Menu
Kategorier

Skrevet af den 15 nov, 2010 under Ikke kategoriseret | 18 kommentarer

Drop det!

Som åben homoseksuel og kristen løber jeg fra tid til anden ind i kristne, der føler sig kaldet til at forsøge, at få mig til at droppe min seksualitet. Jeg må gang på gang undre mig over den grusomhed, der ligger bag sådanne omvendelsesforsøg. Jeg mener, i mit konkrete tilfælde ville det betyde, at jeg skulle sparke kvinden i mit liv ud ad mit liv – at jeg skulle fortryde og inderligt angre mere end 16 års lykkeligt samliv – og det alt sammen for at jeg kan leve op til de forventninger om hvad det kristne liv indebærer som disse i deres egne øjne åh så gode kristne render rundt med.

På samme måde synes jeg, at der er noget hensynsløst over de ateister, lgbt-personer såvel som velmenende heteroseksuelle, der ud fra deres personlige ateistiske livssyn føler sig kaldet til at gå i rette med lgbt-personer, som f.eks. bekender sig som kristne eller muslimer. Her fornemmer jeg samme ligegyldighed overfor den menneskelige pris som et afkald på den religiøse identitet ville have for de berørte – og det formodentligt ud fra samme grundantagelse om at det som man selv ser som rigtigt også skal anerkendes og omsættes af alle andre, og det uanset den menneskelige pris det måtte have.

Jeg tror imidlertid, at sådanne krav om at lbgt-personer har vær så god at vælge mellem deres seksuelle hhv. kønsmæssige identitet og deres religiøse identitet, ikke blot handler om mangel på empati. Hvad vi ser her er også udtryk for manglende indsigt i det, som man indenfor queer-forskningen kalder intersektionalitet. Intersektionalitet betyder, at mennesker ikke blot tilregnes hhv. tilregner sig selv en bestemt kategori eller identitet, være det nu f.eks. kvinde, homoseksuel, kristen eller socialist – men at man i stedet tilregnes og også selv tilregner sig flere kategorier hhv. identiteter, som f.eks. mand, transperson, arbejderklasse og muslim. Mht. de identiteter en person har, så vil de typisk alle sammen være vigtige for denne person. Vi mennesker er nemlig ikke endimensionale men flerdimensionale. Der er mange ting, der præger os, og der er mange ting, der er vigtige for os.

For mig er det f.eks. vigtigt, at jeg er lesbisk, dansk, kristen og akademiker med arbejderklasse baggrund. Disse identiteter udgør hver på deres måde væsentlige elementer i mit liv. De er med til at gøre mig til den jeg er. At kræve, at jeg skal opgive den ene identitet til fordel for den anden er at kræve, at jeg ikke må være mig selv, men at jeg i stedet skal tilpasse mig til det billede som andre har af hvordan jeg skal være. Et billede de typisk har komponeret uden kendskab til mit konkrete liv og min personlige historie.

Det er udtryk for normativitet, når man forsøger, at presse ens egne normer ned over hovedet på andre, uden hensyntagen til om de faktisk passer til den person, som man står overfor. Og det kommer der aldrig noget godt ud af.

Læs mere