Politikens beklagelse
I Matthæusevangeliet kan man læse følgende: “Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. ” (Matt. 5,23-24)
Evangelieteksten lægger vægt på at man, hvis man har en konflikt med et af sine medmennesker, skal forsone sig med denne før at man kan tilbede Gud, en tanke der i øvrigt også er central i jødedommen.
Set i det lys kan man jo sådan set godt sige at Politikens undskyldning for at have krænket muslimer ved at trykke Kurt Westergaards berømte karikaturtegning af Profeten Muhammed er helt i den jødisk-kristne ånd.
Blot er det naturligvis mærkeligt at en avis der jo ellers har været kendt som ateisternes og fritænkernes højborg lige pludselig finder tilbage til de jødisk-kristne rødder som man hidtil har bekæmpet med så stor iver. Det bliver spændende at se om man fremover på samme vis vil give undskyldninger til f.eks. katolikker eller medlemmer af Indre Mission der måtte mene at deres religiøse følelser er blevet krænket af artikler eller billeder trykt af Politiken.
I øvrigt hører det med til den sande anger at man fatter det faste forsæt fremover ikke at gøre det man nu angrer. Hvis Politiken derfor mener sin undskyldning alvorligt må man fremover radikalt gennemtænke den måde som man skriver om verdens religioner hhv. hvordan man fremstiller dem på billedfronten. Og hvis man ikke vil diskriminere må dette naturligvis gælde for alle religioner, fra Jehovas Vidner over den katolske kirke og Scientologi til islam i alle dens mange afskygninger. Eller med andre ord: fremover vil Politiken komme til at være mere respektfuld overfor verdens diverse religioner end selv Kristeligt Dagblad er det i dag. Vi står i sandhed overfor nye tider på Politiken – med mindre naturligvis dette her er et billigt mediestunt der skal iscenesætte Politiken som den mest politisk korrekte avis af alle i dette land.
Vi synger om vores frihed som det bedste guld. Samme frihed har man ikke alle steder i verden.Det er altså er væerdifuldt gode, vi burde værne om. vores frihed er det bedste guld, som vi også synger om. Noget så værdifuldt som denne frihed burde vi værne om og behandle med varsomhed. Det er i denne vobindelse et alvorligt spørgsmål, om der virkelig findes mennesker, der kan føle stolthed over,at have brugt vores opfattelse af frihed til at skabe ufred i verden.
Tegningen skulle være ledsaget af en forklaring. Jeg vil nu se på denne tegning af en muslim (ligegyldig hvem han er) fra en helt anden side. Tegningen viser os jo en mand, der ganske åbent viser os, at han vil kæmpe. “I alle de rige og lande” hylder vi jo den, der kæmper med åben pande. han viser os, at han er en ærlig muslim. Mon ikke vore udsendte soldater ville være glade for, når de altid kun havde sådanne fjender at kæmpe imod.
Manden med en bombe i turbanen er altså et udtryk for en ærlig mand. Med tegningen har vi altså hædret alle de muslimer, der som os fordømmer den omsiggribende uærlighed, hvor bomben skjules under klædedragten. Denne forkastelige uærlighed bruges kun af terrorrister og koster mange uskyldige mennerskes liv og helbred. Det var tegningen set med andre øjne.