Menu
Kategorier

Skrevet af den 16 sep, 2010 under Ikke kategoriseret | 20 kommentarer

Luthersk Mission, Afrika og homofobien

Der er øjensynligt ingen ende på de kort, som folkekirkens højrefløj er villige til at trække ud ad ærmet i deres indædte kamp mod en fuldgyldig folkekirkelig accept af homoseksuelle parforhold. Det sidste nye indslag er et læserbrev i Kristeligt Dagblad fra den 16.9.2010, forfattet af Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Mission, Sune Skarsholm, generalsekretær i Dansk Ethioper Mission og Paulos Shune, vicegeneralsekretær i Mekane Yesus Kirken, Etiopien.

Læserbrevet handler om, at Afrikas kirker står uforstående, ja afvisende overfor Vestens kirkers accept af homoseksuelt samliv. Så afvisende er man, at man vil bryde forbindelsen med Folkekirken hvis denne indfører et ritual for homoseksuelle par. Og dette brud vil være meget alvorligt, for Afrikas kirker står for en levende kristendom mens kristendommen i Vesten, herunder Danmark, er døende.

Nu når Luthersk Mission mener, at Danmark skal lade sig lede af Afrika mht. synet på homoseksualitet, så er det vær at bemærke, at homoseksuelle relationer er kriminaliseret i hele Afrika undtagen Sydafrika.   Etiopien, hvis lutherske kirke nu truer folkekirken med at man vil bryde alle forbindelser, hvis folkekirken indfører et ritual for homoseksuelle par, er et af verdens mest homofobiske lande. Homoseksuelle handlinger straffes med fængsel, og en række religiøse ledere har krævet, at forbuddet mod homoseksualitet sågar skal indskrives i grundloven.

I mine øjne er trossamfund fra lande, hvor man forfølger homoseksuelle, etisk diskvalificeret fra at deltage i debatten om et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle med mindre, at de klart og entydigt tager afstand fra den samfundsmæssige kriminalisering og forfølgelse af homoseksuelle, der finder sted i deres hjemlande. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at kristne, der mener, at Bibelen retfærdiggør og nødvendiggør samfundsmæssig forfølgelse af homoseksuelle skal have noget som helst at sige i forhold til den statsstøttede danske folkekirkes politik overfor homoseksuelle.  Faktisk burde det undersøges, om danske skatteydermidler flyder via f.eks. Dansk Ethioper Mission til homofobiske initiativer i Etiopien og andre steder i Afrika. I så tilfælde bør støtten indstilles med det samme. Det bør også tages op til debat hvorvidt det er holdbart, at folkekirken deltager i fælleskirkelige samarbejdsinitiativer sammen med trossamfund, der støtter op om kriminaliseringen af homoseksuelle relationer eller ligefrem kæmper for en skærpelse af en allerede eksisterende lovgivning i denne retning. Folkekirken må ikke på nogen måde kunne beskyldes for at støtte forfølgelsen af homoseksuelle.

Læs mere

Skrevet af den 30 apr, 2010 under Ikke kategoriseret | 5 kommentarer

Den gode og den onde tvivl

Generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen skriver i en klumme i Kristeligt Dagblad fra den 29.4.2010 om hvordan man som kristen bør se på tvivlen. Og hans besked er klar: tvivlen er den kristnes fjende, som han eller hun må kæmpe med – men aldrig acceptere.

For mig derimod findes der grundlæggende set to slags tvivl, nemlig den gode og den onde.

Den gode tvivl er den tvivl som er al videnskabs og al udviklings forudsætning. Hvis renæssancens tænkere ikke havde turdet tvivle på middelalderens forståelse af verden, ja så ville vi alle leve i middelalderen endnu. Hvis demokratiets fortænkere ikke havde turdet tvivle på enevældens fortræffeligheder, ja så ville vi ikke have demokrati i dag. Og hvis Luther ikke havde turdet tvivle på den katolske kirkes lære, ja så fandtes der i dag ingen protestantisk kristendom. Uden tvivl er der ingen samfundsmæssig udvikling, og fortidens vranglære ender ikke så sjældent som nutidens sandhed.  

I mit personlige liv er jeg glad for, at jeg har skiftet både tro og holdninger flere gange, alt efter hvor jeg i min søgen efter sandhed og mening fandt hen – eller efter hvor min vandring med Gud førte mig hen. Tvivl er i denne forstand en livsnødvendighed for mig fordi den får mig til at se nye aspekter og perspektiver. Den hjælper mig til at blive klogere på mig selv, de andre og ikke mindst på Gud.

Den gode tvivl er med andre ord den, der fører en videre, den der kan føre til visdom og ydmyghed.

Men der findes også en ond tvivl. Denne viser sig i form af ængstelse. F.eks. er det sikkert en god ide at tænke over om man fik låst hoveddøren før man gik i seng. Men er man hver aften nødt til at kontrollere døren 4-5 gange, fordi man hele tiden er i tvivl om hvorvidt at døren nu er låst, ja så bliver den oprindeligt fornuftige overvejelse til en plage og til en byrde.

 I min katolske tid gik jeg i flere år til skrifte hver uge – og knapt var jeg kommet ud ad skriftestolen før jeg blev lammet af rædsel over et eller andet som jeg havde glemt at skrifte. Sådan gik det hver gang, min permanente livsangst og min manglende tillid til Guds kærlighed gjorde, at tvivlen satte ind med det samme og med den kom en dyb fortvivlelse.  

Den onde tvivl næres med andre ord af angst og skaber fortvivlelse. Den er en sand plage for den, der rammes af den. I tillid til Guds betingelsesløse kærlighed kan vi bede Gud om at hjælpe og styrke os når vi bliver ramt af den – og her ikke mindst bede ham om at vi aldrig må tvivle på hans kærlighed til os.

Kunsten består kort sagt i at gennemskue hvilken type tvivl der er tale om – og dermed se den konkrete tvivl som en gave fra Gud eller som en visken fra Satan.

Læs mere

Skrevet af den 5 mar, 2010 under Ikke kategoriseret | 9 kommentarer

Bibelfundamentalisme med et menneskeligt ansigt?

Jens Ole Christensen, generalsekretær for luthersk mission, prøver i en klumme i Kristeligt Dagblad fra den 5.3.2010 at distancere sig fra påstanden om at de missionske er mørkemænd og homohadere. Vi skal ikke lave platte vittigheder om bøsser – og vi skal ikke være bange for socialt at omgås homoseksuelle, er hans budskab. Men efter al denne venlighed kommer han ind til sagens kerne:

“Den anden handler om en bibelsk indsigt: Pointen, når de bibelske skrifter kalder praktiseret homoseksualitet for synd, er ikke at bevare det pæne samfund og den borgerlige anstændighed. Den er heller ikke at udstille praktiseret homoseksualitet som mere ulækkert end alle de andre brud på Guds vilje, vi mennesker fedter rundt i. Men det er at kalde det synd, som Gud kalder synd. Hvis vi ikke gør det, fratager vi nemlig mennesker muligheden for skyld. Og der, hvor vi fratager hinanden muligheden for skyld, spærrer vi også vejen til tilgivelsen“.

Nu kan det jo godt nok diskuteres hvor entydig de bibelske tekster, som Jens Ole Christensen og meningsfæller inddrager i debatten om kristendom og homoseksualitet, er. Mere vigtigt er det måske imidlertid at se på det bibelsyn der ligger bag Jens Ole Christensens teologi. Hvis hans antagelse om at man ud af f.eks. Moseloven uden videre kan aflæse Guds klare vilje og tale holder, så får vi nemlig et alvorligt problem med vores gudsbillede.

F.eks. står der i 5. Mos. 22,23-24: “Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte“.

Mener Luthersk Mission at Gud kræver at voldtagne kvinder skal stenes? Eller at der fandtes en tid hvor han krævede noget sådant? Eller at en kvinde, der af angst og skræk ikke råber op under en voldtægt, har forsynet sig mod Guds klare vilje? Mener man virkelig det? Eller kunne det ikke tænkes at ikke alt hvad der står i Bibelen kommer direkte fra Herrens mund men at der også findes tidsbestemte ideer og krav som er i klart modstrid med Guds vilje?

Hvis vi nu går ud og siger, at en kvinde, der ikke råbte om hjælp under en voldtægt, ikke har syndet, så ophæver vi lige så lidt ideen om synd og ideen om syndsforladelse som vi gør det hvis vi fastholder at homoseksuelt samliv i sig selv ikke er nogen synd. Synd er at skabe smerte i et andets liv – at forbryde sig mod næstekærligheden og den gyldne regel.  Voldtægt er synd – homofobi er synd – men det er ikke en synd hvis man ikke turde råbe om hjælp under en voldtægt – og det er ikke en synd at leve i troskab og kærlighed med en af samme køn.

At kræve af homoseksuelle, at de skal bekæmpe og undertrykke deres seksualitet og kærlighed, sådan som Jens Ole Christensen gør det, og det uden at ryste på hånden, er hårdhjertethed i højeste potens, der gør alle hans forsøg på “varme” og “medmenneskelighed” til skamme. Alt for mange kristne homoer har i tidens løb lyttet til sådanne råd – og fået deres liv ødelagt. Man kan ikke stene kærligt – og man kan ikke lukke porten til kærligheden for homoseksuelle på en kærlig måde.

Læs mere