Er Rowling vor tids heks?
Er JK Rowling vor tids heks? Ja, man skulle nærmest tro det sådan som hun lægges for had på Twitter, Facebook og hvad der nu ellers findes af sociale medier, men såmænd også i den danske presse. Hendes utilgivelige forbrydelse er øjensynligt, at hun på Twitter har vovet at udtrykke den holdning, at det at være en kvinde er knyttet til at være født med en kvindes krop og at fænomener såsom menstruation er noget som kun kvinder kan have. Rowling har også støttet en kvinde, der blev fyret for at have lignende holdninger, og hun har gjort opmærksom på at nogle lesbiske lider under det pres de udsættes for fordi de ikke vil date personer der født med en penis også når disse ser sig selv som kvinder. Sådanne holdninger kan tydeligvis ikke tolereres i det senmoderne samfund, hvor det er et moralsk must at chante mantraet om at ”transkvinder er kvinder” om og om igen indtil man når en woke trancetilstand.
Med andre ord, heksen skal brændes, og det kan ikke gå hurtigt nok. Selv TV2 føler sig ikke hævet over at skrive en artikel, der tydeligvis skal bilde læseren ind at alle er vrede på Rowling pga. hendes ”transfobi”. At tusindvis af kvinder bakker op om Rowling, fordi hun udtrykker hvad vi føler og tænker skulle læserne helt ikke vide, for vi skal jo alle manipuleres til at tro, at man er et ondt menneske hvis man ikke anerkender, at kvinder kan have en penis og mænd kan få menstruation.
Det groteske ved den her offentlige hekse-afbrænding af en af vor tids mest populære kvindelige forfattere er, at påstanden om at Rowling skulle være en transfob af værste slags er så åbenlys grundløs. Hun har aldrig udtrykt sig hadefuldt om transkønnede, men har tvært imod gang på gang udtrykt sin støtte til at de skal kunne leve i fred og søge lykken på den måde der passer dem bedst. Rowlings forbrydelse er, at hun er en kvinde der oplever det at være en kvinde som uløseligt forbundet med at være født med en kvindes krop, sådan som hun beskriver det i et essay hvor hun prøver at forklare hvorfor hun forstår køn som hun gør det. Og sådan er det jo rigtigt mange kvinder, der har det!
Vi er ganske mange kvinder for hvem det at være kvinde handler om at være født med en piges krop, der udviklede sig til en kvindes krop. For os handler køn ikke om en udefinerbar identitet men om et livs erfaring med at have en kvindes krop og blive udsat for den behandling man får når man har en sådan krop og lever i et sexistisk og patriarkalsk samfund som vores. Det er mareridtsagtigt at opleve, at vi kvinder ikke længere må definere vores køn ud fra vores egen levede erfaring og tale om det med de ord og udtryk, som giver mening for os, uden at blive beskyldt for at være hadfyldte mennesker af værste slags.
Diverse mandlige kendisser er myldret frem på jord for at skrige ”brænd heksen!” i overført betydning. De tier selvfølgelig når Rowling og ligesindede modtager trusler og nedgøres med et sexistisk sprogbrug af værste slags. For hvor vover kvinder at tro på at de har ret til at forstå og beskrive deres køn ud fra egne erfaringer og behov? Hvor ville vi ende henne hvis ikke mænd hurtigt og effektivt for sat en stopper for kvinders allermest basale ytringsfrihed?
Men man kan håbe på, at hekseprocessen mod Rowling vil give bagslag for den radikale transaktivisme, hvis kendetegn er og forbliver forsøget på med al magt og alle forhåndenværende metoder at lukke munden på enhver, der vover at tænke og tro noget andet om køn end deres doktriner dikterer. Heldigvis ser det ud til at der er flere og flere der kan gennemskue mediernes og kendissernes manipulationer og i stedet tager udgangspunkt i hvad de selv ved og oplever omkring deres eget køn. Transkønnede skal selvsagt beskyttes mod vold og chikane og kunne leve deres kønsidentitet i fred. Men ingen har krav på at nogen skal tvinges til at overtage et syn på og en forståelse af deres eget køn som er fuldkommen løsrevet fra deres egen levede erfaring.
Tak for denne meget akkurat overblik på en farlig gren af identitetspolitikken. J K Rowlings skepsis overfor transkønnedes ideologi har faktisk to hovedpunkter og det er givetvis den du ikke har nævnt, som skulle vække mest bekymring. Det er foreløbig sådan, at loven i de fleste lande forbyder kirurgisk indgreb på kønsdysforiske børn under 16 år gammel, som udtrykker ønsker om det, som led i deres ønske om at skifte køn. Ligeledes må de heller ikke få kønshormon terapi før 16 år. De må dog gerne modtage Lupron i en alder helt ned til 10 år, som undertrykker de naturlige processer puberteten ellers sætter i gang, og det er ikke nødvendigvis så harmløs, som ideologerne gerne ville få det til at lyde. Der findes ikke tilstrækkelig forskning på området, så man kan godt sige at disse børn i en vis omfang deltager i et ureguleret medicinsk forsøg. I et årti har ideologerne skræmte forældrene til at lade dette ske, ved at fortælle dem at deres barn kan begå selvmord hvis de ikke får lov. Igen er der ikke utvetydigt forskning der bakker op om denne påstand, nok snarere tværtimod. Så der foregår også et alvorlig brud med etikken på området. Derudover agiterer de meste ekstreme af aktivisterne for at sænke disse alders grænser, og endda straffe forældre der forsøger at forhindre det for deres børn, og det er allerede lykkes i USA at børn kan få eksempelvis fjernet sund brystvæve i en alder under 14 år.
Der er alle gode grunde til at være på vagt overfor denne magtfuld og skadelig kult.