Menu
Kategorier

Skrevet af den 14 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Fremtidens katolske kirke del 9 – udfordringen fra den multipolære verden

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans otte første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden, udfordringen fra globaliseringen og at fremtidens katolske kirke vil være grøn. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens niende fremtidsscenarie, der handler om udfordringen fra den multipolære verden.

Meget tyder på, at verden i de kommende årtier ikke vil være domineret af en eller to supermagter men i stedet af en række stormagter. Og til disse nye stormagter vil høre lande, som hidtil ikke har spillet noget altafgørende rolle for den internationale politik og økonomi, herunder lande, som ikke er kristne. John L. Allan har valgt at se på fire lande, som han mener, vil spille en stor rolle i de kommende årtier nemlig Kina, Indien, Rusland og Brasilien.

Det er almen kendt at Kinas økonomi er i kraftig vækst og at landet på det økonomiske område får en stadig større betydning for verdensøkonomien på bekostning af de vestlige lande. Selvom det kan diskuteres hvorvidt Kina i dag kan kaldes for kommunistisk så er det tydeligt, at Kinas etpartisystem står kritisk overfor kristendommen, herunder den katolske kirke. Vilkårlige fængslinger og alle mulige andre former for officiel chikane af kristne i Kina hører desværre med til regeringens religionspolitik.

Nu er der meget forskellige skøn over hvor mange protestanter der findes i Kina, men selv hvis man tager det mest konservative, nemlig 40 millioner, så vil det svare til at antallet af protestanter i Kina er vokset med 4300 procent i de sidste 50 år. I 1949 var der 3,3 millioner katolikker i Kina, i dag er der formodentlig 12 millioner. I samme tid blev Kinas befolkning firedoblet, så antallet af katolikker har altså blot fuldt befolkningsvæksten. Det tyder på, at den katolske kirke i Kina befinder sig i en krise, der nok har flere årsager:

Den katolske kirke i Kina mangler desperat præster og mange biskopper er i kortere eller længere perioder i husarrest eller fængsel. Det har i alvorlig grad hæmmet muligheden for at kunne tilbyde katolikker sjælesorg. Den katolske kirke i Kina er præget af interne stridigheder mellem dem, der vælger at samarbejde med den kinesiske regering og dem, der støtter Vatikanets linje og ikke vil acceptere politisk indblanding i kirkens indre anliggender. De fleste kinesiske katolikker bor i land provinser, hvor de udgør ret lukkede katolske samfund. Der er ikke særligt mange katolikker i de store byer hvor man i dag ser den største åbenhed overfor nye trosformer, herunder kristendommen.

Set i lyset af Kinas voksende internationale indflydelse er det bekymrende for den katolske kirke, at den katolske kirke står så svagt i landet og at man oven i købet mødes med forfølgelse. Derfor ligger der et pres på Vatikanet for at få et bedre forhold til Kina, måske vil man sågar ende med officielt at give den kinesiske regering en vis medindflydelse på udnævnelse af katolske biskopper i landet for hermed at opnå en art modus vivendi med regimet.

Selvom Indien fortsat har store fattigdomsproblemer så har også den indiske økonomi i de sidste 10 år oplevet en voldsom vækst. Indien kan meget vel få en væsentlig rolle i fremtidens verdensøkonomi ligesom landets politiske rolle som modvægt til det politiske ustabile Pakistan alt andet lige vil vokse.

Der er 17,6 millioner katolikker i Indien og kirken befinder sig i kraftig vækst. I den forstand ser den katolske kirkes fremtidsudsigter i Indien gode ud, men der er også en række udfordringer, der skal håndteres:

Ligesom andre kristne trossamfund lider Indiens katolikker under overfald, trusler og chikane fra de rabiate hindunationalister, der ikke vil tolerere, at hinduer konverterer til kristendommen. Mellem 60 og 75 % af Indiens katolikker er såkaldte dalitter, altså kasteløse. De udgør en stærk marginaliseret gruppe i det indiske samfund og bliver ofte diskrimineret. Det er oplagt for den katolske kirke at kæmpe for bedre vilkår for dalitterne, men desværre har man selv problemer med diskrimination af dalitter. Det er jo meget sigende, at ud af Indiens 12500 katolske præster er kun ca. 600 dalitter og ud af landets 156 katolske biskopper er kun 6 dalitter. En del indiske teologer har fået problemer med Vatikanet fordi de har været for åbne og positive overfor hinduismen og buddhismen. Det ligger i den indiske religiøse tradition at lade forskellige religiøse traditioner smelte sammen, men en sådan attitude er ikke forenelig med traditionel katolsk tro.

Indien er altså både i økonomisk, politisk og religiøs forstand et vækstområde. Det vil være oplagt for den katolske kirke at have Indien i fokus, men man må blive bedre til at takle udfordringen fra den ydre og den indre diskrimination og til at finde en ligevægt mellem den katolske tradition og en forsigtig åbenhed overfor Indiens religiøse traditioner.

De store indtæger fra olie og naturgas har i de seneste ti år givet Rusland en økonomisk og politisk styrke som man ikke ville have troet mulig da landets krise i 1990’erne var på sit højdepunkt. Rusland vil også i de kommende årtier være en seriøs magtfaktor, men på længere sigt er landets rolle usikker, ikke mindst pga. den demografiske udvikling. Med en fødselsrate på 1,5 må Rusland regne med en seriøs befolkningstilbagegang i dette århundrede.

Der er højest 1,5 millioner katolikker i Rusland, og der er ikke noget der tyder på, at der vil blive flere, for den katolske kirke undgår bevidst at missionere, og det af hensyn til den ortodokse kirke, der reagerer voldsomt negativt på katolsk mission blandt ortodokse kristne. Da Vatikanet på verdensplan er meget opsat på at få et bedre forhold til den ortodokse kirke har man altså valgt at nedprioriterede vækst i den russisk katolske kirke til fordel for økumenen. Baptister, pinsekristne og Jehovas vidner, der ikke har sådanne skrubler, kan til gengæld melde om en stor fremgang i Rusland.

Mht. Rusland må den katolske kirke afgøre, om man vil fortsætte den forsigtige kurs af hensyn til muligheden for et bedre forhold til den ortodokse kirke eller om denne strategi er en blindgyde. Spændende vil det også være om den russisk ortodokse kirkes medlemstilbagegang pga. den demografiske udvikling vil påvirke dens vilje til et tættere samarbejde med den katolske kirke.

Brasilien er verdens største katolske land – og vil forblive med at være det i det kommende århundrede. Brasilien har i de seneste 10 år oplevet en stærk økonomisk vækst, og landet er godt i gang med at markere sig som førernation i Sydamerika, ofte med en klar USA kritisk linje. Samtidigt hermed er Brasilien dog også præget af et voksende skel mellem rig og fattig og store problemer med organiseret kriminalitet.

Den katolske kirke i Brasiliens største udfordring er en stærk konkurrence fra pinsekristendommen som truer den katolske kirkes position som den altdominerende religion i landet. Dertil kommer konflikten mellem den såkaldte befrielsesteologi, en mere eller mindre marxistisk inspireret katolsk teologi, og Vatikanet som sidstnævnte vandt men som har efterladt sine ar.

Udfordringen for den katolske kirke i Brasilien vil være, at finde en modstrategi i forhold til pinsekristendommen, modvirke en snigende sekularisering af det brasilianske samfund og opretholde kampen for Brasiliens allerfattigste.

 

 

Læs mere

Skrevet af den 12 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Fremtidens katolske kirke del 8 – fremtidens kirke vil være grøn

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans syv første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse, udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden samt udfordringen fra globaliseringen. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens ottende fremtidsscenarie, der handler om at fremtidens katolske kirke vil være grøn.

Debatten om klimaforandringer og miljøødelæggelse fylder en del i det offentlige rum, og det er også spørgsmål, som den katolske kirke ser på. Især ser den katolske kirke med bekymring på tre problemfelter: Den globale opvarmning og alle de ulykker, som denne kan medføre for menneskeheden, ikke mindst for de fattigste og svageste i den tredje verden. Den tiltagende mangel på rent drikkevand, som igen især rammer de fattige i den tredje verden. Den accelererende skovhugst, der truer både verdens klima og eksistensgrundlaget for mange mennesker i den tredje verden. Især er man bekymret for at Amazonas urskov, der producerer 20 % af verdens ilt, kan blive helt tilintetgjort.

Både Pave Johannes Paul II og Pave Benedikt har ofte talt imod naturødelæggelserne og opfordret menneskeheden til at vise respekt for Guds skaberværk som den er blevet sat til at forvalte med omhu. De har fremhævet, at Gud vil stille os til regnskab for hvordan vi har varetaget forvaltningen af hans skabning. Vatikanstaten har også markeret sig som en klimaorienteret stat. Faktisk er Vatikanet Europas første CO2 neutrale stat! Klimaspørgsmål vil stå på verdens dagsorden i de kommende år, og den katolske kirke har ikke tænkt sig at ignorere denne debat men vil i stedet forsøge at komme med et kristent perspektiv på den.

Nu er klimaspørgsmålet jo omstridt, også indenfor den katolske kirke hvor man kan finde dem, der står meget skeptiske overfor miljøbevægelsen og ser den som et ateistisk/humanistisk angreb både på kapitalismen og den katolske tro. Men nu er den officielle katolske holdning til det kapitalistiske system jo mere skeptisk end de fleste er klare over – og den katolske kirke er mere engageret i kampen mod miljøødelæggelserne end mange ved, eller vil vide af.

Dog er det også klart, at Vatikanet både har og fortsat vil slå ned på den form for grøn teologi der mener, at kristendommen skal opgive troen på at mennesket har en særstatus i skabningen og som kræver, at menneskets behov skal underordnes resten af skabningens. Den katolske kirke vil ikke rokke en millimeter ved troen på, at mennesket er den eneste skabning, der er skabt i Guds billede og hvis værdi derfor er unik i forhold til resten af skabningen. For den katolske kirke er kampen mod miljøødelæggelserne, som allerede har krævet sine første katolske martyrer i Sydamerika, en kamp for almenvellet, for at vi ikke skal ødelægge de ressourcer, som vi og ikke mindst de kommende generationer har brug for for at kunne overleve og ikke en kamp mod menneskets unikke værdi.

Det vil også være vigtigt for den katolske kirke, at fremhæve, at kampen mod ødelæggelsen af Guds skaberværk må starte med den personlige omvendelse væk fra overforbrug og frådseri og hen mod beskedenhed og enkelthed. I lyset af klimasituationen kan f.eks. den katolske fredagsfaste, hvor man traditionen tro skulle afstå fra at spise kød, få en ny dimension. Kvæghold er en af de helt store bidrags ydere til drivhuseffekten, faktisk udstøder alverdens tamkvæg mere CO2 end verdens biler. At skære ned på sit kødforbrug er en af flere måder hvorpå man kan modvirke klimaforandringerne. At faste kan altså også være en ”grøn” handling.

 

 

Læs mere

Skrevet af den 9 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Fremtidens katolske kirke del 7 – udfordringen fra globaliseringen

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans seks første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring, lægfolkets rolle vil vokse og udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens syvende fremtidsscenarie, der handler om udfordringen fra globaliseringen.

Globaliseringen er på manges læber i denne tid. Der snakkes vidt og bredt om globalisering, men den meget snak dækker over, at det ofte er uklart hvad globalisering er. Måske kan globalisering bedst beskrives på denne måde: Verden knyttes tættere sammen. Verdensøkonomien er blevet til en sand verdensøkonomi. Mennesker flytter sig fysisk og psykisk som aldrig før. Internettet giver helt nye muligheder for fællesskaber mellem mennesker, der i princippet kan sidde på hver deres side af jordkloden. Globaliseringen har givet mulighed for en hidtil ukendt økonomisk vækst og den har givet forbedrede levevilkår for millioner af mennesker. Men globaliseringen har også sine skyggesider. Den sociale og økonomiske ulighed i mange lande – og mellem Vesten og den tredje verden – vokser. Gamle fællesskaber opløses og de bliver langt fra altid afløst af nye, og nationalstaterne kommer under pres fra multinationale selvskaber.

Den katolske kirke er et trossamfund, der ikke opererer med en adskillelse mellem religion og politik. Den katolske kirke ser det som sin opgave at være Guds røst i samfundet, også når vi taler økonomi og social retfærdighed. Indtil videre har den katolske kirke ikke udviklet noget klart standpunkt til globaliseringen som sådan, hvad jo også er lidt svært nu når globalisering er så uklart et begreb som det er. Men den katolske kirke har en klar sociallære, som den kan falde tilbage på når emnet er globalisering.

Den katolske sociallære er et omfattende fænomen. Med til den hører som udgangspunkt, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har en helt unik værdi. Til den helt særlige værdighed som hvert menneske er udstyret med hører grundlæggende rettigheder. Menneskerettigheder er altså for den katolske kirke et udslag af den særlige værdighed som mennesket har fordi det er skabt i Guds billede. Den katolske kirke lægger imidlertid vægt på, at mennesket indgår i forpligtende fællesskaber, så som familien, nærmiljøet, foreninger, trossamfund og staten. Disse fællesskaber og deres rettigheder har også krav på beskyttelse. Den katolske kirke lægger vægt på det som man kalder for det fælles gode. Individuelle rettigheder må ikke spilles ud mod fællesskabets behov. Det betyder f.eks., at ejendomsretten nok skal respekteres men ikke er absolut. Den katolske kirke forventer både af den enkelte og af staterne viljen til at vise solidaritet med andre, ud fra en grundforestilling om at menneskeheden er én familie. Som i en familie skal der de svageste vises en særlig omsorg, fordi det er dem, der har det største behov. Alt dette skal dog ikke ses som socialisme i forklædning. Den katolske kirke går nemlig ind for det såkaldte subsidiaritets princip. Det går ud på, at de nære fællesskaber skal træde hjælpende til før man inddrager de større fællesskaber. Altså, familien skal hjælpe før kommunen inddrages, kommunen skal hjælpe før staten inddrages etc.

Den katolske kirke har længe prædiket mod de store økonomiske forskelle mellem Vesten og den tredje verden. Man kræver f.eks. eftergivelse af gæld og en bedre fordeling af verdens goder. Den katolske kirke er modstander af neoliberale økonomiske tiltag som f.eks. dem som Verdensbanken står for fordi de ofte medfører, at de fattigste bliver endnu fattigere.

Det forhold, at den katolske kirke i fremtiden vil være domineret af den sydlige halvkugle vil medføre, at den katolske kirkes protester mod det forhold, at en del af verden lever i umådeholden luksus mens den anden sulter, vil tage til. Det er også meget vel muligt, at den katolske kirke i fremtiden vil klandre multinationale selvskaber, der f.eks. tjener tykt på at sælge våben til det borgerkrigshærgede Afrika. Måske vi i fremtiden vil se Vatikanet opfordre de troende til at boykotte sådanne firmaer og de banker, der støtter dem?

Selvom det i de senere år er kommet til nogle heftige konflikter mellem FN systemet og Vatikanet pga. dybe uenigheder relateret til spørgsmål vedrørende abort, prævention og homoseksuelle, så vil den katolske kirke også i fremtiden grundlæggende set støtte op om FN og FN’s indsats overfor de fattige lande. Til gengæld er en voksende skepsis overfor USA økonomiske politik overfor den tredje verden ret sandsynlig.

Internettet vil i øvrigt kunne udvikle helt nye former for katolske fællesskaber. På nettet kan katolikker skabe kontakter til trosfæller, der deler lige præcis deres forståelse af den katolske tro. På nettet kan man høre prædikener, se gudstjenester og modtage åndelig vejledning og på denne måde indgå i et cyberspirituelt fællesskab. Kunsten for den katolske kirke er at udnytte nettets muligheder samtidigt med, at man sikrer sig, at folk ikke helt glemmer at gå i kirke i virkelighedens verden.

Læs mere

Skrevet af den 7 nov, 2011 under Ikke kategoriseret | 1 kommentar

Fremtidens katolske kirke del 6 – udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden

Fremtidens katolske kirke – hvordan vil den se ud? Ja, det er jo et interessant spørgsmål for dem der interesserer sig for kirke og kristendom i al almindelighed og katolsk kristendom i særdeleshed. Den anerkendte kirkejournalist John L. Allen, Jr. har skrevet en spændende bog om fremtidens katolske kirke med titlen ”The Future Church – How Ten Trends are Revolutionizing the Catholic Church”, hvor han tager ti problemfelter op. Jeg har tidligere skrevet om hans fem første fremtidsscenarier: fremtidens katolske kirke vil være domineret af den sydlige halvkugle, fremtidens katolske kirke vil være evangelikal, den muslimske udfordring, den demografiske udfordring og lægfolkets rolle vil vokse. I dette indlæg vil jeg fortælle om John L. Allens sjette fremtidsscenarie, der handler om udfordringen fra bioteknologiens fagre nye verden.

Den katolske kirke er kendt for sin modstand mod abort og mod homoseksuelle ægteskaber. Disse problemfelter har den katolske kirke brugt rigtig meget energi på – og intet tyder på, at den vil skrue ned på kampen mod den fri abort og mod anerkendelse af de homoseksuelles parforhold. Men den hurtige udvikling indenfor bioteknologien vil medføre, at den katolske kirke både må forstærke igangværende kampe – og starte op på nogle helt nye.

Kort fortalt er de allerede eksisterende og de nye problemfelter for den katolske kirke med relation til bioteknologien: reagensglasbefrugtning, kloning, stamcelleforskning, eutanasi, præimplantationsdiagnostik, genmodificerede afgrøder samt chimeraer, dvs. organismer som indeholder gener fra mindst to forskellige arter, herunder f.eks. hybrider mellem mennesker og chimpanser.

Reagensglasbefrugtning har været kendt siden 1978 og er i dag en veletableret teknologi. Det er ikke så kendt, at den katolske kirke er en stærk modstander af brugen af reagensglasbefrugtning. Begrundelserne herfor er mange, men de er bl.a., at reagensglasbefrugtning på kunstig vis skiller det fra hinanden, der hører sammen, nemlig det ægteskabelige samleje og befrugtningen, og at der i forbindelse med reagensglasbefrugtning typisk ødelægges befrugtede æg, der i henhold til den katolske kirke er at betragte som mennesker, som man ikke må slå ihjel. Der er ikke meget, der tyder på, at den katolske kirke vil slække på sin modstand mod reagensglasbefrugtning. Dog er man allerede nu villig til at se på alternative teknologier, hvor befrugtningen ikke sker udenfor kvindens krop og hvor befrugtede æg ikke bevidst bliver destrueret.

Kloning består i at man tager en celle fra et individ og ud af den skaber et nyt individ, der er identisk med det som cellen blev taget fra. Kloning er lykkedes med en række dyrearter, men endnu ikke med mennesker. Det er dog formodentligt kun et spørgsmål om kort tid før kloning af mennesker vil være mulig. Den katolske kirke er stærk modstander af kloning. Argumenterne følger dem som man bruger mod reagensglasbefrugtning men tilføjer ekstra, såsom at det er et angreb på menneskets fundamentale værdighed, hvis man gør det til et kopiprodukt af et andet menneske.

Stamcelleforskning er et af de allermest hotte emner indenfor bioteknologien. Man håber, at man ved at udtage såkaldte stamceller fra få dage gamle fostre, de såkaldte embryoner, kan revolutionere behandlingen af en række nu uhelbredelige lidelser. Stamceller er celler, der kan udvikle sig til hvilken som helst form for celler. Ideen er, at man vha. stamceller kan fremdyrke nye hjerneceller til hjerneskadede, nye organer etc. Der synes næsten ikke at være nogen grænser for mulighederne, om end alt endnu kun fungerer i teorien, ikke i praksis. Problemet er imidlertid, at man må dræbe embryonerne for at få fat i deres stamceller – og at dræbe embryoner er for den katolske kirke det samme som drab. Til gengæld støtter man den stamcelleforskning, som satser på at udvikle stamceller fra voksne individer eller fra nyfødtes navlesnore.

Nye teknologier har gjort det muligt at holde liv i syge mennesker, der for bare en generation siden ville være døde af deres sygdomme. Det har medført, at der f.eks. findes mennesker, der i årevis har været i dyb koma og hvor lægerne har opgivet håbet om, at patienten vil vågne op igen. I dag er der stadigt flere, der går ind for aktiv dødshjælp eller eutanasi i tilfælde af håbløst syge mennesker og i tilfælde af langvarig og perspektivløs koma. Indgrebet kan så været aktivt (f.eks. en injektion med en dødelig væske) eller passivt (indstilling af videre behandling, herunder kunstig ernæring og tilførelse af væske til patienter i koma). Den katolske kirke er stærk modstander af enhver form for eutanasi. Man kan i visse tilfælde acceptere indstilling af kunstig livsforlængende behandling, dog under ingen omstændigheder indstilling af kunstig ernæring og væsketilførelse. Kampen for at mennesket har ret til en naturlig død, og det uanset hvad det enkelte individ selv måtte ønske, vil helt sikkert komme til at fylde mere og mere på den katolske kirkes dagsorden.

Præimplantationsdiagnostik er nært knyttet til reagensglasbefrugtning. Den består i, at man lader de befrugtede æg udvikle sig et par dage i en petriskål, hvorefter man kan udtage en enkelt celle fra den unge embryon og tjekke den for genetiske lidelser. På denne måde kan man frasortere embryoner med uønskede gener. Ud over, at den katolske kirke jo som sagt er stærk modstander af at man dræber embryoner, så påpeger man også, at selve ideen om at ville skabe perfekte individer vha. teknologiske indgreb i menneskets tilblivelse er helt uforenelig med respekten for menneskelivet.

Genmodificerede afgrøder opfattes af mange som løsningen på hungersnøden i verden. F.eks. er håbet, at genmodificerede afgrøder vil kunne give langt højere udbytter end dem som vi kender i dag og at de vil være mindre afhængige af kunstgødning og pesticider. Fra Vatikanet har der lyt opmuntrende røster mht. at fordre denne teknologi. Men især blandt biskopperne på den sydlige halvkugle er der en stærk modstand mod genmodificerede afgrøder. Man frygter bl.a., at disse afgrøder vil kunne udgøre en uoverskuelig trussel mod den lokale fauna og mod menneskers sundhed. Dertil kommer, at man frygter, at den nye teknologi vil gøre fattige bønder afhængige af at købe dyr såsæd hos de store internationale koncerner, hvad vil kunne skubbe mange fattige småbønder i den tredje verden ud i endnu dybere fattigdom og økonomisk afhængighed. Da katolicismen fra den sydlige halvkugle alt andet lige vil få mere indflydelse i fremtidens katolske kirke er det sandsynligt, at den katolske kirkes modstand mod genmodificerede afgrøder vil vokse.

Chimeraer lyder nok for mange mest af sciencefiction, men det er de nu ikke. Allerede nu er der blevet implanteret hjerneceller fra døde menneskefostre i levende musefostre, der så har udviklet sig til voksne mus. Man har fremavlet køer, hvis mælk indeholder menneskelige proteiner. Og mulighederne og ideerne er mange. I øvrigt er der en sammenhæng mellem stamcelleforskningen og frembringelsen af chimeraer. For de organer, som man vil frembringe vha. stamceller, skal helst have et sted at vokse – og de skal under alle omstændigheder testes før de kan transplanteres til mennesker. Grise med menneskeøjne, chimpanser med menneskehjerter, og ganske meget andet vil snart være levevæsener, som teologien må forholde sig til. Og så kan man ikke udelukke, at forskerne en dag i fremtiden vil præsentere os for en chimpanse-menneske hybrid. Problemet er, at den katolske kirke går ud fra, at mennesket er et ganske unikt væsen, der i essentiel grad er forskellig fra dyrene. Og antagelsen er, at det at være menneske er noget ganske entydigt. Enten er man menneske eller også er man det ikke. Chimeraer udfordrer sådanne forestillinger fordi de befinder sig i et grumset grænseland mellem dyr og menneske. Endnu har den katolske kirke knapt nok taget denne udfordring op, dertil er den for ny, men det vil man blive nødt til, og det kan næppe ske for hurtigt.

 Den katolske kirke vil sandsynligvis gribe til en trestrenget strategi for at imødegå udfordringen fra bioteknologien:

Man vil lægge vægt på at støtte udviklingen af bioteknologier, der kan bruges til at bekæmpe sygdomme og uønsket barnløshed, men som ikke er belastet med de etiske problemer som de nuværende er kendetegnet ved. Og man vil forsøge, at støtte udviklingen af flere og bedre tilbud til kronisk syge og døende, så der er et godt alternativ til eutanasi.

Man vil lægge vægt på, at den katolske kirkes modstand mod de nye teknologier ikke handler om et religiøst diktat men i stedet om dybe sandheder, der er indlagt i selve naturen. Og man vil forsøge, at modvirke nutidens fokus på at menneskets har ret til et lidelsesfrit liv til fordel for en spiritualitet, hvor lidelsen kan spille en positiv rolle. Lidelsen skal tages alvorligt – men bekæmpelsen af lidelsen må sommetider vige til fordel for et højere etisk gode.

Man vil søge nye politiske alliancer i forsøget på at få reguleret hhv. forbudt så meget som muligt af de nye teknologier. I det politiske landskab er det jo i dag typisk de rød-grønne, der er bekymrede for hvad bioteknologien kan medføre, mens man på borgerligt hold kan finde en del, der ikke vil gribe for meget ind overfor en milliardindustri med et enormt vækstpotentiale. Måske fremtidens rød-grønne ikke længere per rygrads reaktion vil se den katolske kirke som deres politisk modstander, men i stedet som den stærkeste allierede i kampen mod bioteknologiens fagre nye verden?

Læs mere