Menu
Kategorier

Skrevet af den 15 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Fremtidens katolske kirke del 10 – udfordringen fra pinsekristendommen

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans ni første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden, udfordringen fra globaliseringen, fremtidens katolske kirke vil være grøn og udfordringen fra den multipolære verden. I dette indlæg vil jeg skrive om John L. Allens sidste fremtidsscenarie, nemlig udfordringen fra pinsekristendommen.

Som pinsekristendom kan man betegne kristendomsformer, der forbinder en udtalt bibeltroskab og konservative moralske værdier med et fokus på ”Åndens gaver” så som tungetale, profeti og helbredelser, ligesom man også lægger vægt på kampen mod dæmonerne. Kontroversiel er en udbredt tendens til at prædike fremgangsteologi eller noget der ligner, altså at insistere på, at dem der har den rette tro vil blive velsignet med materiel rigdom og et godt helbred. Kontroversiel er også visse pinsekristne menigheders såkaldte ”oneness” lære, som nedtoner forskellene mellem de tre personer i treenigheden til fordel for en insisteren på at Gud er ét åndeligt væsen.

Selvom skønnene over antallet af pinsekristne i verden er noget forskellige (mellem 150 millioner og 380 millioner) kan der ikke være nogen tvivl om, at pinsekristendommen udgør den hastigst voksende kristendomsform i verden. Især har pinsekristendommen bidt sig godt fast i den tredje verden. Derudover findes der en række såkaldte karismatiske kristne i de andre kristne trossamfund, herunder den katolske kirke, der forsøger, at forbindelse pinsekristendom med deres egen kristne tradition.

For den katolske kirke er situationen den, at pinsekristne primært i den tredje verden, fremtidens vækstområde for kristendommen, har en tendens til at gå på strandhugst blandt katolske kristne. Ikke mindst i Sydamerika er der tale om en ganske alvorlig udfordring. Et studie foretaget af CELAM (en sammenslutning af alle sydamerikanske bispekonferencer) i slutningen af 1990’erne viste, at der dagligt er 8000 sydamerikanere, der forlader den katolske kirke, de fleste til fordel for pinsekristne menigheder. Noget firkantet formuleret kan man sige, at i det globale nord bliver utilfredse katolikker sekulariserede mens de i det globale syd bliver pinsekristne.

Forklaringerne på pinsekristendommens succes, ikke mindst i forhold til den katolske kirke, er mange, her blot nogle eksempler: Økonomisk og måske sågar politisk støtte fra USA til pinsekristendommen. Mangel på katolske præster, der igen medfører mangel på pastoral omsorg for mange katolikker i den tredje verden til forskel fra et finmasket net af menigheder med et stort personligt engagement blandt medlemmerne i pinsekristendommen. At pinsekristendommens fokus på personlige religiøse erfaringer og oplevelser, dens tilbud om religiøs ekstase, tiltrækker mange mennesker som savner sådanne indslag i de højkirkelige kirkesamfund. At pinsekristendommen gerne inddrager elementer fra de lokale kulturer i den tredje verden og at man bruger meget energi på at være til stede i slumkvarterene i de hurtigt voksende storbyer. At pinsekristendommen med dens fokus på personlig moral, herunder et klart nej til alkohol, er med til at hjælpe fattige med at få styr på deres liv og hermed giver dem mulighed for social opstigning.

Den katolske kirkes reaktion på pinsekristendommen vil være, at man på den ene side vil tage kampen op og forsøge, at forsvare sin position. Teologisk afgrænsning fra dele af pinsekristendommen såsom fremgangsteologien og ”oneness” læren vil formodentlig gå hånd i hånd med et forsøg på at samarbejde med pinsekristne, når man med fordel kan bruge deres støtte i værdikampen mod f.eks. den fri abort og homoseksuelles rettigheder.

Samtidigt hermed vil den katolske kirke imidlertid også fremme den katolske karismatiske bevægelse. Man vil blive nødt til at finde et kompromis mellem den evangelikale katolicismes fokus på gudstjenester på latin med gregoriansk musik og de karismatiske katolikkers ønske om heftig rytmisk musik, helbredelsesgudstjenester og dæmonuddrivelser. Samtidigt med at den katolske kirke altså vil forsøge sig med en klarere teologisk afgrænsning til pinsekristendommen vil man prøve at katolificere dele af den.

Læs mere

Skrevet af den 14 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Fremtidens katolske kirke del 9 – udfordringen fra den multipolære verden

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans otte første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden, udfordringen fra globaliseringen og at fremtidens katolske kirke vil være grøn. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens niende fremtidsscenarie, der handler om udfordringen fra den multipolære verden.

Meget tyder på, at verden i de kommende årtier ikke vil være domineret af en eller to supermagter men i stedet af en række stormagter. Og til disse nye stormagter vil høre lande, som hidtil ikke har spillet noget altafgørende rolle for den internationale politik og økonomi, herunder lande, som ikke er kristne. John L. Allan har valgt at se på fire lande, som han mener, vil spille en stor rolle i de kommende årtier nemlig Kina, Indien, Rusland og Brasilien.

Det er almen kendt at Kinas økonomi er i kraftig vækst og at landet på det økonomiske område får en stadig større betydning for verdensøkonomien på bekostning af de vestlige lande. Selvom det kan diskuteres hvorvidt Kina i dag kan kaldes for kommunistisk så er det tydeligt, at Kinas etpartisystem står kritisk overfor kristendommen, herunder den katolske kirke. Vilkårlige fængslinger og alle mulige andre former for officiel chikane af kristne i Kina hører desværre med til regeringens religionspolitik.

Nu er der meget forskellige skøn over hvor mange protestanter der findes i Kina, men selv hvis man tager det mest konservative, nemlig 40 millioner, så vil det svare til at antallet af protestanter i Kina er vokset med 4300 procent i de sidste 50 år. I 1949 var der 3,3 millioner katolikker i Kina, i dag er der formodentlig 12 millioner. I samme tid blev Kinas befolkning firedoblet, så antallet af katolikker har altså blot fuldt befolkningsvæksten. Det tyder på, at den katolske kirke i Kina befinder sig i en krise, der nok har flere årsager:

Den katolske kirke i Kina mangler desperat præster og mange biskopper er i kortere eller længere perioder i husarrest eller fængsel. Det har i alvorlig grad hæmmet muligheden for at kunne tilbyde katolikker sjælesorg. Den katolske kirke i Kina er præget af interne stridigheder mellem dem, der vælger at samarbejde med den kinesiske regering og dem, der støtter Vatikanets linje og ikke vil acceptere politisk indblanding i kirkens indre anliggender. De fleste kinesiske katolikker bor i land provinser, hvor de udgør ret lukkede katolske samfund. Der er ikke særligt mange katolikker i de store byer hvor man i dag ser den største åbenhed overfor nye trosformer, herunder kristendommen.

Set i lyset af Kinas voksende internationale indflydelse er det bekymrende for den katolske kirke, at den katolske kirke står så svagt i landet og at man oven i købet mødes med forfølgelse. Derfor ligger der et pres på Vatikanet for at få et bedre forhold til Kina, måske vil man sågar ende med officielt at give den kinesiske regering en vis medindflydelse på udnævnelse af katolske biskopper i landet for hermed at opnå en art modus vivendi med regimet.

Selvom Indien fortsat har store fattigdomsproblemer så har også den indiske økonomi i de sidste 10 år oplevet en voldsom vækst. Indien kan meget vel få en væsentlig rolle i fremtidens verdensøkonomi ligesom landets politiske rolle som modvægt til det politiske ustabile Pakistan alt andet lige vil vokse.

Der er 17,6 millioner katolikker i Indien og kirken befinder sig i kraftig vækst. I den forstand ser den katolske kirkes fremtidsudsigter i Indien gode ud, men der er også en række udfordringer, der skal håndteres:

Ligesom andre kristne trossamfund lider Indiens katolikker under overfald, trusler og chikane fra de rabiate hindunationalister, der ikke vil tolerere, at hinduer konverterer til kristendommen. Mellem 60 og 75 % af Indiens katolikker er såkaldte dalitter, altså kasteløse. De udgør en stærk marginaliseret gruppe i det indiske samfund og bliver ofte diskrimineret. Det er oplagt for den katolske kirke at kæmpe for bedre vilkår for dalitterne, men desværre har man selv problemer med diskrimination af dalitter. Det er jo meget sigende, at ud af Indiens 12500 katolske præster er kun ca. 600 dalitter og ud af landets 156 katolske biskopper er kun 6 dalitter. En del indiske teologer har fået problemer med Vatikanet fordi de har været for åbne og positive overfor hinduismen og buddhismen. Det ligger i den indiske religiøse tradition at lade forskellige religiøse traditioner smelte sammen, men en sådan attitude er ikke forenelig med traditionel katolsk tro.

Indien er altså både i økonomisk, politisk og religiøs forstand et vækstområde. Det vil være oplagt for den katolske kirke at have Indien i fokus, men man må blive bedre til at takle udfordringen fra den ydre og den indre diskrimination og til at finde en ligevægt mellem den katolske tradition og en forsigtig åbenhed overfor Indiens religiøse traditioner.

De store indtæger fra olie og naturgas har i de seneste ti år givet Rusland en økonomisk og politisk styrke som man ikke ville have troet mulig da landets krise i 1990’erne var på sit højdepunkt. Rusland vil også i de kommende årtier være en seriøs magtfaktor, men på længere sigt er landets rolle usikker, ikke mindst pga. den demografiske udvikling. Med en fødselsrate på 1,5 må Rusland regne med en seriøs befolkningstilbagegang i dette århundrede.

Der er højest 1,5 millioner katolikker i Rusland, og der er ikke noget der tyder på, at der vil blive flere, for den katolske kirke undgår bevidst at missionere, og det af hensyn til den ortodokse kirke, der reagerer voldsomt negativt på katolsk mission blandt ortodokse kristne. Da Vatikanet på verdensplan er meget opsat på at få et bedre forhold til den ortodokse kirke har man altså valgt at nedprioriterede vækst i den russisk katolske kirke til fordel for økumenen. Baptister, pinsekristne og Jehovas vidner, der ikke har sådanne skrubler, kan til gengæld melde om en stor fremgang i Rusland.

Mht. Rusland må den katolske kirke afgøre, om man vil fortsætte den forsigtige kurs af hensyn til muligheden for et bedre forhold til den ortodokse kirke eller om denne strategi er en blindgyde. Spændende vil det også være om den russisk ortodokse kirkes medlemstilbagegang pga. den demografiske udvikling vil påvirke dens vilje til et tættere samarbejde med den katolske kirke.

Brasilien er verdens største katolske land – og vil forblive med at være det i det kommende århundrede. Brasilien har i de seneste 10 år oplevet en stærk økonomisk vækst, og landet er godt i gang med at markere sig som førernation i Sydamerika, ofte med en klar USA kritisk linje. Samtidigt hermed er Brasilien dog også præget af et voksende skel mellem rig og fattig og store problemer med organiseret kriminalitet.

Den katolske kirke i Brasiliens største udfordring er en stærk konkurrence fra pinsekristendommen som truer den katolske kirkes position som den altdominerende religion i landet. Dertil kommer konflikten mellem den såkaldte befrielsesteologi, en mere eller mindre marxistisk inspireret katolsk teologi, og Vatikanet som sidstnævnte vandt men som har efterladt sine ar.

Udfordringen for den katolske kirke i Brasilien vil være, at finde en modstrategi i forhold til pinsekristendommen, modvirke en snigende sekularisering af det brasilianske samfund og opretholde kampen for Brasiliens allerfattigste.

 

 

Læs mere

Skrevet af den 12 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Fremtidens katolske kirke del 8 – fremtidens kirke vil være grøn

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans syv første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden samt udfordringen fra globaliseringen. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens ottende fremtidsscenarie, der handler om at fremtidens katolske kirke vil være grøn.

Debatten om klimaforandringer og miljøødelæggelse fylder en del i det offentlige rum, og det er også spørgsmål, som den katolske kirke ser på. Især ser den katolske kirke med bekymring på tre problemfelter: Den globale opvarmning og alle de ulykker, som denne kan medføre for menneskeheden, ikke mindst for de fattigste og svageste i den tredje verden. Den tiltagende mangel på rent drikkevand, som igen især rammer de fattige i den tredje verden. Den accelererende skovhugst, der truer både verdens klima og eksistensgrundlaget for mange mennesker i den tredje verden. Især er man bekymret for at Amazonas urskov, der producerer 20 % af verdens ilt, kan blive helt tilintetgjort.

Både Pave Johannes Paul II og Pave Benedikt har ofte talt imod naturødelæggelserne og opfordret menneskeheden til at vise respekt for Guds skaberværk som den er blevet sat til at forvalte med omhu. De har fremhævet, at Gud vil stille os til regnskab for hvordan vi har varetaget forvaltningen af hans skabning. Vatikanstaten har også markeret sig som en klimaorienteret stat. Faktisk er Vatikanet Europas første CO2 neutrale stat! Klimaspørgsmål vil stå på verdens dagsorden i de kommende år, og den katolske kirke har ikke tænkt sig at ignorere denne debat men vil i stedet forsøge at komme med et kristent perspektiv på den.

Nu er klimaspørgsmålet jo omstridt, også indenfor den katolske kirke hvor man kan finde dem, der står meget skeptiske overfor miljøbevægelsen og ser den som et ateistisk/humanistisk angreb både på kapitalismen og den katolske tro. Men nu er den officielle katolske holdning til det kapitalistiske system jo mere skeptisk end de fleste er klare over – og den katolske kirke er mere engageret i kampen mod miljøødelæggelserne end mange ved, eller vil vide af.

Dog er det også klart, at Vatikanet både har og fortsat vil slå ned på den form for grøn teologi der mener, at kristendommen skal opgive troen på at mennesket har en særstatus i skabningen og som kræver, at menneskets behov skal underordnes resten af skabningens. Den katolske kirke vil ikke rokke en millimeter ved troen på, at mennesket er den eneste skabning, der er skabt i Guds billede og hvis værdi derfor er unik i forhold til resten af skabningen. For den katolske kirke er kampen mod miljøødelæggelserne, som allerede har krævet sine første katolske martyrer i Sydamerika, en kamp for almenvellet, for at vi ikke skal ødelægge de ressourcer, som vi og ikke mindst de kommende generationer har brug for for at kunne overleve og ikke en kamp mod menneskets unikke værdi.

Det vil også være vigtigt for den katolske kirke, at fremhæve, at kampen mod ødelæggelsen af Guds skaberværk må starte med den personlige omvendelse væk fra overforbrug og frådseri og hen mod beskedenhed og enkelthed. I lyset af klimasituationen kan f.eks. den katolske fredagsfaste, hvor man traditionen tro skulle afstå fra at spise kød, få en ny dimension. Kvæghold er en af de helt store bidrags ydere til drivhuseffekten, faktisk udstøder alverdens tamkvæg mere CO2 end verdens biler. At skære ned på sit kødforbrug er en af flere måder hvorpå man kan modvirke klimaforandringerne. At faste kan altså også være en ”grøn” handling.

 

 

Læs mere

Skrevet af den 9 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Fremtidens katolske kirke del 7 – udfordringen fra globaliseringen

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans seks første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse og udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens syvende fremtidsscenarie, der handler om udfordringen fra globaliseringen.

Globaliseringen er på manges læber i denne tid. Der snakkes vidt og bredt om globalisering, men den meget snak dækker over, at det ofte er uklart hvad globalisering er. Måske kan globalisering bedst beskrives på denne måde: Verden knyttes tættere sammen. Verdensøkonomien er blevet til en sand verdensøkonomi. Mennesker flytter sig fysisk og psykisk som aldrig før. Internettet giver helt nye muligheder for fællesskaber mellem mennesker, der i princippet kan sidde på hver deres side af jordkloden. Globaliseringen har givet mulighed for en hidtil ukendt økonomisk vækst og den har givet forbedrede levevilkår for millioner af mennesker. Men globaliseringen har også sine skyggesider. Den sociale og økonomiske ulighed i mange lande – og mellem Vesten og den tredje verden – vokser. Gamle fællesskaber opløses og de bliver langt fra altid afløst af nye, og nationalstaterne kommer under pres fra multinationale selvskaber.

Den katolske kirke er et trossamfund, der ikke opererer med en adskillelse mellem religion og politik. Den katolske kirke ser det som sin opgave at være Guds røst i samfundet, også når vi taler økonomi og social retfærdighed. Indtil videre har den katolske kirke ikke udviklet noget klart standpunkt til globaliseringen som sådan, hvad jo også er lidt svært nu når globalisering er så uklart et begreb som det er. Men den katolske kirke har en klar sociallære, som den kan falde tilbage på når emnet er globalisering.

Den katolske sociallære er et omfattende fænomen. Med til den hører som udgangspunkt, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har en helt unik værdi. Til den helt særlige værdighed som hvert menneske er udstyret med hører grundlæggende rettigheder. Menneskerettigheder er altså for den katolske kirke et udslag af den særlige værdighed som mennesket har fordi det er skabt i Guds billede. Den katolske kirke lægger imidlertid vægt på, at mennesket indgår i forpligtende fællesskaber, så som familien, nærmiljøet, foreninger, trossamfund og staten. Disse fællesskaber og deres rettigheder har også krav på beskyttelse. Den katolske kirke lægger vægt på det som man kalder for det fælles gode. Individuelle rettigheder må ikke spilles ud mod fællesskabets behov. Det betyder f.eks., at ejendomsretten nok skal respekteres men ikke er absolut. Den katolske kirke forventer både af den enkelte og af staterne viljen til at vise solidaritet med andre, ud fra en grundforestilling om at menneskeheden er én familie. Som i en familie skal der de svageste vises en særlig omsorg, fordi det er dem, der har det største behov. Alt dette skal dog ikke ses som socialisme i forklædning. Den katolske kirke går nemlig ind for det såkaldte subsidiaritets princip. Det går ud på, at de nære fællesskaber skal træde hjælpende til før man inddrager de større fællesskaber. Altså, familien skal hjælpe før kommunen inddrages, kommunen skal hjælpe før staten inddrages etc.

Den katolske kirke har længe prædiket mod de store økonomiske forskelle mellem Vesten og den tredje verden. Man kræver f.eks. eftergivelse af gæld og en bedre fordeling af verdens goder. Den katolske kirke er modstander af neoliberale økonomiske tiltag som f.eks. dem som Verdensbanken står for fordi de ofte medfører, at de fattigste bliver endnu fattigere.

Det forhold, at den katolske kirke i fremtiden vil være domineret af den sydlige halvkugle vil medføre, at den katolske kirkes protester mod det forhold, at en del af verden lever i umådeholden luksus mens den anden sulter, vil tage til. Det er også meget vel muligt, at den katolske kirke i fremtiden vil klandre multinationale selvskaber, der f.eks. tjener tykt på at sælge våben til det borgerkrigshærgede Afrika. Måske vi i fremtiden vil se Vatikanet opfordre de troende til at boykotte sådanne firmaer og de banker, der støtter dem?

Selvom det i de senere år er kommet til nogle heftige konflikter mellem FN systemet og Vatikanet pga. dybe uenigheder relateret til spørgsmål vedrørende abort, prævention og homoseksuelle, så vil den katolske kirke også i fremtiden grundlæggende set støtte op om FN og FN’s indsats overfor de fattige lande. Til gengæld er en voksende skepsis overfor USA økonomiske politik overfor den tredje verden ret sandsynlig.

Internettet vil i øvrigt kunne udvikle helt nye former for katolske fællesskaber. På nettet kan katolikker skabe kontakter til trosfæller, der deler lige præcis deres forståelse af den katolske tro. På nettet kan man høre prædikener, se gudstjenester og modtage åndelig vejledning og på denne måde indgå i et cyberspirituelt fællesskab. Kunsten for den katolske kirke er at udnytte nettets muligheder samtidigt med, at man sikrer sig, at folk ikke helt glemmer at gå i kirke i virkelighedens verden.

Læs mere