Menu
Kategorier

Skrevet af den 7 maj, 2017 under Lgbt | 4 kommentarer

Til forsvar for den kønsoverskridende lesbiske

 

Jeg er en kønsoverskridene lesbisk. Som barn legede jeg med drengelegetøj og jeg kunne slet ikke finde ud af pigernes intriger, og deres lege hadede jeg, så når jeg legede med nogen var det med drenge. Mht. tøj og frisure var jeg ambivalent mht. min stil – men da jeg som ung voksen sprang ud som lesbisk forbandt jeg det med, at jeg fremover ville have langt hår og gå i ”dametøj” da jeg var bange for at komme til at leve op til ”fordommen” om den maskuline lesbiske. Men dybest set havde jeg det ikke godt med denne tøjstil – og da jeg som midaldrende begyndte at turde bryde tabuet og gå med herretøj åbnede sig en ny verden for mig. Tænk at det kan være spænde at købe tøj! Tænk at føle, at jeg ser godt ud i det tøj jeg har på!

Jeg kan ikke lade være at tænke på at unge kønsoverskridende lesbiske i dag typisk ikke har nogen, de kan spejle sig i.

Hvis du er en biologisk ung kvinde/teenager, der lige fra barns ben af har haft det svært med de kvindelige kønsroller og kønsrolleforventninger, hvis du hader din menstruation og ser det som en indsnævring af dine frihed, at du har udviklet bryster, fordi folk nu ”da du er blevet til en kvinde”, begynder at kræve, at du skal være feminin, og hvis du så oven i købet er romantisk og seksuelt tiltrukket af kvinder, hvem kan du så spejle dig i? Der er jo godt nok mange flere lesbiske i medierne end da jeg var barn og ung. Men ofte, meget ofte er de feminine i deres klædedragt og frisure. Kønsoverskridende lesbiske passer øjensynligt ikke så godt til showbis.

Men medierne og internettet flyder over med historier om transkønnede – herunder transmænd – her vil den unge kønsoverskridende lesbiske kunne se eksempler på at man kan have problemer med at have en kvindes krop og de kønsroller som samfundet forbinder med at have en sådan krop. Og hvor den maskuline lesbiske i samfundet ofte ses som en kikset kvinde – som en grinagtig figur – som den hæslige betonlebbe – så kan rollen som transmand virke spændende og modig.

Transaktivismen bidrager til at usynliggøre den kønsoverskridene lesbiske. Da man her deler menneskeheden op i to kategorier, de transkønnede, som ”ikke identificerer sig med det køn de fik tildelt ved fødslen” og de ciskønnede, der efter sigende kan og gør dette, er der ikke plads til at man kan være en kønsoverskrider som ikke vil påtage sig etiketten ”transkønnet”. Og derfor bliver vi også mod vores udtrykte vilje stemplet som ”ciskønnede” og dermed sat i bås med f.eks. heteroseksuelle kvinder, der både dyrker og elsker de kvindelige kønsroller og opfatter dem som naturgive. Den kønsoverskridende lesbiske bliver hermed af transaktivster kategoriseret som en del af kønsmagten og normen – og det selvom det modsiger enhver logik.

De unge kønsoverskridende lesbiske har brug for at vide, at verden ikke nødvendigvis er delt op i transkønnede og ciskønnede – der findes alternativer til denne sort-hvide konstruktion. Man kan være en biologisk kvinde, der ikke er begejstret for hverken sine bryster eller sin menstruationscyklus, men som har lært at leve med sin krop fordi man har erkendt, at de kønsroller, som man ikke kan holde ud, er skabt af et kvindeundertrykkende samfund. Ofte er det nemlig ikke kroppen men kønsrollerne knyttet til kroppen som er problemet. Kønsroller er noget, som samfundet har fundet på, hvis man ikke kan identificere sig med dem, så kan man vælge, at leve som man selv føler at det passer en bedst, og det uden at skulle gribe til hormoner og operationer.

4 Kommentarer

  1. Kære Karen

    Ud fra hvad du beskriver – er jeg også hvad du kalder en kønsoverskridende lesbisk. Jeg har også mange dage hvor jeg syntes mine hofter og bryster er for store og mine muskler er for små – andre dage prøver jeg at embrace sådan jeg ser ud, eksempelvis topløs på stranden og tit har jeg det også fint med mig selv.

    Jeg er ked af at jeg sjældent bliver læst ligeså “maskulint” som jeg føler mig. Jeg er lav, ser feminin ud har langt hår og går med makeup i ny og næ – “det hænger jo ikke sammen med “klassisk maskulinitet”. Det er blandt andet også derfor jeg afholder mig selv for at gå i kjole. En kvinde der ofte bliver læst feminint, men føler sig maskulin, forstærker desværre kun det feminine, ved at tage en kjole på. Jeg burde være ligeglad med hvordan andre læser mig, men sådan forholder det sig ikke. Og derfor har jeg tit mange kampe, med følelsen af at være en slags hybrid.
    Jeg er fuldstændig enig med dig i, at butche lesbiske er meget underrepræsenteret i eksempelvis medierne. Jeg tror faktisk aldrig jeg har set en film eller en serie med butche lesbiske. Jeg må istedet nøjes med at spejle mig i instagram profiler for at finde identifikation.

    Jeg er så til gengæld fuldstændig lodret uenig i at transkønnede skal have skylden for denne usynliggørelse! At være transkønnet mand og være Maskulin/butch kvinde er to forskellige ting. Istedet for at mudderkaste, bør butche kvinder istedet kæmpe for sin plads og accept. Jeg har stadig til gode at møde en transkønnet der ikke vil støtte op om dette.

    Hilsen en kønsoverskridende lesbisk.

    • Kære Camilla

      Tak for din historie og dit perspektiv.
      Transkønnede kan ikke gøre for at mainstream medierne usynliggør butche lesbiske. Men transaktivister bidrager til at usynliggøre kønsoverskridende lesbiske når de f.eks. tvangsplacerer os i “cis” kategorien. Dog vil jeg også sige at de homoaktivister, der omtaler maskuline lesbiske som en “fordom”, heller ikke ligefrem gør sagen bedre.
      Transkønnet mand og maskulin/butch kvinde har ikke altid været to forskellige ting. Kvinder der i 1960’erne gik under betegnelsen “stonebutch” ses i dag typisk som transmænd. (Se f.eks. romanen “Stonebutch Blues). Da kategorien “transkønnet” dukker op i 1990’erne er der absolut eksempler på at butcher sammen med dragqueens bliver placeret under transparaplyen. Den svenske queerteoretiker og kønsforsker Tiina Rosenberg har haft fremstillet den måde man kan leve og forstå sit køn på som kvinde på en skala hvor feminine heteroseksuelle kvinder er på den ene ende af skalaen og transmænd på den anden – og butcher meget tættere på de sidste end på de første. Den transaktivisme vi ser i dag har imidlertid udviklet et behov for at skabe vandtætte skodder mellem lesbiske og transmænd / feminine bøsser og transkvinder og dermed bidrager man til at usynliggøre os som ægte kønsoverskridere.
      Jeg har selv oplevet at transkvinder har kaldt mig “betonlebbe”, har kaldt min kone for “drengepige” og på anden måde sat spørgsmålstegn ved at vi skulle være “ægte” i vores kønsoverskridende identitet. Selvfølgelig opfører ikke alle transkønnede sig sådan – men som sagt – trenden går imod at vi skal omdefineres til at være en del af kønsmagten/kønsnormen og usynliggøres – desværre…

    • Har du aldrig set Bound? Eller Orange is the new black? Eller If these walls could talk II? Der er masser af butch repræsentation.

      • Nej, jeg har ikke set disse film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *