Jens Ole Christensen og kriminaliseringen af homoseksuelle
Jens Ole Christensen, generalsekretær for Lutherske Mission, er nok landets mest ivrige bekæmper af nogen som helst form for folkekirkelig accept af homoseksuelle parforhold. I denne forbindelse har han tidligere henvist til hvor forbilledlig de afrikanske kirkers afvisning af homoseksuelle relationer er. Denne begejstring fastholder han i et læserbrev i Kristeligt Dagblad fra den 28.12.2010. Men som noget nyt fremhæver han så, at kriminalisering af homoseksuelle og foragt for dem er i modstrid med det kristne budskab.
Det er selvfølgelig prisværdigt at Jens Ole Christensen tager afstand fra kriminalisering af og foragt for homoseksuelle. Men desværre synes han at være uvidende om hvorfra dette had mod og denne foragt for homoseksuelle kommer. I hvert fald giver han udtryk for, at de afrikanske kirkers medvirken til forfølgelsen af homoseksuelle i Afrika er udtryk for at de, ligesom de vestlige kirker, er påvirkede af det omkringliggende samfund. Eller med andre ord, Jens Ole Christensen synes at mene, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de afrikanske kirkers ”enkle troskab mod Bibelen” og deres kamp for at homoseksuelle relationer skal kriminaliseres.
Men spørgsmålet er nu om det ikke lige præcis er denne ”enkle troskab mod Bibelen” der i høj grad ligger til grund for de afrikanske kirkers ønske om at ”praktiseret” homoseksualitet fortsat skal være en kriminel handling i Afrika. Den enkle tolkning af 3. Mos. Kap. 18 er jo faktisk den, at der skal være dødsstraf for mænd, der har samleje med andre mænd (3. Mos. 18, 22 & 29). Det er også samme ”enkle troskab mod Bibelen” der lå bag Danske Lovs krav om dødsstraf for mænd, der havde samleje med andre mænd. Samme lovgivning havde man også i Storbritannien, en lovgivning der i 1800-tallet, ligesom i Danmark, bliver modereret til at mænd, der har sex med andre mænd, skal straffes med fængsel. Og de britiske koloniherrer tager denne lovgivning med til deres afrikanske kolonier og omsætter den til lov der. Derfor er der historisk set en sammenhæng mellem den vestlige kristendoms fordømmelse af homoseksuelle relationer, og så de afrikanske kirkers kamp for en fortsat kriminalisering og fordømmelse af homoseksuelle.
Kristendommen har et historisk medansvar for forfølgelsen af og foragten for homoseksuelle. Den bibeltolkning der hævder, at homoseksuelle relationer er en synd, har historisk set gået hånd i hånd med kravet om en kriminalisering og generel samfundsmæssig fordømmelse af homoseksuelle og det ikke kun i Afrika. Den dag i dag kæmper Vatikanet f.eks. imod at FN offentligt skal tage afstand fra kriminalisering af homoseksuelle relationer og i USA kæmper kristne fundamentalister for en rekriminalisering af homoseksuelle, og det med henvisning til Bibelen.
Så længe Jens Ole Christensen og meningsfæller ikke vil indse kristendommens ansvar i fortid og nutid for forfølgelsen af homoseksuelle er der stor risiko for at de kommer til at bidrage til at vedligeholde foragten for homoseksuelle, på trods af alle pæne ord om at man vil det modsatte.
Jeg er enig med dig i at Jens Ole Christensens indlæg i bedste fald var uigennemtænkt, i værste fald noget som jeg helst ikke vil sige! Selvfølgelig er kriminaliseringen af en frivillig akt mellem to voksne mennesker uacceptabelt, og bør påtales af alle frihedsorienterede personer.
Modvilje og kriminalisering af sexuel aktivitet imellem to af samme køn stammer fra jødedom/kristendom. I det gamle Hellas og i Rom var homosexualitet almindeligt og aksepteret. Man gjorde sig formentlig ikke mange tanker herom, da denne sexualitet ikke medførte afkom. De problemer, man har kunnet iagttage har været sexuelt overførte sygdomme. Først med jødedom/kristendom kom forestillinger om synd ind i billedet.
Claes:
Antikken synes ikke at have haft problemer med seksuelt overførte sygdomme. Den første epidemiske seksuelt overførte sygdom var syfilis, som først dukker op i slutningen af 1400-tallet.
Mon ikke også fladlus, gonorrhoe, herpes, kondylomer mm.
Som sagt har jeg ikke hørt om at man i antikken havde problemer med seksuelt overførte sygdomme – og det selvom man jo f.eks. havde en omfattende brug af prostitution.
Howdy bloggere,
Jeg har intet problem med homofili, men jeg har et problem med poppede romantiseringer af oldtiden. Antikken (Hella, Rom etc.) er et vidt begreb, og tro endelig ikke, at homofili var accepteret i den homeriske tid. Det dekadente Rom med seksuelle udskejelser, som vi kender fra diverse film, tilhører en speciel epoke. Og hvis vi går til vore egne germanske forfædre, så var der dødsstraf for homoseksuel adfærd i førkristen tid. Tænk blot på det norrøne begreb ergi m.v. Så det negative syn på homofili kan ikke spores tilbage til jøderne. At gøre det er i mine øjne blot en politisk korrekt måde at lægge de i forvejen miskrediterede jøder for had.
Desuden: syndsbevidstheden kom til Norden med kristendommen, javel, men før da levede germanere og nordboere i en skam-kultur. Og den ser generelt ikke med milde øjne på homofili. Jeg beder jer altså lige nuancere jeres fjendebilleder.
Alt godt
Peter
Antikken havde som udgangspunkt ikke noget problem med at mænd penetrerede andre mænd seksuelt – men mænd der lod sig penetrere så man ned på fordi de indtog en kvindes position. Dog ser man indenfor stoicismen en udvikling i retning af en negativ bedømmelse af sex mellem mænd ud fra en generel negativ bedømmelse af den seksuelle lyst. Det er dog først i forbindelse med kristendommens indførelse at sex mellem mænd bliver en kriminel handling i romerriget.
Mht. de gamle germanere så er det mig bekendt kun Tacitus der beretter om dødsstraf for sex mellem mænd. Jeg ved ikke hvor sikker han er som kilde her. Men i hvert fald har jeg svært ved at se hvordan gammel germansk skik skulle ligge bag Danske Lov og Englands Sodomi-love.
Det kan aldrig være jødernes skyld at regler, der i jødedommen faktisk kun gælder for jøder, bliver gjort til lov i de områder hvor kristendommen kommer til magten. Som bekendt forfulgte de kristne jo også jøderne.
PS. Skamkulturer er ikke nødvendigvis afvisende overfor seksuelle relationer mellem to af samme køn. Klassiske skamkulturer som f.eks den kinesiske og den japanske har ikke opereret med forbud mod sådant.
I troens perspektiv er modstand imod homoerotisk aktivitet ikke et jødisk påfund, men stammer fra Gud Herren, som gennem Moses gav regler for rene og urene spiser og rammer for sexuel aktivitet. Om man så desuden kan påvise en naturlig interkulturel modvilje hos mennesket mod sex mellem mennesker af samme køn ophæver ikke dette perspektiv.
Risikoen ved homoerotik og anden infertil sexualitet er den ubremsede sexualitet og udbredning af sexuelt overførte sygdomme. Heterosexualitet har haft en naturlig bremse i de uønskede graviditeter. Men også der galdt buddet om ikke at bedrive hor.
Moselovens spiseregler har rimeligvis også haft et sundhedsperspektiv. Guds love og bestemmelser sigter mod menneskers sundhed og lykke og er ikke tilfældige magt bud.
Sex mellem to af samme køn er ikke nødvendigvis særlig risikofyldt i forhold til kønssygdomme. Lesbiske har faktisk en lavere riskio for kønssygdomme end heteroseksuelle kvinder har : )