Hykleri
At hykleri er moralsk forkasteligt synes der at herske en almen konsensus om i samfundet. Om denne enighed mht. det umoralske i at være hyklerisk skyldes at man trækker på den bibelske arv, hvor især Jesus taler med store bogstaver mod hyklerne eller har andre årsager skal jeg ikke kunne sige. Enig synes man i hvert fald at være mht. at fordømme hykleri.
På den anden side er hykleri sådan set ret så almindeligt. F.eks. drikker danskerne, hvis man skal tro diverse spørgeskemaundersøgelser, betydeligt mindre alkohol end de køber i butikkerne. Eller med andre ord, når vi bliver spurgt om hvor mange genstande vi drikker om dagen, om hvor meget frugt og grønt vi spiser og om hvor meget vi motionerer, ja så har vi en vis tendens til at pynte på virkeligheden. Og dermed tilslutter vi os den store skare af hyklere, dvs. dem, der gør sig bedre end de er.
Derfor kan forargelsen over hykleriet let blive hyklerisk, nemlig i de tilfælde, hvor man glemmer, at det er menneskeligt, alt for menneskeligt, at dække over sine svage sider og fremstille sig bedre end man egentligt er.
Når det så er sagt, så findes der en form for hykleri, der fortjener at blive påtalt og som bør få konsekvenser. Det er det hykleri hvor man ikke bare dækker over sine egne fejl og mangler men også offensivt fordømmer andre for en adfærd, som man selv har.
Et eksempel herpå er den socialdemokratiske politiker Mette Frederiksen, der har været ude med riven mod de forældre, der sender deres børn i privatskole, men som nu så selv har valgt at sende sin datter i en privatskole.
En lige så aktuel historie er den om den amerikanske højrereligiøse leder George Alan Rekers. Han er medstifter af den toneangivende organisation Family Research Council, og han er bestyrelsesmedlem i NARTH (National Association for Research & Therapy of Homosexuality) en organisation der arbejder for at helbrede homoseksuelle for deres seksuelle orientering. Rekers kæmper for, at homoseksuelle ikke skal have lov til at adoptere eller indgå registreret partnerskab, og han lader ikke en chance gå forbi mht. at forkynde det budskab, at ”praktiseret” homoseksualitet er en synd. Nu har pressen imidlertid opsnuset, at Rekers for nyligt tog på en ti-dages rejse til en række europæiske hovedstæder sammen med en escortfyr fra webstedet Rentboy. Hans efterfølgende bortforklaringsforsøg er blevet stadigt mere fantastiske og usammenhængende, hvad tydeligt viser, at Rekers selv er til unge smukke mænd, men er villig til at lyve om sin egen seksualitet.
Det var uklogt af Mette Frederiksen at hun i sin tid langede så bastant ud efter forældre, der fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole. Men hun har dog efterfølgende indrømmet, at det var forkert af hende at være så fordømmende. Også politikere har lov til at lære af livet og til at blive klogere. Politikere der indrømmer deres fejl er altid at foretrække frem for dem, der vil have os til at tro, at de er ufejlbarlige.
George Alan Rekers derimod er en hykler af værste slags. Han kæmper indædt mod en samfundsmæssig accept af homoseksuelle og for, at homoseksuelle skal opgive deres seksualitet, og så fornøjer han sig med en mandlig prostitueret. Og ikke nok med det, han lyver så vandet driver af ham fordi han ikke har mod og mandhjerte (m/K) til at indrømme, at han ikke kan eller vil leve op til de idealer som han forsøger at tvinge andre til at leve efter. Det er godt og rigtigt, at George Alan Rekers er blevet outet som den ondsindede og modbydelige hykler han er. Jeg håber, at pressen også fremover vil sørge for at lignende hykleri blandt de højrereligiøse homofober kommer frem i lyset så alle kan gennemskue hvor forløjet deres kamp mod homoseksuelle er.
Seneste kommentarer