Menu
Kategorier

Skrevet af den 17 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Nej til homoborgerlig accept af ulighed

Karsten Skowbo-Jensens indlæg i Kristeligt Dagblad fra den 17.2.2010 er et klassisk (og sørgeligt) eksempel på konservative bøssers hang til at spænde ben for homokampen.  

Karsten Skawbo-Jensen, konservativ folketingskandidat og homoseksuel, fik den 17.2.2010 bragt et læserbrev i Kristeligt Dagblad med overskriften ”Nej til lighedsfundamentalisme. Homoseksuel vielse skal ikke presses igennem.”

Som overskriften jo så rammede formulerer det er Karsten Skawbo-Jensens indlæg et langt forsvar for hans partis afvisning af at ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle på ægteskabsområdet.

Mht. kirkelige vielser af homoseksuelle, ja så afviser han dem med henvisning til at han elsker folkekirken og derfor ikke kan støtte forslaget om at give trossamfundene lov til at vie homoseksuelle, fordi kirkelige vielser af homoseksuelle vil give ”splid og splittelse” indenfor folkekirken. I stedet går han ind for ”at der først stille og roligt skal vokse et ønske frem fra det store flertal i folkekirken, før et forbud mod homoseksuelle vielser kan fjernes, altså hellere evolution end revolution”. Hvor stort dette store flertal skal være – og hvordan det skal kunne konstateres hhv. formuleres skriver han, klogelig nok, ikke noget om.

Under alle omstændigheder har Karsten Skawbo-Jensen ikke noget til overs for lighedskamp indenfor religionerne verden, for som han skriver: ”Men i religionens og troens verden kan man altså ikke kræve demokrati, ligestilling og omskrivning af gamle skrifter, som troende opfatter som hellige. Man kan diskutere fortolkningen, man kan udøve religionskritik, man kan forklare tingene ud fra en historisk kontekst, men selve ordene står nu engang på papiret. Dét er de faktiske forhold i jernindustrien”.

Og ”de faktiske forhold i jernindustrien” er mht. spørgsmålet om kristendom og homoseksualitet, hvis man altså skal tro Karsten Skawbo-Jensen, ”at såvel Det Gamle Testamente som for eksempel Paulus forholder sig negativt til homoseksualitet”.

Generelt bryder Karsten Skawbo-Jensen sig ikke så meget om kampen for ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Som han skriver så smukt: ”Hvorfor er nogle aktivister forhippede på, at ægteskabet også skal være for homoseksuelle, når nu så mange ønsker at fastholde, at ægteskabet er en særlig årtusindgammel institution for en kvinde og en mand? Hvorfor skulle et partnerskab mellem to mennesker af samme køn være mindre fint end et ægteskab? Kan ægteskab og partnerskab ikke fungere side om side, og hvorfor må der ikke være nogle små forskelle?”

Nej, vi skal, i henhold til Karsten Skawbo-Jensen, koncentrere os om det som virkeligt tæller, så som hadforbrydelser, mobning på arbejdspladsen og det iranske styre, ”der hænger unge homoseksuelle i kraner”.

Et overordnet træk ved Karsten Skawbo-Jensens indlæg er at han løbende foretager prioriteringer, der altid falder ud til homofobernes fordel. Af hensyn til de kristne fundamentalister indenfor folkekirken, der vil lave ballade hvis folkekirken tillader vielser af homoseksuelle, skal staten afstå fra at give landets trossamfund adgang til at vie homoseksuelle, hvis de ønsker det. Af hensyn til dem, der ikke vil anerkende, at heteroseksuelle og homoseksuelle parforhold er ligeværdige, skal homoseksuelle acceptere, at deres parforhold af staten diskrimineres i forhold til de heteroseksuelles. Og sidst men ikke mindst så skal kampen mod hadforbrydelser og det iranske diktaturs overgreb mod homoseksuelle prioriteres over kampen for ligestilling på ægteskabsområdet.

Hvad Karsten Skawbo-Jensen kræver, er intet mindre end at homoseksuelle skal acceptere deres mindreværd i forhold til heteroseksuelle! Gør det så meget, at vi ikke er fuldt ligestillede med de heteroseksuelle? Skulle vi ikke være tilfredse med det vi har, nu når skriften og traditionen fordømmer os og nu når man bliver hængt i Iran, hvis man er bøsse?

Svaret er ja. Det gør noget, det gør rigtigt meget!

Kendetegnende for kampen for accept af homoseksuelle er, at der altid har været nogle konservative bøsser (og noget sjældnere lesbiske) som har ment, at vi homoseksuelle skal være tilfredse med det vi har og ikke kæmpe for mere. Sådanne røster blev dem, der kæmpede for afkriminaliseringen af sex mellem mænd mødt med, det måtte dem, der kæmpede for det registrerede partnerskab høre på – og det slynges i hovedet på os der i dag kæmper for fuld ligestilling.

Eller sagt med andre ord, hvis homoaktivisterne havde lyttet til bøsser som Karsten Skawbo-Jensen, ja så var sex mellem mænd forsat en forbrydelse, homoseksualitet en sygdom og det registrerede partnerskab en tåbelig venstreorienteret utopi. Forandringer kommer ikke af sig selv – men kun ved at man kæmper for at det bestående skal ændres til noget bedre. Man kan ikke bekæmpe undertrykkelse og ulighed hvis man grundlæggende set accepterer dem som en præmis som vi homoseksuelle skal acceptere, så enkelt er det.

Mht. religionen er det altså godt nok trist, at Karsten Skawbo-Jensen udtaler sig som homo og kristen uden at have sat sig ind i den teologiske problematik. For at gøre en lang historie kort: Bibelen fordømmer ikke homoseksualitet da dette begreb ikke fandtes på den tid, da de bibelske tekster blev forfattet. Mht. sex mellem to af samme køn så forholder det sig sådan, at man intet sted i Bibelen kan finde et forbud mod sex mellem kvinder. Og også de tekster hos Paulus, der bruges mod seksuelle relationer mellem mænd, er langt fra så entydige som Karsten Skawbo-Jensen vil gøre dem til. ”De faktiske forhold i jernindustrien” er, at de ”bibelske argumenter” mod homoseksuelle parforhold er papirtynde!

Hatecrimes, mobning og diskrimination af homoseksuelle har deres rødder i kulturelt og religiøst betingede fordomme mod homoseksuelle. Kampen for kirkelig accept af homoseksuelle parforhold og kampen for det kønsneutrale ægteskab er derfor ikke en luksuskamp – men et vigtigt led i kampen mod de mentale og sociale strukturer der skaber homofobi og hatecrimes. Man kan ikke kæmpe mod det sidste uden at kæmpe for det første.

Og mht. Iran, ja så venter jeg spændt på et forslag fra Karsten Skawbo-Jensens side af om hvad vi kan gøre for Irans unge homoseksuelle. Hvis han virkelig er bekymret for deres liv, så skulle han da tage sig sammen og starte en kamp internt i sit parti for at homoseksuelle fra Iran skal garanteres asyl i Danmark, så de slipper for at blive hængt.

Læs mere

Skrevet af den 16 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Skal staten inddrive kirkeskat for den katolske kirke?

Skatteminister Kristian Jensen (V) har afvist den katolske kirkes ønske om at skattevæsenet inddriver medlemsbidrag fra landets katolikker på samme måde, som den nu gør det for folkekirken.

Skatteministerens begrundelse, nemlig at folkekirkens grundlovssikrede krav på understøttelsen fra statens side af umuliggør at staten inddriver katolsk kirkeskat, virker lidt søgt. At staten inddrager kirkeskat for folkekirken er nemlig ganske rigtigt et udslag af den statslige forpligtigelse overfor folkekirken – men det er jo sådan set ikke noget til hinder i grundloven for at staten frivilligt giver andre trossamfund det som folkekirken har krav på.

Når det så er sagt mener jeg alligevel er det næppe vil være nogen god ide at lade staten inddrive kirkeskat for den katolske kirke.

For det første så forholder det sig jo sådan, at folkekirken er under statslig kontrol, dette gælder ikke mindst mht. folkekirkens økonomi hvor f.eks. regeringens berømte (eller berygtede) skattestop også gælder for kirkeskatten. Staten inddriver altså folkekirkens kirkeskat – men den bestemmer også over dens maksimale størrelse. Vil den katolske kirke derimod acceptere at staten udstikker rammerne for hvor meget den katolske kirke må opkræve i kirkeskat? Det tvivler jeg ganske meget på, ikke mindst fordi jeg vil tro at den katolske kirkelov, den såkaldte kanoniske lov, ikke tillader at verdslige myndigheder bestemmer over kirkens økonomi. Men kan staten virkelig påtage sig at opkræve en skat hvis størrelse den ingen indflydelse har på? Hvor er den demokratiske kontrol og den demokratisk funderede retssikkerhed henne hvis staten agerer den forlængede arm for en institution som den katolske kirke, der per definition ikke er demokratisk?

For det andet så bør man være opmærksom på at den katolske kirke i Danmark ikke er i stand til at få flertallet af landets katolikker til frivilligt at betale kirkeskat. Ønsket om at staten skal inddrive kirkeskat for den katolske kirke skal altså ses i sammenhæng med at den katolske kirke ikke selv har været i stand til at sikre den økonomiske kirkedisciplin. Men er det virkelig statens opgave at agere økonomisk bussemand overfor landets katolikker? Hvorfor skulle det være en statslig opgave at tvinge landets katolikker til det som de ikke vil gøre frivilligt? For mig at se er katolikkernes uvillighed til at understøtte deres kirke økonomisk et internt katolsk problem som den katolske kirke selv må finde ud af at håndtere.

Læs mere

Skrevet af den 13 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Positiv omtale i Bibelen?

”Man skal høre meget før ørene falder af” hedder det i HC Andersens eventyr ”Fjeren der blev til fem høns”. På samme måde kan man sige, at man skal læse meget før øjnene triller ud. Og det gælder da i særdeleshed i forhold til de svinkeærinder som den folkekirkelige højrefløj griber til i deres kamp for opretholdelsen af en kirkelig fordømmelse af homoseksuelle parforhold.

Et strålende eksempel på et sådant teologisk hokus pokus er Generalsekretær for Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsens udtalelser i Kristeligt Dagblad fra den 12.2.2010 hvor han argumenter imod at give trossamfundene adgang til at vie homoseksuelle på følgende måde: ”Nej, det skal ikke være muligt. For så ville præsten skulle stå og velsigne i forhold, som Bibelen ikke giver mulighed for. Når kirken ikke kan velsigne et homofilt forhold, er det, fordi Bibelen ikke taler positivt om det. Ægteskabet har derimod positiv støtte hele vejen igennem. Hvis kirken begynder at vie homofile, vil det være det samme som at gå på kompromis med sit eget budskab og grundlag, og så ville kirken komme til at fremstå utroværdig.”

Nu kan man jo grundlæggende set undre sig over hvorfor evt. kristne forbehold overfor et vielsesritual for homoseksuelle par skulle forhindre staten i at give de trossamfund, der måtte ønske det, lov til at vie homoseksuelle par. Hvorfor skal et fundamentalistisk bibelsyn hindre f.eks. buddhister eller asatroende i at vie homoseksuelle par?

Men også teologien i Thomas Bjerg Mikkelsens udsagn er bemærkelsesværdig tynd. Hvis kirkelige ritualer nemlig kun kan gennemføres, hvis de omtales positivt i Bibelen, måtte folkekirken ophøre med at døbe spædbørn, en praksis der ikke omtales positivt i Bibelen. På samme måde måtte man også afskaffe konfirmationsritualet, der (ligesom barnedåb) ikke omtales i Bibelen og derfor heller ikke har positiv støtte i denne.

Thomas Bjerg Mikkelsens bibelske positivisme ville, hvis den blev omsat i praksis, med andre ord være intet mindre end en revolution i folkekirkelige sammenhænge. Og det vel og mærke en revolution, som også Indre Mission ville betakke sig for. Som så ofte er der tale om et anti-homo argument opfundet til lejligheden og ikke om nogen gennemtænkt teologi.  

Og så kan man godt nok også undre sig over Thomas Bjerg Mikkelsens påstand om at ægteskabet får positiv støtte hele vejen igennem i Bibelen. Hvordan kan han have overset 1. Kor. Kap. 7 hvor Paulus klart fremhæver cølibatet som en bedre vej end ægteskabet? Er det det som Thomas Bjerg Mikkelsen kalder for positiv støtte til ægteskabet? Igen er det tydeligt at Thomas Bjerg Mikkelsens teologi ikke er styret af Bibelen men af nogle forudfattede meninger om hvad der står og ikke står i de bibelske skrifter.

Kirken fremstår som utroværdig når den f.eks. mht. kvindelige præster er villig til at om- og nytolke de bibelske skrifter men ikke er villig til at gøre det samme når det gælder homoseksuelle. Det viser nemlig at sagen lige præcist ikke handler om teologi men om fordomme mod homoseksuelle, forklædt som teologi.

Læs mere

Skrevet af den 12 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Asmaa på talerstolen?

Der har i et stykke tid været stille omkring Asmaa Abdol-Hamid. Efter at hun i vrede gik på orlov fordi Enhedslistens Hovedbestyrelse havde vovet at give hende medansvar for partiets dårlige valgresultat har hun i det store hele forholdt sig tavs, hvad der måske har været en vis visdom forbundet med når man betænker hendes evne til at udtale sig uhensigtsmæssigt. Nu har Asmaa så været ude med riven mod det såkaldte Ældreråd i Vollsmose, hvor hun selv bor. Hun trækker en streg i sandet når de blander sig i hårde straffesager, udtaler hun til Politiken i anledning af anklagerne om at de skulle have ageret som selvbestaltede dommere i en sag om pædofili. Nu viser det sig imidlertid  at hele sagen var en medieand. Ældrerådet har ikke gjort noget som helst ulovligt. Ud over at denne her sag (endnu en gang) viser, at medierne er villige til at hoppe på enhver sag der kan fremstille landets muslimer i et dårligt lys så viser den også Asmaas ringe dømmekraft. Havde hun nemlig virkelig haft fingeren på pulsen så burde hun have vist at der ikke var nogen sag – og altså heller ikke behov for at slå nogle streger i noget som helst sand.

Nå, at Asmaas begavelse som fortaler for landets muslimer er begrænset er der sådan set ikke noget nyt i. Bemærkelsesværdigt er blot, at hendes trofaste støtter vedbliver med at kæmpe for deres Asmaa projekt. Således er der blevet oprettet en gruppe på Facebook  hvis mål er at få Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten til at tage orlov fra Folketinget så at hendes suppleant Asmaa Abdol-Hamid kan komme på Folketingets talerstol.

Nu kan man i sig selv undre sig over den manglende respekt for demokratiet der ligger i ideen om at Johanne, der dog fik betydeligt flere stemmer end Asmaa, skal overlade sin plads til sidstnævnte. Men man må endnu mere undre sig over den sensationelle politiske dumhed der ligger bag dette projekt – især når den forbindes med en frydefuld forventning om at se Pia Kjærsgaards sure fjæs når Asmaa bestiger Folketingets talerstol.

Hvis Pia nemlig beder aftenbøn så er jeg sikker på at hun på at hun på sine gamle populist knæ vil bønfalde de højere magter om at Johanne trækker sig så Asmaa kan komme i Folketinget.

Det burde jo egentligt synligt for enhver med politiske øjne i hovedet at regeringen og Dansk Folkeparti med lys og lygter leder efter nogle islam-emner så mediernes fokus kan være på den såkaldte værdikamp. Det er ikke er så mærkeligt fordi man indtil videre altid har vundet stemmer på at profilere sig i islamdebatten – og fordi man lige nu ligger med en vis legemes del i vandskorpen fordi man ikke aner hvad man skal stille op med den økonomiske krise. Regeringen og Dansk Folkeparti har desperat brug for emner der kan aflede befolkningens opmærksomhed fra krisen og den pris vi alle kommer til at betale for deres elendige økonomiske politik. Asmaa på Folketingets talerstol vil derfor være en foræring til regeringen og Dansk Folkeparti som de vil tage imod med kyshånd.

Eller sagt med andre ord: Hvis man vil have fire år mere med en borgerligregering der er i lommerne på Dansk Folkeparti så skal man kæmpe for Asmaa på Folketingets talerstol.

Læs mere