Skrevet af Karen M. Larsen den 12 jun, 2020 under Feminisme, Lgbt |
Er JK Rowling vor tids heks? Ja, man skulle nærmest tro det sådan som hun lægges for had på Twitter, Facebook og hvad der nu ellers findes af sociale medier, men såmænd også i den danske presse. Hendes utilgivelige forbrydelse er øjensynligt, at hun på Twitter har vovet at udtrykke den holdning, at det at være en kvinde er knyttet til at være født med en kvindes krop og at fænomener såsom menstruation er noget som kun kvinder kan have. Rowling har også støttet en kvinde, der blev fyret for at have lignende holdninger, og hun har gjort opmærksom på at nogle lesbiske lider under det pres de udsættes for fordi de ikke vil date personer der født med en penis også når disse ser sig selv som kvinder. Sådanne holdninger kan tydeligvis ikke tolereres i det senmoderne samfund, hvor det er et moralsk must at chante mantraet om at ”transkvinder er kvinder” om og om igen indtil man når en woke trancetilstand.
Med andre ord, heksen skal brændes, og det kan ikke gå hurtigt nok. Selv TV2 føler sig ikke hævet over at skrive en artikel, der tydeligvis skal bilde læseren ind at alle er vrede på Rowling pga. hendes ”transfobi”. At tusindvis af kvinder bakker op om Rowling, fordi hun udtrykker hvad vi føler og tænker skulle læserne helt ikke vide, for vi skal jo alle manipuleres til at tro, at man er et ondt menneske hvis man ikke anerkender, at kvinder kan have en penis og mænd kan få menstruation.
Det groteske ved den her offentlige hekse-afbrænding af en af vor tids mest populære kvindelige forfattere er, at påstanden om at Rowling skulle være en transfob af værste slags er så åbenlys grundløs. Hun har aldrig udtrykt sig hadefuldt om transkønnede, men har tvært imod gang på gang udtrykt sin støtte til at de skal kunne leve i fred og søge lykken på den måde der passer dem bedst. Rowlings forbrydelse er, at hun er en kvinde der oplever det at være en kvinde som uløseligt forbundet med at være født med en kvindes krop, sådan som hun beskriver det i et essay hvor hun prøver at forklare hvorfor hun forstår køn som hun gør det. Og sådan er det jo rigtigt mange kvinder, der har det!
Vi er ganske mange kvinder for hvem det at være kvinde handler om at være født med en piges krop, der udviklede sig til en kvindes krop. For os handler køn ikke om en udefinerbar identitet men om et livs erfaring med at have en kvindes krop og blive udsat for den behandling man får når man har en sådan krop og lever i et sexistisk og patriarkalsk samfund som vores. Det er mareridtsagtigt at opleve, at vi kvinder ikke længere må definere vores køn ud fra vores egen levede erfaring og tale om det med de ord og udtryk, som giver mening for os, uden at blive beskyldt for at være hadfyldte mennesker af værste slags.
Diverse mandlige kendisser er myldret frem på jord for at skrige ”brænd heksen!” i overført betydning. De tier selvfølgelig når Rowling og ligesindede modtager trusler og nedgøres med et sexistisk sprogbrug af værste slags. For hvor vover kvinder at tro på at de har ret til at forstå og beskrive deres køn ud fra egne erfaringer og behov? Hvor ville vi ende henne hvis ikke mænd hurtigt og effektivt for sat en stopper for kvinders allermest basale ytringsfrihed?
Men man kan håbe på, at hekseprocessen mod Rowling vil give bagslag for den radikale transaktivisme, hvis kendetegn er og forbliver forsøget på med al magt og alle forhåndenværende metoder at lukke munden på enhver, der vover at tænke og tro noget andet om køn end deres doktriner dikterer. Heldigvis ser det ud til at der er flere og flere der kan gennemskue mediernes og kendissernes manipulationer og i stedet tager udgangspunkt i hvad de selv ved og oplever omkring deres eget køn. Transkønnede skal selvsagt beskyttes mod vold og chikane og kunne leve deres kønsidentitet i fred. Men ingen har krav på at nogen skal tvinges til at overtage et syn på og en forståelse af deres eget køn som er fuldkommen løsrevet fra deres egen levede erfaring.
Skrevet af Karen M. Larsen den 16 maj, 2020 under Lgbt |
Selvom man måske ikke lige skulle tro det, så findes der transkvinder, som insisterer på at de har menstruation. Ok, de hævder ikke, at de bløder en gang om måneden, men de fortæller i stedet, at de en gang om måneden oplever voldsomme kramper, humørsvingninger og andre ting der typisk forbindes med at have menstruation. Selv har jeg hørt den kendte radikale transaktivist Laura Mølgaard Tams fortælle om at hun altså også have menstruation i form af månedligt tilbagevendende smerter.
Nu skulle man jo mene, at det er ret godt klaret, at have smertefulde kramper i et organ (livmoderen) som man ikke har og aldrig har haft. Det er også interessant, at disse transkvinde- menstruationssmerter først sætter ind efter at de berørte transkvinder er begyndt på at tage østrogen i forbindelse med en såkaldt medicinsk transition. Det er en hyppig påstand blandt transkønnede, at de er født med hjerner der svarer til det køn de føler sig som frem for det, der fremgår af deres medfødte kroppe. Men øjensynligt er transkvindernes såkaldte menstruationssmerter ikke udløst af en fantomreaktion i deres hjerner (for så ville de jo havde oplevet disse smerter før hormonbehandlingen) men i stedet er ideen måske at det er kombinationen af en såkaldt kvindelig hjerne og østrogenbehandling, der skulle medføre, at transkvinder bliver en del af den under menstruationssmertelidende del af menneskeheden.
Måske hænger problemstillingen også sammen med, at en del transkvinder synes at have en meget forsimplet forståelse af kvinders hormonelle biologi. Føromtalte Laura Mølgaard Tams fortalte nemlig også i forbindelse med det foredrag hvor hun nævnte sine menstruationssmerter ligeledes, at hendes hormonbehandling har medført, at hun har et østrogenniveau i blodet der svarer til en cis-kvindes. Nu var der tale om et foredrag i en sammenhæng hvor det næppe havde været så klogt af mig at stille kritiske spørgsmål, for ellers havde jeg nok spurgt hende hvor gammel denne cis-kvinde så var og hvor hun var henne i hendes evt. menstruationscyklus. For kvinders østrogenniveau varierer både med alderen (som bekendt falder det markant i forbindelse med overgangsalderen) og i løbet af den månedlige cyklus. Hvis menstruationssmerter altså er et produkt af kombinationen af en ”kvindehjerne” og østrogen, så skulle man tro, at kvinders østrogenniveau var højest når de har menstruation, men det modsatte er faktisk tilfældet. De humørsvingninger man som kvinde kan opleve i forbindelse med ens menstruation kan derfor skyldes at man har et lavt østrogenniveau. Med andre ord, så burde transkvinder derfor opleve stærke menstruationslignende smerter før de startede østrogenbehandlingen som imidlertid ville aftage eller forsvinde når de først fik et højt østrogenniveau i blodet.
Men nu er menstruationssmerter altså ikke et produkt af kvinders hjerner hhv. deres hjernes samspil med østrogen. Menstruationssmerter forårsages af hormonet prostataglandin, der skal få livmoderen til at trække sig sammen og udstøde et ubefrugtet æg samt livmoderslimhinden, så livmoderen kan gøre sig klart igen til den næste mulige graviditet.
Bort set fra det så er det jo interessant, at radikale transaktivister på den ene side kæmper for at gøre menstruation til et kønsneutralt fænomen, der endelig ikke må sættes i forbindelse med kvindekønnet. Bare tænk på udtryk som ”menstruator” og Always, der lod sig presse til at droppe kvindetegnet på deres binds indpakninger. Disse forsøg på at skille menstruationserfaringen klinisk fra kvindekønnet er ment som et forsøg på at beskytte transmænd og nonbinære født med en vagina for den øjensynligt helt ubærbare smerte der for disse er forbundet med at skulle forholde sig til hvilket køn deres kroppe nu en da har. Men samtidigt hermed skal vi altså mod enhver biologisk fornuft anerkende, at også transkvinder har menstruationssmerter og dermed bidrage til at validere dem i deres kvindelighed.
Om det er politisk korrekt at sætte en sammenhæng mellem menstruation og det at være kvinde afhænger altså af om man vil validere transmænd og nonbinære født med en vagina, for i så tilfælde er svaret et rungende ”nej”. Hvis man derimod vil validere transkvinder og nonbinære, der er født med en penis, ja så er svaret ”ja”, dog skal man selvfølgelig huske på at menstruation i så tilfælde handler om smerter og humørsvingninger etc. Man er naturligvis en TERF hvis man fremhæver, at det væsentligste kendetegn ved en menstruation er at man bløder fra livmoderen og ud gennem skeden. At transaktivister så gerne laver kampagner med blødende transmænd for at understrege, at ”også mænd kan få menstruation”, ja det snakker vi så ikke om lige her. Logik er nemlig verdens ondeste TERF.
Seneste kommentarer