Menu
Kategorier

Skrevet af den 29 mar, 2012 under Ikke kategoriseret | 16 kommentarer

Har modstanderne af homoægteskabet ikke noget negativt syn på homoseksuelle?

Et indlæg her på Eftertanke.dk rammer på mange måder plet i forhold til debatten om vielser af homoseksuelle par. Det er skrevet af adventist præsten Lars Dorland, der forsøger at argumentere mod homoægteskabet vha. en længere lovprisning af det heteroseksuelle ægteskab, forstået på den rette “bibelske” måde. Indlægget afrundes med følgende påstand: ”Jeg er ikke imod homoseksuelle vielser, fordi jeg har noget negativt syn på homoseksuelle, men fordi jeg har et positivt syn på ægteskabet”. Men i et lidt over et halvt år ældre indlæg, hvor Lars Dorland også argumenterer mod homoægteskabet, skriver han bl.a., at han ikke lægger skjul på, at han opfatter homoseksuel adfærd som moralsk forkert, at mennesker ikke bør være homoseksuelle og at homoseksuel sex altid vil være forkert.

Jeg er temmelig sikker på, at hr. og fru Danmark, adspurgt til hvad der ligger i påstanden om at man ikke har noget negativ syn på homoseksuelle, vil svare noget i retning af at man mener, at det er helt ok at leve som homoseksuel og at udsagn som Lars Dorlands er udtryk for et negativ syn på homoseksuelle. Udsagn som hans er ganske enkelt ikke udtryk for et positivt syn på homoseksuelle. De er i stedet klart og oplagt negative.

Men hvad kan så være grunden til at Lars Dorland nu pludselig vil sælge sin modstand mod homoægteskabet med påstanden om at den ikke er udtryk for et negativ syn på homoseksuelle? Ja, han kan være inspireret af den lutherske frikirke præst Magnus Sørensen, som i de senere måneder har forfattet en række indlæg mod det kønsneutrale ægteskab, hvor han har forsøgt sig med en ikke-religiøs argumentation. Og denne indfaldsvinkel synes at have fået en positiv bevågenhed blandt homoægteskabsmodstanderne. Hvad ingen af disse imidlertid har forholdt sig til er, at Magnus Sørensen i et indlæg i efteråret 2011, der kan være tænkt som en introduktion til hans kampagne mod det kønsneutrale ægteskab, forklarer sin strategi. Han skriver her bl.a.: ”Problemet er nok også her som i fosterdrabsspørgsmålet, at kirkens folk frem for at gå ind i en debat om den naturlige lov har været med til at marginalisere sig selv ved at gøre det til et religiøst spørgsmål. Men både spørgsmålet om kønsneutrale “ægteskaber” og spørgsmålet om fosterdrab er spørgsmål, hvor modstanden ikke behøver begrundes med Biblen, men alene kan begrundes ud fra den naturlige åbenbaring, som den naturlige lov er. Desværre er det nok for sent. Når Danmark har indført kønsneutrale ægteskaber og samtidig lader læger slå de mest hjælpeløse og beskyttelseskrævende børn ihjel, er den naturlige lov for alvor trådt under fode. Gud straffede Sodoma og Gomorra med timelige straffe for deres unaturlige seksualliv. Gud straffede også kanaanæerne for deres børneofringer. Man må frygte, at Gud også vil tugte Danmark, som i den grad gør oprør mod Guds naturlige lov. Det er kun et spørgsmål om tid. Og man må håbe, at det fører til omvendelse.

Målet er altså at nå ud til bredere kredse end de højrekristne. For at opnå dette, er det strategisk klogt ,at skjule den religiøst betingede afstandstagen til homoseksuelle bag en påtaget ikke-religiøs facade. At motiverne imidlertid er er en overordentligt negativ indstilling til homoseksuelle, der beror på religiøse forestillinger, afsløres ved Magnus Sørensens påstand om at Danmark vil blive ramt af Guds straf i form af naturkatastrofer eller noget lignende, hvis homoægteskabet indføres (og abort ikke snart bliver genkriminaliseret).

Behovet for at dække over de reale motiver til ens modstand mod homoægteskabet er jo også oplagt. Det store flertal af den danske befolkning har nemlig en negativ indstilling til dem, der har en negativ indstilling til homoseksuelle. At denne er religiøst betinget gælder ikke som en undskyldning, snarere tvært imod. Vil man altså gøre sig håb om succes, og vil man undgå, at marginalisere sig selv lige så meget, som man selv vil marginalisere homoseksuelle, gør man klogt i at skjule de virkelige motiver til ens modstand mod homoægteskabet.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg har meget svært ved at se hvordan en afvisning af homoægteskabet kan forenes med et positivt syn på homoseksuelle. Det er jo værd at bemærke, at dem der nu er fremme i skoene mht. at sige nej til homoægteskabet typisk også var markante modstandere af et velsignelsesritual for homoseksuelle par dengang det var det, som debatten handlede om. Nu anser jeg påstanden om at vielser af homoseksuelle par gør det forskellige ens, for slet ikke at tale om udsagn som at der er tale om et angreb på sproget, ja på selveste virkeligheden, der er led i et totalitært projekt eller at homoægteskabet er et angreb på børns rettigheder, som åbenlyst forkerte. Men at et autoriseret folkekirkeligt velsignelsesritual for homoseksuelle par skulle være noget sådant må da være åbenlyst forkert for de allerfleste, også for dem, der måske står tøvende i denne her sag. Alligevel var den typiske modstander af homoægteskabet altså også modstander af et autoriseret folkekirkeligt velsignelsesritual for homoseksuelle, i hvert fald indtil det som var ”værre”, nemlig homoægteskabet, dukkede op på banen. Lige meget om man så dengang som nu, siger nej til homoseksuelle par fordi man mener, at homoseksuelt samliv er en synd, eller om man begrunder det med alt det smukke som det heteroseksuelle ægteskab er, og det homoseksuelle parforhold, det er jo den implicitte eller eksplicitte påstand, ikke kan være, så er der tale om et negativt syn på homoseksuelle. Forskellen er udelukkende graden af negativitet.

Skulle modstanderne af homoægteskabet være troværdige, når de påstår, at deres modstand mod homoægteskabet ikke bunder i et negativt syn på homoseksuelle, skulle de begynde at udtrykke sig klart og entydigt positivt om homoseksuelle parforhold, ikke bare i forhold til den enkelte homoseksuelle men også i teologisk og samfundsmæssig forstand. Så skulle de med andre ord påpege de mange gode ting ved homoseksuelles parforhold og påvise, hvordan disse gode ting forsvinder eller bliver truet hvis homoseksuelle får lov til at gifte sig. Samtidigt med at de skulle tage afstand fra alle de negative udsagn om homoseksuelle, der er i omløb i denne her debat. Kan eller vil man ikke det, skulle man i stedet vælge at være ærlig mht. sit negative syn på homoseksuelle. For kan man ikke begrunde sin modstand med noget positivt ved det homoseksuelle parforhold, der bliver truet hvis homoseksuelle får lov til at gifte sig, så må det jo skyldes, at man bygger sin modstand mod homoægteskabet på en forestilling om at der er noget negativt forbundet med det homoseksuelle parforhold. Og gør man det, så har man selvfølgelig et negativt syn på homoseksuelle.

16 Kommentarer

  1. Tak fordi du giver link’et til mit indlæg, så folk selv kan gå ind og danne deres egen mening om det, jeg har sagt.

    Jeg tror på, at der er noget, der hedder synd. Jeg tror dog også på, at man skal elske synderen. Begge dele er vigtige i forhold til min tro. Jeg respekterer, du ikke deler den.

  2. Det hører i mine øjne med til religionsfriheden at folk må kalde homoseksuelle forhold for syndige. Men os der er uenige har ligeledes ret til at udtrykke vores uenighed. : )

  3. På en måde er det vel mere hen i retning af synd, hvis en person med homosexuel psykisk konstitution indleder et heterosexuelt forhold. Det er bedre at følge sin natur, som er den måde Gud har villet netop det menneske. Det andet bliver let til et halvt forhold.

  4. Aha….så man kan ikke have et positivt syn på et menneske, hvis ikke man er villig til at godkende dets handlinger?
    Tænk lige den igennem inden du svarer.

  5. Det har I helt bestemt, Karen!

  6. Mark:

    Svaret er nej.

  7. Jeg er enig…men hvordan kan du fastholde dét svar sammen med det du siger i indlægget?

  8. Mark: ?

  9. Ikke forstået! – ordvekslingen mellem Mark og Karen M.

    Hvis ikke jeg kan have et positivt syn på mit medmenneske, uden at være villig til at godkende (alle) dets handlinger – så suspenderer det jo enten næstekærligheden eller etikken.

    Kan jeg ikke have et positivt syn på mig selv uden at godkende alle mine egne handlinger?
    Det er da tæt på at være essensen af kristentroen at kunne det.

  10. Det her med “elsk synderen men had synden” holder i mine øjne ikke. Det kan man jo også let efterprøve med følgende eksperiment: hvordan lyder sætningen “elsk den kristne men had kristendommen” eller “elsk danskeren med had danskheden”? Vil man som kristen og/eller dansker opleve, at folk der sagde noget sådant respekterede en eller ligefrem havde et positivt syn på en? I islamdebatten ser man jo ikke så sjældent dem, der er voldsomt forargede over, at muslimer ser eller anses for at se danskere som vantro eller urene. Men hvorfor dog det hvis det efter sigende umuliggør næstekærligheden, etikken eller den personlige syndserkendelse at bedømme andres liv og tro som forkert?
    Muslimer har lov til at kalde mig for vantro og uren, men gør de de har de selvfølgelig ikke respekt for mig og mine og da slet ikke noget positivt syn på os. Og de kristne der har behov for at kalde mig for en ubodfærdig synder, min kærlighed for selv bedrag og benægte, at jeg har en kristen tro, har lov til det, men gør de det har de naturligvis ikke respekt for mig og mine og da slet ikke et positivt syn på os. Og i begge tilfælde har man lov til at sige fra, når man bliver trådt på.

  11. Det er oplysende for dit svar til Mark. Tak for det!
    Men du indfører ordet had… og derefter eksempler, som forsøger at gøre alle handlinger lig med essensen af en persons væsen?

    For dig er ordet handling her altså lig med “noget, jeg aldrig kan fortryde, fordi det er mit væsen”
    Var det hvad Mark spurgte om?

    Måske!

    Men det er også en handling at kræve fuldstændig respekt for “alt hvad jeg og mine er”, sådan at det træder på andres “alt hvad jeg og mine er”.
    Så for mig er “et positivt syn på homoseksuelle” fuldt foreneligt med en modstand imod at gøre det samfund, jeg/vi er en del af “kønsneutralt”, fordi nogen mener, at enhver erkendt forskel er lig med “diskrimination”.

  12. Mht hvornår en handling er essensen af persons væsen så ved den berørte det bedst. Jeg er støt på højrekristne, der ikke ville acceptere, at kærligheden til kvinden i mit liv er noget af det allervigtigste i mit liv. For dem var det at sammenligne med ders egen kamp mod deres hidsighed eller lignende. Og jeg er også stødt på ateister, der ikke kunne acceptere, at min kristne tro ligeledes er noget af det allervigtigste i mit liv. For dem var det ikke andet end en tåbelig og banal hobby. Hvad der er en forkert og i øvrigt uvigtig ting for den ene er af essentiel betydning for den anden.

    Jeg kræver ikke respekt, og slet ikke af dig. Jeg kræver, at homoseksuelle ikke skal behandles som andenklasses borgere eller andenklasses folkekirkemedlemmer pga af såkaldte forskelle, der kan koges ned til at vi ikke er heteroseksuelle. Mht at være troværdig i sin påstand om at man har et positivt syn på homoseksuelle så har jeg i mit blogindlæg anført hvad jeg mener der skal til for at man virker troværdig. Prøv lige at forholde dig til det : )

  13. Det er bare uholdbart hvis man siger: “Man kan KUN siges at have et positivt syn på et menneske hvis man er villig til at godkende alt det selv mener er godt”. Og det er et skoleeksempel på et stråmandsargument at sige: “Hvis man kalder homofili synd, så hader/frygter man homofile.”
    Det ville være præcis det samme som at sige: “Hvis man kalder utroskab synd, så hader/frygter man folk der er utro.”

    Elsk synderen – had synden er ikke blot holdbart, det er inde i selve kernen af Guds forhold til mennesket, også det genoprejste menneske: Gud hader synden (derom lader Skriften ingen tvivl), men elsker synderen således at Han sendte Sin søn, den Enbårne (jf. Joh 3:16).

  14. Karen

    Jeg ser i øvrigt at du i en debattråd på KD påstår, at vielser af homoseksuelle vil være en beslutning som homoseksuelle, især de mere seriøse i forhold til kirken,vil komme til at lide under. Ikke nok med at du frejdigt trammer hen over hvor meget jeg og andre homoseksuelle lider under denne her modstand mod homovielserne, du lægger også op til, at jeg og vi andre kristne homoseksuelle, der kæmper for denne her sag, ikke har noget seriøst forhold til kirken. Ikke nok med at du med dine dybt krænkende påstande om at os, der går ind for homovielser, handler ud fra en totalitær tankegang og med totalitære mål, dæmoniserer os, der vover at tænke anderledes end dig. Nej, nu vover du også at angribe det seriøse i mit forhold til kirken. Det er for mig dråben! Jeg kan ikke se formålet i at diskutere videre med dig her på min blog. Jeg vil derfor bede dig om at du i stedet benytter af de mange andre blogge og debattråde fremover, når du føler behov for at sprede dit “positive syn på homoseksuelle”.

  15. Mark:

    Når man kalder utroskab for en synd så har man ikke et positivt syn på dem, der er utro. Kalder man homoseksuelle forhold for syndige har man ikke noget positivt syn på homoseksuelle, lige meget hvad så ens motiver for en sådan forståelse af homoseksuelle måtte være.

    Og ja, så er vi ikke enige i vores syn på Gud. Jeg tror ikke på en Gud, der hader. Men jeg tror, at mennesker projicerer deres had over på Gud for hermed at retfærdiggøre det.

  16. Øh – dette er da at dæmonisere mine udtalelser!!

    Der findes homoseksuelle kristne, som mener anderledes end du – læs f.eks., hvad “Morten” skriver på de nævnte debattråde.

    Jeg forestiller mig ikke, at f.eks. du ønsker at skade Folkekirken, og drager naturligvis ikke din seriøsitet i forhold til den i tvivl – men der er mange, som mener, at det nuværende politiske spil kan skade den meget. – I forhold til den rummelighed, vi vel begge regner for et gode.

    Udsagnet om de ideologiske tendenser går på politikken, der ønsker enhver teologi underordnet en bestemt politisk idé. Jeg kan ikke se, at det skulle gøre dine/jeres personlige ønsker til noget totalitært.
    Jeg har hele tiden her forsøgt at huske, at din tilgang til sagen må være meget personlig; men i det øvrige blog-univers må det være muligt også for os andre at udtrykke sorg over den vending den har fået p.g.a. ministerens håndtering af den.

    Du kan gerne få fred for mig her – men det efterlader hos mig et indtryk af dig som på den ene side en særdeles velformulerende medkristen, der kan gøre mig klogere på nogle holdninger, som er anderledes end mine – og en person, som på den anden side somme tider bliver meget personlig og urimelig anklagende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *