Menu
Kategorier

Skrevet af den 3 mar, 2010 under Ikke kategoriseret | 22 kommentarer

Kathrine Winkel Holm og homoægteskabet

Kathrine Winkel Holms kamp mod et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par er både udtryk for dårlig teologi og for homofobi.

Cand. Theol. Kathrine Winkel Holm langer i Berlingske Tidende fra den 2.3.2010  kraftigt ud mod dem, der mener, at homoseksuelle både kan og bør få lov til at blive viet i Folkekirken. Hendes vrede er især rettet mod teologen og præsten Kathrine Lilleør, der i en tv-debat havde vovet at modsige Kathrine Winkel Holms far, Søren Krarup, der som bekendt er en ivrig modstander af et vielsesritual for homoseksuelle.  Generelt mener Kathrine Winkel Holm, at teologer som Kathrine Lilleør, der kæmper for kirkelige vielser for homoseksuelle, ikke har forstand på teologi, gør sig til slaver af tidsånden og fører kristne bag lyset.

Kathrine Winkel Holm fremhæver at tilhængerne af et vielsesritual for homoseksuelle par ikke har kunnet fremføre ” et eneste lille ord af Herrens egen mund, der duer”.  Og hun undrer sig over at den kristne kirke i 2000 år ikke har haft homovielser hvis en mangel på et sådant ritual virkelig skulle være ukristelig.

Grunden til at kirken vier heteroseksuelle, og kun dem, er ifølge Kathrine Winkel Holm bl.a. de ord der læses op ved de kirkelige vielser: ”»Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde..« (Matthæus 19,5). Jesus peger her selv tilbage til skabelsen, til den forståelse, at forholdet mellem de to køn i sig selv er en velsignelse, fordi det er familiestiftende og derfor forudsætningen for, at samfundet kan bestå og verden have en fremtid.”

Og Kathrine Winkel Holm sætter sin modstand mod et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle på spidsen når hun udbasunerer: ” Den dag Kathrine Lilleør får grønt lys til at udnævne homoseksuelle for rette ægtefolk for Gud og mennesker, er der én ting, man skal huske: Hun fører alle, inklusive de homoseksuelle, bag lyset. Ingen kan nemlig koste rundt med Vorherre og bestemme, at han pludselig skal opfatte homo-forhold som ægteskaber.”

Problemet er nu nok at det er Kathrine Winkel Holms teologi, der er svag, og ikke passer til den folkekirkelige virkelighed hun selv er en del af. F.eks. må man jo undrende spørge sig om ”hvilket lille ord af Herrens mund” som Kathrine Winkel Holm kan fremføre til forsvar for folkekirkens brug af kvindelige præster? Og hvis folkekirken ikke kan vie homoseksuelle par, fordi kirken i 2000 år ikke har kendt et sådant ritual, hvordan kan den så have kvindelige præster al den stund, at kvindelige præster først blev legaliseret i 1950’erne? Men måske hun ikke føler sig så bundet af en traditionel bibelforståelse når det gælder hendes egne drømme om en fremtid som folkekirkepræst?

Mht. henvisningen til Matt. 19,5 så har dette skriftssted en væsentlig hage, hvis det skal bruges mod kirkelige vielser af homoseksuelle par. Jesus udgyder sig nemlig ikke om familiestiftelsens velsignelser.  Hvordan skulle han også kunne det nu når han også siger, at man skal være villig til at opgive sin familie for hans skyld? (Luk. 14,26)Ej heller siger Jesus de ord, som Kathrine Winkel Holm hentyder til, for at sikre samfundets beståen og verdens fremtid al den stund, at han fremhæver, at verden snart vil gå under. (Mark. 9,1)Under alle omstændigheder er det jo, i henhold til den kristne teologi, Gud og ikke mennesket der skal sikre verden en fremtid. Nej, Matt. 19,5 er taget ud fra en samtale hvor Jesus forbyder skilsmisse. Jesu henvisning til skabelsen er hans begrundelse for hvorfor Moseloven, der tillader manden at skille sig af med sin kone, hvis han er blevet træt af hende, ikke gælder. Og nu når Kathrine Winkel Holm er så optaget af ”ord fra Herrens egen mund”, så må disse ord, som man finder i Matt. 19,8, jo runge i hendes ører: ” Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud”.

Det er jo en kendt sag at fraskilte i dag problemløst kan blive gift igen i folkekirken, og det uanset årsagen til deres skilsmisse. Mener Kathrine Winkel Holm mon så at folkekirken fører de fraskilte og deres nye partnere bag lyset? Mener hun måske sågar at folkekirken med denne praksis koster rundt med Vor Herre nu når den bestemmer, at det” han har forbudt” nu skal være tilladt? Ikke mig bekendt. Kathrine Winkel Holm benytter sig ikke af en bibelfundamentalistisk logik når talen kommer ind på fraskilte, der vil gifte sig igen. Det er kun når det gælder om at bekæmpe kirkelige vielser af homoseksuelle par, at hun tyer til den.

Og det viser at Kathrine Winkel Holm ikke blot er en dårlig teolog men også en homofob. Som far, så datter.

Læs mere

Skrevet af den 26 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Politikens beklagelse

I Matthæusevangeliet kan man læse følgende: “Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. ” (Matt. 5,23-24)

Evangelieteksten lægger vægt på at man, hvis man har en konflikt med et af sine medmennesker, skal forsone sig med denne før at man kan tilbede Gud, en tanke der i øvrigt også er central i jødedommen.

Set i det lys kan man jo sådan set godt sige at Politikens undskyldning for at have krænket muslimer ved at trykke Kurt Westergaards berømte karikaturtegning af Profeten Muhammed er helt i den jødisk-kristne ånd.

Blot er det naturligvis mærkeligt at en avis der jo ellers har været kendt som ateisternes og fritænkernes højborg lige pludselig finder tilbage til de jødisk-kristne rødder som man hidtil har bekæmpet med så stor iver. Det bliver spændende at se om man fremover på samme vis vil give undskyldninger til f.eks. katolikker eller medlemmer af Indre Mission der måtte mene at deres religiøse følelser er blevet krænket af artikler eller billeder trykt af Politiken.

I øvrigt hører det med til den sande anger at man fatter det faste forsæt fremover ikke at gøre det man nu angrer. Hvis Politiken derfor mener sin undskyldning alvorligt må man fremover radikalt gennemtænke den måde som man skriver om verdens religioner hhv. hvordan man fremstiller dem på billedfronten. Og hvis man ikke vil diskriminere må dette naturligvis gælde for alle religioner, fra Jehovas Vidner over den katolske kirke og Scientologi til islam i alle dens mange afskygninger. Eller med andre ord: fremover vil Politiken komme til at være mere respektfuld overfor verdens diverse religioner end selv Kristeligt Dagblad er det i dag. Vi står i sandhed overfor nye tider på Politiken – med mindre naturligvis dette her er et billigt mediestunt der skal iscenesætte Politiken som den mest politisk korrekte avis af alle i dette land.

Læs mere

Skrevet af den 20 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Imambesættelse

Den danske islamdebat er besat af imamer – hverken mere eller mindre. På den ene side har vi dem, der elsker at råbe op om hvor stort et integrationsproblem imamerne og deres ”middelalderlige” holdninger er. Her hævdes det, at de problemer der er med kriminelle unge, som driver deres uvæsen i  f.eks. Tingbjerg, skydes imamernes forkyndelse. På den anden side har vi dem, der mener, at man via en dialog med imamerne kan få styr på de integrationsproblemer som medierne er så optagede af. For nyligt har vi jo f.eks. set at en radikalislamisk sheik fra USA for offentlige midler er blevet hentet til landet for at han kan belære Nørrebros unge med muslimsk baggrund om at de skal holde sig fra bandekriminalitet.

Begge lejre tager udgangspunkt i en antagelse om at muslimerne er styret af deres religion i en hel anden grad end landets kristne befolkning er det. Mig bekendt er der f.eks. ingen, der mener, at de problemer med vold i Jomfru Ane Gade, som Ålborg må kæmpe med, skyldes de indremissionske prædikanter i byen. Ej heller har nogen fået den ide at indkalde en fundamentalistisk og homofobisk kristen prædikant fra USA for at han kan fortælle Københavns unge med kristen baggrund at de skal holde sig fra rokkerkriminalitet.

Denne grundantagelse er imidlertid forkert – og den er i særdeleshed forkert mht. antagelsen om at imamerne har en bred kontaktflade til landets muslimske befolkning. F.eks. viser religionsforskeren Lene Kühles undersøgelse af det danske moskemiljø, at kun ca. 10 procent af landets muslimer kommer hver uge i moskeerne. Med andre ord, der er intet hold i antagelsen om at imamerne har nogen væsentlig indflydelse på landets muslimer – endnu da, må man hellere sige. For jo mere medierne og politikerne hyler op om imamerne hhv. hvor oftere de interviewer dem, ønsker at gøre dem ansvarlige for integrationen mfl., ja desto mere vil deres indflydelse vokse. Angreb på imamerne og inddragelsen af imamerne har nemlig grundlæggende set samme sluteffekt nemlig den, at vi fortæller landets muslimer, at vi går ud fra at imamerne er deres repræsentanter. Hermed giver vi imamerne en indflydelse de hidtil slet ikke har haft.

For mig at se er det et stort problem for integrationen af indvandrere og flygtninge med muslimsk baggrund at det så ofte antages, at de er styret af religion, f.eks. at den kriminalitet som nogle af dem begår skyldes deres religion.

På samme måde er det imidlertid også et problem, at det antages, at integrationsproblemer kan løses ved at muslimerne bliver mere muslimske, sådan som arrangørerne bag mødet med den radikalislamiske sheik Khalid Yasin synes at antage.

Dette evindelige fokus på en bestemt befolkningsgruppes religion fastholder imidlertid kun forestillingen om at borgere med en muslimsk baggrund er essentielt forskellige fra dem med en kristen baggrund. Fordomme, ængstelser og forudindtagede holdninger bliver gjort til fakta – og dermed vanskeliggøres integrationen. Ikke blot fordi en sådan debat skaber frygt og aggression blandt majoritetsbefolkningen mod den minoritetsgruppe der har muslimsk baggrund – men også fordi den fortæller landets muslimer at de forventes at være hyperreligiøse, en antagelse som konservative muslimer forsøger at udnytte. 

Hvis vi vil have en bedre integration må islamdebatten derfor opgive sin imambesættelse og i stedet rette fokus mod det store flertal af landets muslimer, der ikke er specielt religiøse og som i øvrigt er velfungerende og værdiskabende samfundsborgere.

Læs mere

Skrevet af den 17 feb, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Nej til homoborgerlig accept af ulighed

Karsten Skowbo-Jensens indlæg i Kristeligt Dagblad fra den 17.2.2010 er et klassisk (og sørgeligt) eksempel på konservative bøssers hang til at spænde ben for homokampen.  

Karsten Skawbo-Jensen, konservativ folketingskandidat og homoseksuel, fik den 17.2.2010 bragt et læserbrev i Kristeligt Dagblad med overskriften ”Nej til lighedsfundamentalisme. Homoseksuel vielse skal ikke presses igennem.”

Som overskriften jo så rammede formulerer det er Karsten Skawbo-Jensens indlæg et langt forsvar for hans partis afvisning af at ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle på ægteskabsområdet.

Mht. kirkelige vielser af homoseksuelle, ja så afviser han dem med henvisning til at han elsker folkekirken og derfor ikke kan støtte forslaget om at give trossamfundene lov til at vie homoseksuelle, fordi kirkelige vielser af homoseksuelle vil give ”splid og splittelse” indenfor folkekirken. I stedet går han ind for ”at der først stille og roligt skal vokse et ønske frem fra det store flertal i folkekirken, før et forbud mod homoseksuelle vielser kan fjernes, altså hellere evolution end revolution”. Hvor stort dette store flertal skal være – og hvordan det skal kunne konstateres hhv. formuleres skriver han, klogelig nok, ikke noget om.

Under alle omstændigheder har Karsten Skawbo-Jensen ikke noget til overs for lighedskamp indenfor religionerne verden, for som han skriver: ”Men i religionens og troens verden kan man altså ikke kræve demokrati, ligestilling og omskrivning af gamle skrifter, som troende opfatter som hellige. Man kan diskutere fortolkningen, man kan udøve religionskritik, man kan forklare tingene ud fra en historisk kontekst, men selve ordene står nu engang på papiret. Dét er de faktiske forhold i jernindustrien”.

Og ”de faktiske forhold i jernindustrien” er mht. spørgsmålet om kristendom og homoseksualitet, hvis man altså skal tro Karsten Skawbo-Jensen, ”at såvel Det Gamle Testamente som for eksempel Paulus forholder sig negativt til homoseksualitet”.

Generelt bryder Karsten Skawbo-Jensen sig ikke så meget om kampen for ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Som han skriver så smukt: ”Hvorfor er nogle aktivister forhippede på, at ægteskabet også skal være for homoseksuelle, når nu så mange ønsker at fastholde, at ægteskabet er en særlig årtusindgammel institution for en kvinde og en mand? Hvorfor skulle et partnerskab mellem to mennesker af samme køn være mindre fint end et ægteskab? Kan ægteskab og partnerskab ikke fungere side om side, og hvorfor må der ikke være nogle små forskelle?”

Nej, vi skal, i henhold til Karsten Skawbo-Jensen, koncentrere os om det som virkeligt tæller, så som hadforbrydelser, mobning på arbejdspladsen og det iranske styre, ”der hænger unge homoseksuelle i kraner”.

Et overordnet træk ved Karsten Skawbo-Jensens indlæg er at han løbende foretager prioriteringer, der altid falder ud til homofobernes fordel. Af hensyn til de kristne fundamentalister indenfor folkekirken, der vil lave ballade hvis folkekirken tillader vielser af homoseksuelle, skal staten afstå fra at give landets trossamfund adgang til at vie homoseksuelle, hvis de ønsker det. Af hensyn til dem, der ikke vil anerkende, at heteroseksuelle og homoseksuelle parforhold er ligeværdige, skal homoseksuelle acceptere, at deres parforhold af staten diskrimineres i forhold til de heteroseksuelles. Og sidst men ikke mindst så skal kampen mod hadforbrydelser og det iranske diktaturs overgreb mod homoseksuelle prioriteres over kampen for ligestilling på ægteskabsområdet.

Hvad Karsten Skawbo-Jensen kræver, er intet mindre end at homoseksuelle skal acceptere deres mindreværd i forhold til heteroseksuelle! Gør det så meget, at vi ikke er fuldt ligestillede med de heteroseksuelle? Skulle vi ikke være tilfredse med det vi har, nu når skriften og traditionen fordømmer os og nu når man bliver hængt i Iran, hvis man er bøsse?

Svaret er ja. Det gør noget, det gør rigtigt meget!

Kendetegnende for kampen for accept af homoseksuelle er, at der altid har været nogle konservative bøsser (og noget sjældnere lesbiske) som har ment, at vi homoseksuelle skal være tilfredse med det vi har og ikke kæmpe for mere. Sådanne røster blev dem, der kæmpede for afkriminaliseringen af sex mellem mænd mødt med, det måtte dem, der kæmpede for det registrerede partnerskab høre på – og det slynges i hovedet på os der i dag kæmper for fuld ligestilling.

Eller sagt med andre ord, hvis homoaktivisterne havde lyttet til bøsser som Karsten Skawbo-Jensen, ja så var sex mellem mænd forsat en forbrydelse, homoseksualitet en sygdom og det registrerede partnerskab en tåbelig venstreorienteret utopi. Forandringer kommer ikke af sig selv – men kun ved at man kæmper for at det bestående skal ændres til noget bedre. Man kan ikke bekæmpe undertrykkelse og ulighed hvis man grundlæggende set accepterer dem som en præmis som vi homoseksuelle skal acceptere, så enkelt er det.

Mht. religionen er det altså godt nok trist, at Karsten Skawbo-Jensen udtaler sig som homo og kristen uden at have sat sig ind i den teologiske problematik. For at gøre en lang historie kort: Bibelen fordømmer ikke homoseksualitet da dette begreb ikke fandtes på den tid, da de bibelske tekster blev forfattet. Mht. sex mellem to af samme køn så forholder det sig sådan, at man intet sted i Bibelen kan finde et forbud mod sex mellem kvinder. Og også de tekster hos Paulus, der bruges mod seksuelle relationer mellem mænd, er langt fra så entydige som Karsten Skawbo-Jensen vil gøre dem til. ”De faktiske forhold i jernindustrien” er, at de ”bibelske argumenter” mod homoseksuelle parforhold er papirtynde!

Hatecrimes, mobning og diskrimination af homoseksuelle har deres rødder i kulturelt og religiøst betingede fordomme mod homoseksuelle. Kampen for kirkelig accept af homoseksuelle parforhold og kampen for det kønsneutrale ægteskab er derfor ikke en luksuskamp – men et vigtigt led i kampen mod de mentale og sociale strukturer der skaber homofobi og hatecrimes. Man kan ikke kæmpe mod det sidste uden at kæmpe for det første.

Og mht. Iran, ja så venter jeg spændt på et forslag fra Karsten Skawbo-Jensens side af om hvad vi kan gøre for Irans unge homoseksuelle. Hvis han virkelig er bekymret for deres liv, så skulle han da tage sig sammen og starte en kamp internt i sit parti for at homoseksuelle fra Iran skal garanteres asyl i Danmark, så de slipper for at blive hængt.

Læs mere