Den radikale transaktivisme trives godt med den neoliberale verdensorden
Jeg kender Jette Vellet Gnudtzmann fra utallige debattråde på Facebook hvor hun tappert og vedholdende forsvarer kvinders rettigheder. Jette er 48 år gammel, hun er uddannet bibliotekar og Cand.scient.soc og arbejder hos Forlaget Arbejderen. Hun er radikalfeminist og socialistisk aktivist.
Kære Jette Vellet, hvornår og hvorfor blev du feminist?
Jeg stødte først på feministisk tænkning som ung, og relaterede især meget til problematikkerne omkring kønsopdragelse og kropsidealer i reklamer. Det er jo noget, der former dig allerede tidligt i livet. Men jeg var ret alene med det, og kendte ikke andre, der havde lyst til at gøre oprør imod det. Og det er ikke let at gå med sine feministiske overvejelser helt for sig selv. Så jeg lagde min spirende feministiske bevidsthed på hylden i årevis, og lod den kun få frit løb ind imellem. Men så læste jeg, mange år senere, en kronik i Politiken af Jette Hansen, som fik mig til at opsøge hende på Facebook. Og dér var det feministiske netværk, som jeg altid havde manglet. En hel flok kvinder der gjorde modstand imod porno og prostitution, kropsidealer, objektificering og seksualisering, og som havde en bevidsthed om, hvordan kvinden er sekundær i den kapitalistiske økonomi og forfordelt, og alt, hvad dét medfører. Det var vist i 2016. Siden har den bevidsthed slet ikke kunnet slukkes igen.
Hvilken sammenhæng er der i dine øjne mellem feminisme og socialisme?
Kvindens undertrykkelse hænger i høj grad sammen hendes position i den kapitalistiske økonomi. Vi er altid reserven, vi får ikke samme løn som mænd, og vi forventes samtidig at tage os af alle behovene på hjemmefronten, så manden kan agere frit på arbejdsmarkedet. Når der er krise, er det kvinderne, der først ryger ud af arbejdsmarkedet, og forventes at overtage alle de funktioner, som den offentlige sektor ikke længere kan løfte. Under kapitalismen kan vi aldrig frigøre os selv mere, end konjunkturerne tillader – og selv da kan vi ikke tage noget for givet. Desuden varegøres kvinden via sin krop på en helt anden måde, end mænd gør. Denne varegørelse, som vi ser dels i reklameindustrien, men i mest ekstrem grad i prostitution og porno, kommer vi ikke til livs, så længe der findes økonomisk nød og ulighed. Vi har økonomisk krise lige nu – og mange kvinder oplever at få ”tilbud” om økonomisk hjælp eller nedslag i husleje mod at de stiller deres krop til rådighed for mænd, som har flere penge på lommen end de selv har. Kun i et samfund, hvor man ikke skal kæmpe hver dag for fornødenhederne, vil kvinden kunne være fri for dét pres.
Hvor tilfreds er du med de danske venstrefløjspartiers indsats for kvinders rettigheder?
Kvindekampen har i årtier været indskrevet som en del af klassekampen for de danske venstrefløjspartier, med hovedfokus på arbejdsmarkedsforhold og solidaritet med kvinder i fattige lande. Men i de seneste år er kvindekampen i flere danske venstrefløjspartier blevet omskrevet til en feministisk kamp om lighed for alle undertrykte grupper, og selve fokusset på kvinden falder i baggrunden. Nu ser man i høj grad at det handler om anerkendelse af individuelle identiteter, som er baseret på individuelle følelser, snarere end på kollektive behov. Det er meget problematisk, at man i denne sammenhæng ikke gør sig bevidst om, at man ikke kan sikre alle grupper de rettigheder og den anerkendelse de ønsker sig, uden at tage noget netop fra kvinder. Når det bliver en grundpræmis at acceptere, at enhver kan identificere sig som kvinde, og dermed ER kvinde, lukker man øjnene for, at kvinder ikke er undertrykt på grund af en identitet som kvinde, men på grund af de materielle forhold, der knytter sig til det at være biologisk kvinde.
Hvorfor er den radikale transaktivisme et problem for kvindekampen?
Det er netop her, man udhuler kvinders rettigheder. Er du født som mand, har du et helt andet kropsligt og socialt udgangspunkt i livet. Du har som gennemsnitsmand større og stærkere knogler, flere muskler, større lunger osv, end en gennemsnitskvinde. Gennemgår du først i livet en mandlig socialisering og mødes som mand, vil du også som gennemsnitsmand have højere løn og lettere ved at åbne døre, end en gennemsnitskvinde. Men den radikale transaktivisme forlanger, at du til hver en tid, uanset hvilke fordele du allerede har opnået som medlem af patriarkatet, skal kunne anerkendes som kvinde, og indgå i alle sociale sammenhænge som en kvinde. Du skal kunne tage din stærkere fysik med ind i kvindesport, i kvindefængsler, i stillinger med kønskvotering, i kvindeherberger, toiletter og omklædningsrum, og det uanset om du stadig har en penis eller ej. Og du bliver hyldet for det, som havde du faktisk opnået det på samme vilkår som kvinder møder. På den måde oplever kvinder at blive sekundære efter mænd i deres egne rum og rækker, at gå glip af muligheder og at blive udsat for overgreb.
Har du oplevet at blive chikaneret pga. din kritik af den radikale transaktivisme?
Jeg har oplevet at blive hængt ud på de sociale medier af radikale transaktivister, at få indlæg slettet og at blive lukket ude fra debatter. Jeg har fået beskidte beskeder både åbent i debatter og privat i indbakken, fordi jeg har talt imod transaktivismen – af og til med slet skjulte trusler om vold og overgreb.
Ser du en sammenhæng mellem den radikale transaktivisme og den neoliberale kapitalistiske verdensorden?
Ja, den radikale transaktivisme trives godt med den neoliberale verdensorden. Det er glorificeringen af individet og dets forrang fremfor fællesskabet, som bærer den ekstreme transaktivisme frem. Du lærer, at uanset hvor urimelig du er, har du mere ret end dem, der fremstår som en majoritet – også selvom det er en undertrykt majoritet.
Og der er mange penge at tjene for medicinalindustrien, når så mange skal have rettet deres biologiske kroppe til og være på livslang medicinering, så der er en stærk lobby, der støtter transaktivismen – i modsætning til kvindekampen, som pr definition undergraver mulighederne for at profittere på kvindekønnet.
Hvad er din feministiske vision for fremtiden?
At vi til hver en tid vil kunne gå ind ad en hvilken som helst dør uden at skulle leve dygtigt og dydigt op til vores kønsrolle, uden at skulle vurderes og vejes seksuelt, uden at skulle bekymre os om chikane og overgreb. At vi ikke presses ud i økonomisk ulighed på grund af vores køn, og at vi ikke kan presses på vores køn på grund af økonomisk ulighed. At respekt for kvindekønnet på lige fod med mandekønnet blev dagens orden, at konstant aktiv nedvurdering af os via porno og prostitution blev fortid, noget man så tilbage på med undren. At vi kan leve frit og ligeværdigt og fokusere på at udtrykke os som mennesker, fremfor på at begå os i et system, der dybest set er baseret på vores undertrykkelse.
Seneste kommentarer