseksuelle forhold som værende ligeværdige med heteroseksuelle. Jo mere multikulturelt vores samfund bliver, desto mindre sekulært vil det alt andet lige også blive. Vi kommer til at leve i et samfund hvor religion vil fylde mere for flere mennesker end mange af os har været vandt til. Det kan vi lige så godt se i øjnene.

Det kan efter min mening ikke benægtes, at højreorienterede ofte dæmoniserer landets muslimer. De samme kredse som historisk set har været modstandere af at traditionelle kristne værdier er blevet erstattet af sekulære og progressive, er bemærkelsesværdigt begejstrede for at påvise hvordan islam strider mod disse. Men muslimernes allierede blandt de venstreorienterede udmærker sig typisk ved ikke at kunne eller ville tage muslimerne alvorlige som lige præcist muslimer, dvs. tilhængere af en religion hvis idealer ofte er sammenfaldende med dem man finder hos konservative kristne.

Nu er selvsagt ikke alle med muslimsk baggrund dybt troende eller praktiserende. Men min mangeårige erfaring som religionslærer i gymnasiet og hf, hvor jeg heldigvis har haft og stadigt har mange muslimske elever er, at religion alt andet lige fylder mere hos unge med en muslimsk baggrund end blandt de såkaldte etniske danske. Religion her også i betydningen af at der findes en almægtig Gud, at der findes et liv efter døden, at dette liv afhænger af hvordan man lever her på jorden etc.

Den betingelsesløse fordømmelse og sociale udstødelse af dem der har religiøst betingede forbehold overfor homoseksuelle forhold medfører blot uholdbare moralske dobbeltspil der ikke gavner nogen. Og ikke mindst forhindrer den samtalen med dem, der har disse holdninger. Så til Susanne Branner og åndsfæller kan jeg kun sige: Accepter at mange muslimer har moralske forbehold overfor homoseksuelle forhold. Ikke accept i betydningen at I er enige heri, men accept i betydningen at de har lov til at have en sådan holdning selvom I er dybt uenige med den. Og lad os så få startet samtalen om hvordan vi kan lære at leve sammen på en fredelige måde med gensidig respekt for vores forskellighed.

Læs mere

Skrevet af den 6 okt, 2024 under Lgbt | 4 kommentarer

Et åbent brev til en transkønnets mor

 

Kære Hannelouise Kissow

Jeg har nu et par gange læst din kronik i Information fra den 5.10.2024 hvor du som en sand løvinde kaster dig ind i kampen for transkønnedes rettigheder – med udgangspunkt i at du er mor til en ung transmand. Du skriver i kronikken, at du ville ønske, at der var nogen der faktisk ville tale til jer forældre til transkønnede, og den opfordring vil jeg hermed gerne tage op.

Jeg vil lægge ud med at understrege, at jeg synes, at det er rigtigt trist, ja oprørende, at høre, at der findes mennesker der chikanerer dit barn i det offentlige rum med tilråb og det, der er værre. Som en person, der blev mobbet gennem hele sin folkeskoletid og som også som voksen har oplevet tilråb i det offentlige rum, kan jeg kun sige, at en sådan adfærd overfor dit barn selvsagt er helt uacceptabel. Vi skal alle kunne færdes uantastet i det offentlige rum uanset hvordan vi ser ud.

Jeg kan forstå på din kronik, at du mener, at det er altafgørende for dit barns overlevelse, at vi alle anerkender at dit barn er en mand, selvom det blev født med en piges/kvindes krop. Det virker på mig som om du mener, at hvis dit barn ikke får denne anerkendelse helt betingelsesløst, så vil andre skade det – eller også vil dit barn gøre skade på sig selv.

Du fortæller os imidlertid ikke hvorfor du selv er så overbevist om dit barns sande køn. Jeg ved ikke, om du har taget nogle dybe snakke med dit barn om hvad det vil sige at være hhv. en mand eller en kvinde. Jeg ved ikke hvordan dit barn overfor dig har begrundet, at det er en dreng/mand og ikke en pige/kvinde. Jeg ved heller ikke hvordan du selv vil definere hhv. ”mand” og ”kvinde”. Det virker på mig som om du ikke synes det er relevant. Dit barn tror det er en mand – derfor tror du det – og derfor skal alle andre også tro det. Vi skal alle tro det fordi dit barn efter din vurdering har fået det bedre psykisk efter at det fik skiftet CPR-nummer og begyndte at tage testosteron.

Jeg tolker din kronik sådan, at du er meget vred over, at nogle ikke bare vil tro det når du hhv. dit barn siger, at du har en søn og ikke en datter. I har brug for vores tro (eller i det mindste at andre lader som om vi tror?) – og hvorfor ikke bare tro nu når denne tro efter din mening ikke skader nogen? Selve tanken om at anerkendelsen af dit barn som en mand skulle kunne skade nogen synes virkelig at få dig helt op i det røde felt. Hvor kan nogen vove bare at antyde noget sådant?

Nu tror jeg personligt ikke at dit barn er til fare for andre – men jeg er faktisk bekymret for, at dit barn er slået ind på en vej, der vil kunne skade det alvorligt.

Køn er efter min overbevisning udelukkende et spørgsmål om hvilken type krop man blev født med. Det medfødte kropslige køn er den objektive realitet, det er den faktuelle basis for hvem vi er. Kroppen er ikke bare et tilfældigt hylster af kød – det er en del af os, ja vi er vores kroppe, de gør os til dem vi er. Lige meget hvad du og dit barn måtte tro, så er dit barn kropsligt set en kvinde. Dette vil altid sætte rammerne for dit barns liv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om du virkeligt mener, at dit barn skal klæde om sammen med mændene? Hvis ulykken ramte, og dit barn skulle overnatte i et herberg eller blev fængslet, ville du så mene, at det skulle overnatte hhv. afsone sammen med mændene nu når du er så overbevist om at dit barn ER en mand?

Jeg ved ikke, om du og dit barn har snakket om hvilke konsekvenser det har at tage testosteron når man har en kvindes krop. Måske har I talt om det som dit barn håber at opnå hermed så som en dybere stemme og skægvækst – træk der ville kunne gøre at dit barn kan ”passere” som mand. Og I har tydeligvis bemærket den eufori som dette hormon kan udløse – i en periode der dog ikke nødvendigvis varer ved. Men har I også talt om bivirkningerne? Dit barn er 20 år, skriver du. Har I talt om at det betyder, at dit barn vil kunne komme i en kunstig overgangsalder før det er fyldt 25 år? Har I talt om at testosteron, når det indtages af biologiske kvinder, kan medføre alvorlige underlivsproblemer der kan ødelægge muligheden for et godt sexliv? Har I talt om de livstruende mulige bivirkninger så som leverskader og blodpropper? Du skriver, at testosteronbehandlingen har reddet dit barns liv – men ved du, at den i værste fald kan koste dit barn livet?

Har du talt med dit barn om at man reelt set ikke kan skifte køn? Man kan ændre sit CPR-nummer, man kan til dels ændre på kroppens udseende, men man kan aldrig få det modsatte køns krop. Har I altså talt om at dit barn ikke kan få en krop der svarer til en biologisk mands?

Og sidst men ikke mindst, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om du har overvejet, at dit barn – og dermed også du – kunne tage fejl. Dit barn er et ungt menneske. At være ung betyder også, at man skal lære sig selv at kende og finde sin vej i livet. Og i den forbindelse kan man godt forvilde sig på sit livs rejse og slå ind på et spor, der viser sig at være en blindgyde. Og at finde den rette vej er selvsagt ekstra vanskeligt når man som dit barn har alvorlige psykiatriske udfordringer at slås med. Så hvad nu hvis dit barn, når det er 25-30 år, finder ud af at det alligevel ikke er en mand, men en kvinde? Hvad nu hvis det fortryder de irreversible konsekvenser af det testosteron, det har taget, og de mulige operationer som I måske allerede nu overvejer? Hvad vil du så sige til dit barn? Vil du slå hånden af det fordi det ikke var den du var blevet overbevist om at det er? Vil du bebrejde dit barn, at det tog fejl? Vil du blive vred på alle dem, der bakkede op om dit barns identitet som transkønnet? Eller vil du tage ansvar – hvis det viser sig, at du og dit barn tog fejl mht. hvem det er og dit barn nu står tilbage med irreversible kropslige forandringer som det bittert fortryder? Hvad vil du så gøre? Skrive en ny kronik?

Til sidst kan jeg kun sige, at jeg håber alt godt for dit barn. Jeg håber, at det vil finde sin vej gennem livet – et forhåbentligt godt og lykkeligt liv. Men jeg må indrømme, at jeg er alvorligt bekymret for at du ud af lutter kærlighed kan komme til at skade dit barn. Sommetider er det ikke nok bare at elske sit barn og betingelsesløst sige god for alt hvad det vil og gør. Sommetider kan et ”nej” også være et kærligt svar.

 

Læs mere

Skrevet af den 25 sep, 2024 under Lgbt | 0 kommentarer

Kønslig selvbestemmelse eller woke køns gaga?

 

Der har i den senere tid være en del debat om den danske lov om juridisk kønsskifte, men den danske debatscene synes ikke rigtigt at have bemærket, at Tyskland den 12.4.2024 har indført deres egen lov om juridisk kønsskifte, der på en række områder er mere vidtgående end den danske. Loven træder i kraft den 1.11.2024.

Lovens fulde navn er ”Gesetz über die Selbstbestimmung in Bezug auf den Geschlechtseintrag”, hvad på dansk vil svare til ”Lov om selvbestemmelse vedrørende kønsregisteringen”. I daglig tale omtales loven dog ofte som ”Selbstbestimmungsgesetz” altså ”Selvbestemmelsesloven”.

I Tyskland har man ikke noget CPR-register, så loven handler i stedet om retten til at få ændret det køn som myndighederne registrerede en med da ens forældre meddelte dem ens fødsel. Den nye lov er tænkt til at gøre livet lettere for transkønnede, nonbinære og interkønnede. Meget kort fortalt så skal man kunne få ændret det køn man blev registreret med ved at ansøge ens lokale ”Standesamt” herom. Standesamt er det offentlige kontor der står for civilregisteringen af borgerne og hvor man bl.a. skal melde fødsler til. Den tidligere lovgivning, der var samlet i den såkaldte ”Lov om transseksuelle” fra 1980, havde krævet, at man for at kunne få ændret det køn man blev registreret med skulle have to sagkyndiges udtalelser samt en dommerkendelse.

Der kan ikke være nogen tvivl om at et juridisk kønsskifte med ”Selvbestemmelsesloven” er blevet meget nemt, faktisk nemmere end i Danmark, for ventetiden er i den tyske lov kun 3 måneder mod de 6 måneder her i landet. Allerede før ”Selvbestemmelsesloven” kunne man i Tyskland få en tredje kønsregistrering ud over ”mand” eller ”kvinde” nemlig ”divers”. Denne mulighed fortsætter, selvfølgelig fristes man til at sige, noget sådant er som bekendt ikke muligt i Danmark.

En væsentlig forskel til den danske lovgivning er, at den også gælder børn. Er barnet fyldt 14 år så skal det selv kunne indlevere ansøgningen om at få ændret det køn vedkommende oprindeligt blev registreret med, men det skal som udgangspunkt have en accept fra dem, der har forældremyndigheden over det. Vil forældrene ikke give deres accept så kan en familiedomsstol gøre det også mod deres vilje. Er barnet under 14 år skal forældremyndighedshaverne indlevere ansøgningen. Barnet skal medbringes når ansøgningen afleveres til myndighederne – og er barnet fyldt 5 år skal det have givet sit samtykke. Hvis der er uenighed blandt forældrene, kan en familiedomstol træffe afgørelsen.

Det tyske Familieministerium understreger, at forældre der søger om at få ændret deres barns juridiske køn mod barnets vilje kan ende med at få frataget deres forældremyndighed af hensyn til barnets tarv. Man siger ikke noget om hvorvidt det også kan ske hvis de begge ikke vil acceptere et sådant kønsskifte for deres under 14-årige barn.

I modsætning til den danske lov om juridisk kønsskifte så forholder den tyske Selvbestemmelseslov sig udførligt til hvilke juridiske konsekvenser den ændrede kønsregistrering skal få for den, der har fået foretaget den. Lidt morsomt er det f.eks. at der er en bestemmelse om at man i en krigssituation ikke skal kunne skifte køn og på den måde kunne undgå værnepligt – al den stund at Tyskland aktuelt slet ikke har værnepligt. Set ud fra et dansk perspektiv er følgende udspecificeringer særligt interessante:

De professionelle sportsforbund kan fortsat selv i vidt omfang regulere hvem der kan få lov til at stille op til konkurrencer. Men der står ikke noget i loven om amatørsport, og om skolesporten står der kun nogle lettere tågede udsagn om karaktergivningen i faget idræt.

Mht. fængsler angiver Selvbestemmelsesloven ingen regler da fængselsvæsenet hører til delstaternes ansvarsområde. Dvs. at den bestående retslige situation fortsætter hvor det er op til delstaterne at regulere hvem der kan afsone hvor. Der må tages hensyn til andre forhold end det køn man er registeret med, men det kræves ikke. Allerede før indførelsen af selvbestemmelsesloven har det tyske fængselsvæsen været udfordret af hvad det skal stille op med transkønnede indsatte. Nogle delstater har lavet særlige afdelinger for transkønnede, andre har som Berlin givet de indsatte medindflydelse på om de skal afsone blandt mændene eller kvinderne. I 2022 var der i Berlin tre, der var blevet flyttet fra mandeafdelingen til kvindeafdelingen.

Mht. private kønsopdelte rum så som omklædningsrum og lignende, ændrer den formelle lovgivning sig ikke. På den ene side må udbyderne af sådanne godt nægte at give folk adgang til et ønsket rum hvis det antages at de kan true intimsfæren. Men man må på den anden side ikke generelt afvise en person udelukkende fordi vedkommende er transkønnet. At den juridiske situation allerede før Selvbestemmelsesloven var usikker fremgår i øvrigt af en grotesk sag fra Erlangen hvor en transkvinde øjensynligt blev meget vred over ikke at få adgang til at træne – og klæde om samt bade i et fitnessstudio kun for kvinder. Ikke nok med at transkvinden pudsede en advokat på ejeren af fitnessstudiet og afkrævede det erstatning, nej den tyske regerings antidiskriminationsansvarlige skrev også til indehaveren og ”foreslog” hende at betale transkvinden en erstatning på 1000 Euro!

Et særligt kontroversielt træk ved Selvbestemmelsesloven er at den opererer med et såkaldt ”åbenbaringsforbud” hvis overtrædelse kan medføre bødestraf hvis man havde til hensigt at skade den berørte hermed. Denne regel skal forebygge ”tvangsouting” ved at den forbyder at fortælle andre om at en person har skiftet kønsregistrering hhv. undersøge om en sådan er blevet foretaget med mindre den berørte har givet tilladelse hertil. Dette gælder dog ikke hvis der foreligger en særlig offentlig eller retslig interesse herfor. Også nære slægtninge tilstås en legitim interesse her – og det tyske Familieministerium understreger, at et barn godt må bruge sin fars oprindelige fornavn i private sammenhænge. Men betyder det, at det kan være strafbart for et barn at bruge sin fars oprindelige fornavn i offentlige sammenhænge?

I henhold til det tyske Familieministerium er der ikke nogen lov, der generelt forbyder ”fejl-kønning” eller ”deadnamings”. Men på den anden side så kunne sådant straffes allerede før Selvbestemmelsesloven, hvis der var tale om fornærmelser eller mobbende adfærd. Og der skal ikke nødvendigvis så meget til hvad en aktuel sag viser. Her havde en højre populistisk Podcast beskrevet sagen fra Erlangen og her omtalt den berørte transkvinde som ”mand”. Det fik en dommer til komme med en art straks påbud. Podcasten med den ”krænkende omtale” skulle fjernes med det samme – ellers skulle værterne betale en bøde på 250.000 Euro!

For mig at se er det mest alvorlige ved ”Selvbestemmelsesloven” at den giver mulighed for juridisk kønsskifte for børn helt ned under 5 år. Juridisk kønsskifte for børn bliver i Tyskland som i Danmark fremstillet som en harmløs ordning der let kan ændres igen. Men det er ikke harmløst at fastholde og understøtte et barn i at det er et andet køn end dets biologiske. Hvis barnet ikke lærer at håndtere dets biologiske virkelighed, kan det let falde for løgnen om at det vha. medicin og kirurgi kan få det ønskede køn. Det er måske ikke tilfældigt, at der i det tyske sprogrum for nyligt er blevet udsendt en vejledning om behandlingen af børn og unge med kønsdysfori hvor man har fjernet de nedre aldersgrænser for behandling med krydshormoner og fjernelse af bryster.

Mht. kvinders rettigheder til kønsadskilte rum der hvor vi er særligt sårbare, så som omklædningsrum og fængsler – og vores ret til fair sport – er det sværere at gennemskue om ”Selvbestemmelsesloven” på papiret ændre noget eller om der mere er tale om en bekræftelse af en allerede problematisk situation. Det er i mine øjne særligt problematisk, at loven overlader så meget til skøn hos offentlige og private udbydere. Det ser selvfølgelig pænt ud på papiret, men man skal huske på at Tyskland er et land, hvor man elsker at føre retssager om stort set alt. Hvis en transkønnet er utilfreds med en afgørelse, ligger det fristende nær at lægge sag an og se om man kan få ret. Og man kan godt forestille sig, at f.eks. små lokale sportsklubber, kvindeherberger og lignende af lutter angst for lange og dyre retssager vælger at rette i frem for at tage kampen op.

Hvad der fremover vil være lovligt eller ulovligt at sige om transkønnede virker også uklart. Og hvor meget man kan stole på det tyske Familieministeriums forsøg på at berolige offentligheden kan måske også diskuteres. Samme ministerium har f.eks. givet økonomisk støtte til en brochure hvor offentligheden bliver ”informeret” om hvor problematisk de såkaldte ”TERF’s” er. Det tyder måske ikke på at man er specielt objektiv i sin tilgang til debatten om transkønnede.

 

Links:

https://www.bmfsfj.de/bmfsfj/themen/gleichstellung/queerpolitik-und-geschlechtliche-vielfalt/gesetz-ueber-die-selbstbestimmung-in-bezug-auf-den-geschlechtseintrag-sbgg–199332

https://www.berliner-zeitung.de/news/berlin-drei-transfrauen-von-maenner-in-frauen-haft-verlegt-li.262627

https://www.emma.de/artikel/ein-verstoss-gegen-das-gesetz-341077

https://apollo-news.net/gericht-verlangt-loeschung-von-podcast-folge-weil-trans-frau-als-mann-bezeichnet-wurde/

https://www.lpk-rlp.de/detail/neue-s2k-leitlinie-zur-diagnostik-und-behandlung-von-geschlechtsinkongruenz-und-geschlechtsdysphorie-im-kindes-und-jugendalter.html

https://www.bundesverband-trans.de/wp-content/uploads/2024/04/BVT-Kurzbroschuere-TERFs_web.pdf

 

 

 

 

 

Læs mere