Menu
Kategorier

Skrevet af den 5 dec, 2020 under Lgbt | 0 kommentarer

Hvorfor fejrer man at der er en lesbisk mindre i verden?

 

Det er virkeligt bemærkelsesværdigt at se hvordan mainstreammedierne koger over af begejstring over at skuespilleren Ellen Page er sprunget ud som transmand (og i denne forbindelse nu kalder sig for Elliot Page). Information hylder f.eks. i en leder fra den 4.12.2020 Elliot for hans coming out. Her skriver man afsluttende: ”Page bliver her en vigtig rollemodel, som kan vise ikke mindst unge, sårbare mennesker, som er i tvivl om, hvem de er, og hvem de kan blive, at de har ret til at være sig selv”. LGBT+ Danmark kan i henhold til Dr.dk nyheder fra den 2.12 2020 på samme måde heller ikke få hænderne ned af lutter begejstring. Igen er argumentet at Elliot Page vil ”spille en stor rolle i forhold til at være en positiv rollemodel”.

Med til historien hører imidlertid, at Elliot Page i 2014 var sprunget ud som lesbisk. Information, de andre mainstreammedier samt LGBT+ Danmark hylder det altså som en festdag, at der nu er en lesbisk mindre i verden. Man synes øjensynligt, at det er en modig handling når Elliot Page dropper identiteten som lesbisk til fordel for identiteten som transmand. Og ikke mindst så mener man, at han er en positiv rollemodel for unge – vel ikke mindst for unge lesbiske. Det er øjensynligt vigtigt at fortælle dem, at det stærke, autentiske og rosværdige valg er at definerer sig som en transmand frem for en kvinde, der elsker andre kvinder.

Elliot Pages coming out som transmand skal ses i lyset af at antallet af piger og unge kvinder, der definerer sig selv som transmænd, er eksploderet i de senere år og det i hele den vestlige verden. Hvor mange af disse der tidligere har defineret sig selv som lesbiske findes der mig bekendt ikke nogen statistik for. Men kritiske iagttagere af fænomenet såsom journalisten Abigail Shrier, der i 2020 udgav bogen Irreversible Damage – The Transgender Craze Seducing Our Daughters, går ud fra at antallet af transmænd med en fortid som lesbiske er ganske betydeligt. Men der er selvsagt tale om kritiske iagttagere for indenfor LGBTI+ bevægelsen er det VERBOTEN at tale om de grå zoner og uklare grænser mellem identiteten som lesbisk og identiteten som transmand. For et af denne bevægelses helt centrale dogmer er, at køn og seksuel orientering INTET har med hinanden at gøre. Hvorfor transkønnede så skulle inkluderes i det der engang var homobevægelsen, nu når de intet har tilfælles med homoseksuelle, er så en af de store gåder i homokampens historie.

Det sjove er imidlertid, at det ikke altid har været den rette queere lære at hævde, at der er vandtætte skodder mellem identiteten som lesbisk og identiteten som transmand. Queerforskeren Judith Halberstam kunne i Female Masculinity fra 1998 skrive om ”borderwars” mellem transmænd og de såkaldte butch lesbiske. For 22 år siden kunne man være queerforsker og forholde sig positivt til eksistensen af en gråzone og uklare skillelinjer mellem identiteten som hhv. lesbisk og som transmand. Når det kommer til stykket, handler det jo om hvordan man fortolker sig selv. Jeg selv definerer mig som en kønsrolleafvigende lesbisk. For mig er der en uløselig sammenhæng mellem min manglende evne og vilje til at identificere mig med den kønsrolle jeg fik tildelt ved fødslen og så det forhold at jeg er en homoseksuel kvinde. Men jeg oplever tydeligt, at både radikale transaktivister og journalister forsøger at skrive mig og ligesindede ud af både historien og nutiden.

Hvorfor er der ingen i hele der her jubelkor, der hylder Elliot Page for at have droppet sin identitet som lesbisk til fordel for identeten som transmand, der spørger sig, hvorfor han i sin tid definerede sig selv som lesbisk? At LGBT+ Danmark ikke vil forholde sig til gråzonen mellem lesbisk og transmand kan ikke undre, det er jo en forening, der mener, at lesbiske i klassisk forstand er ”gammeldags” jævnfør deres sekretariatschef Susanne Branners udsagn i programmet ”Signe Molde på udebane”. Men hvorfor tør medierne ikke forholde sig til denne gråzone og generelt spørge sig hvilke overlap og hvilke konflikter der er indenfor den alfabetsuppe af identiteter som homobevægelsen er muteret til?

Læs mere

Skrevet af den 1 dec, 2020 under Feminisme | 0 kommentarer

Bevar navnet på Kvindemuseet!

 

Kære Bestyrelse og Ledelse af Kvindemuseet

Vi er en gruppe bestående af 10 feminister, uden fælles politiske tilhørsforhold, der i skrivende stund har indsamlet 952 underskrifter for, at bevare navnet på Kvindemuseet.

Bredden i underskrivere er mangfoldig både i forhold til etnicitet, køn, seksualitet, uddannelsesmæssig baggrund og politisk tilknytning til forskellige partier.

Vi er af den overbevisning at museets fokusområder om kønskultur, der tager afsæt i kvindehistorie, sagtens kan udvides og inddrages i udstillinger og forskning, samtidig med at museets navn som Kvindemuseum bevares.

Kvinders plads i den verden vi færdes i samt sproget om kvinders liv og virke – er i forvejen beskeden og i den grad underrepræsenteret i museumsverdenen. Det er derfor ærgerligt at praktisere inklusion ved yderligere at usynliggøre kvinders eksistens i både historien og nutiden.

Vi tager sammen med de foreløbig 940 underskrivere af underskriftsindsamlingen udgangspunkt i, at vores tilkendegivelser bliver anvendt af bestyrelsen som led i den borgerinddragelse, vi har set annonceret i Kvindemuseets pressemeddelelser og opfordrer bestyrelse og ledelse til, at læse de fremragende begrundelser for at bevare navnet på Kvindemuseet her:

https://www.skrivunder.net/nej_til_at_andre_navn_pa_kvindemuseet?fbclid=IwAR3Juoyi6KhIHrqt7mv7hzaGuxLhXaGLdza9toMZgPTOnxOuvIJIOR2v4y0

Kvindemuseet er et stærkt brand og derfor mener vi sammen med de øvrige underskrivere, at navnet skal bevares på Kvindemuseet.

Læs mere

Skrevet af den 28 nov, 2020 under Lgbt | 0 kommentarer

LGBTI+ Danmark respekterer ikke kvinders grænser

 

Ledelsen af LGBTI+ Danmark er faret i blækhuset fordi Weekendavisen har vovet at bringe en række artikler, herunder et interview med mig, der sætter spørgsmålstegn ved den radikale transaktivisme.
Om undertegnede skriver de i et læserbrev i WA fra den 27.11 at jeg fremstiller “transkvinder som potentielle overgrebsmænd af ciskønnede kvinder. Derfor frygter hun også, at transkvinder fremover tropper op i omklædningsrum, som var de voldtægtsmænd, der havde fundet en smart måde at snige sig ind på kvindernes territorium. Et absurd scenarie, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Tværtimod oplever transkønnede som oftest for meget dysfori forbundet med deres kroppe til overhovedet at bevæge sig i nærheden af et omklædningsrum. Og med en udredningsperiode på i gennemsnit 5,9 år for transmænd og 8,1 år for transkvinder er det næppe den smarteste eller hurtigste vej til et andet køns omklædningsrum.

Mht. anklagerne om at jeg skulle fremstille transkvinder som voldtægtsforbrydere så synes logikken at være, at hvis man ikke mener at transkvinder, der har en penis, hører hjemme i kvindernes omklædningsrum, så gør man alle transkvinder til voldtægtsforbrydere. Ud fra samme logik kunne man imidlertid også hævde, at de transkvinder der ikke føler sig trykke i mændenes omklædningsrum, gør alle mænd til voldelige transfober.

Kvinder har ret til at kønsadskilte rum, så som omklædningsrum, fængsler eller herberger, hvor de ikke skal konfronteres med fremmede personer der har en penis. Kvinders blufærdighedsgrænser og behov for trygge rum der hvor de er nøgne og/eller særligt sårbare burde overhovedet ikke være til debat.

Men der er et system her: Hjemløse kvinder der ikke vil dele værelse med transkvinder, kvinder der ikke vil nøgenbade sammen med dem, lesbiske der ikke vil have sex med dem. De alle beskyldes for at lægge transkvinder for had og for ultimativt at være ansvarlige for at transkønnede mistrives og begår selvmord. Skulle man tro de radikale transaktivister så er transkvinders psykiske trivsel øjensynligt afhængig af at kvinder fratages eller selv opgiver deres blufærdigheds, trygheds- og sexuelle grænser.

Det er i øvrigt mærkeligt, at LGBTI+ Danmark taler om den lange udredningstid. Man kan i dag skifte juridisk køn med blot et halvt års ventetid. Regeringens LGBTI+ lovpakke vil helt afskaffe ventetiden. Lige nu giver det juridiske kønsskifte ikke automatisk adgang til at man kan “identificere” sig ind i disse. Men det ville undre mig meget hvis ikke LGBTI+ Danmark ikke vil benytte lovpakkens bestemmelser mod diskrimination af transkvinder til at skaffe transkvinder (og nonbinære) med penis adgang til disse rum. Men man vil selvsagt nødigt have at offentligheden lugter lunten før lovpakkens vedtagelse.

Læs mere

Skrevet af den 16 okt, 2020 under Lgbt | 7 kommentarer

Åbent brev til ligestillingsministeren

 

Kære ligestillingsminister Mogens Jensen, du skriver i et svar til Ritzaus Bureau, bragt i en række medier den 15.10.2020, at regeringens LGBTI+ lovpakke skal sikre, at der er ”plads til alle i det danske samfund og frihed til forskellighed. Jeg har svært ved at se, at det går ud over andre, at vi fra samfundets side gør det klart og tydeligt, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere, chikanere eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er transkønnede eller interkønnede”.

Vi, der er bekymrede over de mulige negative konsekvenser af regeringens lovpakke, synes selvsagt også, at der i Danmark skal være frihed til forskellighed. Ingen skal f.eks. fyres fra deres arbejde, råbes ad på gaden eller overfaldes fordi de er transkønnede eller interkønnede. Men problemet med regeringens LGBTI+ lovpakke er, at den kan gå ud over andre, ikke mindst kvinder.

Derfor beder vi dig melde klart ud hvor regeringen står i forhold til følgende problemstillinger:

Skal man fremover kunne meldes til politiet for hadefuld tale fordi man offentligt har ytret, at en penis ikke kan være et kvindeligt kønsorgan, at mænd ikke kan få livmoderhalskræft eller på anden måde har insisteret på eksistensen af biologiske realiteter når vi taler om køn? Mener regeringen, at det skal være forbudt at omtale transkønnede som deres biologiske køn og ikke bruge de pronominer som de ønsker?

Skal det fremover gælde som en ulovlig forskelsbehandling/diskrimination af transkønnede hvis man udelukker transkvinder, der har deres penis i behold, fra kvindernes omklædningsrum og kvindeafdelingerne i fængslerne? Støtter regeringen, at kvindeherberger allerede nu giver sådanne transkvinder adgang til at dele værelse med hjemløse kvinder? Mener regeringen, at transkvinder skal have adgang til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor professionel sport?

Hvis regeringen ønsker hhv., støtter sådanne alvorlige forandringer i hvad vi må sige om køn og hvordan vi håndterer kønsforskellene her i landet, så har befolkningen krav på at få det at vide. Hvis regeringen ikke støtter sådanne forandringer, hvordan vil man så sikre sig, at LGBTI+ pakken ikke alligevel får disse konsekvenser?

Medunderskrevet af: Laila Ammitsbøl, Lola Baidel, Maria Kristina Boye, Katrine Brøgger, Christina Brøndsholm Andersen, Anne Brøndum, Annette Buur, Charlotte Christensen, Frank Christensen, Joshua Christensen, Lone Degn, Mette Eskelund, Christiane Falke Bjerregaard-Laursen, Nike Forsander Lorentsen, Ida Groth, Lise Guillem Llado Rohde, Birgitte Gøtzsche, Signe Hammerfelt Hansen, Tessa Caroline Henglein, Lone Israelsen, Nanna Kinch, Lene Kjær Hansen, Åse Kolsboe Lejbølle, Lotte Kristensen, Anna Lange, Bjarne Larsen, Karna Larsen, Kirsten Irene Larsen, Bente Lauersen, Jan Lehrmann, Casper Emanuel Lund, Else Marie Gert Nielsen, Kathrine Pedersen, Katja Petersen, Marie Pinholdt Krabbe, Mette Poulsen, Anne Rasmussen, Else-Marie Ravn, Tina Rebsdorf, Laerke Reddersen, Gerlind Rheinbay, Julie Rosen, Susanne Staun, Erik Sørensen, Bit Tardini, Randi Thinnesen, Anni Thommerup, Susie Ann Thygesen Daugaard, Jeanne Toxværd, Jette Vellet Gnudtzmann, Cirkeline Gry Wagner, Jakob Zeuthen, Emina Zukanovic, Tinne Stubbe Østergaard, Omar Aalling

Læs mere