Terror kan aldrig undskyldes
Der har siden den 11. september blandt højreorienterede
debattører og politikere været en stærk tendens til at sætte lighedstegn mellem
islam og terrorisme. Den nødvendige og selvfølgelige afstandstagen fra
religiøst baseret vold er gang på gang bevidst kammet over i en almen
dæmonisering af landets muslimer. At tage afstand fra en sådan dæmonisering af
mennesker, der udelukkende trækker på deres religiøse baggrund, er i mine øjne
en moralsk pligt. For voldelige ord kan føre til voldelige handlinger, hvad
terroren i Oslo jo også har vist med al sin tragiske tydelighed.
Desværre er der blandt venstrefløjens debattører og visse
muslimske debattører også dem, der går et utilgiveligt skridt videre. Dette skridt består i at forsvare terroren med
henvisning til vestens overgreb mod muslimer verden over. Men lige meget om man
med rette eller urette føler sig uretfærdigt behandlet så er terror aldrig et
acceptabelt valg. Terror er en forbrydelse mod menneskeheden og skal ikke
kaldes for noget andet!
Efter at det er kommet frem, at manden bag terrorangrebene i
Norge, Anders Behring Breivik, har betegnet sig selv som nationalkonservativ og
at han har været en ivrig anti-muslimsk debattør ude på internettet, er der
blevet trængsel ved håndvaskende i de anti-muslimske miljøer.
Og selvfølgelig er det da rigtigt, at det at man er imod
islam ikke behøver at betyde, at man går ind for vold. Ligesom det helt store
flertal af muslimer er også det helt store flertal af antimuslimer ikke
terrorister. Om end man kan undre sig lidt over, at så mange af dem der har
råbt op om, at alle muslimer skal tage afstand fra muslimsk inspireret terror og
at mangel på vilje hertil viser, at man støtter denne terrorisme, nu enten
forbliver tavse eller med fornærmet stemme afviser, at de skulle have samme
ansvar mht. anti-islamisk inspireret terror.
Nej, der hvor argumentationen bliver utilgivelig er der,
hvor man undskylder eller retfærdiggør Anders Behring Breiviks massedrab. Lad
mig blot her citere nogle udpluk fra debatten:
”Endelig har jeg også tænkt at dette, rædselfulde, onde, som skete igår,
ja, det har indvandringen og de politikere der tillod indvandringen af muslimer
til vore lande, dybest set, også bragt over os. Det har skabt så dybe
skillelinier i vore folk, i familier, blandt venner (jeg har allerede mistet et
meget nært venskab over indvandrerspørgsmålet). Det HAR skabt had, fordi det er
det er det vigtigste spørgsmål overhovedet i vores tid. Spørgsmålet om vore
børns fremtid, om vore landes fremtid. DE hader DF og nationalkonservatisme,
JEG hader, i mørke stunder, dem der har bragt indvandringens ulykker over vores
land og folk.”
”Og ja, jeg forstår faktisk godt, at et ungt, kristent menneske kan begå
en så desperat handling nu om dage. Jeg kender selvfølgelig ikke det konkrete
motiv for Breiviks handling (HVIS han er gerningsmanden), men jeg føler mig
faktisk også nogle gange desperat og fortvivlet over det herskende moralske
forfald omkring os.”
”Jeg savner en erkendelse af, at denne tragiske hændelse fra en gal
mands side er fremkaldt af egensindige politikere, der har tilsidesat
folkeviljer, Danmarks Riges Grundlov og al folkelig medvirken, for at deres
drømmescenarium kunne virkeliggøres. De må have studeret de samme metoder, som
vi kender alt for godt fra Adolf Hitler og Joseph Stalin.”
Uddrag fra http://www.uriasposten.net/archives/27097#comments
”Det er dem som har tilladt den massive islamiske indvandring som har skabt en mand som Anders B.
som er (var) et godt menneske. Men vær opmærksom på at de ikke kun har skabt
Anders B. men mange andre. Stop islam ellers ender det desværre i total krig,
tænk på jeres børns fremtid!”
Uddrag fra debat tråden til http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2011/07/23/anders-behring-breikvik/
Ligesom det gang på gang er blevet sagt til muslimerne må
det nu siges til anti-muslimerne: Tag afstand fra terroren! Lad være med at
undskylde den og give ofrene skylden! Tag i stedet et grundigt opgør med
ekstremisterne!
Hadprædikanter skaber vold, lige meget om de nu råber op om
jihad eller korstog! Lad det være læren af terroren i Norge.
Dertil bør, netop for at forhindre had og vold, tilføjes, at ofre ikke i enhver henseende har ret, fordi de er ofre.
Jf. Mogens Mogensens artikler om ofre.
Egentlig er det også, hvad du skriver – men så er konklusionen den, at opgøret med ekstremismen også bør være et opgør med “de frelstes retorik”. At imødegå frygt, usikkerhed og erfaring af tab, tab af tryghed, tab af frihed – og oplevelse af, at landets ledelse er naiv over for religiøs ekstremisme (Stoltenberg brugte selv i dag ordet naiv!)… det gøres ikke bedst ved at vrænge sin dybeste foragt ud over for mennesker, der oplever tingene sådan. Alvorlige ord som racisme og fobi-betegnelser blev i nogle vigtige år slidt ned, så de ikke betyder meget mere.
Mennesker er ikke født ekstreme – men oplevelse af overhovedet ikke at blive hørt på eller respekteret kan fremkalde ekstreme ord – og måske i særlige tilfælde handlinger. Det gælder også alle parter i det store indvandrings-eksperiment i Europa.
Det handler ikke om undskyldninger eller “håndvask” – eller noget i den retning; men hvis ikke Kathrine Lilleør har ret i at ord skal imødegås med ord, så skal vi have censur.
Vil det fremme sagen?
Terror er som udgangspunkt de frustreredes våben. Det gælder jo også for den islamistiske terror. Ud fra din logik kunne man jo så også sige, at den hårde retorik mod islam har skabt grobund for islamistisk terror. Islam-kritikere har indtil videre vredt afvist sådanne argumenter – så jeg kan ikke se hvordan man kan tillade sig at bruge dem nu, når en islam-kritikker er gået amok.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at islamkritikere så ofte på en gang kæmper for, at man skal have lov til at sige hvad man vil om muslimer, uden at skulle blive hæmmet af menneskelig hensyntagen, af hvordan sådanne ord kan påvirke muslimer – samtidigt med at de klynker over, at der anvendes hårde ord mod dem. Hvis man virkelig er tilhænger af den ubegrænsede ytringsfrihed, ja så må man da også lade den gælde for dem, der er uenig med en selv og føler behov for at udtrykke det i stærke ord….
Men måske man også her kunne lære noget? Jeg tror, at der er rigtigt mange islam-kritikere der i disse dage har det rigtigt skidt, er bange for deres muligheder fremover her i landet etc. Måske de kunne overveje, om ikke mange muslimer har haft det på samme måde efter den 11.9? Måske man nu først kan forstå hvordan det er at blive mistænkeliggjort for at have terrorsympatier selvom noget sådant ligger en totalt fjernt? Måske man nu kan forstå, hvorfor man ikke med det samme iler frem med afstandstagen og bekendelser til demokratiet og de ikke voldelige metoder?