Menu
Kategorier

Skrevet af den 6 okt, 2011 under Ikke kategoriseret | 26 kommentarer

Også heteroseksuelle har ret til ægteskab og børn

Jeg kender en del heteroseksuelle – en hel del faktisk. Jeg ved, at nogle af dem ikke altid har haft et let liv. Alt for mange heteroseksuelle må nemlig kæmpe med en række problemstillinger pga. deres seksuelle orientering. Men de langt de fleste heteroseksuelle er, det er min sikre overbevisning, velfungerende mennesker og nyttige samfundsborgere.

Det er ligeledes min overbevisning, at heteroseksuelle også er omfattet af Guds kærlighed. De er skabt i Guds billede, ligesom alle os andre! Bevares, der findes udsagn i Bibelen som umiddelbart kunnes forstås som om at Gud har problemer med heteroseksualitet. F.eks. skriver Paulus, at de heteroseksuelt gifte har deres opmærksomhed rettet mod verden i stedet for mod Gud, og han fremhæver sågar, at mænd ikke må have lidenskabelig sex med deres hustruer. (1. Kor. 7,32-34 & 1- Thes. 4,3-5)

Men vi må huske på, at Paulus breve blev skrevet for næsten to tusind år siden og på mange måder er præget af et helt andet syn på seksualitet end det som vi har i dag. Kristendommen forpligter os ikke på fortidens undertrykkende normer, som vi kan finde hist og her i Bibelen, men udelukkende på næstekærligheden.

Derfor mener jeg også, at vi som kristne bør gå ind for folkekirkelige vielser af heteroseksuelle par. Heteroseksuelle par har, ligesom os andre, brug for at høre, at de er elsket af Gud og for at få løftet om hans hjælp og bistand med på deres fælles livsvej. De har brug for høre, at Gud vil bistå dem så at deres samliv må lykkes, ikke mindst fordi det kan være svært at skulle leve som heteroseksuel.

Nogle heteroseksuelle par vælger at få børn. Også det skal vi hilse velkommen! Bevares, nogle vil måske påpege, at børn der vokser op i heteroseksuelle familier ikke får de kønsrolleforbilleder de har brug for for at de kan udvikle en sund kønsidentitet. Der findes dem, der er bange for, at de heteroseksuelles børn f.eks. ikke lærer, at kvinder kan være stærke og at mænd kan være svage. Denne bekymring bygger imidlertid på en fordomsfuld indstilling til heteroseksuelt forældreskab. Alle undersøgelser viser, at børn der vokser op i heteroseksuelle familier klarer sig lige så godt som dem, der vokser op i homoseksuelle familier.

Det korte af det lange er, at de heteroseksuelles kærlighed, parforhold og familier er ligeværdige med vores. Det er derfor et udslag af heterofobi at nægte heteroseksuelle adgang til vielser, herunder kirkelige vielser, såvel som at nægte dem adgang til kunstig befrugtning og adoption.

 

Læs mere

Skrevet af den 4 okt, 2011 under Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Folkekirken er en service institution

Fra tid til anden hører man blandt dem, der kæmper mod et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par, at man gør folkekirken til en service institution, hvis man efterkommer kristne homoseksuelle og deres venners ønske om et sådan ritual.

Jeg fornemmer, at der bag en sådan påstand ligger den logik, at vi da alle sammen må kunne se, at det er helt uacceptabelt at gøre folkekirken til en service institution. Ideen synes at være, at dem der ønsker et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par har et helt forfejlet syn på kirken, ikke har forstået kirkens opgaver, funktion og ikke mindst dens væsen – og i øvrigt er nogle ynkelige slaver af tidsånden.

Men faktisk så vil jeg vove den påstand, at folkekirken er en service institution – og at det ligger i dens væsen at den skal være det.

Folkekirken af i dag har nemlig en hel vifte af tilbud til sine medlemmer. Alle folkekirkemedlemmer har ret til at få deres børn døbt i deres sognekirke og de har ret til at blive begravet herfra. Alle folkekirkemedlemmer har ret til at få adgang til nadveren. Alle har krav på sjælesorg i vanskelige situationer. Alle har ret til at stemme ved menighedsråds valg. Faktisk er det kun mht. ægteskab, at man hidtil har opdelt folk i dem, der er helt gode nok (folk der vil gifte sig for første gang – de har krav på at blive gift ohne wenn und aber), folk der ikke helt er gode nok (fraskilte – dem kan en præst nægte at vie, men så skal han finde en anden præst, der vil gøre det), og dem der ikke er gode nok (homoseksuelle par – som en præst slet ikke må vie, selvom hun ønsker det – dog kan hun så i stedet velsigne dem efter et ikke-autoriseret og ikke juridisk gyldigt ritual). Hvorfor vielser af homoseksuelle lige præcist skulle gøre folkekirken til en servicekirke nu når den har alle de andre tilbud, der står åbne for hvem som helst, bare de er medlemmer af folkekirken, kan godt nok undre.

Men også mere grundlæggende set vil jeg hævde, at folkekirken af natur er en service kirke. Folkekirkens medlemmer er ikke til for folkekirken – folkekirken er til for os. Folkekirkens opgave er at forkynde evangeliet ind i vores liv og formidle Guds velsignelse og nåde til os. Folkekirkens formål er at støtte og hjælpe os til at leve som kristne alt efter vores formåen og livssituation. Folkekirken skal hjælpe os hertil både med sin forkyndelse, sin sjælesorg og sine ritualer. Og forkyndelse, sjælesorg og ritualer er blot tre sider af samme sag.

Folkekirkens opgave er ikke, at kæmpe mod det danske demokratiske samfund og dets værdier. Folkekirkens opgave er ikke, at kæmpe for, at verden skal forblive sådan som den var i forgårs. Folkekirkens opgave er at forkynde evangeliet ind i den konkrete tid vi lever i. Dertil hører åbenhed for den moderne teologi og den moderne verden. Kirken skal ikke være imod noget, bare fordi det er nyt eller at man hidtil ikke har haft tradition herfor. Folkekirken skal ikke være en antimoderne konservativ bastion vendt mod verden af i dag – den opgave kan man roligt overlade til f.eks. den katolske kirke. Folkekirken skal kun være imod det, der strider mod næstekærligheden. Folkekirken skal tjene – ligesom dens herre, Jesus Kristus, kom til verden, ikke for at lade sig betjene men for at tjene og give sit liv for os og for alle.

Læs mere

Skrevet af den 3 okt, 2011 under Ikke kategoriseret | 27 kommentarer

En ny begyndelse

Vi har (endelig) fået en ny regering – og denne regering vil alt andet lige følge den gamle regerings politik på nogle områder og være nyskabende på andre områder. F.eks. har hele rød blok jo lovet landets homoseksuelle, at vi skal have fuld ægteskabelig ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle par. Det er en politik som den nye kirkeminister, Manu Sareen, støtter helhjertet op omkring og dermed synes kampen for et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par endelig at være vundet. Bevares, vi skal helt sikkert lytte til det sædvanlige om end efterhånden noget hæse hylekor fra folkekirkens højrefløj om at kirken og måske selveste Danmark vil gå under, hvis folkekirken får et sådant ritual. Men klap bare hesten. Den svenske kirke og den svenske nation har overlevet homoægteskabet og det vil Folkekirken og Danmark såmænd også. Og efter indførelsen af et sådant ritual kan det jo så ske, at vi kan begynde at få fokus på de kirkelige spørgsmål, som har man ikke har haft tid til at se på fordi alt har skulle handle om hvordan man kan holde de homoseksuelle par væk fra alteret.

Og så er det forfriskende med en kirkeminister med indvandrerbaggrund. Det er da om noget et opgør med DF’s og Tidehvervs kamp for at gøre folkekirke kristendom og nationalistisk etnisk danskhed til synonymer.

 Et andet spændende initiativ fra den nye regerings side er, at man har befriet ungdomsuddannelsesområdet fra dets tvangsægteskab med folkeskolen og i stedet har lagt det ind under forskningsministeriet, der også rummer de lange videregående uddannelser. Det synes jeg som gymnasie- og hf-lærer er et rigtigt godt initiativ. Ungdomsuddannelserne har brug for langt mere politisk fokus end de har haft hidtil. Det får de forhåbentlig under forskningsminister Morten Østergaard.

Læs mere

Skrevet af den 15 sep, 2011 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Demokrati er det værste af alle styreformer

Demokrati er det værste af alle styreformer – bort set fra alle de andre. Disse kloge ord skulle Winston Churchill have udtalt – og jeg har tit tænkt på dem her under valgkampen.

I en tid, hvor demokrati nærmest er blevet til den vestlige verdens religion, som alle skal tilslutte sig og som man soves ind i fra vugge til grav, er det måske en god ide, at fremhæve, at selvom demokratiet klart er at foretrække frem for dets alternativer, så er det på ingen måde problemfrit. Demokratiet rummer, ligesom de andre styreformer, i sig kimen til sin egen undergang.

Alle der styrer eller vil styre er nemlig henvist til en magtbase, som den styrende eller den med styrelyster er nødt til at holde sig gode venner med, hvis han eller hun vil bevare eller få magten. I et demokrati er de styrende og de styrelystne politikerne – og de er afhængige af vælgerne. En militærdiktator skal bestikke militæret for at holde sig ved magten – eller få den.  En politiker skal bestikke vælgerne for at opnå samme mål. I den nuværende valgkamp har politikerne i det store hele valgt at bestikke med det som det er nemmest at bestikke vælgerne med, nemlig enten skattelettelser (for dem som tror at de vil få gavn af dem) eller mere velfærd (til dem som tror at de vil få gavn af det) samt de sædvanlige floskler om at alt nok skal gå godt hvis vi ellers bare lige stemmer på dem. Eller med andre ord, man lover og lover, selvom man burde vide, at man ikke vil kunne holde sine løfter.

For har man bare sådan en lille smule realitetssands, så vil man have bemærket, at den vestlige verden er kastet ud i en dyb økonomisk krise. Det eneste lys for enden af krisetunnelen synes lige for tiden at være forlygterne på et eksprestog. Desværre har politikerne i denne her valgkamp ikke haft mods og mandshjerte m/k til at fortælle danskerne, at festen ER forbi. Man har ikke turdet fortælle, at ikke nok med at der ikke vil være råd til skattelettelser eller mere velfærd i mange år fremover – så må vi regne med, at det bliver nødvendigt både at hæve skatterne og skære dybt ned i velfærdsydelserne.

Den dybe økonomiske krise, som vi befinder os i, handler nemlig om meget mere end om banker, der har lånt for mange penge ud og om slemme børsspekulanter. De er blot symptomerne på det grundlæggende problem.

 Mens Vestens fokus har været på kampen mod muslimsk inspireret terrorisme, tvangsdemokratisering af muslimske lande via militære besættelser og, især for Danmarks vedkommende, en altdominerende debat om den fare, som tilstedeværelsen af muslimer i Europa efter sigende skulle udgøre, så har Kina lige så stille og roligt overtaget kontrollen med vores økonomi.

Vestlige arbejdspladser flyder i en lind men ustoppelig strøm til Kina, alt i mens vestlige firmaer ofte kun kan få lov til at sælge varer på det kinesiske marked hvis varerne produceres i Kina. Vha. dette lille trick er det i øvrigt lykkes kinesiske virksomheder at få fingre i uvurderlige patenter og andet knowhow som de nu bruger til at udkonkurrerer vestlige firmaer med. En udvikling der vil tage til nu hvor kineserne er begyndt at opkøbe skrantende europæiske og amerikanske virksomheder. Så snart disse virksomheder er blevet lænset for knowhow må man regne med, at også disse arbejdspladser vil blive flyttet til Kina. Og som kronen på værket er USA og EU i dag de facto afhængige af kinesiske lån, hvis deres økonomier ikke skal bryde sammen. Den tid hvor man kan stille krav til kineserne om en mere fair konkurrence etc. er sandsynligvis forbi nu. Det løb er alt andet lige kørt. I dag lever vi af kinesernes nåde – og der er ingen grund til at de skulle være særligt venligsindede overfor os. I Kina har man ikke glemt hvordan USA og de europæiske stormagter i 1800-tallet og starten af 1900-tallet ydmygede og udplyndrede et svækket Kina. Det eneste vi kan håbe på er, at Kina ikke har økonomisk interesse i vores totale fallit.

Ingen politiker har turdet fortælle os, at det danske samfunds helt store udfordring består i at finde ud af at overleve i en verden, hvor det er diktaturstaten Kina, der sætter vores økonomiske dagsorden. Og det er altså vores økonomi, der danner basis for både vores velfærd og for vores politiske frihed. I stedet pakker politikerne os ind i vat og i tomme løfter – og dermed sørger de for, at vi ikke er rustede til den overlevelseskamp som vi står overfor i de kommende år.

Læs mere