Menu
Kategorier

Skrevet af den 28 dec, 2009 under Ikke kategoriseret | 6 kommentarer

Nærhed skaber fjendskab

En udbredt forståelse af religiøse konflikter er, at de handler om forskellighed, altså at diverse konflikter f.eks. mellem kristendommen og islam handler om, at disse to religioner er som ild og vand. Men religiøse konflikter forstås ofte bedre, hvis vi tager udgangspunkt i, at konflikterne skyldes ligheder mellem de stridende religioner.

Mht. stridighederne mellem kristendom og islam er det oplagt at se problematikken ud fra lighedsindfaldsvinklen. Islam påstår jo, at Muhammeds budskab grundlæggende set er den rigtige version af Jesu lære, hvad kristendommen afviser. Begge religioner er missionerende religioner som mener, at have patent på sandheden om Gud. Også gudsforestillingen har ligheder. Begge religioner er monoteistiske og opfatter Gud som verdens skaber og verdens herre. Begge går ud fra, at Gud har talt ved profeterne. Begge religioner kender til ideen om at Gud har tanker om hvordan mennesket skal leve, begge kender til forestillinger om dommedag, paradis og helvedet.

Det er lige præcist denne lighed mellem kristendom og islam som har skabt forvirring. For islam hører kristendommen med til ”bogens folk”, men deres bog er fuld af forfalskninger af Guds oprindelige budskab. Og kristendommen har haft svært med at placere islam. Er islam kristent kætteri eller hedenskab? Og det bliver ikke bedre af, at denne forvirrende teologiske nærhed går i samspil med en geografisk nærhed. Ikke nok med at kristendommen og islam har bekriget hinanden – de deler også fysiske grænser. Kristendommen har måttet eksistere under muslimsk styre – og islam må i dag, som følge af indvandring og konversion, finde sine ben i kristne majoritetssamfund.

Den teologiske og fysiske nærhed udløser et stærkt behov for afgrænsning. Ligesom monstre skræmmer ved at være mærkværdige blandinger af dyr og mennesker, som på en gang er genkendelige og fremmede, så skræmmer de religioner, der på en gang ligner den egne religion og så dog er en anden. Denne angst skaber et behov for at fremstille de andre som nogen, der essentielt set er forskellige fra en selv. I denne forbindelse sker det så ofte, at det man frygter hos en selv bliver placeret hos de andre. Kvindeundertrykkelse og homofobi er f.eks. noget, som kristendommen i høj grad kender til – men hvis vi påstår, at det er noget, som er kendetegnede ved islam, så kan vi på en gang bekræfte vores angst for de andre og give os selv kollektiv syndsforladelse. De andres ondskab bliver til en undskyldning for ikke at forholde os til det onde hos os selv.

Læs mere

Skrevet af den 16 okt, 2009 under Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Præsten i Tingbjerg

Der har i de senere dage været en del medieopmærksomhed rettet mod det sørgelige forhold, at præsten i Tingbjerg, Ulrich Vogel, i den grad er blevet chikaneret af en indvandrerbande, at han har sygemeldt sig og altså ikke længere føler, at han kan varetage jobbet som sognepræst i Tingbjerg.

Forklaringerne på hvad der er gået galt i Tingbjerg er mange. Den indledende artikel i Kristeligt Dagblad lægger op til at det handler om dårlig integration, men tager afstand fra ideen om, at der skulle være tale om en religionskrig mellem muslimer og kristne.  DF har derimod (og hvad kunne man i øvrigt ellers forvente) valgt at udlægge denne tragiske begivenhed som lige netop en religionskrig.

Interessant nok synes BT at have en anden historie, nemlig den, at præsten er blevet chikaneret fordi han er homoseksuel, hvad de unge skulle have fundet ud af i forbindelse med at nogle af dem skulle have fundet noget homo-pornografisk materiale hos ham i forbindelse med et indbrud . 

Og den sidste krølle på historien synes at være den, at de unge fra Tingbjerg påstår, at det er præsten, der chikanerer dem fordi han ikke vil svare på hvordan han kan være præst og homoseksuel og at han i øvrigt skulle råbe efter dem. 

Reelt set ved vi ikke hvorfor Ulrich Vogel er blevet chikaneret i den grad, ikke mindst fordi han selv og andre i Tingbjerg ikke tør udtale sig.

Under alle omstændigheder er det absurd at antage, at en gruppe rødder repræsenterer islam, sådan som DF gerne vil have det til at se ud. Mig bekendt har ingen af dem, der på de unges vegne har talt med medierne, været autoriteter indenfor islam. Ligesom de unge heller ikke har henvist til at de handler på baggrund af nogle sådanne autoriteter eller at de eksekverer en dom udsted af en sharia-domstol. Det giver derfor ikke mening, at tale om en religionskrig.

Mht. spørgsmålet om homoseksualitet så er det godt nok topmålet af hykleri, at de unge vælger at være moralsk bestyrtede over, at de ved et indbrud har fundet pornografisk materiale hos præsten. Jeg mener, er indbrud måske ikke også en umoralsk handling? Og nogle af de unge giver det en ekstra skalde i BT fra den 16.10, hvor de citeres for at råbe op om at ” præsten er bøsse, han skal stenes! Man kan ikke have små børn rendende rundt omkring ham, for han er bøsse”. Det er selvfølgelig en indstilling, der er helt ude i hampen og total uantagelig. Faktisk er udsagnet så alvorligt at det burde være kriminelt i henhold til racisme-paragraffen, der også dækker grove udfald mod homoseksuelle.

Om Ulrich Vogel virkelig har været grov i munden overfor nogle af de unge er ikke godt at vide. De har i hvert fald intet krav på at han skal stå til regnskab overfor dem fordi han er homoseksuel (hvis han altså er det). Og de har ingen som helst ret til hærværk eller dødstrusler mod Ulrich Vogel.

Det burde være klart at de unge kriminelle skal mærke, at deres adfærd er helt ude i hampen og ikke kan accepteres af det danske samfund. De skal altså ikke have et klubhus som belønning for deres homofobi, sådan som det jo deltvist er blevet lagt op til. De unge banditter skal mærke, at de handler i modstrid mod samfundets regler og skal derfor mødes med håndfaste sanktioner i form af fængsel eller social anbringelse, alt efter deres alder. (Og nej, jeg går ikke ind for en ændring af den kriminelle lavalder)

Vi skal ikke finde os i hvad som helst, heller ikke fra en gruppe, som nok ikke har det let. Men man har altså ikke lov til at gøre andre til ofre fordi man selv med rette eller urette ser sig som et.

 

 

Læs mere