Fremtidens katolske kirke del 10 – udfordringen fra pinsekristendommen

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans ni første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden, udfordringen fra globaliseringen, fremtidens katolske kirke vil være grøn og udfordringen fra den multipolære verden. I dette indlæg vil jeg skrive om John L. Allens sidste fremtidsscenarie, nemlig udfordringen fra pinsekristendommen.

Som pinsekristendom kan man betegne kristendomsformer, der forbinder en udtalt bibeltroskab og konservative moralske værdier med et fokus på ”Åndens gaver” så som tungetale, profeti og helbredelser, ligesom man også lægger vægt på kampen mod dæmonerne. Kontroversiel er en udbredt tendens til at prædike fremgangsteologi eller noget der ligner, altså at insistere på, at dem der har den rette tro vil blive velsignet med materiel rigdom og et godt helbred. Kontroversiel er også visse pinsekristne menigheders såkaldte ”oneness” lære, som nedtoner forskellene mellem de tre personer i treenigheden til fordel for en insisteren på at Gud er ét åndeligt væsen.

Selvom skønnene over antallet af pinsekristne i verden er noget forskellige (mellem 150 millioner og 380 millioner) kan der ikke være nogen tvivl om, at pinsekristendommen udgør den hastigst voksende kristendomsform i verden. Især har pinsekristendommen bidt sig godt fast i den tredje verden. Derudover findes der en række såkaldte karismatiske kristne i de andre kristne trossamfund, herunder den katolske kirke, der forsøger, at forbindelse pinsekristendom med deres egen kristne tradition.

For den katolske kirke er situationen den, at pinsekristne primært i den tredje verden, fremtidens vækstområde for kristendommen, har en tendens til at gå på strandhugst blandt katolske kristne. Ikke mindst i Sydamerika er der tale om en ganske alvorlig udfordring. Et studie foretaget af CELAM (en sammenslutning af alle sydamerikanske bispekonferencer) i slutningen af 1990’erne viste, at der dagligt er 8000 sydamerikanere, der forlader den katolske kirke, de fleste til fordel for pinsekristne menigheder. Noget firkantet formuleret kan man sige, at i det globale nord bliver utilfredse katolikker sekulariserede mens de i det globale syd bliver pinsekristne.

Forklaringerne på pinsekristendommens succes, ikke mindst i forhold til den katolske kirke, er mange, her blot nogle eksempler: Økonomisk og måske sågar politisk støtte fra USA til pinsekristendommen. Mangel på katolske præster, der igen medfører mangel på pastoral omsorg for mange katolikker i den tredje verden til forskel fra et finmasket net af menigheder med et stort personligt engagement blandt medlemmerne i pinsekristendommen. At pinsekristendommens fokus på personlige religiøse erfaringer og oplevelser, dens tilbud om religiøs ekstase, tiltrækker mange mennesker som savner sådanne indslag i de højkirkelige kirkesamfund. At pinsekristendommen gerne inddrager elementer fra de lokale kulturer i den tredje verden og at man bruger meget energi på at være til stede i slumkvarterene i de hurtigt voksende storbyer. At pinsekristendommen med dens fokus på personlig moral, herunder et klart nej til alkohol, er med til at hjælpe fattige med at få styr på deres liv og hermed giver dem mulighed for social opstigning.

Den katolske kirkes reaktion på pinsekristendommen vil være, at man på den ene side vil tage kampen op og forsøge, at forsvare sin position. Teologisk afgrænsning fra dele af pinsekristendommen såsom fremgangsteologien og ”oneness” læren vil formodentlig gå hånd i hånd med et forsøg på at samarbejde med pinsekristne, når man med fordel kan bruge deres støtte i værdikampen mod f.eks. den fri abort og homoseksuelles rettigheder.

Samtidigt hermed vil den katolske kirke imidlertid også fremme den katolske karismatiske bevægelse. Man vil blive nødt til at finde et kompromis mellem den evangelikale katolicismes fokus på gudstjenester på latin med gregoriansk musik og de karismatiske katolikkers ønske om heftig rytmisk musik, helbredelsesgudstjenester og dæmonuddrivelser. Samtidigt med at den katolske kirke altså vil forsøge sig med en klarere teologisk afgrænsning til pinsekristendommen vil man prøve at katolificere dele af den.