Menu
Kategorier

Skrevet af den 28 dec, 2010 under Ikke kategoriseret | 10 kommentarer

Jens Ole Christensen og kriminaliseringen af homoseksuelle

Jens Ole Christensen, generalsekretær for Lutherske Mission, er nok landets mest ivrige bekæmper af nogen som helst form for folkekirkelig accept af homoseksuelle parforhold. I denne forbindelse har han tidligere henvist til hvor forbilledlig de afrikanske kirkers afvisning af homoseksuelle relationer er. Denne begejstring fastholder han i et læserbrev i Kristeligt Dagblad fra den 28.12.2010. Men som noget nyt fremhæver han så, at kriminalisering af homoseksuelle og foragt for dem er i modstrid med det kristne budskab.

Det er selvfølgelig prisværdigt at Jens Ole Christensen tager afstand fra kriminalisering af og foragt for homoseksuelle. Men desværre synes han at være uvidende om hvorfra dette had mod og denne foragt for homoseksuelle kommer. I hvert fald giver han udtryk for, at de afrikanske kirkers medvirken til forfølgelsen af homoseksuelle i Afrika er udtryk for at de, ligesom de vestlige kirker, er påvirkede af det omkringliggende samfund. Eller med andre ord, Jens Ole Christensen synes at mene, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de afrikanske kirkers ”enkle troskab mod Bibelen” og deres kamp for at homoseksuelle relationer skal kriminaliseres.

Men spørgsmålet er nu om det ikke lige præcis er denne ”enkle troskab mod Bibelen” der i høj grad ligger til grund for de afrikanske kirkers ønske om at ”praktiseret” homoseksualitet fortsat skal være en kriminel handling i Afrika. Den enkle tolkning af 3. Mos. Kap. 18 er jo faktisk den, at der skal være dødsstraf for mænd, der har samleje med andre mænd (3. Mos. 18, 22 & 29). Det er også samme ”enkle troskab mod Bibelen” der lå bag Danske Lovs krav om dødsstraf for mænd, der havde samleje med andre mænd. Samme lovgivning havde man også i Storbritannien, en lovgivning der i 1800-tallet, ligesom i Danmark, bliver modereret til at mænd, der har sex med andre mænd, skal straffes med fængsel. Og de britiske koloniherrer tager denne lovgivning med til deres afrikanske kolonier og omsætter den til lov der. Derfor er der historisk set en sammenhæng mellem den vestlige kristendoms fordømmelse af homoseksuelle relationer, og så de afrikanske kirkers kamp for en fortsat kriminalisering og fordømmelse af homoseksuelle.

Kristendommen har et historisk medansvar for forfølgelsen af og foragten for homoseksuelle. Den bibeltolkning der hævder, at homoseksuelle relationer er en synd, har historisk set gået hånd i hånd med kravet om en kriminalisering og generel samfundsmæssig fordømmelse af homoseksuelle og det ikke kun i Afrika.  Den dag i dag kæmper Vatikanet f.eks. imod at FN offentligt skal tage afstand fra kriminalisering af homoseksuelle relationer og i USA kæmper kristne fundamentalister for en rekriminalisering af homoseksuelle, og det med henvisning til Bibelen.

Så længe Jens Ole Christensen og meningsfæller ikke vil indse kristendommens ansvar i fortid og nutid for forfølgelsen af homoseksuelle er der stor risiko for at de kommer til at bidrage til at vedligeholde foragten for homoseksuelle, på trods af alle pæne ord om at man vil det modsatte.

Læs mere

Skrevet af den 16 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 20 kommentarer

Luthersk Mission, Afrika og homofobien

Der er øjensynligt ingen ende på de kort, som folkekirkens højrefløj er villige til at trække ud ad ærmet i deres indædte kamp mod en fuldgyldig folkekirkelig accept af homoseksuelle parforhold. Det sidste nye indslag er et læserbrev i Kristeligt Dagblad fra den 16.9.2010, forfattet af Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Mission, Sune Skarsholm, generalsekretær i Dansk Ethioper Mission og Paulos Shune, vicegeneralsekretær i Mekane Yesus Kirken, Etiopien.

Læserbrevet handler om, at Afrikas kirker står uforstående, ja afvisende overfor Vestens kirkers accept af homoseksuelt samliv. Så afvisende er man, at man vil bryde forbindelsen med Folkekirken hvis denne indfører et ritual for homoseksuelle par. Og dette brud vil være meget alvorligt, for Afrikas kirker står for en levende kristendom mens kristendommen i Vesten, herunder Danmark, er døende.

Nu når Luthersk Mission mener, at Danmark skal lade sig lede af Afrika mht. synet på homoseksualitet, så er det vær at bemærke, at homoseksuelle relationer er kriminaliseret i hele Afrika undtagen Sydafrika.   Etiopien, hvis lutherske kirke nu truer folkekirken med at man vil bryde alle forbindelser, hvis folkekirken indfører et ritual for homoseksuelle par, er et af verdens mest homofobiske lande. Homoseksuelle handlinger straffes med fængsel, og en række religiøse ledere har krævet, at forbuddet mod homoseksualitet sågar skal indskrives i grundloven.

I mine øjne er trossamfund fra lande, hvor man forfølger homoseksuelle, etisk diskvalificeret fra at deltage i debatten om et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle med mindre, at de klart og entydigt tager afstand fra den samfundsmæssige kriminalisering og forfølgelse af homoseksuelle, der finder sted i deres hjemlande. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at kristne, der mener, at Bibelen retfærdiggør og nødvendiggør samfundsmæssig forfølgelse af homoseksuelle skal have noget som helst at sige i forhold til den statsstøttede danske folkekirkes politik overfor homoseksuelle.  Faktisk burde det undersøges, om danske skatteydermidler flyder via f.eks. Dansk Ethioper Mission til homofobiske initiativer i Etiopien og andre steder i Afrika. I så tilfælde bør støtten indstilles med det samme. Det bør også tages op til debat hvorvidt det er holdbart, at folkekirken deltager i fælleskirkelige samarbejdsinitiativer sammen med trossamfund, der støtter op om kriminaliseringen af homoseksuelle relationer eller ligefrem kæmper for en skærpelse af en allerede eksisterende lovgivning i denne retning. Folkekirken må ikke på nogen måde kunne beskyldes for at støtte forfølgelsen af homoseksuelle.

Læs mere

Skrevet af den 5 mar, 2010 under Ikke kategoriseret | 9 kommentarer

Bibelfundamentalisme med et menneskeligt ansigt?

Jens Ole Christensen, generalsekretær for luthersk mission, prøver i en klumme i Kristeligt Dagblad fra den 5.3.2010 at distancere sig fra påstanden om at de missionske er mørkemænd og homohadere. Vi skal ikke lave platte vittigheder om bøsser – og vi skal ikke være bange for socialt at omgås homoseksuelle, er hans budskab. Men efter al denne venlighed kommer han ind til sagens kerne:

Den anden handler om en bibelsk indsigt: Pointen, når de bibelske skrifter kalder praktiseret homoseksualitet for synd, er ikke at bevare det pæne samfund og den borgerlige anstændighed. Den er heller ikke at udstille praktiseret homoseksualitet som mere ulækkert end alle de andre brud på Guds vilje, vi mennesker fedter rundt i. Men det er at kalde det synd, som Gud kalder synd. Hvis vi ikke gør det, fratager vi nemlig mennesker muligheden for skyld. Og der, hvor vi fratager hinanden muligheden for skyld, spærrer vi også vejen til tilgivelsen“.

Nu kan det jo godt nok diskuteres hvor entydig de bibelske tekster, som Jens Ole Christensen og meningsfæller inddrager i debatten om kristendom og homoseksualitet, er. Mere vigtigt er det måske imidlertid at se på det bibelsyn der ligger bag Jens Ole Christensens teologi. Hvis hans antagelse om at man ud af f.eks. Moseloven uden videre kan aflæse Guds klare vilje og tale holder, så får vi nemlig et alvorligt problem med vores gudsbillede.

F.eks. står der i 5. Mos. 22,23-24: “Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte“.

Mener Luthersk Mission at Gud kræver at voldtagne kvinder skal stenes? Eller at der fandtes en tid hvor han krævede noget sådant? Eller at en kvinde, der af angst og skræk ikke råber op under en voldtægt, har forsynet sig mod Guds klare vilje? Mener man virkelig det? Eller kunne det ikke tænkes at ikke alt hvad der står i Bibelen kommer direkte fra Herrens mund men at der også findes tidsbestemte ideer og krav som er i klart modstrid med Guds vilje?

Hvis vi nu går ud og siger, at en kvinde, der ikke råbte om hjælp under en voldtægt, ikke har syndet, så ophæver vi lige så lidt ideen om synd og ideen om syndsforladelse som vi gør det hvis vi fastholder at homoseksuelt samliv i sig selv ikke er nogen synd. Synd er at skabe smerte i et andets liv – at forbryde sig mod næstekærligheden og den gyldne regel.  Voldtægt er synd – homofobi er synd – men det er ikke en synd hvis man ikke turde råbe om hjælp under en voldtægt – og det er ikke en synd at leve i troskab og kærlighed med en af samme køn.

At kræve af homoseksuelle, at de skal bekæmpe og undertrykke deres seksualitet og kærlighed, sådan som Jens Ole Christensen gør det, og det uden at ryste på hånden, er hårdhjertethed i højeste potens, der gør alle hans forsøg på “varme” og “medmenneskelighed” til skamme. Alt for mange kristne homoer har i tidens løb lyttet til sådanne råd – og fået deres liv ødelagt. Man kan ikke stene kærligt – og man kan ikke lukke porten til kærligheden for homoseksuelle på en kærlig måde.

Læs mere