Knock – en Maria åbenbaring fra 1800-tallets Irland

 

Den 21. august 1879 om aftenen og natten så 14 kvinder og mænd fra den lille fattige irske landsby Knock et mærkeligt syn i form af et stærkt hvidt og sølvagtigt lys foran den lokale kirkes gavl. Inden i det lys så de jomfru Maria, den hellige Josef og en skikkelse som muligvis var den hellige Johannes evangelisten. Nogle seere hævdede også, at de så et alter, et lam og et kors. Synet varede flere timer og de todimensionale figurer, der svævede over jorden, bevægede sig i hele denne periode aldrig, ligesom de forblev tavse. Mens vidnerne blev gennemblødt af et kraftigt regnvejr forblev område hvor visionen viste sig tørt. Dette var starten på valfartsstedet Knock, der spiller en vigtig rolle indenfor den irske katolicisme og f.eks. blev besøgt af pave Johannes Paul II på hundredårsdagen for visionen i 1979.

Den irsk-amerikanske sociologi professor Eugene Hynes har med sin bog ”Knock – The Virgin’s Apparition in Nineteenth-Century Ireland” besluttet sig for at lave et sociologisk studie af det samfund som fandtes i og rundt omkring Knock på det tidspunkt da det påståede mirakel skete. Som det er blevet moderne i den postmoderne religions-forskning er han ikke ude på at bevise eller modbevise det, der måtte være sket. I stedet forsøger han at se begivenhederne fra de involveredes perspektiv og bidrage med en forståelse af det mentale landskab som begivenhederne udfoldede sig i.

Eugene Hynes tager udgangspunkt i situationen i det vestlige Irland i årtierne før kartoffelpesten i 1840’erne og den omfattende hungersnød og immigration den udløste. I denne periode var det religiøse verdensbillede stærkt præget af en folkelig katolicisme som på mange måder afveg fra den klassiske højkatolske version af troen. F.eks. var der en stærk tro på elverfolk, hvis boliger og gangstier fandtes overalt i landskabet og som man gjorde klogt i ikke at forstyrre. Der fandtes også et utal af hellige kilder med tilhørende valfartssteder, hvor befolkningen praktiserede en blanding af traditionelle katolske ritualer som f.eks. at bede Fadervor og Hil dig Maria samtidigt med at man bandt klude på grenene af hellige træer for at tilfredsstille elverfolkenes ønsker. Det var almindeligt at konsultere kloge koner (og mænd) hvis ydelser kunne suppleres af omkringvandrende hellige mænd og kvinder. Kirkegangsprocenten var ikke høj i forhold til f.eks. 1950’ernes Irland, nogen steder var den helt nede på 20 %. Den lave kirkegangsprocent skyldtes dog også at der var en mangel på kirkebygninger og præster, da de fattige bønder havde svært ved at skulle finansiere præsterne, og det blev ikke bedre af at briterne tvang dem til at betale tiende til den irske protestantiske kirke.

De katolske præster havde ubestrideligt stor magt og det ikke kun fordi de kunne læse messer og tilgive synder. I henhold til folketroen havde de også magten til at kunne forvandle folk til dyr! I en befolkning hvor flertallet var analfabeter og en del ikke kunne tale engelsk og dermed ikke beherskede magthavernes sprog var præsterne oplagte ledere, og mange engagerede sig da også for den fattige befolkning, ikke mindst den meget populære ærkebiskop John MacHale (1791-1881) der i folketroen blev dyrket som en levende helgen og tillagt mange overnaturlige evner. Dog skal man ikke tro at befolkningen fandt sig i hvad som helst fra deres præster. Der var meget kritik af grådige præster, der levede over evne på deres kirkebørns bekostning, og Eugene Hynes kan berette om hvordan folk i Knock sågar vha. en betalingsstrejke og større demonstrationer fik presset de lokale præster til at sætte prisen på de kirkelige ydelser ned.

Bønderne i Knock var som de fleste andre bønder i 1800-tallets Irland fæstebønder, som måtte leje deres jord af storgodsejere, der ofte om end ikke altid var protestanter. Frem til den store krise i 1840’erne var befolkningen vokset stødt og trykket på den i forvejen ofte ikke særligt frugtbare landbrugsjord var hårdt. I forsøget på at overleve under disse vilkår havde bønderne organiseret sig på den måde, at grupper af storfamilier lejede/fæstede jorden af godsejerne for så dernæst at fordele den imellem sig. Alle fik tildelt bidder af både bedre og dårligere jord og jordstykkerne blev jævnligt omfordelt. På denne måde forsøgte man at sikre solidaritet i landsbyfællesskabet og der blev lagt stor vægt på at man skulle hjælpe og støtte hinanden. Til gengæld blev der slået hårdt ned på ethvert udslag af individualisme og forsøget på at forbedre sin egen sociale situation på bekostning af fællesskabet.

Hungerskatastrofen i 1840’erne gik stort set forbi Knock hvad de lokale tolkede som en særlig guddommelig omsorg for deres lokalsamfund, men måske også kan forklares med at deres godsejer og ikke mindst dennes forvalter hørte til de få godsejere hhv. godsforvaltere som gjorde en stor indsats for at beskytte deres bønder mod sultedøden. På denne måde kunne Knock forblive mere traditionel end andre dele af især det vestlige Irland, der blev særligt hårdt ramt af katastrofen, men alligevel ændrede deres samfund sig også. F.eks. blev også Knock berørt af en landbrugsreform, hvor man gik fra en kollektiv til en individuel fæste/leje af landbrugsjorden. Det var starten på det moderne familiebrug, hvor gården går i arv fra far til søn og hvor alle andre sønner må finde sig noget andet at leve af. Det var en udvikling som på længere sigt forberede den enkelte bondefamilies økonomi, men som både ændrede familiestrukturen og underminerede landsbyfællesskabet. Knock blev også som de andre irske sogne berørt af at de kirkelige myndigheder begyndte af vise mere interesse for befolkningens tro og forsøgte, at styre den i en højkirkelig retning. Der begyndte at dukke skoler op, uddannelsesniveauet steg samtidigt med at irsk begyndte at blive fortrængt af engelsk.

Hvad der måske var af særlig vigtighed for de påståede mirakuløse begivenheder i Knock var at bønderne begyndte at organisere sig og kæmpe mod godsejerne – først blev der stillet krav om at lejen for jorden skulle ned, men snart blev der mere og mere bastant krævet at hele godsejersystemet skulle afskaffes. Her kom præsteskabet under pres, både fordi befolkningen nu begyndte at ville bestemme selv og fordi det ikke brød sig om en mere eller mindre revolutionær bevægelse, der satte spørgsmålstegn ved selve samfundsordenen. Både ærkebiskop MacHale og den lokale sognepræst udtale sig i stærke vendinger mod denne kamps bannerførere og sidstnævnte havde sågar måtte lide den tort at blive lagt for had under store moddemonstrationer rettet mod hans angreb på kampen for fri adgang til landsbrugsjorden.

Det er Eugene Hynes’ tese, at seerne fra Knocks syn skal forstås som en klar om end forsigtig formuleret kritik af sognepræstens modstand mod kampen for selveje. Han forsøger at underbygge denne påstand med henvisning til at der i den lokale folketro fandtes historier om hvordan Jomfru Maria havde grebet ind over katolske præster, der ikke ville give dødende offentlige syndere den sidste olie. Men undertegnede vil nok mene, at der er en forskel på disse historier om en Jomfru Maria, der aktivt griber ind og sikrer, at disse forsømte offentlige syndere også får en chance for at blive frelst, og så en beretning om at 14 mennesker i flere timer skulle have set et todimensionelt billede af Jomfru Maria og to andre hellige skikkelser svæve tavse og ubevægelige over jorden. Eugene Hynes’ tese svækkes også af, at han selv udførligt skildrer, at de fleste af vidnerne hørte til sognepræstens støtter og at denne i øvrigt selv troede på at der var tale om et mirakel og det fra dag et.

Eugene Hynes bryder sig ikke om tesen om at visionen var et resultat af et bevidst bedrageri hvor nogen (formodentligt sognepræsten med en hjælper) havde brugt en art primitivt lysbilledapparat til at projicere et billede op på sognekirkens gavl. Det er selvfølgeligt også mærkeligt, at der i så tilfælde ikke findes nogen beretninger om at vidnerne havde set den lyskegle som et sådant apparat jo udstråler. Men på den anden side dokumenterer Eugene Hynes udmærket hvor sjusket den kirkelige undersøgelse af fænomenet i Knock var.

Undersøgelseskommission der først undersøgte sagen 6 uger efter begivenheden og som kun brugte en dag på at afhøre vidnerne bestod bl.a. af den lokale sognepræst selv og dens rapport er i øvrigt forsvundet. Vidneudsagnene blev dog senere publiceret bl.a. af sognepræsten og en anden præst fra kommissionen. De findes i forskellige versioner der viser tydelige tegn på redigering og på, at vidnerne blev stillet ledende spørgsmål.

Vi vil derfor nok aldrig kunne finde ud af hvad der virkeligt skete, men måske det så heller ikke er så vigtigt. Mere vigtigt er det nok, at begivenhederne i Knock utvivlsomt hang sammen med de store omvæltninger i det sociale og religiøse univers som Irlands befolkning oplevede i 1800-tallet – og ikke blot den – også de vækkelsesbølger der i den grad satte præg på 1800-tallets Danmark bør ses som en reaktion på de omfattende sociale og politiske forandringer som også vores land oplevede i denne periode. Det er nemlig ikke bare i dag, at tingene ændrer sig hurtigt, og at vi er nødt til at forholde sig til at det som engang var sikkert ikke længere er det.