Menu
Kategorier

Skrevet af den 7 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Selvcensur eller medieskabt virkelighed?

Man skal læse meget før øjnene triller ud – men det var godt nok lige før det skete da jeg læste følgende  overskrift i Kristeligt Dagblad fra den 7.9.2010: ”Selvcensur har bredt sig til gymnasierne”. Og det blev ikke bedre da jeg læste artiklens indledning, der lægger op til at det er os religionslærere i gymnasiet, der i særlig grad skulle have dette problem. Tak skæbne, tænkte jeg, for jeg underviser jo i religion på et studenterkursus/hf-kursus med mange muslimer, og det uden, at jeg oplever at min undervisning er styret af frygt og selvcensur, så gad vide hvor Kristeligt Dagblad har deres viden fra?

Men som så ofte så viser det sig, at en avis koger suppe på en pølsepind. Hele balladen handler om, at en forfatter til en undervisningsbog om islam af forlaget er blevet bedt om at ændre på nogle forhold, som forlaget mente kunne give problemer.  Det er altså forlaget, og ikke gymnasielærerne, der er bange. Den pågældende bog ”Islamdebat” er i øvrigt mig bekendt ikke synderligt udbredt, så helt ærligt, hvad er problemet?

Problemet er at Kristeligt Dagblad forsøger at indgyde befolkningen den forestilling, at os der har vores daglige gang og arbejde blandt og med muslimer lever i frygt og bæven. At en avis, der ellers sælger sig som en ekspert mht. religion, på den måde farer frem med råb om bål og brand på baggrund af lidt smårøg fra et tåbeligt forlag er beskæmmende. Hvis man havde været bare den allermindste smule seriøs havde man altså lige taget en snak med andre religionslærere end den lærebogsforfatter, der med rette eller urette er små fornærmet over den behandling, som hans forlag har udsat ham for.

Læs mere

Skrevet af den 8 aug, 2010 under Ikke kategoriseret | 6 kommentarer

Dansk Folkepartis kamp mod minoriteterne

Et bemærkelsesværdigt træk ved Dansk Folkepartis samt deres medløberes kamp mod racismeparagraffen er, at Dansk Folkeparti ellers er kendt for deres ihærdige kamp mod det muslimske tørklæde samt mod minaret- og  moskebyggeri. Eller sagt med andre ord, samtidigt med at Dansk Folkeparti kæmper for at man i den offentlige debat skal have lov til at sige hvad hjertet begærer om muslimer, kæmper de også for, at muslimer ikke skal få lov til at give udtryk for deres religion i det offentlige rum.

Sammenhængen er heller ikke særlig svær at se. Religionsfriheden, retten til at praktisere en tro der er forskellig fra majoritetens, er en rettighed der har til formål at beskytte minoriteter mod overgreb fra majoritetens side af. Racismeparagraffen har på samme måde til formål, at beskytte minoriteterne mod verbale overgreb fra majoritetens side af.

Eller med andre ord, såvel religionsfriheden som racismeparagraffen er udtryk for, at et demokratisk samfund har et særligt ansvar for at beskytte dets minoriteter mod overgreb. Dansk Folkeparti og deres medløbere har derimod et andet demokratibegreb. For dem udgør den muslimske minoritet en trussel, i nogens øjne sågar en dødelig trussel mod majoriteten. Man vil med andre ord beskytte majoriteten mod den alvorlige trussel, som en minoritet antages at udgøre, ved at fratage minoriteterne deres ret til beskyttelse.

Og det er lige præcis her, at Dansk Folkepartis og deres medløberes kamp mod racismeparagraffen bliver farlig for minoriteterne, i særdeleshed for landets muslimer. Racismeparagraffen har jo ikke på nogen måde hindret islamkritik, ingen er f.eks. blevet dømt for at kalde Muhammed for en løgner, for at påstå, at islam er kvindeundertrykkende eller uforenelig med et demokratisk samfund. Racismeparagraffen hindrer altså ikke religionskritik, herunder islam kritik, men den forhindrer den dæmonisering af et religiøst mindretal, der er forudsætningen for at majoriteten kan overbevises om nødvendigheden af bastante indgreb overfor landets muslimske minoritet.

Racismeparagraffen skal altså afskaffes så det bliver muligt, at skabe et debatklima, hvor befolkningen i sidste instans bliver villig til at bakke op om de tiltag der skal til for at muliggøre Dansk Folkepartis vision om et muslimfrit Danmark. Og det uhyggelige er, at Dansk Folkeparti endnu ikke har fortalt os hvor grænsen går for hvad vi har lov og pligt til at gøre for at opfylde denne vision.

Læs mere

Skrevet af den 4 maj, 2010 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Omvende muslimer?

Ayaan Hirsi Ali, den verdenskendte stærkt islam-kritiske eksmuslim, opfordrer de kristne til at forsøge, at omvende muslimerne, fremgår det af en længere artikel i Kristeligt Dagblad fra den 1.5.2010. Og denne opfordring har som ventet udløst en del debat.

Personligt må jeg sige, at jeg synes der er noget bemærkelsesværdigt ved at Ayaan Hirsi Ali, der er en selverklæret ateist, opfordrer de kristne til at omvende muslimerne til kristendommen. Det er altså ikke en personlig erkendelse af kristendommens essentielle sandhed, der ligger bag denne appel til kristen mission. Snarere fornemmer jeg at Ayaan Hirsi Ali er skuffet over at de kristne i den vestlige verden kun i begrænset grad har bakket op om den ydre højrefløjs ideologiske kamp mod islam, en kamp som hun synes at alliere sig med.

Set i lyset af hvad Ayaan Hirsi Ali har erfaret på sin egen krop er hendes vrede mod islam forståelig, om end hun så måske nok glemmer, at hvis Europa havde ført den indvandringspolitik som hendes nuværende politiske allierede drømmer om, ja så ville hun aldrig selv været kommet til Vesten, og så ville hun forsat leve i et islamisk helvede i Somalia. Med al medmenneskelig forståelse bør man være skeptisk overfor de motiver, der ligger bag Ayaan Hirsi Alis opfordring til islam mission.

Men skal kristne så missionere blandt muslimer?

Ja da, vil jeg hævde! Det er helt oplagt at kristne deler deres tro med deres muslimske medborgere. Og lige præcis fordi kristne har en oplagt opgave mht. at bringe det glade budskab videre til deres muslimske medborgere er det af afgørende betydning, at de ikke lader sig misbruge i et politisk antimuslimsk projekt.

Mission i den moderne verden hvor vi (forhåbentligt) har forstået at brug af vold og tvang i forbindelse med udbredelsen af den kristne tro er helt uacceptabel, kan kun lykkes, hvis det lykkes os at skabe en tillidsfuld dialog, hvor muslimer føler at de trygt kan lytte til os ligesom vi altid skal være villig til at lytte til dem. Vi skal kunne stille kritiske spørgsmål til muslimerne og de skal have lov til det samme i forhold til os. Mission i en moderne kontekst må bygge på en grundlæggende respekt for ens medmennesker uanset deres tro, og den religiøse uenighed må lige så lidt udmøntes i hån og foragt for ens modpart som den gensidige respekt må ende i religiøs ligegyldighed.

Kristen mission blandt muslimer skal med andre ord været drevet af næstekærlighed og ikke politiske beregninger for slet ikke at tale om fremmedhad og racisme.

Læs mere

Skrevet af den 26 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Politikens beklagelse

I Matthæusevangeliet kan man læse følgende: “Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. ” (Matt. 5,23-24)

Evangelieteksten lægger vægt på at man, hvis man har en konflikt med et af sine medmennesker, skal forsone sig med denne før at man kan tilbede Gud, en tanke der i øvrigt også er central i jødedommen.

Set i det lys kan man jo sådan set godt sige at Politikens undskyldning for at have krænket muslimer ved at trykke Kurt Westergaards berømte karikaturtegning af Profeten Muhammed er helt i den jødisk-kristne ånd.

Blot er det naturligvis mærkeligt at en avis der jo ellers har været kendt som ateisternes og fritænkernes højborg lige pludselig finder tilbage til de jødisk-kristne rødder som man hidtil har bekæmpet med så stor iver. Det bliver spændende at se om man fremover på samme vis vil give undskyldninger til f.eks. katolikker eller medlemmer af Indre Mission der måtte mene at deres religiøse følelser er blevet krænket af artikler eller billeder trykt af Politiken.

I øvrigt hører det med til den sande anger at man fatter det faste forsæt fremover ikke at gøre det man nu angrer. Hvis Politiken derfor mener sin undskyldning alvorligt må man fremover radikalt gennemtænke den måde som man skriver om verdens religioner hhv. hvordan man fremstiller dem på billedfronten. Og hvis man ikke vil diskriminere må dette naturligvis gælde for alle religioner, fra Jehovas Vidner over den katolske kirke og Scientologi til islam i alle dens mange afskygninger. Eller med andre ord: fremover vil Politiken komme til at være mere respektfuld overfor verdens diverse religioner end selv Kristeligt Dagblad er det i dag. Vi står i sandhed overfor nye tider på Politiken – med mindre naturligvis dette her er et billigt mediestunt der skal iscenesætte Politiken som den mest politisk korrekte avis af alle i dette land.

Læs mere