Slå koldt vand i blodet

Socialdemokratiets forslag om at homoseksuelle mænd skal have lov til at donere blod har udløst en heftig debat. Kritikken kan koges ned til påstanden om at socialdemokratiets forslag er udslag af et misforstået ønske om at tage hensyn til en minoritets følelser. Misforstået fordi bøsseblod nu altså er farligt for majoriteten og derfor skal holdes ude af dens blodbaner.

Her er det imidlertid en god ide at slå koldt vand i blodet. Bøsseblod er ikke per definition hiv-inficeret, for man bliver altså ikke smittet med hiv af at have en identitet som bøsse/homoseksuel mand. Man(d) har en forhøjet risiko for at få hiv hvis man ikke bruger kondom når man dyrker analsex – og det igen kun hvis denne seksuelle aktivitet sker udenfor et monogamt parforhold.

Med andre ord: Bøsser der altid bruger kondom når de dyrker analsex, bøsser der kun dyrker analsex uden kondom indenfor et monogamt parforhold med en ikke-smittet, bøsser der slet ikke dyrker analsex og bøsser der lever i cølibat har ikke nogen forhøjet risiko for at få hiv og kan derfor sagtens donere blod. Det samme gælder for bøsser, der tidligere har haft en risikoadfærd men som nu er ophørt hermed, og som er testet hiv-negative efter at de har ændret sexvaner.

Reglen om at bøsser på livstid er udelukket fra at donere blod bygger på en antagelse om at bøsser per definition dyrker usikker sex og dermed udgør en blodsmæssig sikkerhedsrisiko. Denne antagelse er stereotypiserende og diskriminerende.

Dermed være ikke sagt, at det er en menneskeret at donere blod. Bøsser, biseksuelle, heteroseksuelle og hvad man nu ellers vil kalde sig, der dyrker usikker sex, skal derfor naturligvis også afstå fra at donere blod. Det diskriminerende ved den nuværende ordning består altså ikke i, at man har ret til at give blod, men i at homoseksuelle mænd, ligesom alle andre borgere, har krav på at myndighederne bedømmer dem på deres reelle adfærd i stedet for at man stempler dem med bestemte antagelser om deres adfærd.