Menu
Kategorier

Skrevet af den 12 feb, 2012 under Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Kristendom fører ikke til demokrati

Når man diskuterer islam og demokrati møder man ikke så sjældent den påstand, at mens islam er uforenelig med demokrati, ja så er det intet mindre en kristendommens skyld, at vi har demokrati i den vestlige verden, herunder Danmark. Påstanden er, at det Nye Testamente skaber en basis for demokrati som man helt savner i Koranen.

Hvis vi imidlertid prøver at se på kristendommens historie, så virker påstanden om at kristendommen er forklaringen på at vi har demokrati her i Danmark overordentlig mærkværdig. Danmark har været kristent siden ca. 1050, men demokrati har Danmark kun haft siden 1849. Hvis vores udgangspunkt er, at kun lande hvor kvinder har stemmeret er demokratiske, ja så blev Danmark først demokratisk i 1915.

Hvis kristendommen skulle føre til demokrati er det godt nok mærkeligt, at det i Danmark tog mindst knap 800 år! Og hvis det skulle have været Luthers kristendomsforståelse, som åbnede vores land for demokratiet, så er det jo også bemærkelsesværdigt, at Danmark blev luthersk i 1536 mens Grundloven først kom i 1849. Der gik altså mere end 300 år mellem reformationen og demokratiets indførelse. Mellem reformationen og Grundloven ligger i øvrigt enevældens tid. Og man kan jo sige meget om enevælden, men demokratisk var det system altså ikke lige frem. Enevælden var i stedet en ekstrem form for kongeligt diktatur. Den lutherske kristendom, der bakkede ivrigt op om enevælden og gav denne styreform religiøs legitimitet, synes altså som udgangspunkt at have ført Danmark i retning af mere diktatur frem for i retning af demokrati.

Problemet med påstanden om, at kristendommen skulle føre til demokrati pga. nogle særlige forhold ved de kristne kanoniske skrifter er simpelthen, at denne teori gør, at vi ikke kan forstå Europas historie i perioden fra kristendommens indførelse i Europa og frem til at demokratiet blev den anerkendte styreform. For teorien forudsætter jo, at man, hvis vi f.eks. taler om Danmark, i mindst knap 800 år var nogle teologiske båtnakker, som ikke fattede hvad der jo ellers åbenlyst fremgår af Bibelen.

I stedet viser historien jo, at kanoniske tekster ikke bliver forstået på samme måde over tid. Selvfølgelig kan vi som personligt troende have en forestilling om hvad Gud nu vil sige os (eller ikke vil sige os) med en bibeltekst. Men tager vi udgangspunkt i en på historievidenskabens metoder byggende forståelse af historiens gang, så kan vi ikke sige, at f.eks. middelalderkristendommens tanker om det kristne kongedømme, eller enevælde periodens kristne tanker om den enevældige kongemagt af Guds nåde, var fejltolkninger af Bibelen. De var i stedet i samtiden udbredte og almen anerkendte tolkninger af Bibelen. Ud fra den historisk kritiske metode må vi derfor sige, at Bibelen ikke har medført, at vi i Danmark i dag har demokrati. I stedet må vi snarere sige, at det er fordi vi har demokrati, at stort set alle kristne i dag tolker Bibelen sådan, at den muliggør demokrati. De kristne er med andre ord fulgt med tidsånden.

At der er tale om skriftende tider frem for skiftende tekster fremgår i øvrigt ganske udmærket af den rolle, som Romerbrevet kapitel 13, vers 1 til 7 spiller hhv. ikke længere spiller for den kristne forståelse af hvordan samfundet skal regeres. Her kan vi læse, at dem der regerer har deres magt fra Gud og at dem, der sætter sig op imod dem der regerer, sætter sig op mod Gud. Magten er altså sakral, den bygger på et guddommeligt mandat, på en guddommelig ordning. Dem der ikke vil acceptere den gældende ordning sætter sig altså op mod Guds orden og de vil blive ramt af Guds dom. Denne tekst var en af kongemagts teologiens ynglings tekster. For her har vi det jo sort på hvidt: kongen har sin magt fra Gud og styrer på Guds vegne. Den undersåt der måtte vove, at ville kræve politisk medindflydelse, sætter sig op imod Guds orden og vil bøde for det både her og hisset. Og sådan blev det da også prædiket fra lutheranske prædikestole i generationer.

I forhold til demokratiet er denne tekst dybt problematisk. For i henhold til den demokratiske samfundsforståelse kommer magten i samfundet ikke fra Gud men fra folket, der frit delegerer den til valgte repræsentanter, som de har ret til at erstatte med andre, hvis de er utilfredse med deres regeringsførelse. Magten i et demokrati er nemlig sekulær. Den er ikke hellig og uangribelig. Den skal i stedet underkaste sig borgernes regelmæssige dom.

Dermed kunne man jo så sige, at Bibelen umuliggør demokrati. Men sådan forholder det sig ikke. For i dag ignorer langt de fleste kristne Rom. 13,1-7 eller de har fundet en tolkning, der gør teksten ufarlig for demokratiet.

Afgørende for om en religiøs overbevisning kan forenes med demokrati er altså ikke de kanoniske tekster, som denne i princippet måtte trække på, men i stedet den tolkning, som disse tekster får. Og denne tolkning er i høj grad et produkt af det samfund og den tid, som fortolkerne lever i.

4 Kommentarer

  1. Mener du, at “tidsånden” er en magt, som er uafhængig af den jord, der fostrer den?
    Påstanden om kristendommens forenelighed med demokrati er opstået i en kristen kontekst.

    Den kejsermagt, som Paulus tilkendte “at være indsat af Gud” var den romerske, som guddommeliggjorde sig selv. Det var en respekt på trods af modsætning, sandsynligvis fordi Paulus tænkte eskatologisk med et kort tidsperspektiv.

    Og kristentroen kom ikke med et samfundsprogram. Den Kristus, der prædikedes, havde ikke ført krige, henrettet krigsfanger og fordelt byttet, inklusive kvinderne, til sig selv først og dernæst til sine krigere… Det er derimod, hvad man fortæller om Muhammed, som anses for at være hævet over enhver kritik. Både som lovgiver og i livsførelse.
    Imod middelalderens kejsere og deres alliance med kirken kunne man indvende uoverensstemmelsen med det, Kristus stod for. Hvad også skete gang på gang.

    Tidsånden skifter, som du også selv påpeger. Den kan sagtens svinge over til tyranniet igen. Især, hvis de, der har nydt godt af demokratiets menneskelighed og f.eks. den bedre stilling for kvinder og børn eller religionsfriheden, ikke forsvarer det. F.eks. ved at ville påvirke “tidsånden”.

    “Tidsånden” (som har forbindelse med demokratiet i Vesten) kan hjælpe demokrati og menneskerettigheder frem i f.eks. Mellemøsten, og det kan vel også forenes med muslimsk religiøsitet – men det sker næppe, hvis den multikulturelle tidsånd i Vesteuropa nu kræver, at islams absolutter ikke må modsiges.

    PS: Kristendommens forhold til sine “kanoniske tekster” er et andet end islams forhold til Koranen.
    Det har også noget med de to personer Jesus og Muhammed at gøre.

  2. Karen:

    Tidsånden er vel et produkt af samtidens økonomiske, sociale og andre forhold.

    Den historisk kritiske læsning af Rom 13, som du forsøger dig med, er et produkt af oplysningstidens tidsånd og var fremmed for både middelalderkristendommen og Luther.

    Kristendommen kom i dansk sammenhæng så absolut med et helt samfundsprogram i form af det kristne kongedømme, der bl.a indeholdt et krav om at kongen skulle udrydde andre religioner i sit eget rige, føre hellig krig mod hedningene og ændre lovgivningen så den passede til kanonisk lov.

    Er kristendommens syn på Koranen forskellig fra islams? Det kommer da an på hvilken kristendom og hvilken islam vi taler om. Der findes de muslimer, der mener, at Koranen skal tolkes og der findes de kristne, der mener, at Bibelen er Guds ufejlbarlige ord, der bare skal adlydes.

    Jeg har i øvrigt ikke sagt noget om at islam ikke må kritiseres. Der er mangt og meget, der bør kritiseres i islam. Men det retfærdiggør ikke, at man suspenderer kristendomskritikken.

  3. Til “.. og andre forhold” hører altså århundredes påvirkning af NTs fortællinger.

    Det forbavser mig, at du ikke tillægger forskellen på Jesus Kristus og Muhammed nogen særlig betydning.

    At der findes bogstavtro kristne og muslimer, der vil tolke Koranen, ændrer ikke på, at Koranens status i islam er en anden end Bibelens i kristendommen. NT forkynder Kristus som Guds ord, Koranen anses i sig selv som værende Allahs ord. Evangeliet har kunnet oversættes siden pinsedagen. Koranens arabisk kan egentlig ikke oversættes, Gud taler arabisk.

    Dette har betydning for dem, som ser på demokratiet mulighed i forskellig religiøs kontekst. – Og til demokratiets kontekst hører en lang tradition for bibel- og kristendomskritik. Mens kritik af religionen har svære kår i muslimsk sammenhæng. Hvorfor? Kan alt dér forklares med økonomiske og sociale forhold – eller er der “andre forhold” evt. ord i Koranen eller traditioner om Muhammeds liv?

    Min kommentar gik kun på tidsåndens betydning – og udsatte stilling, hvis den skal kunne fremme demokrati. Går det på multikulturel vis at kombinere en kulturkritik af den tidligere kristne verden, der nærmer sig selvhad, med en udbredt selvcensur og berøringsangst over for kritik af islam? For sådan kan man også tolke tidsånden lige nu.

  4. Hvis fortællinger skal bruge 800 år + det løse for at virke så vil den udeforstående måske ikke være så imponeret over disse fortællingers forvandlende kraft.

    Mht forskellene mellem Jesus og Muhammed så tillægger jeg dem ikke nogen betydning i forhold til udviklingen af demokrati. Jeg mener faktisk, at sammenligninger her er ahistoriske. Jesus er i middelalderkristendommen i høj grad en konge – som konge i himlen hersker han med Faderen. Han regerer gennem kejser/konge og pave etc. På denne måde kan han fungere fint for konger, som retfærdiggører af hellig krig etc.

    Hvad har det forhold, at den sande udgave af Koranen skulle være på arabisk med demokratiudvikling at gøre?

    I Danmark fik vi også først ytringsfrihed og frit slag for religionskritikken i 1849. I langt størstedelen af vores lands historie havde man ikke denne mulighed. Mon det skyldtes forhold ved kristendommen?

    Det ligger i hvert fald i tiden, at rose sig af kristendommens evne til selvkritik, når man vil påpege hvad der er galt med islam, for så i næste øjeblik at tale om kulturelt selvhad når nogle så vover, at kritisere kristendommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *