De transkønnede befinder sig i et grænseland

 

”Trans”, der indgår i ordene ”transkønnet” eller ”transseksuel”, betegner i almindeligt sprogbrug en bevægelse, det ser vi f.eks. i ord som ”transport” eller ”transatlantisk”. Man kunne imidlertid også overveje om der hermed ikke også indikeres, at man selv som kønsskifteopereret transkønnet befinder sig i en form for permanent transit, dvs. i en form for limbo eller gråzone mellem kønnene.

Hvis man tager udgangspunkt i at der kun findes to biologiske køn, og at det biologiske køn fastlægges ved undfangelsen, så er et fysisk kønsskifte ikke en reel mulighed. Men man kan vha. hormoner og operationer godt ændre så meget ved kroppens fremtoning at man kommer til at ligne en kvinde, selvom man biologisk set forbliver en mand hhv. at man kommer til at ligne en mand, selvom man biologisk set forbliver en kvinde. Da man imidlertid aldrig vil kunne få det andet biologiske køns krop og biologi vil der være tale om en tilnærmelse, en vis lighed med det modsatte køn samtidigt med, at man ikke længere vil ligne sit medfødte køn uden at man dog reelt set har ændret det.

Måske er det bl.a. denne limbo tilstand der, uanset om man har modtaget behandling med hormoner og operationer eller ej, udløser mange af de problemer som transkønnede kan opleve med omgivelserne – og med dem selv. Når andre ikke ser eller ”læser” en transkønnet sådan som denne selv gerne vil ses/læses, det som i det transaktivistiske sprogbrug omtales som ”fejlkønning”, erfarer den transkønnede at vedkommende ikke fremstår med den ønskede kønsmæssige entydighed i andres øjne. Og den såkaldte kønsdysfori handler vel grundlæggende set om at man hader sin naturligt kønnede krop fordi den ikke passer til den person man gerne vil være hhv. som man ser sig selv som, dvs. problemet er at man kropsligt set ikke er den som mener at man er.

Spørgsmålet er imidlertid om man som transkønnet, og det uanset om man nu ændrer på sin krop eller ej, ikke i sidste instans må lære at leve med at denne førnævnte limbotilstand er et livsvilkår som er uløseligt knyttet til at være transkønnet og som man derfor ikke sprogligt kan formulere sig ud af.

Dette er ikke mindst vigtigt når man som transkønnet ønsker at indgå i seksuelle relationer med andre mennesker, hvad jo er et ganske menneskeligt behov. Problemet er imidlertid, at når man befinder sig i et kønsligt limbo, så er der forhold som man er afskåret fra, og dette afhjælpes ikke med kropslige indgreb, snarere tvært imod. For det store flertal af befolkningen spiller deres partner hhv. deres ønskede partners biologiske køn nemlig en afgørende rolle. Er man heteroseksuel er man kun til personer med det modsatte biologiske køn, er man homoseksuel er man kun til sit eget biologiske køn. Det er kun biseksuelle der er til begge køn. Men en heteroseksuel mand eller en lesbisk kvinde vil ofte heller ikke være interesseret i en biologisk kvinde der f.eks. har kraftig skægvækst, ligesom en homoseksuel mand eller en heteroseksuel kvinde ofte heller ikke ville være interesseret i en biologisk mand som har fået fjernet sin penis. Det kan derfor som transkønnet meget vel være svært at finde en partner, men det er imidlertid et produkt af den limbotilstand man befinder sig i. Man kan ikke forvente, og man har slet ikke krav på, at andre ændrer på deres seksuelle orientering og seksuelle præferencer for at tilgodese ens egen specielle situation.

Det er også efter min mening vigtigt at fastholde den sproglige præcision. Jeg er med på at kalde transkvinder for transkvinder og transmænd for transmænd. Men dermed er det også sagt, at transkvinder ikke er biologiske kvinder og transmænd er ikke biologiske mænd. Når man bruger termerne ”homoseksuel” hhv. ”heteroseksuel” om transkønnede giver det desværre let anledning til forvirring, og i værste instans bevæger man sig ud i en redefinering af hvad det i det hele taget vil sige, at være homoseksuel eller heteroseksuel, der så igen munder ud i et forsøg på at ændre på menneskers seksuelle orientering for at varetage transkønnedes behov.

Hvis man tager udgangspunkt i de to biologiske køn og den klassiske forståelse af f.eks. homoseksuel, så er en homoseksuel kvinde (lesbisk) en biologisk kvinde der kun er til andre biologiske kvinder. På samme måde er en biologisk mand (bøsse) en biologisk mand der kun er til andre biologiske mænd. I den forstand kan en person født med en penis aldrig være en lesbisk og en person født med en vagina kan aldrig være en bøsse. Man kan tale om translesbiske og transbøsser for hermed at indikere at vi ikke taler om lesbiske og bøsser i de to begrebers klassiske betydning, på samme måde som udtrykkene ”transkvinde” og ”transmand indikerer”, at vi ikke taler om kvinder og mænd i begrebernes klassiske betydning. En anden mulighed var at tale om hhv. gynefile og androfile transkønnede eller transseksuelle for hermed at understrege vigtigheden af at fastholde at homoseksualitet er uløseligt knyttet til ens eget og ens ønskede partners biologiske køn.