Regeringen slår med den transpolitiske kølle

Regeringen har barslet med en hel pakke af forslag som efter sigende skal forbedre LGBT+ personers livssituation. Mest opmærksomhed har det fået, at man ønsker at give børn adgang til juridisk kønsskifte og det uden nedre aldersgrænse. Og det er da også bemærkelsesværdigt, at man fremsætter dette forslag set i lyset af hvor omfattende kritikken af denne ide var sidste år. Regeringen har tydeligvis valgt at ignorere kritikken og går i stedet efter den maksimale løsning som LGBT+ Danmark og Co. har krævet. Det er i sig selv bekymrende ikke mindst set i lyset af at man er mere end naiv hvis man tror, at juridisk kønsskifte til børn bare handler om at de såkaldte transbørn skal have lettere ved at låne bøger på biblioteket. Juridisk kønsskifte for børn handler om at kønsrolleafvigende børn skal puttes ned i transkassen og så ellers sættes på et eksprestog i retning af irreversible hormonbehandlinger og operationer.

Det bekymrende med regeringens initiativ er også, at det indeholder en række lovgivningsmæssige tiltag snøret sammen i en samlet pakke. Hermed sikrer man sig, at vi ikke kan få en grundig debat af behovet for og de eventuelle negative konsekvenser af de enkelte forslag, fordi der simpelthen er så mange, at fokus let vil rettes mod dem, som i første omgang kan virke mest provokerende på offentligheden så som det juridiske kønsskifte for børn.

Det kan jo f.eks. undre, at regeringen mener, at voksne skal kunne skifte juridisk køn fra dag til dag. Hvorfor synes regeringen, at det skal være maksimalt nemt at skifte juridisk køn samtidigt med, at den bakker op om en lovgivning der stiller omfattende krav til dem, der vil have dansk statsborgerskab? Man fristes til at tro, at det bl.a. handler om, at regeringen mener, at juridisk kønsskifte er uden nogen som helst form for konsekvens for samfundet som helhed. Den ser tydeligvis ikke nogen reel problemstilling i at man har mennesker, der har en mands krop, men har papir på at de er kvinder og omvendt. Nu har det imidlertid også indtil videre været sådan, at det juridiske kønsskifte har været lidt af en snydepakke, da det ikke har givet transkønnede automatisk ret til i alle henseender at blive set som det køn de har papir på. Juridisk kønsskifte giver således ikke transkønnede automatisk adgang til de kønsopdelte rum tiltænkt personer af modsat anatomisk køn såsom f.eks. omklædningsrum. Men det kan meget vel komme til at ændre sig.

Regeringen vil nemlig ulovliggøre diskrimination af transkønnede udenfor arbejdsmarkedet. Det lyder jo umiddelbart rimeligt nok, men en sådan lovgivning vil kunne bruges til at kræve, at transkvinder der har deres medfødte kønsdele i behold skal have adgang til kvindernes omklædningsrum. Eller at personer født med en mands krop, der har skiftet juridisk køn til kvinde, skal have adgang til at konkurrere mod biologiske kvinder indenfor den professionelle sport. Og hermed vil regeringens lovforslag komme til at berøre mange flere end blot de transkønnede.

Og ikke nok med det, regeringen vil også kriminalisere ”hadefuld tale” om og til transkønnede. Igen er det selvsagt mere end rimeligt, at det skal være forbudt at true transkønnede med vold og død, ønske dem udryddet etc. Men man skal ikke have haft megen kontakt med radikale transaktivister før man opdager, at de opfatter enhver holdningsytring der afviger fra deres kønsforståelse som ”transfobisk” altså som hadefuld tale om og til transkønnede. Det er således i deres logik transfobisk at mene, at en penis ikke kan være et kvindeligt kønsorgan og at mænd ikke kan menstruere. Det er transfobisk kategorisk at afvise sex med transkvinder hvis man er hhv. en lesbisk kvinde eller en heteroseksuel mand. Og det er i allerhøjeste grad transfobisk at omtale transkvinder som ”mænd” og transmænd som ”kvinder”. Regeringens lovforslag kan derfor, hvis det vedtages, blive et alvorligt angreb på ytringsfriheden og den frie debat om køn og seksualitet her i landet. Men måske det også er meningen?