Menu
Kategorier

Skrevet af den 23 dec, 2018 under Lgbt | 0 kommentarer

Kampen om kønnet i en dansk sammenhæng

 

Det er spændende at se at Berlingske har opdaget den kulturkrig der lige fortiden finder sted i den engelsksprogede verden – nemlig krigen mellem radikale transaktivister og intersektionelle feminister samt queeraktivister på de ene side og radikale feminister på den anden side om hvad det vil sige, at være en kvinde. Det er bare en skam, at artiklen i Berlingske Tidende ikke kommer ind på at denne krig såmænd også finder sted her i Danmark.

Faktisk kan man nok tale om at denne krig i dansk sammenhæng definitivt starter den 22.4.2017 hvor Jette-Annemarie Hansen får bragt en kronik i Politiken der tager problematikkerne op. Siden hen har der også f.eks. været et indslag i Radio 24/7 , Søren K. Villemoes artikel ”En Matrice af undertrykkelse” i Weekendavisen fra den 15.6.2018, et interview med undertegnede i LGBT tidsskriftet Out and Abouts oktober udgave og her på det sidste en kronik, ligeledes skrevet af undertegnede, der blev bragt i Information den 30.11.2018.

Konflikten er altså også ankommet i Danmark, og den handler grundlæggende set om det samme: Hvad vil det sige, at være en kvinde? Kan en penis være et kvindeligt kønsorgan? Skal transkvinder med penis have adgang til f.eks. kvindernes omklædningsrum? Er det transfobisk at sætte lighedstegn mellem det at have en kvindes reproduktive organer og det at være en kvinde?  Er lesbiske transfobiske hvis de ikke er interesseret i at date transkvinder etc? Forskellen til den engelsksprogede verden er hovedsageligt, at de danske medier har givet diverse transaktivister meget stor publicity mens man kun i en lille grad har interesseret sig for en strid, der i høj grad finder sted på Facebook og er blandt feminister og internt i LGBT-miljøet. Det er jo meget sigende, at ingen journalist har interesseret sig for at en af Amnesty International og DR stærkt promoveret transaktivist fik chikaneret en sort kvindeaktivist væk fra et arrangement, der skulle fremme en lov om informeret samtykke, blot fordi denne transaktivist efter sigende ikke kunne tåle at høre den sorte kvinde fremføre et digt der er en hyldest til faktum, at vi alle er født af en person der har en kusse…

Læs mere

Skrevet af den 12 dec, 2018 under Lgbt | 0 kommentarer

Er det transfobisk selv at ville definere sin egen seksualitet?

 

Ehm Hjorth Miltersen (EHM) reagerer i et debatindlæg i Information fra den 12.12.2018 på min kronik i samme avis fra den 30.11.2018.

EHM lægger ud med at sætte spørgsmålstegn ved min påstand om at lesbiske udskammes når de ikke vil have sex med personer født med en penis også når disse definerer sig som kvinder. En sådan udskamning er EHM nemlig ikke selv støt på. Men måske EHM i så tilfælde skulle kigge forbi Informations Facebookside og se på debattråden under min kronik og få syn for sagen.

EHM mener, at jeg er transfobisk fordi jeg ”fejlkønner” unge transmænd og kalder dem for kvinder. Men EHM beskriver selv hvordan lesbiske kan finde ud af at de er transmænd eller nonbinære og hvordan der er transkønnede, der finder ud af at de er kønsrolleafvigende lesbiske. Der er med andre ord tale om en gråzone mellem forskellige måder at definere grundlæggende set samme oplevelse af at være født med en kvindes krop men ikke kunne genkende sig selv i rollen som ”normal” heteroseksuel og ”feminin” kvinde. Hvis det er transfobisk, at betegne unge lesbiske, der omdefinerer sig selv som transkønnede, som ”kvinder”, så er det vel også homofobisk, at omtale unge transkønnede, som omdefinerer sig selv til lesbiske kønsrolleafvigende kvinder, som ”transkønnede”? Eller måske man bare skulle lade være med at råbe ”fobi!” hver gang nogen fortolker virkeligheden anderledes end man selv gør?

EHM mener at havde gennemskuet mig – jeg skriver om seksuel udskamning af lesbiske kvinder men mit egentlige mål skulle være et transfobisk angreb på transkvinder. EHM har øjensynligt ikke forstået, at man ikke kan definere hvad det vil sige, at være lesbisk, hvis man ikke også kan definere hvad det vil sige, at være en kvinde. Jeg definerer mig som lesbisk fordi jeg er en biologisk kvinde der er til andre biologiske kvinder. Det er sådan jeg forstår min seksualitet. Andre har selvsagt lov til at definere ”lesbisk” på anden vis. Men hverken EHM eller andre har lov til at pådutte mig en forståelse af mit køn og min seksualitet som jeg ikke kan genkende mig selv i.

Og ja, transkvinder er ikke biologiske kvinder selvom EHM påstår det modsatte. Mennesker er pattedyr, og alle pattedyr er delt op i hanner og hunner (og så enkelte individer som ikke kan placeres entydigt i en af disse to kategorier). Hunpattedyr er født med en vagina og ikke med en penis. Det er også derfor, at du skal være født med en penis, for kunne være en transkvinde. Dette hører med til at være en transkvinde og ændrer sig ikke ved hvad man så siden hen stiller op med denne penis.

Sidst taler EHM om ciskønnede kønsnonkonforme personer. Måske det skyldes, at EHM ikke ved hvad ”ciskønnet” betyder? I hvert fald ser det ud til at EHM trækker på det binære modsætningspar ”transkønnet” og ”ciskønnet” og ikke har fattet, at der altså findes mennesker, der som undertegnede ikke kan genkende sig selv i en af disse to kategorier og derfor venligt men bestemt vil have sig frabedt at få dem påduttet i det store LGBT+++ fællesskabs hellige navn.

 

 

Læs mere

Skrevet af den 7 dec, 2018 under Lgbt | 0 kommentarer

Til forsvar for lesbiske som mig

 

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der rundt omkring på Facebook spredes diverse rygter om hvad mine motiver skulle være for mit forsvar for den lesbiske identitet, sådan som jeg forstår den, ikke mindst i anledning af min kronik i Information fra den 30.11.2018.

For mig at se er lesbisk identitet (igen sådan som jeg forstår den) under angreb på tre planer i LGBT-miljøet og i det intersektionelle feministiske miljø.

For det første er der den her helt groteske påstand om at man som lesbisk skulle være transfobisk hvis man ikke er til personer født med en penis uanset deres kønsidentitet. Da jeg først stødte på denne uhyrlige påstand var det i artikler på nettet, der handlede om ting der skete i den engelsksprogede verden. Ok, tænkte jeg, det må være et fænomen knyttet til udlandet og ikke rigtigt noget man kunne tænke sig her i Danmark. Så blev jeg præsenteret for screenshots af debatter på danske feministiske Facebook sider hvor lesbiske blev udsat for samme anklager som dem jeg havde set dokumenteret fra udlandet. Da begyndte jeg at blive bekymret. Og pludselig befandt jeg mig så i en Facebook debat med nogle intersektionelle mænd, der kom med transfobi-påstanden. Da jeg påpegede det problematiske i at mænd vil fortælle lesbiske kvinder hvordan deres seksuelle orientering skal fungere, og at jeg oplevede deres kommentarer som grænseoverskridende, forsatte de ufortrødent og ville åbne en generel debat om lesbiskes manglende interesse i peniser. Det var faktisk meget ”triggering” for mig, og jeg måtte trække mig fra den debat for at beskytte mig selv. Jeg var imidlertid i sagens natur meget oprørt og skrev derfor om mine oplevelser på min egen Facebook væg. Nok fordi jeg stadigvæk var oprevet fik jeg skrevet noget om de her grænseoverskridende transaktivister. En af mine Facebookvenner, der er transkvinde, skrev så som kommentar, at hun blev ked af at jeg skrev ”transaktivister”, for det var hun selv, og hun kæmpede altså bare for at transkønnede skulle have ordentlige livsvilkår og hun støttede slet ikke de ting som jeg beskrev. Det var en korrektur jeg er hende taknemmelig for, for selvfølgelig handler det her ikke om alle transaktivister, og da slet ikke om transkønnede generelt. De her groteske anklager om transfobi rettet mod lesbiske som mig udgår fra radikale transaktivister hvoraf en hel del slet ikke selv er transkønnede.

For det andet er gendernonconforming/kønsrolleafvigende lesbiske som mig under angreb fordi vores kønsforståelse usynliggøres i LGBT-miljøet hvor det er blevet normen, at forstå køn ud fra en binær opdeling af menneskeheden i ciskønnede og transkønnede. Min kone f.eks. får det fysisk dårligt af at skulle gå i kvindetøj, som barn brugte hun i en periode et drengenavn om sig selv, og da hun kom i puberteten og udviklede bryster blev hun meget ked af at hun ikke længere måtte gå i bar overkrop ligesom drengene. Jeg kan forstå, at der går rygter om at hun skulle have forsøgt at transionere. Jeg ved ikke hvor det rygte kommer fra – men det er en løgn. Hvad der er rigtigt er, at hun der typisk læses som mand af folk der ikke kender hende, har det helt fint med at blive ”fejlkønnet” og faktisk synes, at det er ret fedt. Jeg selv begyndte at klæde mig bevidst feminint da jeg sprang ud overfor mig selv – i en form for frygt for at være en af de her ”maskuline lesbiske” som jeg havde hørt så meget negativt om. Det var ikke en god ide, da jeg fik et dårligt forhold til min krop af at klæde mig feminint. Da jeg endelig gav mig selv lov til at gå med herretøj var det som en åbenbaring. Tænk, at jeg kunne have tøj på som jeg syntes klædte mig og fik mig til at føle mig stærk og stolt! Det havde jeg aldrig troet muligt.

Hverken jeg eller min kone er cis-kønnede, vi identificerer os ikke med de kønsroller og kønsrolleforventninger som vi fik tildelt ved fødslen. Vi er imidlertid heller ikke transkønnede, da vi står ved den krop som vi er født med og er overbeviste om at vi som biologiske kvinder har fået en anden socialisering og er blevet mødt på en anden måde end hvis vi havde været biologiske mænd. Vi er gendernonconforming/kønsrolleafvigende/”maskuline” lesbiske/butcher – kært barn har mange navne. Vi er kønsrolleafvigere – vi er lesbiske – for os går dette hånd i hånd. Det gør det langt fra for alle lesbiske. Men for nogle af os gør det altså, og vi er godt trætte af at blive usynliggjort eller fejltolket i LGBT-miljøet.

For det tredje er jeg og lesbiske som mig meget bekymret over at biologiske kvinders anatomi og de erfaringer vi har, der er knyttet til denne anatomi, nu skal tabubelægges i de intersektionelle feministiske miljøer. Feministerne i 1970’erne kæmpede for at kvinder ikke skulle skamme sig over at have menstruation, over at være synligt gravide, over at amme offentligt, og over at have en kusse. Italesættelsen af vores anatomi var og er empowering for biologiske kvinder. At denne tale nu skal ophøre fordi enkelte transkønnede og ikke mindst deres ikke-transkønnede allierede mener, at det skulle være stødende for transkønnede at f.eks. ”menstruation” eller ”kusse” nævnes i samme sætning som ”kvinde” er og forbliver dybt godnat. Biologiske kvinder har lov til at tale om deres kropslighed med stolthed – det er faktisk et vigtigt våben i kampen mod kvindeundertrykkelsen at vi tør gøre det.

Læs mere

Skrevet af den 4 dec, 2018 under Lgbt | 0 kommentarer

Den kvindeforagtende LGBT Danmark formand

 

Som jeg efterhånden har skrevet om nogle gange, så bragte LGBT-magasinet Out&About et længere interview med mig i deres november udgave. Dette interview udløste en sand shitstorm. Diverse radikale transaktivister og deres støtter fra det intersektionelle miljø gik apeshit bananas over at magasinet havde givet spalteplads til ”sådan en som mig”. Man skulle tro, at jeg havde krævet dødsstraf for transkønnede eller i det mindste omtalt transkvinder som mænd for at udløse sådan et raseri. Og måske troede nogle da også, at jeg havde gjort det, al den stund at en del i disse miljøer synes at sætte en ære i IKKE at læse hvad jeg skriver samtidigt med at de har stærke meninger om mine tekster. Hvad jeg sagde var faktisk noget mere fredeligt, så som at for mig er en kvinde en biologisk kvinde – og en lesbisk en biologisk kvinde der er til andre biologiske kvinder – men at folk selvsagt har lov til at identificere sig som det de vil. Men køn og seksualitet er øjensynligt ikke noget man i LGBT-sammenhænge længere har lov til at definere sådan så de giver mening ud fra ens egen levede livserfaring. Næ, enten følger du det queere dogme om at køn er en ikke nærmere definerbar identitet eller følelse – eller simpelthen blot en selverklæring – eller også er du transfobisk og skal dyppes i tjære, rulles i fjer og sættes i brand – i hvert fald sådan rent retorisk.

Out&Abouts redaktør fortrød vist sit modige ønske om at give mig spalteplads, og synes nu at være i færd med at gøre hvad han kan for at begrænse skaden. Han har jo også en forretning der skal drives. I hvert fald promoverer magasinet nu med stor iver et indlæg fra LGBT Danmarks formand Peder Holk Svendsen som er tænkt som et modsvar til interviewet med mig. Og hvad skal jeg sige, Farmand er vred, meget vred, om end han forsøger at pakke sin vrede ind i en gang politiker bullshit tomgangssnak hvor han med stor træfsikkerhed formår at undgå at forholde sig til hvad jeg faktisk sagde i interviewet. Det er så hvad det nu er, men han forfalder også til en direkte løgnagtig påstand. At jeg nemlig skulle have sagt i interviewet eller skrevet noget andet sted at LGBT-Danmark billiger overgreb og voldtægt af lesbiske er en grotesk fordrejning af hvad jeg faktisk siger, når jeg påpeger det problematiske i at udskamme lesbiske, der ikke er til sex med transkvinder. Jeg har lidt svært ved at tro, at Peder Holk Svendsen ikke skulle kunne se forskellen på fysiske overgreb og så moralsk fordømmelse af dem hvis seksualitet afviger fra den nye queere norm. Men det er selvsagt nemmere at fordreje sin modparts udsagn ud i det absurde frem for at skulle forholde sig til det problem, som jeg fremfører. Så al hans i egne øjne retfærdige harme over mine ”fake news” er lige præcis fake. Men at han er rasende over at der findes lesbiske som ødelægger den gode stemning til LGBT+++ familiefesten ved at påpege, at de bliver mobbet, virker oprigtigt nok. Han er bare ikke vred over at det sker, han er vred over at man taler om det.

Generelt kan jeg som sagt ikke se at Peder Holk Svendsen i det hele taget forholder sig til hvad jeg sagde i interviewet altså bort set fra, at han skriver noget om, at det skulle have handlet om retten til at definere en kvinde, og at dette skulle være noget problematisk da ”vi” (hvem det så end er) i årtier har kæmpet mod at få trukket en majoritets normer ned over vores hoveder. Men hvad jeg talte om i interviewet var som sagt min ret til at definere hvad en kvinde er for mig. Jeg talte om min ret til at definere mit eget køn og min egen seksualitet. Er der noget, der er hyklerisk, så er det da at ævle op om kampen mod samfundets undertrykkende normer når man samtidigt hermed lige præcist de facto bakker op om den undertrykkelse af lesbiske der består i at pådutte os en norm om at man er transfobisk hvis man ikke ønsker sex med personer født med en penis uanset deres kønsidentitet.

LGBT-formandens foragt for kvinder, der selv vil bestemme hvordan de forstår deres køn og som ikke vil acceptere, at deres seksuelle orientering udskammes fordi den ikke inkluderer personer født med en penis, er hverken mere eller mindre end foragt for kvinder. Det er ikke nyt, at mænd vil fortælle os kvinder hvad vi må sige om vores køn, krop og seksualitet. Det nye er at de tror, at de er mangfoldighedsfavnende, progressive og tolerante når de gør det i den radikale transaktivismes navn.

Os for hvem det at være kvinde handler om ens kropslige udgangspunkt og ikke om en udefinerbar påstået mental kvindelighed er de nye normbrydere i LGBT-miljøet. Og guess what – vi har ikke tænkt os at holde kæft. Nogle af vores norske lesbiske medsøstre, der også er dybt involveret i denne her kamp, har lavet denne hyldest til ja, tænk jer, kvinder med vagina!

Nyd den : )

 

 

 

Læs mere