Skrevet af Karen M. Larsen den 28 maj, 2018 under Feminisme, Lgbt |
Jeg husker kun alt for godt min første menstruation. Masser af blod, masser af forvirring og ikke mindst, masser af skam. Egentlig ret meget at skulle håndtere når man bare er 12 år gammel. Jeg blødte og jeg bløder sammen med milliarder af kvinder verden over. Og skammen over min menstruation var og er et produkt af en tradition som er lige så gammel som patriarkatet. Allerede hos de animistiske religioner blev kvinder typisk belagt med udgrænsende og udskammende taburegler når de havde menstruation. At blødende kvinder er urene kan man læse i Det Gamle Testamente. I islam må kvinder, der har menstruation, ikke røre ved Koranen eller udføre de rituelle bønner. Mange kvinder kender til følelsen af at det er lidt pinligt, at købe bind og tamponer, og endnu flere kender til frygten for at bløde igennem i offentligheden.
Det har derfor lige siden 1970’erne være et feministisk projekt at kæmpe mod menstruationstabuet. Man vil gerne lære kvinder, at menstruation er noget, de ikke skal skamme sig over, at den i stedet er en naturlig del af vores biologi. Budskabet er, at menstruation ikke er noget urent, ikke er farligt og ikke er noget, der skal belægges med tabu.
Men i disse senmoderne tider, hvor den intersektionelle feminisme stormer frem, er dette projekt ikke længere helt så nemt. For i denne gren af femismen er det alfa og omega, at man skal være transinkluderende, og når man vil være det, så bliver alt omkring kvinders biologi til et minefelt. Et stjerneeksempel herpå er Dansk Kvindesamfund Odense, der i ramme alvor skriver på Facebook, at man bør bruge udtrykket ”menstruator” om dem, der har menstruation, da det er en inkluderende term. Vi skal nemlig huske på, at menstruation ikke kun er en ”pige-ting”, men at der også findes mænd, der har menstruation. (I øvrigt har Dansk Kvindesamfund Odense med hård hånd fjernet enhver kommentar, der tog afstand fra logikken i dette opslag. Ud fra deres logik er det nemlig udtryk for transfobi, at insistere på, at man skal have en kvindes biologi for at kunne få menstruation. Det er øjensynligt så selvindlysende logisk, at man end ikke behøver, at begrunde det.)
Der er imidlertid to sider af kampen om menstruationen – som i øvrigt igen er en del af hele kampen om hvem der har lov til at definere kvinders biologi. På den ene side har vi de transkvinder, der oplever kombinationen af begrebet ”kvinde” og så den konkrete erfaring af at have menstruation, som transekskluderende da personer, der er født med en penis og testikler, i sagens natur ikke kan få menstruation. Dvs. ikke så få transkvinder hævder faktisk, at de oplever at have menstruationssmerter og man er øjensynligt transfobisk, hvis man sætter spørgsmålstegn herved.
Men så er der på den anden side altså transmænd, nonbinære, genderfluid og diverse andre identitetskategorier som bruges af personer, der er født med livmoder og æggestokke, og som derfor menstruerer (eller har gjort det), men som for alt i verden ikke vil sættes i forbindelse med noget kvindeligt. Og det er af hensyn til deres følelser, at Dansk Kvindesamfund Odense derfor foreslår at vi benytter os af den ”inkluderende” term ”menstruator”.
Det bemærkelsesværdige ved denne her ”inkluderende” term er, at den virker ekskluderende på rigtigt mange kvinder, der ikke kan genkende sig selv i dette forsøg på at gøre menstruation til noget kønsneutralt. Nok fordi vi lige præcist oplever vores menstruation som noget, der på godt og ondt er knyttet til vores biologisk kønnede kroppe. Termen ”menstruator” er ikke inkluderende – den er derimod et forsøg på at udgrænse og ekskludere alle de kvinder for hvem deres konkrete kropslige erfaringer med at have en kvindens krop er fundamentet for deres selvforståelse som kvinder.
Og termen ”menstruator” er i sidste instans også udtryk for et forgæves forsøg på at hylde de biologiske facts ind i et røgslør af ord, der imidlertid er ganske let gennemskueligt. Det minder om LGBT Danmarks bemærkelsesværdige forslag om at myndighederne burde bruge udtrykket ”fødende forældre” frem for ”mor”. Men det siger jo ligesom sig selv, at den ”fødende forældre” er en biologisk kvinde al den stund, at biologiske mænd per definition ikke kan føde. På samme måde, så er det jo selvindlysende, at en ”menstruator” er en biologisk kvinde, al den stund, at en person født med penis og testikler ikke kan få menstruation. At bruge kønsneutrale ord om biologiske forhold der i deres væsen er kønnede, er et spil for galleriet, som risikerer at fremmedgøre flertallet af dem der har personlige erfaringer med disse biologiske processer. For slet ikke at tale om at man får feminismen til at fremstå som latterlig og useriøs. Og by the way, hvis køn ikke har noget med vores biologi at gøre, så kan en person der er født med livmoder og æggestokke, og som har haft menstruation, jo også være en transkvinde. Sjovt nok er det en forestilling, som synes at støde på en del modstand hos nogle transkønnede.
Skrevet af Karen M. Larsen den 25 maj, 2018 under Feminisme, Lgbt |
Et bemærkelsesværdigt træk ved rigtig mange samfundsdebatter er, at de samme argumenter ofte fremføres igen og igen. Dette giver let sådanne debatter et element af forudsigelighed – sådan lidt i retning af, at man bare venter på hvornår det og det argument bliver fremført for så at få sine forventninger opfyldt gang på gang. Hvis man som undertegnede imidlertid håber på, at det mod alle ods bør være muligt at føre en seriøs debat også om følsomme emner, bør man efter min mening være villig til at prøve på at komme med gennemtænkte svar på de argumenter som ens modpart fremfører, også selvom man har hørt dem til hudløshed.
I det følgende prøver jeg på at opridse hvad jeg oplever som de typiske standartargumenter som intersektionelle feminister og radikale transaktivister gang på gang fremfører i debatten med radikalfeminister som undertegnede. Og jeg vil forsøge mig med hvad der efter min vurdering er et passende svar herpå.
I beskylder transkvinder for ikke at være rigtige kvinder!
Efter min mening er det problematisk, at ville dele kvinder (og mænd) op i ”rigtige” og ”forkerte”. Som en gendernonconforming lesbisk lever jeg ikke op til de klassiske forventninger til kvinder og er dermed i manges øjne nok ”forkert”. For mig og mange andre radialfeminister handler debatten ikke om at give andre karakterer for deres kønsperformance, men i stedet om hvorvidt man er en biologisk kvinde eller mand.
Biologisk køn er en social konstruktion!
Nej, biologisk køn er ikke en social konstruktion al den stund, at vores biologisk kønnede kroppe evolutionshistorisk set er meget ældre end vores menneskelige bevidsthed. Vi havde en krop før vi kunne italesætte denne krop. Biologisk set er vi nemlig pattedyr. Og pattedyr er kendetegnede ved en højt specialiseret kønnet formering. Pattedyrs hanner har kromosom parret XY samt penis og testikler, der producerer sæd hvormed de kan gøre hunnerne gravide. Og hunnerne som har kromosomparret XX, har skede, livmoder og æggestokke så de både kan blive gravide men ikke mindst også nære fostret i en længere periode før det fødes. Og når ungerne er blevet fødte dier hunnerne dem i en periode, deraf ordet ”pattedyr”. Ingen pattedyr kan både gøre og blive gravide, og ingen pattedyr kan efter fødslen gå fra at producere sædceller til at producere ægceller. Biologisk køn hos pattedyr handler med andre ord om hvorvidt man har potentiale til at gøre gravid eller blive gravid. Hvis man med biologisk køn altså vil beskrive det reproduktive potentiale, så er der kun to biologiske køn, nemlig ”hankøn” og ”hunkøn”.
Ja, men hvad så med alle de kvinder, der har fået fjernet deres livmoder, hvad med små piger og ældre kvinder som ikke længere kan blive gravide, så er de jo heller ikke kvinder?!
Der er forskel på aldrig at have haft et potentiale til at blive gravid fordi man biologisk set er et hanmenneske (også kaldet en biologisk mand) og så at have haft en livmoder som senere er blevet fjernet. Edderkopper er f.eks. kendetegnet ved at have 8 ben, det adskiller dem fra insekterne som har 6 ben. Der er næppe så mange, der vil påstå, at en edderkop ophører med at tilhøre arten ”edderkop” eller at den bliver til et insekt, hvis man river to af dens ben af.
Alle pattedyrshunner fødes med en fastlagt antal af ægceller, men de bliver først kønsmodne når deres kroppe i princippet er i stand til at gennemføre en graviditet. Pattedyrshunner mister typisk fertilitet med alderen og enkelte går såsom menneskehunner (biologiske kvinder) i en egentlig overgangsalder. Det er derfor meningsløst at påstå, at de ikke skulle være hunner i den periode der ligger før kønsmodningen og i den der ligger efter at deres ægceller er blevet opbrugte. Det er i stedet en naturlig biologisk proces de gennemgår lige præcis fordi de er hunpattedyr.
Ja, men hvad så med de interkønnede?!
Problemet med begrebet ”interkønnet” er, at det er blevet til et aktivistisk begreb med et uklart indhold. Hvis ordet ”interkønnet” skal give mening må det betyde, at et individ befinder sig et sted imellem de to biologiske køn mand og kvinde. Og dermed burde man undlade, sådan som det sker nu, at betegne f.eks. drenge med hypospadi (hvor urinrøret ender andre steder end på enden af penis) som interkønnede. Det giver i mine øjne ingen mening, at påstå, at en person ikke skulle være biologisk mand fordi vedkommendes urinrør f.eks. ender på undersiden af penis frem for i spidsen.
Der findes individer (både blandt mennesker og de andre pattedyr) der fødes med andre kromosompar end XX og XY hhv. som har forskellige misdannelser af de reproduktive organer. Man da der kun er to reproduktive roller hos pattedyr, dem der har potentiale til at gøre gravide og dem, der har potentiale til at blive gravide, er der ikke tale om særlige biologiske køn.
Nogen stødes sikkert over udtrykket ”misdannelser”, men de hører nu med til naturen og er ganske udbredte. Jeg er f.eks. berørt af en misdannelse der kaldes tand ”agenesi”, dvs. jeg mangler anlæg til 6 blivende tænder. Det gør mig hverken til et dårligt eller et godt menneske, det er blot en medfødt arvelig tilstand, hverken mere eller mindre.
Biologisk køn er så komplekst, at man ikke kan definere det – i stedet må man spørge folk om hvad de selv føler!
Biologi er generelt komplekst og vi lærer hele tiden nyt. Men derfor er kønsbestemmelse af pattedyr alt andet lige ikke særligt kompliceret, ellers ville bonden jo også være på den, når hun skal dele sine nyfødte kalve op i tyrekalve og kviekalve. I langt de fleste tilfælde er et kort tjek nok. Skulle man i stedet være henvist til at spørge til kønnet ville man i sagens natur ikke kunne kønsbestemme noget dyr.
I benægter, at transkønnede eksisterer!
Der er en logisk forskel på at være uenig i en persons eller en gruppes selvforståelse og så at benægte denne persons hhv. denne gruppes eksistens eller eksistensberettigelse. Det forhold, at man ikke tror, at jøderne er Guds udvalgte folk, betyder ikke, at man benægter eksistensen af jøder eller det jødiske folk – og det betyder slet ikke, at man ønsker, at jøderne skal udryddes.
Transkvinder er kvinder fordi de føler, at de er kvinder!
Personligt har jeg aldrig forstået, hvordan det skulle føles, at være en kvinde eller en mand. Jeg har derfor spurgt gang på gang hvad der menes hermed. Svaret er, har jeg fået at vide, at man føler sig som en kvinde hvis man identificerer sig som en kvinde. Og når jeg så har spurgt, hvad det betyder, at ”identificere sig som en kvinde”, så har jeg fået svaret, at det betyder, at man ”føler sig som en kvinde”. Altså er der tale om en klassisk cirkelslutning og ikke noget logisk argument.
Jeg har svært ved at se hvordan et sådant ”følt” køn kan være andet end en eller anden form for kønsrollepræference hhv. at man føler sig tiltrukket af en eller flere at de kønsstereotyper som vores samfund desværre har. Følt køn er altså sådan som jeg ser det knyttet til det man kalder for socialt køn. Og det sociale køn er en social konstruktion hvis formål i henhold til radikalfeminismen er at sikre biologiske mænds undertrykkelse af biologiske kvinder. Denne undertrykkelse bekæmpes ved at vi bekæmper selve ideen om at kvinder tænker og føler på en bestemt måde og skal opføre og klæde sig på en bestemt måde, og det samme mht. mænd. Kvindeundertrykkelsen forsvinder ikke men gøres i stedet til noget medfødt og uforanderligt, hvis man gør kønsrollepræferencer og kønsrolle performance til en medfødt identitet.
I respekterer ikke transkønnedes følelser!
Der er forskel på at anerkende at noget er vigtigt for et andet menneske og så dele dette menneskes verdensanskuelse hhv. selvforståelse. F.eks. findes der verden over og til alle tider mennesker, der mener, at de står i direkte kontakt til ånder, guder eller andre overnaturlige væsener. Man skal ikke beskæftige sig længe med det emne før man forstår, hvor vigtige sådanne oplevelser er for de berørte, hvis sandhed de typisk er utroligt stærkt overbeviste om. Folk har været villige til at gå i døden frem for at benægte, at det de oplevede var sandt. Jeg har respekt for hvor vigtige sådanne erfaringer er for de ”visionære” ligesom jeg respekterer, at de transkønnede føler som de gør mht. deres køn. Men ligesom de visionære ikke har krav på at andre tror på deres åbenbaringer eller på, at der findes en usynlig virkelighed som kan kommunikere med udvalgte mennesker, så har transkønnede heller ikke krav på, at andre accepterer, at en penis kan være et kvindeligt kønsorgan eller at mænd kan være gravide. Folk har lov til at føle om sig selv hvad de vil, men de har ikke krav på, at andre deler disse følelser.
Transkønnede har altid eksisteret!
Faktisk stammer begrebet ”transkønnet” fra 1990’erne. Det er et paraplybegreb som dækker et stadigt skiftende antal af underidentiteter så som transseksuel, transvestit, transfeminin, transmaskulin, nonbinær, genderfluid, genderquer etc. På mange måder er identiteten ”transkønnet” et typisk produkt af (den vestlige) senmodernitet.
Jeg kender ikke til nogen kultur, fortidig eller nutidig, som ikke har opereret med forskellige kønsroller for hhv. biologiske mænd og kvinder. Nogle ikke-vestlige kulturer har hhv. har haft sociale kategorier for biologiske mænd, og i sjældnere grad biologiske kvinder, der levede enten som det modsatte køn eller havde mulighed for at kombinere roller fra begge køn. Typisk var hhv. er denne sociale rolle knyttet til en seksuel rolle. F.eks. i form af at en biologisk mand får lov til at gå i kvindetøj og udføre kvindearbejde samtidigt med at vedkommende indtager den passive rolle i et analt samleje med en mand. Sådanne sociale kategorier eller hhv. et tredje (socialt) køn finder vi f.eks. i Indien og Pakistan (hijras) og Thailand (katois). Jeg kender ikke til noget eksempel på at man i sådanne ikke-vestlige kulturer har hævdet, at disse alternative sociale køn var identiske med de biologiske køn hvis rolle de helt eller delvist havde lov til at leve.
Transkønnede har en uhyggelig høj mordrate og selvmordsrate!
Der er ingen tvivl om, at mange transkønnede har det socialt og psykisk hårdt. Men det at man har det hårdt er ikke det samme som at man har ret. Det er derudover faktisk svært at sige noget med sikkerhed om hvordan transkønnede trives, da vi mangler sikker statistik som bygger på objektive data og ikke subjektive selvrapporteringer såsom dem man kan indsamle via spørgeskemaundersøgelser, især dem hvor deltagerne selv har meldt sig frem for at være repræsentativt udvalgte.
Der er dog blevet gjort et forsøg på at beregne mordraten for transkønnede og det for USA, for EU og for Brasilien. I alle tilfælde ser det ud til at transkønnede har en mordrate der ligger under den gennemsnitlige for hele befolkningen. Og hvis vi ser her på Danmark, så kender jeg ikke til noget eksempel på at nogen transkønnet er blevet myrdet.
Mht. selvmord så findes der mig bekendt kun en undersøgelse af sikre data, nemlig en svensk hvor man bl.a. så på selvmordsraten for transseksuelle der havde fået en kønsskifteoperation. Den var betydelig højere end for resten af befolkningen. Til gengæld har vi en dansk undersøgelse, der viser at lesbiske, der lever i registreret partnerskab, har en markant forhøjet selvmordsrate i forhold til gifte heteroseksuelle kvinder. Interessant nok har den ikke udløst noget nævneværdigt engagement i lesbiskes psykiske helbred og sociale situation. Ældre enlige mænd har også en højere selvmordsrisiko end ældre enlige kvinder har, men betyder det dermed, at mænd er mere undertrykte end kvinder eller er der ikke tale om andre faktorer, der spiller ind?
Seneste kommentarer