Sharia og retten til at definere sin egen tro
Når jeg fra tid til anden tager en debat med en selverklæret ateist støder jeg ofte på det fænomen, at han eller hun med stor iver fortæller mig hvad jeg tror på, for så derefter at påvise hvor forkert det jeg tror på er. Det er for mig en ret irriterende oplevelse fordi den jeg debatterer med typisk påstår, at jeg tror på noget jeg faktisk ikke tror på. I stedet for at lytte til det jeg fortæller, og så spørge ind til hvorfor jeg tror som jeg gør, hvordan jeg begrunder det etc., vælger min samtalepartner altså den nemme vej der består i at gå ud fra at han ved hvad jeg tror på, når jeg siger jeg er kristen. Og med det som udgangspunkt kan han eller hun så fremføre sin velafprøvede argumentation mod min tro. Jeg må desværre også konstatere, at debatten har det med at stoppe når jeg gør opmærksom på, at jeg altså ikke tror på den måde som min samtalepartner beskriver det. For han eller hun nægter nemlig typisk at gå ind på hvad jeg fortæller om min tro, måske fordi det er for besværligt at gå ind på hvad jeg faktisk siger. Eller også er det måske for uoverskueligt at skulle forholde sig til at en repræsentant for en religion ikke lever op til de fordomme man nu har gjort sig om alle der tilregner sig denne religion.
Grunden til at jeg skriver ovenstående er, at jeg måtte tænke på denne ret kedelige erfaring, da jeg læste Lone Nørgaards læserbrev i Kristeligt Dagblad fra den 22.12.2010. Heri går hun skarpt i rette med den liberale muslim Sherin Khankan. Khankans brøde består i, at hun i en kronik i Kristeligt Dagblad har argumenteret for, at man godt kan være muslim og demokrat.
Men den går ikke, understreger Lone Nørgaard, for sharia og demokrati er nemlig uforenelige og derfor, sådan ligger det i hvert fald mellem linjerne, skal man som muslim vælge mellem om man vil være muslim eller demokrat.
Men, spørger jeg, med hvilken ret tillader den kulturkristne Lone Nørgaard sig at definere hvad en troende muslim kan og skal tro på? Det virker unægtelig som om hun enten ikke kan eller ikke vil forholde sig til, at der er mange forskellige islam-forståelser, herunder også forståelser af hvordan Sharia skal tolkes. Sharia behøver ikke at tolkes som et sæt af love der skal omsættes politisk. Sharia kan f.eks. også tolkes som en etisk vejledning for den enkelte muslim, hvad ikke er hverken mere eller mindre demokratisk end når nogle kristne mener, at man i Bibelen kan finde en konkret vejledning for hvordan man skal leve som kristen.
Der er også noget stereotypt over de anklager som Lone Nørgaard fremfører, såsom ”sætten skel mellem rent og urent, de troende og de vantro (mig!) er uforeneligt med de individbaserede vestlige samfund”. Ikke nok med at f.eks. jødedommen jo også skelner mellem rent og urent uden, at man normalvis af den grund fraskriver jøder et demokratisk sindelag. Og ikke nok med at der vel ikke er nogen essentiel forskel mellem at ville skelne mellem troende og vantro og så f.eks. frelste og fortabte (sådan som man kan se det i visse kristne sammenhænge). Nej, det virker næsten lidt patetisk når Lone Nørgaard tydeligvis føler sig krænket over, at hun i muslimers øjne er en vantro når hun ikke selv er bange for at definere muslimer som anti-demokrater. Hvis Lone Nørgaard mener, at muslimer ser ned på hende og at dette er forkert, ja så må hun vil også mene, at det er forkert af hende at se ned på muslimer?
I stedet for altså at forfalde til de evigt samme beskyldninger og anklager mod muslimer – og ikke mindst de forudindtagede holdninger til hvordan man som muslim per definition tror og forstår sig selv, verden, samfundet og os andre, kunne Lone Nørgaard have spurgt Sherin Khankan hvordan hun forstår sharia, hvordan hun mener, at en accept af Koranen som Guds ord kan forenes med et demokratisk sindelag, hvordan hun ser på ikke-muslimers værdighed og rettigheder i forhold til muslimer etc. For det er rigtigt nok, at Sherin Khankan er mere ivrig for at definere islams forenelighed med demokrati end for at forklare, hvordan hun når frem til den slutning.
Måske det ville gavne, hvis vi var lidt mere nysgerrige og noget mindre forudindtagede når vi debatter om og med muslimer?
Hej Karen
Jeg vil gerne takke dig indlægget, jeg har selv som “debattør” i mit blog og andre steder i blogverden oplevet at blive påduttet hvordan jeg definere min tro, det er i sidste fald altødelæggende for hele debatten, for man har overhovedet ikke muligheden for at diskutere med andre, man bruger bare tiden på at sige “jamen det tror jeg ikke på”, og efterfølgende bliver man spurgt om man ikke tror på det og det. Det gør man i princippet, men ikke med den overfladiske fortolkning, som eksempelvis de fundamentalistiske muslimer såsom wahabier og salafier tror på.
Jeg ønsker dig en god jul, og godt nytår…
Kære Karen
Jeg takker dig for dine ord. Jeg vil snarest ( efter jul og nytår) besvare dine spørgsmål.
Jeg har netop udgivet en undervisningsantologi: Muslimernes Islam- Religion-Kultur Samfund ( til gymnasier og universiteter) Her svarer jeg detaljeret på dine spørgsmål i kapitlet om Islam og de europæiske samfund i nutiden- Kulturmøder og konflikter.(side 150-207)
En kronik må jo ikke fylde så meget ej heller artikler så det er ofte svært at få det hele med.
Velsignet jul til dig og dine kære
Sherin
Jamen det er da smukt sagt!
Men problematikken ligger jo et ganske andet sted.
Selvfølgelig kan Sherin Khankan selv definere sin muslimske tro (vi har indtil videre religionsfrihed her i landet); og selvfølgelig hindrer det en samtale, hvis Lone Nørgaard lader sine “fordomme” hindre Khankan i at tale for sig selv.
Men det er netop problemet.: Når Sherin Khankan udtaler sig – og skriver undervisningsbøger til f.eks. gymnasiet,- så lyder det, som om hun udtaler sig generelt. Altså om Sharia, sådan som ledende teologer og indflydelsesrige religiøse ledere inden for Islam definerer Sharia. Hvis undervisningsbøgerne ikke kraftigt understreger, at dette er Khankans helt private udlægning af Sharia – evt. med hendes argumenter for denne forståelse, som også jeg stadig har til gode at se – så er der en risiko for, at elever og andre får et meget naivt forhold til, hvad indførelse af sharia ville betyde.
Der hvor sharia officielt er grundlag for samfundets indretning er f.eks. religionsfrihed i praksis ikke eksisterende.
Det er dansk lovgivning og retsvæsen, der garanterer Khankan frihed til at udtale sig, som hun gør.
Derfor er det nødvendigt at opponere mod hendes udtalelser f.eks. i kronikken. En kronik kan sagtens argumentere – hvad denne, som du nævnte, ikke gør. Måske fordi argumentationen vil være meget subtil?
Det behøver ikke kun at være fordomme, der er årsag til indvendingerne, måske bare en interesse i at forhindre, at vi en dag har demokrati og menneskerettigheder med den tilføjelse, at de gælder “for så vidt det ikke strider mod sharia”.
Der, hvor den tilføjelse gælder, betyder det desværre noget ganske andet end det, Sherin Khankan taler om.
Nu giver det efter min mening ikke rigtigt mening at ville diskutere indholdet af en undervisningsbog som ingen af os har læst. Men som religionslærer i gymnasiet og hf har jeg nu fuld tillid til at mine kære kollegaer vil sikre sig, at eleverne/kursisterne præsenteres for et fagligt funderet syn på islam.
Jeg kan heller ikke se, at Khankan påstår, at hendes tolkning af islam er identisk med den som de ledende muslimske lærde repræsenterer. Sådan som jeg forstår hende vil hun tværvt imod komme med alternativer. Og hvorfor ikke se det som noget positivt? Egentligt er det jo mærkeligt – på den ene side råbes der op om at der er brug for en reform af islam, for en islam, der ikke står i modstrid til moderniteten – og når nogle muslimer så forsøger sig hermed bliver de udsat for rasende angreb fra dem, der elsker at råbe op om problemerne med islam…
Jeg har heller ikke set Khankan give udtryk for manglende glæde over den religionsfrihed vi har i Danmark eller et ønske om at afskaffe denne.
Og så synes jeg at det ville gavne debatten gevaldigt hvis man kunne undlade hele tiden at ville falde tilbage på skrækvisioner om islam i Danmark.
halo karen m larsen.
som du så smukt indleder med at du iriterer dig over at få skældud når du taler med folk inden du har sakt hvad du mener,kan jeg sige dig det ville også falde mig for brystet hvis jeg skulle stå model til det.
det er nok mugligt at jeg er bag ud jeg aner ikke hvad du har sagt.
kunne du ikke fortælle mig det,jeg lover at ikke afbryde læsningen med kommentarer inden du er færdig.
ja ja undskyld da jeg skal moderere mig.
men jeg savner virkelig,at kunne forstå hvad jeg ser og læser om muslimer.
jeg er tømrersvend og når jeg får en tegning er det meningen jeg skal følge den, hvis jeg bare laver det jeg selv synes ser godt og rigtigt ud får jeg besvær med arkitekten.
det er umugligt for mig at forstå hvordan sherin khankan kan holde den bløde linie,som kun byder på kærlighed og omsorg,og har læst en mænge indlæg om muslimsk overherredømme og alle muglige afstraffelser og slakt af de vantro.
som tømrersvend der skal følge tegningen,og betrakter mohammed som arkitekten,har mohammed virkelig kostet mange mennesker livet,kan det betvivles? hvornår er tegningen lavet om og af hvem.
så netop en masse vidior på hizb-ut-tahrir hjemmesider læste om deres formål og metoder,der stod at sherin khankan var med i en demonstration til fordel for dem,jeg ser ikke nogen blød linie i hizb-ut-tahrir.
karen l larsen nævner at vi blander de slemme ting frem i diskotioner inden hun får sagt hvad hun mener,men forstår karen ikke at vi ser det hver dag på tv og læser om det i aviserne,vi har sendt soldater for at hjælpe,men det er jo en parodi det bliver jo værre for hver dag,alt det gode som du og andre har lyst til at fortælle om,ser vi ikke,vi ser kun død og ødelæggelse og vi der ikke har noget imod andre bare de opfører sig ordentlig,og indser at det er vore love der gælder her,og ikke af kultorelle grunde afviser dem,de må lære at vores kultur gælder her,at vi lader muslimer beholde deres kultur i den grad der er inden for vore love er vel en abelsin i turbanden,men alt for mange muslimer kæmper imod,bliver der taget afstand,arkitekten mohammed har ihvertfald givet dem lov,til at dræbe vantro hvor de ser dem,jeg har læst ihvertfald 30-35 vers der taler om retfærdig ihjelslåen og lemlistelse.
jeg er sikker på at der findes gode og dårlige muslimer som i alle andre samlinger,har altid haft besvær med at se hvem der er hvem,men hvad der har med muslimer at gøre må jeg indrømme der holder jeg mig væk.
når så iman naimatullah skriver om korsridderne og mener at katolikerne hjernevaskede sine tilhængere,for 800 år siden,til at gå i krig er jeg sikker på at sherins bløde linie ikke var trådt i kraft.
siden dengang har vi fået det nye testamente og dermed har vi forladt det gamle testamente og synes den er på højde med krøniker og måske lidt her af asatroen,der er mange fortællinger i de nævnte,som egentlig er rigtig morsomme,når så noger sammenligner vor tro og finder ud af at de er jo næsten ens ja så er det nok rigtig,men det er fra det gamle testamente.
katolikkerne var også meget hårde og havde en for os nu her idag en ubegribelig tro,men hør nu 1536 kom reformationen,vi justerte vores tro,det skal de muslimer der ønsker at bo her sammen med os være glade for,vores religion kan ikke sådan samle til krig mere,vore præster og menigheder hjælper så godt de kan,for det er en af vore bedste regler hjælp din næste hvis han/hun er i nød.det er helt sikkert en god regel,men farlig hvis den nødliderde går fra at drage nytte til at udnytte,da vel hjælperen føle sig snyt og handle derefter,er der noget at sige til det?
mvh.jørgen orloff.
Der er mange måder, som man kan være muslim på – og fortolke sin religion på. I stedet for på forhånd at have afgjort hvordan en person er og hvad denne mener, med henvisning til dennes religion, bør man derfor se på hvad vedkommende konkret siger og gør.
halo karen .m larsen.
du skriver:
der er mange måder som man kan være muslim på og fortolke sin religion på.istedet for på forhånd at have afgjort hvordan en person er og hvad denne mener,med henvisning til relegion,bør man derfor se på hvad vedkommende konkret siger og gør.
kære karen m larsen,prøv at forstå at jeg konkret har set:
buhollah khomeini f.eks der ville have det islamiske samfund til at styre i iran,samfundet skulle baseres på islamiske love og ret og aktiviteten skulle overvåkes af islamiske ret lære.
vi så hvordan det gik da shahens styre blev erstattet af præstestyre,shahens styre var nok kritesabel,men blev det bedere under khomeini? og postår du han ikke var muslim?
je har også konkret set:osama bin laden
jeg har også konkret set:al-qaeda,som betyder grundlaget eller basen.gruppens mål er i samarbejde med andre ekstermistigste gruper at vælte ikke muslimske regimer samt fjerne vesterlændinge og andre ikke muslimske samlinger,fra muslimske lande.
prøv at forklare mig hvorfor der står følgende i koranen som f.eks.:kapittel:
9:05
2:191
2:193
3:118
4:75/76
5:33
8:12
8:65
9:73
9:123
33:60/62
det er alt sammen noget der står i koranen,sammen med mange andre grufulde ting og hændelser.
når så sherin khankan taler og kærlighed i alle retninger så tror jeg at hun ville ønske at det var sådan,og hun går så vidt at det ikke er muslimer der har som formål at dræbe vantro og at koranen forpligter dem til det,og du forsvarer hende,så kraftigt at mange tror sikkert at du synes at det er helt i orden at dræbe vantro,bare man ikke siger det,og når du så skriver at koranen kan tolkes på mange måder,ja de folk der er til diskution H.U.T.f.eks.er fine menesker,og jeg bare skal vente ikke tage afstand fra dem inden jeg har set hvad de vel,så er jeg meget sikker på at det er forsent.
jeg spurgte dig om der kan være tvivel om at mohammed havde kostet mange menesker livet,jeg kan så i tillæg spørge dig om der kan drages tvivl angående versene (surahs)jeg har tillat mig at nævne,det var iøvrigt kun et uddrag af reglerne islamistigste love og ret skal følges.
det vel ikke blive aksepteret af mig og mine hvis du falder for fristelsen og skriver at min relegion ikke er bedre,den gør det også,isåtilfælde vel jeg tro du enig med mig de ting står i koranen.
der er ikke mange der er så dyktige som de der kan sige for og imod og altid påstå at de andre bare ikke vel forstå.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at der findes muslimer, der bekender sig til en rædelsesfuld version af islam.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at der er grumme tekster i Koranen.
Hvad jeg gjorde opmærksom på er, at der også findes måder at være muslim på, der er forenelige med demokrati etc. Og at Koranen kan tolkes og omsættes på mange måder.
Naturligvis er drab, terror og undertrykkelse aldrig ok – men islam behøver ikke at legitimere eller medføre sådant.
Men, spørger jeg mig, hvilke tiltag mod muslimer mener islamkritikere som dig, at det er legitimt at gribe til – og hvor går jeres etiske grænse for hvad man kan tillade sig i forhold til muslimerne?
Tak for en god og præcis reflektion.