Skam over den katolske kirke i Polen

I den vestlige verden er den katolske kirke blevet rystet af den ene sexovergrebsskandale efter den anden. Gang på gang har det vist sig, at katolske præster har forgrebet sig seksuelt på børn og unge der var i deres varetægt, og at de katolske biskopper har valgt at se igennem fingerne med disse overgreb. Den offentlige vrede over disse forbrydelser og forbrydere har i lande som USA, Irland og Tyskland ført til omfattende kirkelig selvransagelse og løfter om bod og bedring.

Men sådan er det ikke i Polen, der på mange måder gælder for at være det katolske flagskib i Europa. Anklager mod katolske præster fører i Polen ikke til katolske selvransagelse og løfter om bod og bedring men i stedet til modangreb mod dem, der vover at rejse røsten på ofrenes vegne.

F.eks. måtte ærkebiskop Juliusz Paetz træde tilbage efter at det kom frem at han havde misbrugt præstestuderende seksuelt. Men det var vist mest en formsag. Han optræder i hvert fald stadigvæk ved højt profilerede kirkelige begivenheder såsom Pavens besøg i Polen i 2006, hvor man på TV kunne se ham hilse på Paven. Og i 2009 blev et brev fra Paven, hvor han priser Paetz for dennes tjeneste for kirken, offentliggjort i de polske medier. De præster og lægfolk, der havde bidraget med at afsløre Paetz forbrydelser, blev til gengæld mødt med forskellige former for kirkelig sanktionering.

Historien om ærkebiskop Paetz er ikke en enlig polsk svale. I 2001 stod Ewa Orlowska frem og fortalte om hvordan hun som 13-årig var blevet misbrugt af sin sognepræst Michael Moskwa. Den dag i dag er hun ikke i stand til at vende tilbage til sin hjemby Tylawa, fordi de lokale, under opmuntring fra præsteskabet, har fordrevet hende. Ja, hendes forældre har sågar gjort hende arveløs efter at de fik tilbudt penge af Michael Moskwa.

Michael Moskwa endte med i 2004 at få en betinget dom samt pålæg om ikke at arbejde med børn i de næste 8 år. Dette pålæg har han valgt at ignorere og hans lokale biskop, ærkebiskop Jósef Michalik, der i øvrigt er præsident for den polske bispekonference, har givet ham lov til at vende tilbage som sognepræst i hans gamle sogn. Ærkebiskoppen har i et åbent brev bakket op om Jósef Michalik og påstået, at han er blevet angrebet af kirkens fjender.

I 2007 hængte den 13-årige Bartek Obloj sig efter at have fortalt om hvordan han blev voldtaget af sin sognepræst Stanislaw Kaszowski. Borgmesteren i den by hvor drengen levede og præsten var sognepræst havde 10 år forinden bedt ærkebiskop Jósef Michalik om at fjerne præsten pga. dennes rovdyrsagtige seksuelle adfærd, men ærkebiskoppen havde givet præsten sin fulde støtte. Indtil videre har den eneste kirkelige reaktion da også været, at give Stanislaw Kaszowski et sognepræsteembede i et andet sogn.

Og sådan kunne man blive ved. Det er tydeligt, at den katolske kirke i Polen ikke af sig selv vil gøre noget ved præster, der begår sexovergreb. Ja, man er end ikke villig til at gennemføre psykologtest af kandidater til præsteembedet og hermed forsøge på at si potentielle pædofile væk. Men sekulariseringen er så langsomt ved at slå igennem i Polen. I fremtiden kan det derfor meget vel være, at sexforbrydere i katolsk præstedragt ikke længere kan regne med at slippe af sted med deres forbrydelser.

 

Kilden til denne historie er Jonathan Luxmoores artikel ”Shame on Poland” i The Tablet fra den 3.12.2011.

 

 

Læs mere