Menu
Kategorier

Skrevet af den 30 okt, 2011 under Ikke kategoriseret | 11 kommentarer

Rønn Hornbech og antihomoægteskabs retorikkens problemer

I Kristeligt Dagblad fra den 29.10.2011 kan man læse, at regeringens ønske om at sikre ligestilling, f.eks. ved at indføre det såkaldte kønsneutrale ægteskab, ifølge “markante samfundsdebattører” vil ødelægge den danske kultur. F.eks. citeres Birthe Rønn Hornbech for følgende udsagn:”Jeg synes, det er at tromle hen over mindretallets særpræg at problematisere og udstille det. Nogen har anden farve, nogen er homoseksuelle, nogen er kloge og nogen mindre kloge, men det gør dem ikke til ringere mennesker. Men man gør netop folk til dårlige mennesker, når man siger, at de ikke er gode nok, som de er.”

Jeg må indrømme, at da jeg læste det første gang var min umiddelbare indskydelse: “Sikke en gang volapyk!”. Hvorfor skulle en juridisk og kirkelig ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle parforhold være et udtryk for at man mener, at homoseksuelle ikke er gode nok som de er? Det svarer jo til at hævde, at den juridiske ligestilling mellem mænd og kvinder er et udtryk for at man mener, at kvinder ikke er gode nok, som de er. Og hvis homoægteskabet er at udstille homoseksuelle så er heteroægteskabet vel også at udstille heteroseksuelle?

Men ved nærmere eftertanke kan jeg godt se det dilemma som Birthe Rønn Hornbech og åndsfæller er i når de skal forsvare en lovgivning, der nægter homoseksuelle adgang til ægteskabet.

Den lovgivning, der nægter homoseksuelle adgang til ægteskabet, har sine rødder i den forestilling, at homoseksuelle forhold er syndige, sygelige og samfundsskadelige. Kriminalisering af homoseksuelle relationer og sygeliggørelse af homoseksuelle er en del af den danske kulturelle arv. Kampen for homoseksuelles rettigheder og for accept og anerkendelse af homoseksuelle er derfor også en kamp mod en homofobisk kulturel arv. Og dem der kæmper mod homoseksuelles rettigheder og mod samfundsmæssig accept og anerkendelse af homoseksuelle kæmper for bevarelsen af hele eller dele af denne arv.

Sidstnævntes problem er imidlertid, at de sidste årtier har forandret de fleste danskeres syn på den danske kultur. I dag gælder det i vid udstrækning for at være ”udansk” at være imod homoseksuelle og den nu forhåndsværende borgerlige regering bidrog jo sit til at give det indtryk, at ”her i Danmark der accepterer vi altså homoseksuelle!” – når debatten vel og mærke handlede om islam og integration.

Rønn Hornbech og co. står altså i den vanskelige situation, at skulle forsvare en lovgivning som afspejler manglende accept af homoseksuelle uden at bruge argumenter, der fremhæver, at homoseksuelle forhold ikke er ønskværdige – eller i hvert fald ikke så ønskværdige som heteroseksuelle. Dette er i praksis udmuligt! Og derfor må man jo så i sin nød komme med den absurde påstand, at det er dem, der kæmper for accept af homoseksuelle, der ikke accepterer dem, mens dem der kæmper imod denne accept, er dem, der accepterer homoseksuelle. Det er en retorik a la den, som man finder i Orwells ”1984” og afslører sådan set kun, at man er så langt ude at man ikke længere kan bunde, hverken etisk eller retorisk.

 

 

 

Læs mere

Skrevet af den 11 maj, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Birthe Rønn Hornbech og syltekrukkerne

Heldigvis tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech giver i en kronik i Berlingske Tidende fra den 8.5.2011 udtryk for stærk fortørnelse over, at jeg har vovet, at kalde det udvalg hun i 2010 nedsatte, som skulle arbejde med spørgsmålet om et folkekirkeligt ritual for registrerede par, for en syltekrukke. Men helt ærligt, så er der vist ikke mange der tror, at Birthe Rønn Hornbech havde nedsat dette udvalg, hvis der ikke havde været ”risiko” for at folketinget i foråret 2010 kunne finde på at vedtage en lov, der ville give trossamfundene mulighed for at foretage juridisk bindende vielser af homoseksuelle par.

Men der var nu næppe bare tale om et forsøg på en forhalingsproces. Birthe Rønn Hornbech udvalg var ikke bare en syltekrukke. Der var efter alt at dømme også tale om et forsøg på politisk benspænd. Efter det snart kommende folketingsvalg vil der med stor sandsynlighed være et flertal for at afskaffe det registrerede partnerskab til fordel for en ægteskabslov, der dækker både heteroseksuelle og homoseksuelle par samt for at give trossamfundene adgang til at foretage juridisk bindende vielser af homoseksuelle par. Så hvorfor nedsætter Birthe Rønn Hornbech et udvalg der eksplicit kun skal arbejde med et eventuelt folkekirkeligt ritual for registrerede par? Det skulle vel ikke være fordi hun dermed håbede på at kunne sætte dagsordenen for folketinget?

Birthe Rønn Hornbech skriver, at hun bevidst sammensatte udvalget sådant, at det ikke kunne blive enigt. Måske hun også sammensatte det sådan, at det udvalget kunne blive enig om, nemlig at folkekirken kun skal tilbyde homoseksuelle par en velsignelse af deres forud herfor registrerede partnerskab, var fastsat på forhånd? Et resultat som jo alt andet lige har påvirket den efterfølgende høring hos menighedsrådene? Hvordan kan man være tryg ved et udvalg sammensat udelukkende efter hvem Birthe Rønn Hornbech gerne ville høre på?

Birthe Rønn Hornbechs kronik bekræfter i hvert fald den stærke følelse af at det udvalg der skulle arbejde med spørgsmålet om et folkekirkeligt ritual for registrerede par var skabt i hendes eget billede. Til dette billede hører tydeligvis et stort engagement i at holde den folkekirkelige højrefløj ved godt humør, bl.a. ved at sikre, at deres røst bliver hørt. At det måske også havde kunnet være relevant at lytte til dem, som sagen drejer sig om, nemlig de homoseksuelle hvis parforhold jo de facto står til debat i denne her sag, hverken faldt eller falder derimod Birthe Rønn Hornbech ind.

Læs mere