Læren om de gode og de dårlige frugter versus en grumset virkelighed
Jesus sagde: »Tag jer
i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er
glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn
eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige
træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt
træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges
om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som
siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør
min himmelske faders vilje.« Matt 7,15-21
Sådan lød denne søndags prædiken tekst – og den kære præst som jeg hørte havde tydeligvis lidt svært med at komme rundt om den. Og det er måske heller ikke så mærkeligt, for nem er teksten jo ikke.
For mig at se afspejler den en tid efter at Jesus vandrede her på jorden. Dvs. jeg tvivler på, at der er tale om originale Jesu ord. Snarere afspejler advarslen om de falske profeter de første Kristus troendes bitre erfaringer med mennesker, der udgiver sig for at tale på Jesu vegne men som skaber ulykker med deres lære.
Falske profeter har sandsynligvis været en stor udfordring for de første Kristus troende menigheder fordi profeter synes at have spillet en ikke ubetydelig rolle for i hvert fald nogle af disse menigheder. Kristus troen var i sin vorden – og de stridigheder som Paulus brevene afspejler viser hvor stor usikkerhed der var mht. hvad indholdet af den kristne tro skulle være. I en sådan situation var det ikke nemt at afgøre om en profet var troværdig eller ej. Læren om de gode og de dårlige træer og deres gode og dårlige frugter synes her at være et løsningsforslag på hvordan man kan håndtere en sådan vanskelig situation: En sand profets lære vil skabe gode resultater – en falsk profets lære vil skabe
dårlige resultater og omvendt, gode resultater viser, at læren er sand, dårlige at den er falsk.
Problemet er bare, at virkeligheden ofte er langt mere kompliceret end som så. F.eks. er det jo ikke nødvendigvis entydigt hvad en god eller en dårlig ”frugt” er. F.eks. kunne man jo mene, at en god frugt – et tegn på at en lære er sand, er at den skaber fred og harmoni. Men i Matt. 10, 34-37 fortæller Jesus, at han ikke er kommet for at bringe fred men sværd – dvs. at hans lære vil udløse strid og ballade helt ned på familieplanet. Her afspejles nok igen en tidlige kristen erfaring – men selvom strid i familierne vel typisk ikke vil blive set som en god frugt, drog de første kristne tydeligvis ikke den konsekvens, at Jesu lære så måtte være ond.
Et andet problem med læren om frugterne er, at det jo slet ikke er så nemt at afgøre hvad der er frugt af hvad. F.eks. ville katolikker kunne hævde, at Luthers lære ikke kan komme fra Gud fordi den førte til kirkespaltning. Men lutheranere ville her kunne svare, at kirkespaltningen slet ikke var Luthers skyld men i stedet skyldtes Paven, der ikke ville reformere kirken.
Mere grundlæggende set forholder det sig jo sådan, at hvis man tror, at træet er godt, så vil man være stærkt tilbøjelig til kun at se dets gode frugter. Hvis man derimod tror, at træet er ondt, ja så vil man være stærkt tilbøjelig til kun at se dets onde frugter. Det dualistiske verdensbillede, hvor man antager, at en sand lære kun kan medføre godt og at en falsk lære kun kan medføre ondt, lukker folks øjne
for den grumsede virkelighed, hvor selv den smukkeste lære kan misbruges til ondskab – og hvor dem, man er sikker på står for det onde, også kan finde på at gøre gode ting.
Sommetider bærer dårlige træer nemlig alligevel frugter, som kan bruges til noget godt. Man kan lave en dejlig spiseolie ud af tidsel frø. Og et godt træ kan bære dårlige frugter. Selv det bedste æbletræ kan havde rådne og ormstukne æbler. Synden gennemtrænger alt – men Guds nåde kan også finde selv den mindste sprække.
Læs mere
Seneste kommentarer