Er transkvinderne den mest udsatte gruppe?

 

En af de oplevelser der i mine øjne har været iøjnefaldende ved en del af de onlinedebatter jeg har haft om transproblematikker med intersektionelle feminister og diverse andre woke-wannabees er, at de nærmest rutinemæssigt slynger et ”transkvinder er den mest sårbare gruppe” ud i æteren. Logikken synes at være, at man ikke kan være bekendt at nægte transkvinder adgang til kvindernes omklædningsrum, kvindefængsler, kvindeherberger og kvindesporten – eller at nægte at have sex med dem, da de simpelthen har det hårdere end alle andre. Interessant nok virker det på mig som om det antages, at transkvinders helt unikke sociale og psykiske udsathed er en så alment anerkendt viden, at man slet ikke behøver at begrunde denne påstand, ud over måske med nogle tågede henvisninger til ”undersøgelser”.

Det virker derfor som en oplagt ide at se på hvilke data vi faktisk har om transkvinders situation. Jeg har tidligere henvist til at en grundig undersøgelse[1] af hvad vi ved om antallet af myrdede transkvinder, der viser, at de har en lavere risiko for at blive myrdet end gennemsnitsbefolkningen. Hvad jeg derfor vil prøve på at gøre i denne artikel, er at gå i dybden med de interessante data man finder i Statens Serum Instituts og Aalborg Universitets store undersøgelse af danskernes sexliv, der blev udgivet i 2019 med titlen ”Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018[2].

Man kan selvsagt undre sig over hvorfor en undersøgelse af danskernes sexliv også har et kapitel om transkønnedes udfordringer nu da det jo plejer at være VERBOTEN at se transkønnethed og seksualitet som to fænomener der kunne have noget med hinanden at gøre. Men den store befolkningsundersøgelse var selvsagt en oplagt mulighed for at få mere viden om transkønnedes situation set i relation til resten af befolkningen. Det skabte en vis vrede[3] blandt radikale transaktivister at forskerne bag undersøgelsen målrettet henvendte sig til personer som havde fået foretaget juridisk kønsskifte, nok for at sikre et rimeligt antal transkønnede deltagere i undersøgelsen[4]. Men det dog tydeligt, at forskerne bag undersøgelsen har gjort hvad de kunne for at tilfredsstille de radikale transaktivister. Det ses f.eks. ved at man ikke bruger udtrykket ”biologisk køn” men i stedet det transaktivistiske ”tildelt køn”, ligesom man også flittigt bruger ”cis”. Men altså, data har vi fået, så lad os se på dem.

F.eks. indeholder undersøgelsen spørgsmål til selvmordstanker og selvmordsforsøg der er rettet til alle deltagere i undersøgelsen (der i øvrigt var i alderen 15-89). Mht. selvmordstanker, så angav 21,3 % af de heteroseksuelle mænd, 44, 5 % af de homoseksuelle mænd, 50,7 % af de biseksuelle mænd, 24,6 % af de heteroseksuelle kvinder, 43,8 % af de homoseksuelle kvinder samt 62,7 % af de biseksuelle kvinder at de har haft sådanne. Ser vi på tallene fra personer under transparaplyen ser tallene sådan ud: 66,2 % af transkvinderne, 59,8 % af de nonbinære mænd[5], 77,7 % af transmændene og 61,5 % af de nonbinære kvinder[6] angiver at have haft selvmordstanker.

Sammenligner man disse tal, så viser de, at der er flere transkønnede end ikke-transkønnede, der angiver at have haft selvmordstanker. Men problemet med selvmordstanker er væsentligt større hos transmændene end hos transkvinderne. Det ser også ud til at biologisk køn er en ikke uvæsentlig faktor i den forstand at biologiske kvinder øjensynligt hyppigere har haft selvmordstanker end biologiske mænd. Heteroseksuelle kvinder angiver i højere grad end heteroseksuelle mænd, at de har haft selvmordstanker. Det samme gælder for biseksuelle kvinder i forhold til biseksuelle mænd, for nonbinære kvinder i forhold til nonbinære mænd og altså for transmænd set i forhold til transkvinder. Den eneste afvigelse fra denne systematik er at flere homoseksuelle mænd end homoseksuelle kvinder angiver at have haft selvmordstanker.

Hvis vi ser på tallene for de selvrapporterede selvmordsforsøg, er tendensen endnu klarere. 2,3 % af de heteroseksuelle mænd, 7, 0 % af de homoseksuelle mænd, 13,1 % af de biseksuelle mænd, 3,7 % af de heteroseksuelle kvinder, 10,5 % af de homoseksuelle kvinder og 18,4 biseksuelle kvinder angiver at de har forsøgt at begå selvmord. (Hvad undersøgerne hhv. de adspurgte forstår ved udtrykket ”selvmordsforsøg” er dog ikke helt klart.)

Tallene for dem under transkønsparaplyen ser ud som følgende: 23,4 % af transkvinderne, 16,5 % af de nonbinære mænd, 24,5 % af transmændene og 22,0 % af de nonbinære kvinder angiver, at de har forsøgt at begå selvmord.

Altså, langt flere transkønnede end ikke-transkønnede angiver at de har forsøgt at begå selvmord, den eneste undtagelse fra denne tendens er de biseksuelle kvinder, der i højere grad angiver at de har forsøgt at begå selvmord end de nonbinære mænd. Og biologiske kvinder angiver i alle de undersøgte identitetskategorier i højere grad end de biologiske mænd i samme kategori, at de har forsøgt at begå selvmord.

Det er imidlertid vigtigt at huske på, at selvmordstanker og selvrapporterede selvmordsforsøg er en ting, om man faktisk begår selvmord, er noget andet.  F.eks. var der i 2016 426 mænd og 142 kvinder der tog livet af sig i Danmark[7]. En høj frekvens af selvmordstanker og selvangivne selvmordsforsøg er altså ikke det samme som at man har en høj selvmordsfrekvens.

 

Ser man på hvor mange der angiver, at de mindst en gang har været udsat for et seksuelt overgreb, så angiver 1,2 % af de heteroseksuelle mænd, 7,2 % af de homoseksuelle mænd, 8,2 % af de biseksuelle mænd, 11,4 % af de heteroseksuelle kvinder, 17,0 % af de homoseksuelle kvinder og 31,0 % af de biseksuelle kvinder, at det har de. Hvis vi ser på svarene fra personer under transparaplyen, så angiver 18,2 procent af transkvinderne, 13,9 procent af de nonbinære mænd, 27,1 procent af transmændene og 25,7 procent af de nonbinære kvinder, at de har været udsat for mindst et seksuelt overgreb.

Den mest sårbare gruppe mht. at blive udsat for seksuelle overgreb er tydeligvis de biseksuelle kvinder, efterfulgt af transmænd og nonbinære kvinder. Det er tydeligt, at det at være en biologisk kvinde seriøst forværrer din risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb og det på tværs af identitetsmæssige kategorier.

 

Ser man på oplevet sexchikane på arbejdspladsen, så angiver 6,2 % af de heteroseksuelle mænd, 12,3 % procent af de homoseksuelle mænd, 9,4 % af de biseksuelle mænd, 20,4 % af de heteroseksuelle kvinder, 22,9 % af de homoseksuelle kvinder og 31, 4 % af de biseksuelle kvinder, at de har været udsat herfor. Ser vi på svarene fra personer under transparaplyen, så angiver 16,0 % af transkvinderne, 6,8 procent af de nonbinære mænd, 19,5 procent af transmændene og 33,3 procent af de nonbinære kvinder, at de har været udsat for sexchikane på deres arbejdsplads.

Her slår det biologiske køn klart igennem. Alle biologiske kvinder på tværs af deres identitet har en større risiko for at opleve sexchikane på arbejdspladsen end de biologiske mænd har det. Transkvinder er her mindre udsat end alle grupper af biologiske kvinder. Interessant er det i øvrigt også, at mht. dette spørgsmål angiver transmændene en mindre udsathed end de andre identitetsgrupper blandt de biologiske kvinder.

Hvis man ser på hvor mange der angiver, at de har prøvet at være i et voldeligt parforhold, så angiver 2,7 % af de heteroseksuelle mænd, 9,9 % af de homoseksuelle mænd, 7,6 % af de biseksuelle mænd, 11,6 procent af de heteroseksuelle kvinder, 15,4 % af de homoseksuelle kvinder og 24,8 % af de biseksuelle kvinder, at det har de været. Ser vi på svarene fra personer under transparaplyen, så angiver 17,0 % af transkvinderne, 18,6 % af de nonbinære mænd, 19,1 % af transmændene og 32,5 % af de nonbinære kvinder, at det har det prøvet.

Igen ser vi, at biologiske kvinder på tværs af identitetskategorierne er mere udsatte end de biologiske mænd i samme identitetskategori – her altså for at have erfaringer med at være i et voldeligt parforhold. Den mest sårbare gruppe er nonbinære kvinder og biseksuelle kvinder. Transkvinderne er blandt de transkønnede de mindst udsatte for at have erfaringer med at være i et voldeligt parforhold.

Måske det også lige skal bemærkes, at kun 1 % af kvinderne angiver, at deres voldelige partner var en anden kvinde.

En gruppe af spørgsmål bryder dog med det mønster der ellers har været ret tydeligt indtil nu. Og det er spørgsmål relateret til om man har oplevet chikane, diskrimination mfl. pga. hhv. ens seksuelle orientering eller ens kønsidentitet.

Mht. at have oplevet at blive mobbet eller chikaneret pga. deres seksuelle orientering så angiver 57 % af de homoseksuelle mænd, 12 % af de biseksuelle mænd, 37 % af de homoseksuelle kvinder og 14 % af de biseksuelle kvinder, at det har de erfaringer med. Mht. at have oplevet at blive mobbet eller chikaneret pga. deres kønsidentitet angiver 60 % af transkvinderne, 19 % af de nonbinære mænd, 63 % af transmændene og 22 % af de nonbinære kvinder, at det har de erfaringer med.

Mht. at have oplevet, at blive råbt efter på gaden pga. deres seksuelle orientering, så angiver 53 % af de homoseksuelle mænd, 6 % af de biseksuelle mænd, 44 % af de homoseksuelle kvinder og 13 % af de biseksuelle kvinder, at de har de erfaringer med. Mht. at have oplevet, at blive råbt efter på gaden pga. deres kønsidentitet, så angiver 51 % af transkvinderne, 10 % af de nonbinære mænd, 39 % af transmændene, og 22 % af de nonbinære kvinder, at det har de erfaringer med.

Mht. spørgsmålet om hvorvidt man har oplevet at blive diskrimineret pga. ens seksuelle orientering, så angiver 27 % af de homoseksuelle mænd, 8 % af de biseksuelle mænd, 16 % af de homoseksuelle kvinder og 8 % af de biseksuelle kvinder, at det har de oplevet. Mht. spørgsmålet om hvorvidt man har oplevet at blive diskrimineret pga. ens kønsidentitet, så angiver 42 % af transkvinderne, 12 % af de nonbinære mænd, 46 % af transmændene og 18 % af de nonbinære kvinder, at det har de oplevet.

Mht. at have oplevet at blive fysisk forulempet pga. ens seksuelle orientering, så angiver 22 % af de homoseksuelle mænd, 5 % af de biseksuelle mænd, 8 % af de homoseksuelle kvinder og 5 % af de biseksuelle kvinder, at det har de prøvet. Mht. at have oplevet at blive fysisk forulempet pga. ens kønsidentitet, så angiver 32 % af transkvinderne, 16 % af de nonbinære mænd, 26 % af transmændene og 8 % af de nonbinære kvinder, at det har de prøvet.

Mht. spørgsmålet om hvorvidt man har erfaringer med at blive seksuelt forulempet pga. ens seksuelle orientering, så angiver 13 % af de homoseksuelle mænd, 5 % af de biseksuelle mænd, 8 % af de homoseksuelle kvinder og 11 % af de biseksuelle kvinder, at det har de oplevet. Mht. spørgsmålet om hvorvidt man har erfaringer med at blive seksuelt forulempet pga. ens kønsidentitet angiver 25 % af transkvinderne, 7 % af de nonbinære mænd, 9 % af transmændene og 15 % af de nonbinære kvinder, at det har de oplevet.

Hvad angår negative erfaringer specifikt relateret til at være homoseksuel, biseksuel eller transkønnet ser vi et brud med den tidligere påviste tendens. Lige præcist her er man ikke altid mere udsat som biologisk kvinde end man er det som biologisk mand. Transmænd og -kvinder er mere udsatte for mobning og chikane pga. deres kønsidentitet end homoseksuelle mænd og kvinder er det mht. deres seksuelle orientering. Dog er transmændene mere udsatte end transkvinderne. Hvad tilråb på gaden angår er homoseksuelle mænd den mest udsatte gruppe. Hvad diskrimination angår er transmænd og -kvinder mere udsatte end homoseksuelle mænd og kvinder, men igen er det transmændene der er mere udsatte end transkvinderne. (Hvad der dog helt konkret menes med diskrimination, er uklart. Hvis f.eks. en transkvinde har oplevet, at lesbiske ikke vil date hende, kan hun så have krydset ja ved spørgsmålet om hun har oplevet diskrimination pga. hendes kønsidentitet?) Og mht. til spørgsmålene om man har oplevet fysisk hhv. seksuel forulempelse pga. ens seksuelle orientering hhv. ens kønsidentitet er transkvinderne tydeligvis mest udsatte.

Med andre ord: Hvis du er født med en kvindes krop, har du en klart forhøjet risiko for at blive udsat for sexchikane på arbejdspladsen, for seksuelle overgreb og for vold i et parforhold. Du har også en forhøjet risiko for at have foretaget et selvmordsforsøg og alt andet lige også for at have selvmordstanker.  Er du homoseksuel, biseksuel eller transkønnet forværres din situation, det samme gælder ofte også for biologiske mænd, men det biologiske køn slår altså hårdest igennem når vi taler om kvinder. Hvad angår sexchikane på arbejdspladsen, sexovergreb og vold i parforhold hører transkvinderne ikke til de allermest udsatte grupper. Det er kun mht. at have oplevet fysisk hhv. seksuel forulempelse pga. deres kønsidentitet at transkvinder er mere udsatte end transmænd. Transmænd er ligesom nonbinære kvinder og biseksuelle kvinder en gruppe hvis særlige sårbarhed burde komme mere i fokus.

I øvrigt er der en lang række ekstra data i SEXUS undersøgelsen som det kunne betale sig at dykke ned i, men der er grænser for hvad jeg kan komme ind på, artiklen er allerede nu blevet meget lang. Jeg vil derfor blot afslutte med følgende informationer som også kan være af relevans.

Mht. seksuel identitet så angav i alt 91,7 procent af deltagerne i undersøgelsen at de er heteroseksuelle, mens 1,5 % angav at de er homoseksuelle mænd, 0,6 % at de er homoseksuelle kvinder, 1,8 % at de er biseksuelle mænd og 2,6 % at de er biseksuelle kvinder.

Ser vi på transkvinderne, så angav 34,9 % at de er biseksuelle, 27,2 % at de er heteroseksuelle og 10,4 % at de er homoseksuelle. Mht. de nonbinære mænd, så angav 37,4 % at de er heteroseksuelle, 14,9 % at de er biseksuelle og 10,0 % at de er homoseksuelle. Blandt transmændene angav 34,7 % at de er heteroseksuelle, 21,9 % at de er biseksuelle og 10,1 % at de er homoseksuelle. Og mht. nonbinære kvinder, så angav 42,4 % at de er heteroseksuelle, 18 % at de er biseksuelle og 7,4 % at de er homoseksuelle.

Men hvad der er ret spændende, så har SEXUS undersøgelsen også spurgt ind til hvilket køn folks sexpartnere har haft. I det følgende nævner jeg hvad flest har krydset ja ved efterfulgt af hvad næstflest har krydset ja ved:

Blandt de homoseksuelle mænd har flest kun haft sex med mænd (53%) efterfulgt af dem, der angiver, at de fleste af deres partnere har været mænd (40 %). Blandt de homoseksuelle kvinder angiver 45 % af de fleste af deres partnere har været kvinder mens 23 % angiver kun at have haft kvindelige partnere. Blandt de biseksuelle mænd har 47 % haft flest kvindelige partnere mens 22 % kun har haft kvindelige partnere. Blandt biseksuelle kvinder har 51 % haft flest mandlige partnere mens 28 % kun har haft mandlige partnere.

Blandt transkvinder angiver flest at de kun haft sex med kvinder (30 %), efterfulgt af dem, der angiver, at de kun har være sammen med mænd (20 %). Blandt de nonbinære mænd angiver flest, at de kun har haft sex med kvinder (58 %) efterfulgt af dem, der angiver, at de fleste af deres partnere har været kvinder (17 %). Blandt transmændene angiver flest, at de kun har været sammen med kvinder (28 %) efterfulgt af dem, der angiver, at de fleste af deres partnere har været kvinder (20 %). Blandt de nonbinære kvinder angiver flest, at de kun har været sammen med mænd (49%) efterfulgt af dem, der angiver, at de fleste af deres partnere har været mænd (20 %).

Dette skal i øvrigt ses i relation til at 91 % af heteroseksuelle mænd angiver, at de kun har haft sex med kvinder mens 90 % af de heteroseksuelle kvinder angiver, at de kun har haft sex med mænd.

Homoseksuelle mænd ser ud til i højere grad end lesbiske at have haft mulighed for at leve et liv hvor alle eller de fleste af deres seksuelle partnere har haft deres eget køn. Tallene kunne tyde på, at lesbiske i højere grad end bøsser kan have følt sig presset til at indgå i seksuelle relationer med personer af modsat køn. Tallene viser også, at biseksuelle mænds såvel kvinders partnere oftest er personer af modsat køn.

Og så er det bemærkelsesværdigt, at både transkvinder og transmænd oftere udelukkende har haft kvindelige sexpartnere end det er tilfældet for de lesbiske kvinder, mens nonbinære hovedsageligt har haft sexpartnere af modsat køn. Det giver god mening, at den største seksuelle identitetskategori blandt transmænd er ”heteroseksuel”, nu da de største ”sexpartnererfaringsgrupper” blandt dem er ”kun kvinder” hhv. ”flest kvinder”. Det passer jo til transparadigmets forståelse af køn og seksualitet. Men man kan undre sig over, at kun 10,4 procent af transkvinderne angiver, at de er homoseksuelle, nu når 30 % også angiver, at de kun har været sammen med kvinder.

 

 

 

 

[1] https://medium.com/athena-talks/trans-murder-rates-the-data-120b60b19cb4

[2] https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf

[3] https://killjoy.dk/da/Vidnesbyrd/transkonnede-over-samplede-sexus

[4] Forskerne havde også målrettet kontaktet personer der havde indgået registreret partnerskab hhv. samkønnet ægteskab for ligeledes at sikre en bedre afdækning af homoseksuelle. Se https://www.projektsexus.dk/til-deltagere/faq Dette har dog mig bekendt ikke udløst protester fra homoseksuelles side.

[5] Biologiske mænd der ser sig som nonbinære

[6] Biologiske kvinder der ser sig som nonbinære

[7] https://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/600-liv/fakta.aspx