Menu
Kategorier

Skrevet af den 6 okt, 2024 under Lgbt | 4 kommentarer

Et åbent brev til en transkønnets mor

 

Kære Hannelouise Kissow

Jeg har nu et par gange læst din kronik i Information fra den 5.10.2024 hvor du som en sand løvinde kaster dig ind i kampen for transkønnedes rettigheder – med udgangspunkt i at du er mor til en ung transmand. Du skriver i kronikken, at du ville ønske, at der var nogen der faktisk ville tale til jer forældre til transkønnede, og den opfordring vil jeg hermed gerne tage op.

Jeg vil lægge ud med at understrege, at jeg synes, at det er rigtigt trist, ja oprørende, at høre, at der findes mennesker der chikanerer dit barn i det offentlige rum med tilråb og det, der er værre. Som en person, der blev mobbet gennem hele sin folkeskoletid og som også som voksen har oplevet tilråb i det offentlige rum, kan jeg kun sige, at en sådan adfærd overfor dit barn selvsagt er helt uacceptabel. Vi skal alle kunne færdes uantastet i det offentlige rum uanset hvordan vi ser ud.

Jeg kan forstå på din kronik, at du mener, at det er altafgørende for dit barns overlevelse, at vi alle anerkender at dit barn er en mand, selvom det blev født med en piges/kvindes krop. Det virker på mig som om du mener, at hvis dit barn ikke får denne anerkendelse helt betingelsesløst, så vil andre skade det – eller også vil dit barn gøre skade på sig selv.

Du fortæller os imidlertid ikke hvorfor du selv er så overbevist om dit barns sande køn. Jeg ved ikke, om du har taget nogle dybe snakke med dit barn om hvad det vil sige at være hhv. en mand eller en kvinde. Jeg ved ikke hvordan dit barn overfor dig har begrundet, at det er en dreng/mand og ikke en pige/kvinde. Jeg ved heller ikke hvordan du selv vil definere hhv. ”mand” og ”kvinde”. Det virker på mig som om du ikke synes det er relevant. Dit barn tror det er en mand – derfor tror du det – og derfor skal alle andre også tro det. Vi skal alle tro det fordi dit barn efter din vurdering har fået det bedre psykisk efter at det fik skiftet CPR-nummer og begyndte at tage testosteron.

Jeg tolker din kronik sådan, at du er meget vred over, at nogle ikke bare vil tro det når du hhv. dit barn siger, at du har en søn og ikke en datter. I har brug for vores tro (eller i det mindste at andre lader som om vi tror?) – og hvorfor ikke bare tro nu når denne tro efter din mening ikke skader nogen? Selve tanken om at anerkendelsen af dit barn som en mand skulle kunne skade nogen synes virkelig at få dig helt op i det røde felt. Hvor kan nogen vove bare at antyde noget sådant?

Nu tror jeg personligt ikke at dit barn er til fare for andre – men jeg er faktisk bekymret for, at dit barn er slået ind på en vej, der vil kunne skade det alvorligt.

Køn er efter min overbevisning udelukkende et spørgsmål om hvilken type krop man blev født med. Det medfødte kropslige køn er den objektive realitet, det er den faktuelle basis for hvem vi er. Kroppen er ikke bare et tilfældigt hylster af kød – det er en del af os, ja vi er vores kroppe, de gør os til dem vi er. Lige meget hvad du og dit barn måtte tro, så er dit barn kropsligt set en kvinde. Dette vil altid sætte rammerne for dit barns liv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om du virkeligt mener, at dit barn skal klæde om sammen med mændene? Hvis ulykken ramte, og dit barn skulle overnatte i et herberg eller blev fængslet, ville du så mene, at det skulle overnatte hhv. afsone sammen med mændene nu når du er så overbevist om at dit barn ER en mand?

Jeg ved ikke, om du og dit barn har snakket om hvilke konsekvenser det har at tage testosteron når man har en kvindes krop. Måske har I talt om det som dit barn håber at opnå hermed så som en dybere stemme og skægvækst – træk der ville kunne gøre at dit barn kan ”passere” som mand. Og I har tydeligvis bemærket den eufori som dette hormon kan udløse – i en periode der dog ikke nødvendigvis varer ved. Men har I også talt om bivirkningerne? Dit barn er 20 år, skriver du. Har I talt om at det betyder, at dit barn vil kunne komme i en kunstig overgangsalder før det er fyldt 25 år? Har I talt om at testosteron, når det indtages af biologiske kvinder, kan medføre alvorlige underlivsproblemer der kan ødelægge muligheden for et godt sexliv? Har I talt om de livstruende mulige bivirkninger så som leverskader og blodpropper? Du skriver, at testosteronbehandlingen har reddet dit barns liv – men ved du, at den i værste fald kan koste dit barn livet?

Har du talt med dit barn om at man reelt set ikke kan skifte køn? Man kan ændre sit CPR-nummer, man kan til dels ændre på kroppens udseende, men man kan aldrig få det modsatte køns krop. Har I altså talt om at dit barn ikke kan få en krop der svarer til en biologisk mands?

Og sidst men ikke mindst, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om du har overvejet, at dit barn – og dermed også du – kunne tage fejl. Dit barn er et ungt menneske. At være ung betyder også, at man skal lære sig selv at kende og finde sin vej i livet. Og i den forbindelse kan man godt forvilde sig på sit livs rejse og slå ind på et spor, der viser sig at være en blindgyde. Og at finde den rette vej er selvsagt ekstra vanskeligt når man som dit barn har alvorlige psykiatriske udfordringer at slås med. Så hvad nu hvis dit barn, når det er 25-30 år, finder ud af at det alligevel ikke er en mand, men en kvinde? Hvad nu hvis det fortryder de irreversible konsekvenser af det testosteron, det har taget, og de mulige operationer som I måske allerede nu overvejer? Hvad vil du så sige til dit barn? Vil du slå hånden af det fordi det ikke var den du var blevet overbevist om at det er? Vil du bebrejde dit barn, at det tog fejl? Vil du blive vred på alle dem, der bakkede op om dit barns identitet som transkønnet? Eller vil du tage ansvar – hvis det viser sig, at du og dit barn tog fejl mht. hvem det er og dit barn nu står tilbage med irreversible kropslige forandringer som det bittert fortryder? Hvad vil du så gøre? Skrive en ny kronik?

Til sidst kan jeg kun sige, at jeg håber alt godt for dit barn. Jeg håber, at det vil finde sin vej gennem livet – et forhåbentligt godt og lykkeligt liv. Men jeg må indrømme, at jeg er alvorligt bekymret for at du ud af lutter kærlighed kan komme til at skade dit barn. Sommetider er det ikke nok bare at elske sit barn og betingelsesløst sige god for alt hvad det vil og gør. Sommetider kan et ”nej” også være et kærligt svar.

 

Læs mere

Skrevet af den 25 sep, 2024 under Lgbt | 0 kommentarer

Kønslig selvbestemmelse eller woke køns gaga?

 

Der har i den senere tid være en del debat om den danske lov om juridisk kønsskifte, men den danske debatscene synes ikke rigtigt at have bemærket, at Tyskland den 12.4.2024 har indført deres egen lov om juridisk kønsskifte, der på en række områder er mere vidtgående end den danske. Loven træder i kraft den 1.11.2024.

Lovens fulde navn er ”Gesetz über die Selbstbestimmung in Bezug auf den Geschlechtseintrag”, hvad på dansk vil svare til ”Lov om selvbestemmelse vedrørende kønsregisteringen”. I daglig tale omtales loven dog ofte som ”Selbstbestimmungsgesetz” altså ”Selvbestemmelsesloven”.

I Tyskland har man ikke noget CPR-register, så loven handler i stedet om retten til at få ændret det køn som myndighederne registrerede en med da ens forældre meddelte dem ens fødsel. Den nye lov er tænkt til at gøre livet lettere for transkønnede, nonbinære og interkønnede. Meget kort fortalt så skal man kunne få ændret det køn man blev registreret med ved at ansøge ens lokale ”Standesamt” herom. Standesamt er det offentlige kontor der står for civilregisteringen af borgerne og hvor man bl.a. skal melde fødsler til. Den tidligere lovgivning, der var samlet i den såkaldte ”Lov om transseksuelle” fra 1980, havde krævet, at man for at kunne få ændret det køn man blev registreret med skulle have to sagkyndiges udtalelser samt en dommerkendelse.

Der kan ikke være nogen tvivl om at et juridisk kønsskifte med ”Selvbestemmelsesloven” er blevet meget nemt, faktisk nemmere end i Danmark, for ventetiden er i den tyske lov kun 3 måneder mod de 6 måneder her i landet. Allerede før ”Selvbestemmelsesloven” kunne man i Tyskland få en tredje kønsregistrering ud over ”mand” eller ”kvinde” nemlig ”divers”. Denne mulighed fortsætter, selvfølgelig fristes man til at sige, noget sådant er som bekendt ikke muligt i Danmark.

En væsentlig forskel til den danske lovgivning er, at den også gælder børn. Er barnet fyldt 14 år så skal det selv kunne indlevere ansøgningen om at få ændret det køn vedkommende oprindeligt blev registreret med, men det skal som udgangspunkt have en accept fra dem, der har forældremyndigheden over det. Vil forældrene ikke give deres accept så kan en familiedomsstol gøre det også mod deres vilje. Er barnet under 14 år skal forældremyndighedshaverne indlevere ansøgningen. Barnet skal medbringes når ansøgningen afleveres til myndighederne – og er barnet fyldt 5 år skal det have givet sit samtykke. Hvis der er uenighed blandt forældrene, kan en familiedomstol træffe afgørelsen.

Det tyske Familieministerium understreger, at forældre der søger om at få ændret deres barns juridiske køn mod barnets vilje kan ende med at få frataget deres forældremyndighed af hensyn til barnets tarv. Man siger ikke noget om hvorvidt det også kan ske hvis de begge ikke vil acceptere et sådant kønsskifte for deres under 14-årige barn.

I modsætning til den danske lov om juridisk kønsskifte så forholder den tyske Selvbestemmelseslov sig udførligt til hvilke juridiske konsekvenser den ændrede kønsregistrering skal få for den, der har fået foretaget den. Lidt morsomt er det f.eks. at der er en bestemmelse om at man i en krigssituation ikke skal kunne skifte køn og på den måde kunne undgå værnepligt – al den stund at Tyskland aktuelt slet ikke har værnepligt. Set ud fra et dansk perspektiv er følgende udspecificeringer særligt interessante:

De professionelle sportsforbund kan fortsat selv i vidt omfang regulere hvem der kan få lov til at stille op til konkurrencer. Men der står ikke noget i loven om amatørsport, og om skolesporten står der kun nogle lettere tågede udsagn om karaktergivningen i faget idræt.

Mht. fængsler angiver Selvbestemmelsesloven ingen regler da fængselsvæsenet hører til delstaternes ansvarsområde. Dvs. at den bestående retslige situation fortsætter hvor det er op til delstaterne at regulere hvem der kan afsone hvor. Der må tages hensyn til andre forhold end det køn man er registeret med, men det kræves ikke. Allerede før indførelsen af selvbestemmelsesloven har det tyske fængselsvæsen været udfordret af hvad det skal stille op med transkønnede indsatte. Nogle delstater har lavet særlige afdelinger for transkønnede, andre har som Berlin givet de indsatte medindflydelse på om de skal afsone blandt mændene eller kvinderne. I 2022 var der i Berlin tre, der var blevet flyttet fra mandeafdelingen til kvindeafdelingen.

Mht. private kønsopdelte rum så som omklædningsrum og lignende, ændrer den formelle lovgivning sig ikke. På den ene side må udbyderne af sådanne godt nægte at give folk adgang til et ønsket rum hvis det antages at de kan true intimsfæren. Men man må på den anden side ikke generelt afvise en person udelukkende fordi vedkommende er transkønnet. At den juridiske situation allerede før Selvbestemmelsesloven var usikker fremgår i øvrigt af en grotesk sag fra Erlangen hvor en transkvinde øjensynligt blev meget vred over ikke at få adgang til at træne – og klæde om samt bade i et fitnessstudio kun for kvinder. Ikke nok med at transkvinden pudsede en advokat på ejeren af fitnessstudiet og afkrævede det erstatning, nej den tyske regerings antidiskriminationsansvarlige skrev også til indehaveren og ”foreslog” hende at betale transkvinden en erstatning på 1000 Euro!

Et særligt kontroversielt træk ved Selvbestemmelsesloven er at den opererer med et såkaldt ”åbenbaringsforbud” hvis overtrædelse kan medføre bødestraf hvis man havde til hensigt at skade den berørte hermed. Denne regel skal forebygge ”tvangsouting” ved at den forbyder at fortælle andre om at en person har skiftet kønsregistrering hhv. undersøge om en sådan er blevet foretaget med mindre den berørte har givet tilladelse hertil. Dette gælder dog ikke hvis der foreligger en særlig offentlig eller retslig interesse herfor. Også nære slægtninge tilstås en legitim interesse her – og det tyske Familieministerium understreger, at et barn godt må bruge sin fars oprindelige fornavn i private sammenhænge. Men betyder det, at det kan være strafbart for et barn at bruge sin fars oprindelige fornavn i offentlige sammenhænge?

I henhold til det tyske Familieministerium er der ikke nogen lov, der generelt forbyder ”fejl-kønning” eller ”deadnamings”. Men på den anden side så kunne sådant straffes allerede før Selvbestemmelsesloven, hvis der var tale om fornærmelser eller mobbende adfærd. Og der skal ikke nødvendigvis så meget til hvad en aktuel sag viser. Her havde en højre populistisk Podcast beskrevet sagen fra Erlangen og her omtalt den berørte transkvinde som ”mand”. Det fik en dommer til komme med en art straks påbud. Podcasten med den ”krænkende omtale” skulle fjernes med det samme – ellers skulle værterne betale en bøde på 250.000 Euro!

For mig at se er det mest alvorlige ved ”Selvbestemmelsesloven” at den giver mulighed for juridisk kønsskifte for børn helt ned under 5 år. Juridisk kønsskifte for børn bliver i Tyskland som i Danmark fremstillet som en harmløs ordning der let kan ændres igen. Men det er ikke harmløst at fastholde og understøtte et barn i at det er et andet køn end dets biologiske. Hvis barnet ikke lærer at håndtere dets biologiske virkelighed, kan det let falde for løgnen om at det vha. medicin og kirurgi kan få det ønskede køn. Det er måske ikke tilfældigt, at der i det tyske sprogrum for nyligt er blevet udsendt en vejledning om behandlingen af børn og unge med kønsdysfori hvor man har fjernet de nedre aldersgrænser for behandling med krydshormoner og fjernelse af bryster.

Mht. kvinders rettigheder til kønsadskilte rum der hvor vi er særligt sårbare, så som omklædningsrum og fængsler – og vores ret til fair sport – er det sværere at gennemskue om ”Selvbestemmelsesloven” på papiret ændre noget eller om der mere er tale om en bekræftelse af en allerede problematisk situation. Det er i mine øjne særligt problematisk, at loven overlader så meget til skøn hos offentlige og private udbydere. Det ser selvfølgelig pænt ud på papiret, men man skal huske på at Tyskland er et land, hvor man elsker at føre retssager om stort set alt. Hvis en transkønnet er utilfreds med en afgørelse, ligger det fristende nær at lægge sag an og se om man kan få ret. Og man kan godt forestille sig, at f.eks. små lokale sportsklubber, kvindeherberger og lignende af lutter angst for lange og dyre retssager vælger at rette i frem for at tage kampen op.

Hvad der fremover vil være lovligt eller ulovligt at sige om transkønnede virker også uklart. Og hvor meget man kan stole på det tyske Familieministeriums forsøg på at berolige offentligheden kan måske også diskuteres. Samme ministerium har f.eks. givet økonomisk støtte til en brochure hvor offentligheden bliver ”informeret” om hvor problematisk de såkaldte ”TERF’s” er. Det tyder måske ikke på at man er specielt objektiv i sin tilgang til debatten om transkønnede.

 

Links:

https://www.bmfsfj.de/bmfsfj/themen/gleichstellung/queerpolitik-und-geschlechtliche-vielfalt/gesetz-ueber-die-selbstbestimmung-in-bezug-auf-den-geschlechtseintrag-sbgg–199332

https://www.berliner-zeitung.de/news/berlin-drei-transfrauen-von-maenner-in-frauen-haft-verlegt-li.262627

https://www.emma.de/artikel/ein-verstoss-gegen-das-gesetz-341077

https://apollo-news.net/gericht-verlangt-loeschung-von-podcast-folge-weil-trans-frau-als-mann-bezeichnet-wurde/

https://www.lpk-rlp.de/detail/neue-s2k-leitlinie-zur-diagnostik-und-behandlung-von-geschlechtsinkongruenz-und-geschlechtsdysphorie-im-kindes-und-jugendalter.html

https://www.bundesverband-trans.de/wp-content/uploads/2024/04/BVT-Kurzbroschuere-TERFs_web.pdf

 

 

 

 

 

Læs mere

Skrevet af den 23 apr, 2024 under Lgbt | 3 kommentarer

Kvinde kend din kønskamp

 

I en leder i Information fra den 23.4.2024 med titlen ”Kend din kulturkamp” giver Anna von Sperling udtryk for at debatten om den kommende nye version af ”Kvinde Kend din Krop” er udtryk for at ”transpersoner i stigende grad bliver prygelknaber”. Og lederen rundes af med en påstand om at ”Hidsigheden i den aktuelle debat afspejler et bredere skred i kønsdebatten i lande, der ellers bryster sig af liberale værdier og beskyttelse af mindretals rettigheder.” Bevares, Anna von Sperling smider ikke ”transfobi-” eller ”nazismekortet”, men den løftede moralske pegefinger er ikke til at overse.

Interessant er det imidlertid, at Anna von Sperling i sin leder både øjensynligt har følt et behov for at redigere i de udsagn som striden handler om og har overset en manglende logisk sammenhæng i det forsvar for ”Kvinde Kend din Krop” redaktionen som hun fremfører.

Således skriver hun ” For nylig skrev redaktionsgruppen bag jubilæumsudgaven på Facebook, at de både vil »stå på ryggen« af tidligere udgaver, men også »bygge videre«. Herunder, at mens den oprindelige udgave var skrevet af »ciskvinder til ciskvinder«, vil den nye også have bidrag fra blandt andre nonbinære og transpersoner.” Dette er imidlertid en redigeret version af det famøse opslag. I originalversionen står der bl.a. følgende: ”Kvinde Kend din Krop blev tidligere skrevet af ciskvinder til ciskvinder, med hjælp fra læger og fagpersoner. Den nye udgave vil blive skrevet af kvinder*, nonbinære AFAB-personer og transfeminine personer til kvinder*, nonbinære AFAB-personer og transfeminine personer”. Uafhængigt af hvad man nu måtte synes om inklusionen af transpersoner i ”Kvinde Kend din Krop” kunne man måske godt mene at redaktionens formuleringer næppe fortjener nogen guldmedalje for sine formidlingsevner. Kan Anna von Sperling ikke se det uhensigtsmæssige i at redaktionen benytter sig af et identitetspolitisk kodesprog som man reelt set kun kan afkode hvis man har sat sig grundigt ind i den transpolitiske retorik?  I denne sammenhæng er det også interessant at Anna von Sperling bringer et citat fra den redaktionsansvarlige Kira S. Thomasen hvor denne bl.a. siger ” Det er stadig langt hen ad vejen den feminiserede krop, vi har fokus på”. Hvad i alverden er ”den feminiserede krop”? Vil Anna von Sperling selv betegne sin krop som ”feminiseret”? Hvordan føler hun det når hendes krop omtales på denne måde?

Hvad der også kan undre, er, at Anna von Sperling uden videre køber det argument som et andet redaktionsmedlem, Charlotte Lund, har fremført på Facebook, nemlig at 2013-udgaven af ”Kvinde Kend din Krop” også havde et kapitel om transkvinder og var henvendt til alle der så sig selv som kvinder, så ”hvorfor al balladen nu”? Men hvis den sidste udgave af ”Kvinde Kend din Krop” allerede var trans-inkluderende, hvorfor formulerer redaktionen sig så som om der er tale om noget nyt? Hvori består det nye? Anna von Sperling har tydeligvis læst, men måske ikke reflekteret over at redaktionen også skrev på Facebook: ” I dag står vi på skuldrene af de kvinder, der skrev de tidligere udgaver af bogen. Deres arbejde har gjort, at vi har større viden og bedre forståelse af kroppe, der almindeligvis betegnes og betragtes som kvindelige. Vi er undervejs også blevet klogere på, at kvindekroppe* ikke behøver at være ens fra fødslen, og at nogle af dem, der har fået tildelt kønnet kvinde fra fødslen, senere i livet viser sig ikke at være kvinder.” Det ser ud som om Anna von Sperling ikke kan eller ikke vil se forskellen på at inkludere transkønnede i en bog om kvinder og så at centrere dem i den måde man taler om kvinder i en sådan bog. I stedet for at tolke det forhold at ganske mange kvinder er blevet vrede over ”Kvinde Kend din Krop” redaktionens udmeldinger som udtryk for at man tæsker rundt på transkønnede og glemmer sine liberale værdier, kunne Anna von Sperling havde set det som en forståelig allergisk reaktion på en identitetspolitisk sprogsalat, hvis mål synes at være at gøre biologiske kvinder, der står ved at de er kvinder, til en underkategori af deres eget køn.

 

Læs mere

Skrevet af den 29 mar, 2024 under Åbenbaringer, Den katolske kirke, Vassula Ryden | 0 kommentarer

Vassulas budskaber

 

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Vassula ønsker, at vi skal opfatte hendes “budskaber” som Guds direkte tale til os. Hun tåler ingen kritik af disse og hun kender til ingen beskedenhed, når det gælder om at fremhæve dem og vise hvor “fantastiske” de er.

Vassulas forestillinger mht. hendes “budskaber” kommer klart frem i hendes artikel “An Introduction to the Messages” som man kan finde på https://ww3.tlig.org/da/budskaberne-2/hvad-er-budskaberne/

Her skriver hun bl.a.:

” Når Gud taler i disse budskaber, kan vi ikke undgå at bemærke den tone af håb, som Han giver os. Ja, Han vil irettesætte os mange gange, da Han er Fader, og ligesom enhver fader irettesætter sine børn, når de gør forkert, så gør vores Fader i Himlen det også, men Han gør det med kærlighed, for Han er Kærlighed og Han skabte os af kærlighed for at vi kunne returnere denne kærlighed til Ham.”

Vassula vil gerne sælge hendes “budskaber” som budskaber om Guds kærlighed, men faktisk så er hendes Gud ikke specielt kærlig, når det kommer til stykket. Det kan han ikke være, idet han for Vassula grundlæggende set er et uhyre selvcentreret væsen, hvad bl.a. fremgår af hendes påstand om, at han har skabt os ud af kærlighed for at vi skal returnere denne kærlighed til ham.

“Disse meddelelser er et kald til at vi kommer til at kende vores virkelige fundament og er en påmindelse om Hans Ord og om Hans Eksistens. Som Gud selv sagde til Vassula: “Fortæl dem, at dette Budskab ikke gives til dem for at vække opsigt, men for at få dem til at indse hvor uopsætteligt, alvorligt og vigtigt Mit Kald er; at det haster med deres omvendelse; alvoren i deres sjæls tilstand; at det er vigtigt at ændre deres liv og leve helligt.” ”

Vassula ser klart hendes “budskaber” som et kald fra Gud, der skal vise hen til Bibelen og til Gud. De er grundlæggende set et kald til omvendelse, for den måde, som de kristne lever på, er helt forkert. Deres sjælelige tilstand er forfærdelig og de skal forandre deres liv.

Synds erkendelse og bevidstheden om, at vi er henvist til Guds nåde, er centrale dele af det kristne budskab, men det har kristendommen altid vidst og også altid lært. Dertil behøves ingen Vassula. Når man læser Vassulas skrifter, så får man nærmest indtryk af, at der uden for de vassulaistiske kredse ikke praktiseres sand kristendom og kristendommen af i dag er af lave.

” Der er mange henvisninger i budskaberne om det store frafald, som Paulus havde forudsagt i Andet Brev til Thessalonikerne kapitel 2, og om oprørets ånd i vores tid, der er så stærk. Denne ånd af oprør er nu trængt ind i kirken som røg, og påvirker biskopper og præster (katolske) for at de skal vende sig mod deres egen hyrde (paven). Kristus kalder dem tilbage for at forblive loyale over for paven. Men triumfen over ondskaben er ikke langt væk nu, og de To Hjerter (Marias Ubesmittede Hjerte og Jesu Hellige Hjerte) vil sejre over dette onde. ”

Her appellerer Vassula til de konservative katolikker, der er utilfredse med udviklingen inden for den katolske kirke i tiden efter det 2. Vatikankoncil. Men faktisk er Vassula selv et produkt af koncilet. Uden dettes accept af den økumeniske ide og uden den efterfølgende accept af den katolske karismatiske bevægelse havde hun ikke haft en chance for at blive hørt i katolske kredse. I øvrigt skulle hun måske overveje, at fjerne bjælken fra hendes eget øje før hun forsøger, at fjerne splinten i andres øjne, for noget forbillede mht. lydighed mod de kirkelige autoriteter er Vassula jo ikke ligefrem.

” I disse budskaber prøver Gud at genoplive det i os som er dødt. Det er grunden til, at Han udøser sin Helligånd over os for at bringe os tilbage til Ham, for at leve et Sandt Liv i Ham. Han lover os, at der snart vil komme en udgydelse af Helligånden over menneskeheden, som aldrig før, og som vil transfigurere hele jorden. Dette er håbet vi alle har brug for. ”

Her er det typiske karismatiske løfte/profeti om en kommende gigantisk vækkelse, der står lige for døren. Sådanne løfter har præget det pinsekristne/karismatiske miljø lige siden starten af 1900-tallet. Gang på gang har man i disse kredse oppisket en forventning om en snarlig kæmpevækkelse og gang på gang er man blevet skuffet, men dog ikke mere, end at man snart hengiver sig til nye profetier om den kommende vækkelse. Vassulas budskaber er en del af denne tradition.

” Der er mange dele af Skrifterne fra Åbenbaringsbogen og profeten Daniels bog, der er blevet åbnet for os af Jesus Kristus i disse budskaber. ”

Dette er i forhold til den traditionelle kristendom en uhyre påstand! Kristendommen har eksisteret i snart 2000 år, men først nu, vha. Vassulas budskaber, skulle de kristne kunne “åbne” hidtil forseglede dele af skriften? Mener måske den ortodokse, den katolske og de lutheranske kirke hhv. kirker, at der er dele af skriften, der er “forseglede” og som kræver profetiske budskaber, for at de kan “åbnes”? Ifølge de to første har kirkens læreembede nøglen til skriften og Luther påstod at nøglen til skriften består i at den skal læses i lyset af troen på, at man frelses ved troen alene. Ifølge de traditionelle kirker er Vassulas ovennævnte påstand klart heterodoks. Men lignende påstande findes i det karismatiske miljø, hvor de mest besynderlige ideer typisk begrundes på en lignende måde.

Vassula stiller ikke sine “budskaber” over skriften, men hun hævder, at der er dele af den, som ikke kan tolkes uden disse. Vassula vil med andre ord bestemme hvordan de kristne skal tolke skriften, det er det, der er det grundlæggende formål med hendes “budskaber”.

Og budskaberne skal læses som om de var Guds ord talt direkte til læseren: “I budskaberne inviterer Gud hver enkelt af os til at træde ind i en samtale med Ham og beder os om at erstatte Vassulas navn i disse tekster med vores eget.” (https://ww3.tlig.org/da/ )Dvs. man skal læse Vassulas budskaber sådan som mange kristne læser Bibelen.

 

 

 

 

 

 

Læs mere