Gymnasiepræster – nej tak!

Lad mig sige det med det samme: Som troende folkekirkekristen går jeg ind for at folkekirken forholder sig til verden af i dag. Dertil hører, at man f.eks. laver gudstjenester, der er rettet mod det senmoderne menneske og dets livsvirkelighed, et godt eksempel her er de såkaldte “natkirker” og deres tilbud, spagettigudstjenester mfl. På samme måde synes jeg det er en god ide med de såkaldte “gadepræster”, hvor særligt specialiserede præster går rundt i nattemiljøet for at kunne være tilstede i de unges liv.

Hvad jeg derimod står afvisende overfor er den ide om særlige gymnasiepræster som man kan læse om i Kristeligt Dagblad fra den 27.4.2010.

Det er for mig, ikke mindst som religionslærer, af central betydning at gymnasiet er et sekulært rum hvor alle, uanset personlig tro eller mangel på samme, kan mødes og blive klogere på verden, sig selv og hinanden. Ingen bestemt religion eller bestemt retning indenfor en religion skal fremmes vha. gymnasiepræster, bederum eller hvad man nu ellers kan finde på. Har man som gymnasielærer eller -elev behov for tid til bøn eller samtale med en præst må man finde tiden hertil i sin fritid.

Ideen om at præsterne skulle kunne supplere studievejledningen giver i mine øjne ingen mening. Ikke at det ikke kan være rart at snakke med en flink præst hvis man har ondt i livet, men grænsen mellem sådanne samtaler og reel forkyndelse er porøs og vil ikke kunne overholdes i praksis. Og dermed vil de gymnasier, der benytter sig af gymnasiepræster, altså lægge rum til at unge (hvoraf en del er under 18) i livskriser bliver udsat for missionsforsøg, hvad, i hvert fald hvis den tro der hverves for er i modstrid med deres forældres, vil kunne give gymnasiet alvorlige problemer. Kun de kristne gymnasier kan derfor i mine øjne tillade sig at komme med et sådant tilbud.

Og mht. ideen om at religionslærerne skulle kunne bruge gymnasiepræsterne til at holde oplæg i undervisningen, så vil jeg hilse og sige, at vi religionslærere altså godt kan finde ud af at hente mennesker fra de religiøse miljøer ind til at holde foredrag – eller tage eleverne ud til dem for at de kan se religion praktiseret i virkelighedens verden og stille spørgsmål til de troende. Vi kan med andre ord godt finde ud af at passe vores arbejde og har ikke brug for præstelig hjælp her.

Læs mere