Menu
Kategorier

Skrevet af den 8 aug, 2010 under Ikke kategoriseret | 6 kommentarer

Dansk Folkepartis kamp mod minoriteterne

Et bemærkelsesværdigt træk ved Dansk Folkepartis samt deres medløberes kamp mod racismeparagraffen er, at Dansk Folkeparti ellers er kendt for deres ihærdige kamp mod det muslimske tørklæde samt mod minaret- og  moskebyggeri. Eller sagt med andre ord, samtidigt med at Dansk Folkeparti kæmper for at man i den offentlige debat skal have lov til at sige hvad hjertet begærer om muslimer, kæmper de også for, at muslimer ikke skal få lov til at give udtryk for deres religion i det offentlige rum.

Sammenhængen er heller ikke særlig svær at se. Religionsfriheden, retten til at praktisere en tro der er forskellig fra majoritetens, er en rettighed der har til formål at beskytte minoriteter mod overgreb fra majoritetens side af. Racismeparagraffen har på samme måde til formål, at beskytte minoriteterne mod verbale overgreb fra majoritetens side af.

Eller med andre ord, såvel religionsfriheden som racismeparagraffen er udtryk for, at et demokratisk samfund har et særligt ansvar for at beskytte dets minoriteter mod overgreb. Dansk Folkeparti og deres medløbere har derimod et andet demokratibegreb. For dem udgør den muslimske minoritet en trussel, i nogens øjne sågar en dødelig trussel mod majoriteten. Man vil med andre ord beskytte majoriteten mod den alvorlige trussel, som en minoritet antages at udgøre, ved at fratage minoriteterne deres ret til beskyttelse.

Og det er lige præcis her, at Dansk Folkepartis og deres medløberes kamp mod racismeparagraffen bliver farlig for minoriteterne, i særdeleshed for landets muslimer. Racismeparagraffen har jo ikke på nogen måde hindret islamkritik, ingen er f.eks. blevet dømt for at kalde Muhammed for en løgner, for at påstå, at islam er kvindeundertrykkende eller uforenelig med et demokratisk samfund. Racismeparagraffen hindrer altså ikke religionskritik, herunder islam kritik, men den forhindrer den dæmonisering af et religiøst mindretal, der er forudsætningen for at majoriteten kan overbevises om nødvendigheden af bastante indgreb overfor landets muslimske minoritet.

Racismeparagraffen skal altså afskaffes så det bliver muligt, at skabe et debatklima, hvor befolkningen i sidste instans bliver villig til at bakke op om de tiltag der skal til for at muliggøre Dansk Folkepartis vision om et muslimfrit Danmark. Og det uhyggelige er, at Dansk Folkeparti endnu ikke har fortalt os hvor grænsen går for hvad vi har lov og pligt til at gøre for at opfylde denne vision.

Læs mere

Skrevet af den 23 jan, 2010 under Ikke kategoriseret | 20 kommentarer

Jeg skammer mig!

Jeg skammer mig.

Jeg skammer mig over at være dansk.

Jeg skammer mig over at være statsborger i Danmark.

Jeg skammer mig over at være folkekirkekristen.

Jeg skammer mig over at det land jeg elsker har fostret en politiker som Jesper Langballe, hvis tilsvining af landets muslimer endnu engang har bevidst, at der ikke er nogen grænse for hvad Dansk Folkeparti tillader og accepterer af verbale overfald på landets muslimske borgere.

Jeg skammer mig over, at vi har en regering, der har et sådant parti som sit støtteparti.

Jeg skammer mig over, at have en statsminister, som ved at tie samtykker med Dansk Folkepartis kampagne mod 200.000 af vore medborgere.

Jeg skammer mig over et retssystem, som sikkert vil lade Jesper Langballes udfald forblive upåtalt. Jeg skammer over at leve i et land, hvor kampen for ytringsfriheden er blevet til en kamp om at få lov til at slå ihjel med ord, så længe man ikke har mulighed for at gøre det med våben.

Jeg skammer mig over, at være medlem af et trossamfund hvor en mand som Jesper Langballe kan få lov til at være præst.

Jeg skammer mig over, at man i Danmark ikke kan diskutere islam uden at forfalde til vulgariteter og ondskabsfuldheder.

Jeg skammer mig over, at den altid nødvendige religionskritik bliver fordrejet til en politisk hetz mod en af samfundets minoriteter.

 

Men en ting er sikkert:

Jeg nægter at give min stemme til partier, som samarbejder med Dansk Folkeparti.

Jeg nægter at give min stemme til partier, som tier overfor Dansk Folkepartis ondskab.

Og som folkekirkekristen tager jeg hermed på det skarpeste afstand fra Jesper Langballes udfald. Vi er (desværre) medlem af samme kirke, men jeg har intet åndeligt fællesskab med ham.

Og så håber jeg på, at den danske befolkning må få øjnene op for hvad Dansk Folkeparti er ved at gøre ved vores dejlige land. De siger de vil forsvare Danmark – men de er den største trussel mod vores nation og de værdier, som den bygger på.

Selvfølgelig skal man tage afstand fra de forbrydelser, der begås i islams navn. Selvfølgelig skal vi ikke acceptere kriminalitet der begås af muslimer. Men vi må ikke acceptere, at 200.000 af landets borgere lægges for had. Hvis vi tier overfor Jesper Langballes verbale terrorisme gør vi os medskyldige i hans verbale voldtægt og hans verbale mord. Og spørgsmålet er så også hvor længe de rabiate islamhadere vil kunne nøjes med ord…

Læs mere

Skrevet af den 21 mar, 2009 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Muslimerne, de homoseksuelle og Cepos

Det er glædeligt, at langt de fleste borgere med rødder i muslimsk dominerede lande er imod en kriminalisering af homosex.

”Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet” lyder en overskrift i Kristeligt Dagblad fra den 21.3.2009 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317741:Danmark–Hver-fjerde-muslim-vil-forbyde-homoseksualitet ) Overskriften hentyder til en undersøgelse foretaget i 2007 af Danmarks Statistik for den borgerlige tænketank Cepos.

1746 indvandrere og efterkommere fra muslimske lande var blevet spurgt om de mente, at ”lovgivningen burde forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet”. Blandt førstegenerationsindvandrerne svarede 33 procent ja og 67 procent svarede nej. Blandt efterkommerne svarede 27 procent ja og 73 procent svarede nej. Tager man indvandrere og efterkommere under ét bliver det til 28 procent ja, 65 procent nej samt syv procent der svarer ”ved ikke”.

En kontrolgruppe bestående af 1028 etniske danskere blev stillet samme spørgsmål, og blandt dem var 3 procent for en sådan lovgivning, mens 97 procent var imod.

Set i lystet af at debatten om islam og homoseksualitet ellers let ender i påstanden om at vi om føje år vil se homoseksuelle blive stenet på gadehjørnerne fordi muslimerne da vil have overtaget magten i Danmark og indført sharia, ja så er Cepos undersøgelse faktisk ganske positiv. Det er et klart mindretal blandt indvandrerne fra de såkaldte muslimske lande samt deres efterkommere, der vil forbyde homosex, og det at antallet af homosexforbudstilhængere blandt efterkommerne er endnu lavere, viser, at udviklingen klart går i den rigtige retning.

Derfor havde overskriften også kunnet hedde ”Langt de fleste muslimer er imod at forbyde homosex”, for det er jo det som undersøgelsen viser. Det at man fokuserer på den klare minoritet, der vil forbyde homoseksuelle at ”dyrke” deres seksualitet, viser tydeligvis at Cepos hhv. Kristeligt Dagblad vil fremstille de danske muslimer som et problem for homoseksuelle hhv. vise, hvor dårligt integrerede muslimerne er, helt i tråd med en anden undersøgelse fra Cepos, der lagde op til, at de danske muslimer er imod ytringsfriheden. I begge tilfælde har man også tydeligvis valgt at vendte med at offentliggøre undersøgelsen, hvad kunne tyde på at man er ude efter at lade ”bomben sprænge” på det mest gunstige tidspunkt.

Også selve undersøgelsen er på mange måder problematisk hhv. mangelfuld. Det er f.eks. lidt mærkeligt, at man blandt hhv. førstegenerationsindvandrerne og efterkommerne har 100 procent, der enten svarer ja eller nej, mens man når man lægger de to tal sammen får 93 procent, der svarer ja eller nej og så 7 procent, der svarer ”ved ikke”. Hvor kommer de 7 procent fra?

Men ser vi bort fra at der øjensynligt er noget kludder i matematikken, så er der generelt noget problematisk ved på denne måde at lade indvandrere og deres efterkommere fra de såkaldte muslimske lande på den ene side, og så etniske danskere på den anden side fremstå som klare og homogene grupper. Hermed overser man, at man godt kan komme fra et såkaldt muslimsk land uden at man er muslim, ligesom man kan være etnisk dansker og muslim. Det er også problematisk at slå indvandrere og deres efterkommere fra en række muslimsk dominerede lande sammen til en gruppe, selvom det meget vel kan være forskelligt hvordan man ser på homoseksuelle alt efter om man kommer fra Tyrkiet, hvor homosex ikke er forbudt, eller fra Pakistan, hvor sådant er forbudt. Det kunne unægtelig også være interessant om undersøgelsen havde set på faktorer som de adspurgte indvandreres og deres efterkommeres køn, klassebaggrund, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Ligesom det også have været interessant at få lidt mere baggrundsinfos om de 3 % af de etniske danskere, der mener, at homosex burde være forbudt. Med andre ord, undersøgelsen lægger op til at den afgørende faktor for hvordan man ser på homoseksuelle er ens antagede religiøse overbevisning, men så simpelt er det næppe.

Når det så er sagt, så er det naturligvis uacceptabelt, at der findes mennesker, der mener, at homosex skal forbydes. Det viser, at der stadigvæk er brug for et LBL, der ikke blot kæmper for juridiske rettigheder for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle, men også mod fordomme rettet mod os.

Læs mere