Læren om de gode og de dårlige frugter versus en grumset virkelighed
Jesus sagde: »Tag jer
i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er
glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn
eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige
træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt
træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges
om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som
siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør
min himmelske faders vilje.« Matt 7,15-21
Sådan lød denne søndags prædiken tekst – og den kære præst som jeg hørte havde tydeligvis lidt svært med at komme rundt om den. Og det er måske heller ikke så mærkeligt, for nem er teksten jo ikke.
For mig at se afspejler den en tid efter at Jesus vandrede her på jorden. Dvs. jeg tvivler på, at der er tale om originale Jesu ord. Snarere afspejler advarslen om de falske profeter de første Kristus troendes bitre erfaringer med mennesker, der udgiver sig for at tale på Jesu vegne men som skaber ulykker med deres lære.
Falske profeter har sandsynligvis været en stor udfordring for de første Kristus troende menigheder fordi profeter synes at have spillet en ikke ubetydelig rolle for i hvert fald nogle af disse menigheder. Kristus troen var i sin vorden – og de stridigheder som Paulus brevene afspejler viser hvor stor usikkerhed der var mht. hvad indholdet af den kristne tro skulle være. I en sådan situation var det ikke nemt at afgøre om en profet var troværdig eller ej. Læren om de gode og de dårlige træer og deres gode og dårlige frugter synes her at være et løsningsforslag på hvordan man kan håndtere en sådan vanskelig situation: En sand profets lære vil skabe gode resultater – en falsk profets lære vil skabe
dårlige resultater og omvendt, gode resultater viser, at læren er sand, dårlige at den er falsk.
Problemet er bare, at virkeligheden ofte er langt mere kompliceret end som så. F.eks. er det jo ikke nødvendigvis entydigt hvad en god eller en dårlig ”frugt” er. F.eks. kunne man jo mene, at en god frugt – et tegn på at en lære er sand, er at den skaber fred og harmoni. Men i Matt. 10, 34-37 fortæller Jesus, at han ikke er kommet for at bringe fred men sværd – dvs. at hans lære vil udløse strid og ballade helt ned på familieplanet. Her afspejles nok igen en tidlige kristen erfaring – men selvom strid i familierne vel typisk ikke vil blive set som en god frugt, drog de første kristne tydeligvis ikke den konsekvens, at Jesu lære så måtte være ond.
Et andet problem med læren om frugterne er, at det jo slet ikke er så nemt at afgøre hvad der er frugt af hvad. F.eks. ville katolikker kunne hævde, at Luthers lære ikke kan komme fra Gud fordi den førte til kirkespaltning. Men lutheranere ville her kunne svare, at kirkespaltningen slet ikke var Luthers skyld men i stedet skyldtes Paven, der ikke ville reformere kirken.
Mere grundlæggende set forholder det sig jo sådan, at hvis man tror, at træet er godt, så vil man være stærkt tilbøjelig til kun at se dets gode frugter. Hvis man derimod tror, at træet er ondt, ja så vil man være stærkt tilbøjelig til kun at se dets onde frugter. Det dualistiske verdensbillede, hvor man antager, at en sand lære kun kan medføre godt og at en falsk lære kun kan medføre ondt, lukker folks øjne
for den grumsede virkelighed, hvor selv den smukkeste lære kan misbruges til ondskab – og hvor dem, man er sikker på står for det onde, også kan finde på at gøre gode ting.
Sommetider bærer dårlige træer nemlig alligevel frugter, som kan bruges til noget godt. Man kan lave en dejlig spiseolie ud af tidsel frø. Og et godt træ kan bære dårlige frugter. Selv det bedste æbletræ kan havde rådne og ormstukne æbler. Synden gennemtrænger alt – men Guds nåde kan også finde selv den mindste sprække.
Det kan selv sagt være vanskeligt at udpege de falske profeter, men på længere sigt er der visse læresystemer og ideologier, der trækker forfærdende sport i historien. De kan virke sympatiske på overfladen, men er i et dybere perspektiv glubende ulve. Dem kan vi nok kalde de falske profeters lære, så vi selv og vore børn holder os fra dem.
Så jeg tror, det er et godt råd, når vi står overfor noget nyt, at spejde efter de frugter, det nye sætter. Feminismen, klassekamps ideologien, raseideologier, nye religioner og hvad mere nævnes kan – se efter om de bærer gode frugter. Det er et pejlemærke også for os.
Jo, gode spørgsmål. Kvindefrigørelsen er i sig selv et gode, men de forsømte instiutionsbørn, som snart ikke ved, hvad der er op og ned og som mister respekt for autoritet, hvad frugt er det? Klassekampen, jo på overfladen et gode, at arbejderklassen blev løftet op, men samfundene blev spaltede og sovjetsamfundet myrdede 20 mil. mennesker. Det kinesiske samfund synes også at smage af dårlig frugt ligesom Nordkorea. Men, jeg er måske snart bare en gammel mand, som synes at alt var bedre engang. Og kristendommen har sandelig tukket blodspor gennem historien, men har også bragt så meget godt. Der har vokset dårlige træer i kristendommen skov helt op til vore dage.
Problemet er bare, at også kristendommen har trukket forfærdende spor i historien. Kristendommens træ har båret både gode og onde frugter.
Ok, nu er der gået lidt rod i det fordi jeg slettede en kommentar fra min side af da jeg troede, at jeg havde misforstået dig.
Jeg vil ikke give dig ret i Karen at prædikenteksten ikke er nem. Den er nem at forstå, men problemet er blot at vi ikke ønsker at forstå den, fordi det ville betyde at vi er nødt til at tage stilling til den.
Men hvis man synes den er svær, kan man jo altid finde gode bibeltro bibellærere der kan forklare det tydeligt for os. Det har jeg fundet en der gør her: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigst-frugt-eller-l%c3%a6re-2577.htm
Som jeg læser dit indlæg Karen – så rummer det den grundlæggende livslære: At det kræver et opgør med illusionen om DE gode og DE onde – for at kunne skelne mellem DET gode og DET onde.
Bedste hilsner Ulla
Rene: I tidens løb er der såmænd også mange såkaldte bibeltro menigheder, der er blevet ledt på vildspor af påståede bibeltro profeter og religiøse ledere. Se f.eks. blot skandalen i Knutby – http://en.wikipedia.org/wiki/Knutby_murder
Ulla: Netop : )
Det handler om at gøre Faderens vilje, og den kender vi fra vort eget indre gennem fornuftens og samvittighedens stemme.
Karen det var godt nok den mest usobre snakken udenom jeg længe har set. Og burde være så nem for dig at se at det ikke var en måde at gøre det på. Spørgsmålet er om jeg har ret i at det er en nem tekst at udlægge, men bare ikke handler om noget vi ønsker at tale om. Eller om jeg ikke har ret og at den er svær, og vi ikke rigtig ved hvad den handler om. Hvorfor kan du ikke forholde dig til det, istedet for at henviser til en eller anden tosse som har udøvet noget helt forfærdeligt. Det er simpelthen for lavt. Men jeg er nu ikke overrasket over at netop du bruger den retorik. Du vil jo gøre alt for at undgå at forholde dig til de dele af Guds ord, som ikke tiltaler dig. Det har vi jo snakket om før.
Rene:
Nej, jeg taler ikke udenom. Hvad jeg gør opmærksom på er, at det i virkelighedens verden lige præcist ikke er så nemt at genkende de forklædte ulve på frugterne – for ofte ser man først at frugterne er rådne når man har spist en hel skålfuld.
Mht. om teksten er nem eller svær, så handler det jo ikke om hvorvidt man kan slynge en løsning ud som lyder smart. Nej, det handler om hvorvidt den løsning man finder er praktisk anvendelig og tager højde for de problemstillinger, som jeg rejste. Og det gør det løsningsforslag du kommer med ikke sådan som jeg ser det. Tvært imod kan den hylde folk i en følelse af falsk tryghed – og så kan de ekstra let blive ofre for ulvene i fåreklæder.
Den kloge ulv, der vil forføre en flok bibeltro får, vil lige præcis prædike en lære, der svarer til hvad de såkaldte bibeltro opfatter som sand lære. Han vil vide hvordan man kan give folk det indtryk, at man lever som det forvendtes af sande kristne i disse kredse. Han vil være en karismatisk personlighed som får folk til at strømme til menigheden. Lige præcist som ham forbryderen fra Sverige. Folk vil falde for ham – og så vil han lede dem i fordærv. Og det kan din smarte tolkning af teksten lige præcis ikke beskytte imod…
PS.
Du henviser jo til en vis David Guzik – og dennes opremsning af hvordan vi kan kende om folk lærer falsk eller sandt. Her fremhæver du bl.a., at et tegn på at en person har en sand lære er, at deres lære ikke kildrer folks ører.
Men kære Rene, hvis ører taler vi om her?
Eller sagt på en anden måde, kildrer David Guziks lære dine ører, dvs. bekræftiger han dig i at du har ret, at din tro og lære grundlæggende set er rigtige, at du er på rette vej? Eller skurer hans lære i dine øre, dvs. får den dig til at tvivle på om din tro er sand – får den dig til at overveje om du er på vej til fortabelse? Og hvis du må svare ja til at hans lære lyder god og rigtig i dine ører, hvis den bekrætiger dig i de antagelser du havde i forvejen – betyder det så, at David Guziks lære er falsk, nu da den kildrer i dine øre?
Tjah Karen
Jeg kan da så glæde mig over at du har læst hvad David Guzik skrev, det betyder at du ikke har nogen undskyldning overfor Herren den dag du skal stå foran Ham. Det skal vi alle en dag. Men mit ønske og håb er da bestemt at du kan stå foran Ham på den dag, fordi du fandt ud af at der ikke var noget i dig selv der var værd at pege på, men at du var nødt til at omvende dig til Kristus, og give Ham dit liv, så Gud Fader kun ville kunne se Jesus istedet for dig, og give dig adgang til det evige liv. Og det er også den eneste grund til at jeg kommenterede på dit indlæg, fordi jeg har det ønske for dig 🙂
Se René, det kalder jeg at snakke udenom : ) Er det slet ikke muligt for dig at føre en teologisk debat uden, at det ender med at du taler om dom og fortabelse for dem, der mener noget andet end dig?
Nej det var ikke at tale udenom. Jeg gik tilbage til min første kommentar til dig og viste hvorfor jeg skrev den til dig. Det er hvad man kalder tilbage til udgangspunktet. Er det ikke noget du forsøger at lære dine elever, hvis de begynder at komme for langt væk fra emnet?
Rene – du kom med en påstand om, at teksten om at kende profeterne på deres frugter er let at tolke og henviser så til David Guziks fortolkning af teksten – Jeg påpeger dernæst problemer med denne påståede lethed. Det får dig til at komme med personangreb på mig. Dernæst forsøger jeg så igen at få debatten ind på det, som blogindlægget handler op og kommer med en uddybende kritik af Guziks tolkning – dem kommer du i dit svar slet ikke ind på – i stedet taler du om dit ynglingsemne: at jeg med sikkerhed vil gå fortabt med mindre, at jeg omvender mig til din kristendomsforståelse. Se det er at komme væk fra det emne om profeterne og deres frugter, som jeg har taget op her!
Hej Karen
Ved det er et stykke tid siden tråden sidst kørte. Jeg kan godt forstå hvad du mener med at hvis Guziks undervisning bare kildrer mine ører er den så også falsk. Faktisk er David Guzik en god ven af mig, og jeg skal love dig for at sidst jeg hørte ham prædike (faktisk næsten samtidig med I skrev dette) der ikke just kildrede det mine ører. Det gjorde ondt, helt ind i hjertet, for jeg vidste jeg havde taget fejl og det han sagde var ord fra Gud. Det irettesatte mig. En af de måder vi kan identificere falsk lære er ved at det altid er hvad folk ønsker at høre, det behagelige, det populære osv.
Håber det kaster lidt lys over det.
Daniel:
Den gode prædikant er den, der formår at nå helt ind til sine tilhøreres hjerter og få dem til at følge sig, også der, hvor de oprindeligt har modstand herimod. Interessant er, at man blandt pinsekristne, lutheranske, katolske, muslimske, jødiske og buddhistiske prædikanter kan se en sådan effekt. Betyder det så, at de alle taler Guds ord?