Menu
Kategorier

Skrevet af den 4 dec, 2018 under Lgbt | 0 kommentarer

Den kvindeforagtende LGBT Danmark formand

 

Som jeg efterhånden har skrevet om nogle gange, så bragte LGBT-magasinet Out&About et længere interview med mig i deres november udgave. Dette interview udløste en sand shitstorm. Diverse radikale transaktivister og deres støtter fra det intersektionelle miljø gik apeshit bananas over at magasinet havde givet spalteplads til ”sådan en som mig”. Man skulle tro, at jeg havde krævet dødsstraf for transkønnede eller i det mindste omtalt transkvinder som mænd for at udløse sådan et raseri. Og måske troede nogle da også, at jeg havde gjort det, al den stund at en del i disse miljøer synes at sætte en ære i IKKE at læse hvad jeg skriver samtidigt med at de har stærke meninger om mine tekster. Hvad jeg sagde var faktisk noget mere fredeligt, så som at for mig er en kvinde en biologisk kvinde – og en lesbisk en biologisk kvinde der er til andre biologiske kvinder – men at folk selvsagt har lov til at identificere sig som det de vil. Men køn og seksualitet er øjensynligt ikke noget man i LGBT-sammenhænge længere har lov til at definere sådan så de giver mening ud fra ens egen levede livserfaring. Næ, enten følger du det queere dogme om at køn er en ikke nærmere definerbar identitet eller følelse – eller simpelthen blot en selverklæring – eller også er du transfobisk og skal dyppes i tjære, rulles i fjer og sættes i brand – i hvert fald sådan rent retorisk.

Out&Abouts redaktør fortrød vist sit modige ønske om at give mig spalteplads, og synes nu at være i færd med at gøre hvad han kan for at begrænse skaden. Han har jo også en forretning der skal drives. I hvert fald promoverer magasinet nu med stor iver et indlæg fra LGBT Danmarks formand Peder Holk Svendsen som er tænkt som et modsvar til interviewet med mig. Og hvad skal jeg sige, Farmand er vred, meget vred, om end han forsøger at pakke sin vrede ind i en gang politiker bullshit tomgangssnak hvor han med stor træfsikkerhed formår at undgå at forholde sig til hvad jeg faktisk sagde i interviewet. Det er så hvad det nu er, men han forfalder også til en direkte løgnagtig påstand. At jeg nemlig skulle have sagt i interviewet eller skrevet noget andet sted at LGBT-Danmark billiger overgreb og voldtægt af lesbiske er en grotesk fordrejning af hvad jeg faktisk siger, når jeg påpeger det problematiske i at udskamme lesbiske, der ikke er til sex med transkvinder. Jeg har lidt svært ved at tro, at Peder Holk Svendsen ikke skulle kunne se forskellen på fysiske overgreb og så moralsk fordømmelse af dem hvis seksualitet afviger fra den nye queere norm. Men det er selvsagt nemmere at fordreje sin modparts udsagn ud i det absurde frem for at skulle forholde sig til det problem, som jeg fremfører. Så al hans i egne øjne retfærdige harme over mine ”fake news” er lige præcis fake. Men at han er rasende over at der findes lesbiske som ødelægger den gode stemning til LGBT+++ familiefesten ved at påpege, at de bliver mobbet, virker oprigtigt nok. Han er bare ikke vred over at det sker, han er vred over at man taler om det.

Generelt kan jeg som sagt ikke se at Peder Holk Svendsen i det hele taget forholder sig til hvad jeg sagde i interviewet altså bort set fra, at han skriver noget om, at det skulle have handlet om retten til at definere en kvinde, og at dette skulle være noget problematisk da ”vi” (hvem det så end er) i årtier har kæmpet mod at få trukket en majoritets normer ned over vores hoveder. Men hvad jeg talte om i interviewet var som sagt min ret til at definere hvad en kvinde er for mig. Jeg talte om min ret til at definere mit eget køn og min egen seksualitet. Er der noget, der er hyklerisk, så er det da at ævle op om kampen mod samfundets undertrykkende normer når man samtidigt hermed lige præcist de facto bakker op om den undertrykkelse af lesbiske der består i at pådutte os en norm om at man er transfobisk hvis man ikke ønsker sex med personer født med en penis uanset deres kønsidentitet.

LGBT-formandens foragt for kvinder, der selv vil bestemme hvordan de forstår deres køn og som ikke vil acceptere, at deres seksuelle orientering udskammes fordi den ikke inkluderer personer født med en penis, er hverken mere eller mindre end foragt for kvinder. Det er ikke nyt, at mænd vil fortælle os kvinder hvad vi må sige om vores køn, krop og seksualitet. Det nye er at de tror, at de er mangfoldighedsfavnende, progressive og tolerante når de gør det i den radikale transaktivismes navn.

Os for hvem det at være kvinde handler om ens kropslige udgangspunkt og ikke om en udefinerbar påstået mental kvindelighed er de nye normbrydere i LGBT-miljøet. Og guess what – vi har ikke tænkt os at holde kæft. Nogle af vores norske lesbiske medsøstre, der også er dybt involveret i denne her kamp, har lavet denne hyldest til ja, tænk jer, kvinder med vagina!

Nyd den : )

 

 

 

Læs mere

Skrevet af den 30 okt, 2018 under Feminisme, Lgbt | 0 kommentarer

Må man være lesbisk i år 2018?

 

Må man være lesbisk i år 2018? Ja, i hvert fald i den vestlige verden skulle man jo mene, at det må man så afgjort! Accept af homoseksuelle bliver nærmest fremstillet som en dansk værdi af de fleste politikere, inklusive dem der repræsenterer partier, som indtil for få år siden kæmpede med næb og klør mod at lesbiske skulle have adgang til kunstig befrugtning i det offentlige sundhedssystem.

Men hvis man spørger LGBT-miljøet her i året 2018, så er svaret knapt så entydigt. Her synes svaret nemlig efterhånden at være det, at selvfølgelig må man godt være lesbisk, men man er et ondt og fordomsfuldt menneske, hvis man som lesbisk ikke vil date personer født med en penis, også når disse ser sig selv som lesbiske. Et meget illustrativt eksempel på denne logik er den lange debattråd som et interview med mig i Out & Abouts november udgave har udløst.

Der er noget bemærkelsesværdigt ulogisk i den argumentation som så ofte fremføres af radikale transaktivister og intertionelle feminister, når de forsøger, at gøre transfortællingen til det som skal forme alle andres køns- og seksualitetsforståelse. For det hedder sig jo ellers, at vi har ret til selv at definere vores køn. Man hvis man så vover, at definere sig som biologiske kvinde, der er seksuelt og romantisk interesseret i andre biologiske kvinder, så er Fanden godt nok løs i Laksegade. Så er man transfobisk, benægter transkvinders eksistens, og står på den ene eller anden måde i ledtog med Brasiliens nyvalgte højreekstremistiske præsident, og hvad ved jeg. Retten til selvdefinition stopper tydeligvis når denne ikke svarer til den queere/intersektionelle transaktivismes forestillinger. I hvert fald når vi taler om lesbiske kvinder, så har vi pligt til at acceptere en definition af vores seksualitet (at den i princippet er rettet mod alle, der kalder sig for kvinder uanset biologisk køn) som andre har lavet. Det manglede da bare, at vi gik rundt og troede, at vi selv må bestemme hvordan vi vil se og forstå vores køn og vores kærlighed!

Sådan som jeg forstår logikken, eller hvad man nu skal kalde det, i mange af angrebene på mig, så handler det om, at der øjensynligt blandt mine kritikere er den fremherskende holdning, at der ikke findes forskellige forståelser og fortolkninger af køn. Køn ER bare – men denne kønsmæssige væren tager ikke udgangspunkt i f.eks. konkrete anatomiske forhold, end ikke i kønsstereotyper. Nej, i stedet er påstanden nu den, at transkvinder er kvinder fordi de siger, at de er kvinder. Beviset på at de er kvinder, er, at de findes. Altså er det forhold, at der findes personer født med en penis, der siger, at de er kvinder, et uomstødeligt bevis på at de er kvinder. Og hvad vil det så sige, at være en kvinde? Ja, det at være en kvinde vil sige, at man siger, at man er det. Køn er med andre ord ikke andet end en selverklæring, der udmærker sig ved, at den ikke har noget indhold. Det svarer lidt til at sige, at hvis der på en dåse står ”salt”, så er dens indhold per definition ”salt”. Og ”salt” er det, som befinder sig i dåser, hvorpå der står ”salt”. Køn er på den ene side en helt essentiel del af hvem vi er – en art grundlæggende væren som har krav på ubetinget anerkendelse fra andre – og som trues på livet hvis den ikke mødes med ubetinget anerkendelse – men denne væren består af det rene udefinerbare luft. Men helt ærligt, mon dog ikke de fleste transkvinder har en forestilling om hvad det vil sige, at være en kvinde? Hvordan kan de ellers være overbevist om at de er kvinder og ikke mænd? Dette her queere forsøg på at opløse køn opløser dybest set også kategorien ”transkønnet”. Hvis ingen kan sige, hvad det vil sige, at være en mand eller en kvinde, samtidigt med at man er en kvinde, hvis man siger, at man er er det (og det samme mht. til mand), hvordan kan man så vide, at man har det køn man siger, at man har? Hvor mange mennesker kan virkelig finde identitetsmæssig ro og balance i påstanden om at ”jeg er en kvinde, fordi jeg siger, at jeg er det?” Er det måske derfor alle andre skal piskes til at fortælle dem det hele tiden?

På samme måder opløser de queere/intersektionelle såmænd også kategorien ”interkønnet”, som de ellers i den grad har taget til hjertet. Når de hævder, at eksistensen af interkønnede beviser, at kategorierne ”biologisk mand” og ”biologisk kvinde” er en social konstruktion som det reelt set er umuligt, at definere, og som derfor ikke eksisterer, så siger de sådan set, at eksistensen af interkønnede beviser, at kategorien ”interkønnet” ikke eksisterer. ”Interkønnet” betyder nemlig, at man biologisk set befinder sig et sted mellem de biologiske kategorier mand (hanmenneske) og kvinde (hunmenneske). Hvis disse to kategorier ikke eksisterer, kan de interkønnede heller ikke eksistere, da der jo så ikke længere er to køn som de befinder sig et sted i mellem. Man kan jo heller ikke tilhøre en kategori, der befinder sig et sted mellem drage og varulv, da disse to kategorier er fantasivæsener. Med mindre man selvfølgelig mener, at man er en drage eller en varulv, hvis man siger, at man er det…

Men nu er det altså i første omgang lesbiske i klassisk forstand, der reelt set ikke længere er velkomne i det LGBT-fællesskab som har sat vores bogstav først, men som sætter vores identitet på spil for at servicere de mest ekstremistiske forkæmpere for ”T’et”. Det er ikke sundt at komme i fællesskaber, hvor ens seksuelle orientering ikke bliver respekteret, men hvor man i stedet bliver fordømt, og hvor man mødes med et moralsk krav om at man skal skifte identitet, hvis man vil høre til. Derfor er det på tide at vi lesbiske, som ikke er med på den queere/intersektionelle vogn, danner vores eget netværk eller vores egen forening. Ny Lesbisk Bevægelse Danmark, der indtil videre kun findes på Facebook, vil snart komme på banen også i real life!

 

 

Læs mere