Skrevet af Karen M. Larsen den 23 apr, 2024 under Lgbt |
I en leder i Information fra den 23.4.2024 med titlen ”Kend din kulturkamp” giver Anna von Sperling udtryk for at debatten om den kommende nye version af ”Kvinde Kend din Krop” er udtryk for at ”transpersoner i stigende grad bliver prygelknaber”. Og lederen rundes af med en påstand om at ”Hidsigheden i den aktuelle debat afspejler et bredere skred i kønsdebatten i lande, der ellers bryster sig af liberale værdier og beskyttelse af mindretals rettigheder.” Bevares, Anna von Sperling smider ikke ”transfobi-” eller ”nazismekortet”, men den løftede moralske pegefinger er ikke til at overse.
Interessant er det imidlertid, at Anna von Sperling i sin leder både øjensynligt har følt et behov for at redigere i de udsagn som striden handler om og har overset en manglende logisk sammenhæng i det forsvar for ”Kvinde Kend din Krop” redaktionen som hun fremfører.
Således skriver hun ” For nylig skrev redaktionsgruppen bag jubilæumsudgaven på Facebook, at de både vil »stå på ryggen« af tidligere udgaver, men også »bygge videre«. Herunder, at mens den oprindelige udgave var skrevet af »ciskvinder til ciskvinder«, vil den nye også have bidrag fra blandt andre nonbinære og transpersoner.” Dette er imidlertid en redigeret version af det famøse opslag. I originalversionen står der bl.a. følgende: ”Kvinde Kend din Krop blev tidligere skrevet af ciskvinder til ciskvinder, med hjælp fra læger og fagpersoner. Den nye udgave vil blive skrevet af kvinder*, nonbinære AFAB-personer og transfeminine personer til kvinder*, nonbinære AFAB-personer og transfeminine personer”. Uafhængigt af hvad man nu måtte synes om inklusionen af transpersoner i ”Kvinde Kend din Krop” kunne man måske godt mene at redaktionens formuleringer næppe fortjener nogen guldmedalje for sine formidlingsevner. Kan Anna von Sperling ikke se det uhensigtsmæssige i at redaktionen benytter sig af et identitetspolitisk kodesprog som man reelt set kun kan afkode hvis man har sat sig grundigt ind i den transpolitiske retorik? I denne sammenhæng er det også interessant at Anna von Sperling bringer et citat fra den redaktionsansvarlige Kira S. Thomasen hvor denne bl.a. siger ” Det er stadig langt hen ad vejen den feminiserede krop, vi har fokus på”. Hvad i alverden er ”den feminiserede krop”? Vil Anna von Sperling selv betegne sin krop som ”feminiseret”? Hvordan føler hun det når hendes krop omtales på denne måde?
Hvad der også kan undre, er, at Anna von Sperling uden videre køber det argument som et andet redaktionsmedlem, Charlotte Lund, har fremført på Facebook, nemlig at 2013-udgaven af ”Kvinde Kend din Krop” også havde et kapitel om transkvinder og var henvendt til alle der så sig selv som kvinder, så ”hvorfor al balladen nu”? Men hvis den sidste udgave af ”Kvinde Kend din Krop” allerede var trans-inkluderende, hvorfor formulerer redaktionen sig så som om der er tale om noget nyt? Hvori består det nye? Anna von Sperling har tydeligvis læst, men måske ikke reflekteret over at redaktionen også skrev på Facebook: ” I dag står vi på skuldrene af de kvinder, der skrev de tidligere udgaver af bogen. Deres arbejde har gjort, at vi har større viden og bedre forståelse af kroppe, der almindeligvis betegnes og betragtes som kvindelige. Vi er undervejs også blevet klogere på, at kvindekroppe* ikke behøver at være ens fra fødslen, og at nogle af dem, der har fået tildelt kønnet kvinde fra fødslen, senere i livet viser sig ikke at være kvinder.” Det ser ud som om Anna von Sperling ikke kan eller ikke vil se forskellen på at inkludere transkønnede i en bog om kvinder og så at centrere dem i den måde man taler om kvinder i en sådan bog. I stedet for at tolke det forhold at ganske mange kvinder er blevet vrede over ”Kvinde Kend din Krop” redaktionens udmeldinger som udtryk for at man tæsker rundt på transkønnede og glemmer sine liberale værdier, kunne Anna von Sperling havde set det som en forståelig allergisk reaktion på en identitetspolitisk sprogsalat, hvis mål synes at være at gøre biologiske kvinder, der står ved at de er kvinder, til en underkategori af deres eget køn.
Skrevet af Karen M. Larsen den 29 mar, 2024 under Åbenbaringer, Den katolske kirke, Vassula Ryden |
Der kan ikke være nogen tvivl om, at Vassula ønsker, at vi skal opfatte hendes “budskaber” som Guds direkte tale til os. Hun tåler ingen kritik af disse og hun kender til ingen beskedenhed, når det gælder om at fremhæve dem og vise hvor “fantastiske” de er.
Vassulas forestillinger mht. hendes “budskaber” kommer klart frem i hendes artikel “An Introduction to the Messages” som man kan finde på https://ww3.tlig.org/da/budskaberne-2/hvad-er-budskaberne/
Her skriver hun bl.a.:
” Når Gud taler i disse budskaber, kan vi ikke undgå at bemærke den tone af håb, som Han giver os. Ja, Han vil irettesætte os mange gange, da Han er Fader, og ligesom enhver fader irettesætter sine børn, når de gør forkert, så gør vores Fader i Himlen det også, men Han gør det med kærlighed, for Han er Kærlighed og Han skabte os af kærlighed for at vi kunne returnere denne kærlighed til Ham.”
Vassula vil gerne sælge hendes “budskaber” som budskaber om Guds kærlighed, men faktisk så er hendes Gud ikke specielt kærlig, når det kommer til stykket. Det kan han ikke være, idet han for Vassula grundlæggende set er et uhyre selvcentreret væsen, hvad bl.a. fremgår af hendes påstand om, at han har skabt os ud af kærlighed for at vi skal returnere denne kærlighed til ham.
“Disse meddelelser er et kald til at vi kommer til at kende vores virkelige fundament og er en påmindelse om Hans Ord og om Hans Eksistens. Som Gud selv sagde til Vassula: “Fortæl dem, at dette Budskab ikke gives til dem for at vække opsigt, men for at få dem til at indse hvor uopsætteligt, alvorligt og vigtigt Mit Kald er; at det haster med deres omvendelse; alvoren i deres sjæls tilstand; at det er vigtigt at ændre deres liv og leve helligt.” ”
Vassula ser klart hendes “budskaber” som et kald fra Gud, der skal vise hen til Bibelen og til Gud. De er grundlæggende set et kald til omvendelse, for den måde, som de kristne lever på, er helt forkert. Deres sjælelige tilstand er forfærdelig og de skal forandre deres liv.
Synds erkendelse og bevidstheden om, at vi er henvist til Guds nåde, er centrale dele af det kristne budskab, men det har kristendommen altid vidst og også altid lært. Dertil behøves ingen Vassula. Når man læser Vassulas skrifter, så får man nærmest indtryk af, at der uden for de vassulaistiske kredse ikke praktiseres sand kristendom og kristendommen af i dag er af lave.
” Der er mange henvisninger i budskaberne om det store frafald, som Paulus havde forudsagt i Andet Brev til Thessalonikerne kapitel 2, og om oprørets ånd i vores tid, der er så stærk. Denne ånd af oprør er nu trængt ind i kirken som røg, og påvirker biskopper og præster (katolske) for at de skal vende sig mod deres egen hyrde (paven). Kristus kalder dem tilbage for at forblive loyale over for paven. Men triumfen over ondskaben er ikke langt væk nu, og de To Hjerter (Marias Ubesmittede Hjerte og Jesu Hellige Hjerte) vil sejre over dette onde. ”
Her appellerer Vassula til de konservative katolikker, der er utilfredse med udviklingen inden for den katolske kirke i tiden efter det 2. Vatikankoncil. Men faktisk er Vassula selv et produkt af koncilet. Uden dettes accept af den økumeniske ide og uden den efterfølgende accept af den katolske karismatiske bevægelse havde hun ikke haft en chance for at blive hørt i katolske kredse. I øvrigt skulle hun måske overveje, at fjerne bjælken fra hendes eget øje før hun forsøger, at fjerne splinten i andres øjne, for noget forbillede mht. lydighed mod de kirkelige autoriteter er Vassula jo ikke ligefrem.
” I disse budskaber prøver Gud at genoplive det i os som er dødt. Det er grunden til, at Han udøser sin Helligånd over os for at bringe os tilbage til Ham, for at leve et Sandt Liv i Ham. Han lover os, at der snart vil komme en udgydelse af Helligånden over menneskeheden, som aldrig før, og som vil transfigurere hele jorden. Dette er håbet vi alle har brug for. ”
Her er det typiske karismatiske løfte/profeti om en kommende gigantisk vækkelse, der står lige for døren. Sådanne løfter har præget det pinsekristne/karismatiske miljø lige siden starten af 1900-tallet. Gang på gang har man i disse kredse oppisket en forventning om en snarlig kæmpevækkelse og gang på gang er man blevet skuffet, men dog ikke mere, end at man snart hengiver sig til nye profetier om den kommende vækkelse. Vassulas budskaber er en del af denne tradition.
” Der er mange dele af Skrifterne fra Åbenbaringsbogen og profeten Daniels bog, der er blevet åbnet for os af Jesus Kristus i disse budskaber. ”
Dette er i forhold til den traditionelle kristendom en uhyre påstand! Kristendommen har eksisteret i snart 2000 år, men først nu, vha. Vassulas budskaber, skulle de kristne kunne “åbne” hidtil forseglede dele af skriften? Mener måske den ortodokse, den katolske og de lutheranske kirke hhv. kirker, at der er dele af skriften, der er “forseglede” og som kræver profetiske budskaber, for at de kan “åbnes”? Ifølge de to første har kirkens læreembede nøglen til skriften og Luther påstod at nøglen til skriften består i at den skal læses i lyset af troen på, at man frelses ved troen alene. Ifølge de traditionelle kirker er Vassulas ovennævnte påstand klart heterodoks. Men lignende påstande findes i det karismatiske miljø, hvor de mest besynderlige ideer typisk begrundes på en lignende måde.
Vassula stiller ikke sine “budskaber” over skriften, men hun hævder, at der er dele af den, som ikke kan tolkes uden disse. Vassula vil med andre ord bestemme hvordan de kristne skal tolke skriften, det er det, der er det grundlæggende formål med hendes “budskaber”.
Og budskaberne skal læses som om de var Guds ord talt direkte til læseren: “I budskaberne inviterer Gud hver enkelt af os til at træde ind i en samtale med Ham og beder os om at erstatte Vassulas navn i disse tekster med vores eget.” (https://ww3.tlig.org/da/ )Dvs. man skal læse Vassulas budskaber sådan som mange kristne læser Bibelen.
Seneste kommentarer