Gnosticisme

Henrik Højlund langer i et blogindlæg voldsomt ud efter en kronik i Kristeligt Dagblad hvor provst Steffen Ringgaard Andersen og sognepræst Ulla Salicath ganske rigtigt fremhæver, at den folkekirkelige højrefløjs kamp mod homoægteskabet er præget af en teologi, hvor Det Gamle Testamente skygger for Det Nye Testamente.

Behændigt glider Henrik Højlund af på de teologiske argumenter som Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath kommer med. I stedet griber han til den taktik at angribe dem med et teologisk dolkestød, der tænkt til at ramme lige i hjertekulen: Steffen Ringgaard Andersens og Ulla Salicaths kristendomsforståelse er identisk med oldkirkens dødsfjende gnosticismen! Sådan! Med et par slag i tastaturet har Henrik Højlund defineret hans teologiske modstandere ud af kristendommen og sat dem i bås med intet mindre end urkætteriet. Se det er altså voldsomme angreb som man nok skulle forvente, at Henrik Højlund havde sikret sig grundig og seriøs dokumentation for, alt andet er jo det rene ærekrænkelse.  Men man søger forgæves efter en sådan. Højlunds tese bygger nemlig grundlæggende på følgende tynde postulat: Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath mener at der er en væsentlig forskel på Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, gnostikerne havde en anstrengt forhold til Det Gamle Testamente, og ergo er Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath gnostikere. Dette postulat underbygges så med følgende underpostulat: Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath fremhæver at vi i Kristus er frigjort fra bundethed til avl, blod og slægt – gnosticismen foragtede alt kødeligt ved mennesket – og ergo er Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath gnostikere. Halløj hvor det gungrer!

Men hvad gik den gnosticisme, som Henrik Højlund så gerne vil skyde Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath i skoene, ud på?

Gnosticismen er et mangfoldigt fænomen, som det ikke er let helt at få defineret.  Men grundlæggende går gnosticismen ud på at den verden vi lever i ikke er skabt af den sande Gud, men i stedet er noget makværk skabt af en dum og/eller ond Gud, som er identisk med Det Gamle Testamentes Gud. Han er væsensforskellig fra den sande ophøjede Gud, der intet har med skabningen at gøre. Menneskets sjæl er en art gnist af den sande Gud, der er blevet fanget i kroppen, hvis kødelighed står i skarp modsætning til sjælens åndelighed. Gnosticismen budskab er, at mennesket skal forstå dette forhold for dernæst via en art ånderejse at vende tilbage til sit guddommelige ophav.

 Steffen Ringgaard Andersen og Ulla Salicath har intet skrevet om at verden skulle være skabt af et ondsindet eller dumt åndeligt væsen, der er væsensforskellig fra den sande Gud. De ser ikke kroppen som et fængsel for en guddommelig sjæl, og de går ikke, som gnostikerne, ind for seksuel afholdenhed som en vej til sjælens frigørelse. Som bekendt går de jo ind for homoægteskaber! Påstanden om at deres kristendoms forståelse skulle være gnostisk er simpelthen absurd.

Men nu når Henrik Højlund så gerne vil agere kætterjæger, så skulle han måske starte med Det Nye Testamente.  Tænk blot på Jesu ord i Joh. 6,63: ”Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv”.