Menu
Kategorier

Skrevet af den 23 jul, 2011 under Ikke kategoriseret | 3 kommentarer

Had dræber

Som så mange andre er også jeg dybt rystet over det
massemord som er blevet begået i Norge. Mindst en person har i sit had til det
norske samfund og til unge socialister dræbt mindst 91 personer. Vi ved endnu
ikke meget om denne person, og ej heller om han har handlet alene eller er
blevet hjulpet af andre. Men indtil videre ser det ud til at han har
forbindelse til det ydre højre/de ekstremt islamkritiske grupperinger.

Men basalt set, hvad der nu end konkret ligger bag denne
uhyrlige forbrydelse, så handler det om had. Et afgrundsdybt had hvor man ikke
længere ser dem man er uenige med som ens medmennesker men som ens fjender som man
har ret ja måske sågar pligt til at dræbe i en højere sags tjeneste.

Så hvad vi kan lære af denne tragedie er at had dræber. Had
skal man ikke spøge med. Had er ikke ædelt. Had er farligt. Den der hader gør
sig til redskab for ondskaben. Så lad os sige nej til hadet i alle dets afskygninger!

Læs mere