Menu
Kategorier

Skrevet af den 4 okt, 2011 under Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Folkekirken er en service institution

Fra tid til anden hører man blandt dem, der kæmper mod et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par, at man gør folkekirken til en service institution, hvis man efterkommer kristne homoseksuelle og deres venners ønske om et sådan ritual.

Jeg fornemmer, at der bag en sådan påstand ligger den logik, at vi da alle sammen må kunne se, at det er helt uacceptabelt at gøre folkekirken til en service institution. Ideen synes at være, at dem der ønsker et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par har et helt forfejlet syn på kirken, ikke har forstået kirkens opgaver, funktion og ikke mindst dens væsen – og i øvrigt er nogle ynkelige slaver af tidsånden.

Men faktisk så vil jeg vove den påstand, at folkekirken er en service institution – og at det ligger i dens væsen at den skal være det.

Folkekirken af i dag har nemlig en hel vifte af tilbud til sine medlemmer. Alle folkekirkemedlemmer har ret til at få deres børn døbt i deres sognekirke og de har ret til at blive begravet herfra. Alle folkekirkemedlemmer har ret til at få adgang til nadveren. Alle har krav på sjælesorg i vanskelige situationer. Alle har ret til at stemme ved menighedsråds valg. Faktisk er det kun mht. ægteskab, at man hidtil har opdelt folk i dem, der er helt gode nok (folk der vil gifte sig for første gang – de har krav på at blive gift ohne wenn und aber), folk der ikke helt er gode nok (fraskilte – dem kan en præst nægte at vie, men så skal han finde en anden præst, der vil gøre det), og dem der ikke er gode nok (homoseksuelle par – som en præst slet ikke må vie, selvom hun ønsker det – dog kan hun så i stedet velsigne dem efter et ikke-autoriseret og ikke juridisk gyldigt ritual). Hvorfor vielser af homoseksuelle lige præcist skulle gøre folkekirken til en servicekirke nu når den har alle de andre tilbud, der står åbne for hvem som helst, bare de er medlemmer af folkekirken, kan godt nok undre.

Men også mere grundlæggende set vil jeg hævde, at folkekirken af natur er en service kirke. Folkekirkens medlemmer er ikke til for folkekirken – folkekirken er til for os. Folkekirkens opgave er at forkynde evangeliet ind i vores liv og formidle Guds velsignelse og nåde til os. Folkekirkens formål er at støtte og hjælpe os til at leve som kristne alt efter vores formåen og livssituation. Folkekirken skal hjælpe os hertil både med sin forkyndelse, sin sjælesorg og sine ritualer. Og forkyndelse, sjælesorg og ritualer er blot tre sider af samme sag.

Folkekirkens opgave er ikke, at kæmpe mod det danske demokratiske samfund og dets værdier. Folkekirkens opgave er ikke, at kæmpe for, at verden skal forblive sådan som den var i forgårs. Folkekirkens opgave er at forkynde evangeliet ind i den konkrete tid vi lever i. Dertil hører åbenhed for den moderne teologi og den moderne verden. Kirken skal ikke være imod noget, bare fordi det er nyt eller at man hidtil ikke har haft tradition herfor. Folkekirken skal ikke være en antimoderne konservativ bastion vendt mod verden af i dag – den opgave kan man roligt overlade til f.eks. den katolske kirke. Folkekirken skal kun være imod det, der strider mod næstekærligheden. Folkekirken skal tjene – ligesom dens herre, Jesus Kristus, kom til verden, ikke for at lade sig betjene men for at tjene og give sit liv for os og for alle.

Læs mere

Skrevet af den 3 okt, 2011 under Ikke kategoriseret | 27 kommentarer

En ny begyndelse

Vi har (endelig) fået en ny regering – og denne regering vil alt andet lige følge den gamle regerings politik på nogle områder og være nyskabende på andre områder. F.eks. har hele rød blok jo lovet landets homoseksuelle, at vi skal have fuld ægteskabelig ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle par. Det er en politik som den nye kirkeminister, Manu Sareen, støtter helhjertet op omkring og dermed synes kampen for et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par endelig at være vundet. Bevares, vi skal helt sikkert lytte til det sædvanlige om end efterhånden noget hæse hylekor fra folkekirkens højrefløj om at kirken og måske selveste Danmark vil gå under, hvis folkekirken får et sådant ritual. Men klap bare hesten. Den svenske kirke og den svenske nation har overlevet homoægteskabet og det vil Folkekirken og Danmark såmænd også. Og efter indførelsen af et sådant ritual kan det jo så ske, at vi kan begynde at få fokus på de kirkelige spørgsmål, som har man ikke har haft tid til at se på fordi alt har skulle handle om hvordan man kan holde de homoseksuelle par væk fra alteret.

Og så er det forfriskende med en kirkeminister med indvandrerbaggrund. Det er da om noget et opgør med DF’s og Tidehvervs kamp for at gøre folkekirke kristendom og nationalistisk etnisk danskhed til synonymer.

 Et andet spændende initiativ fra den nye regerings side er, at man har befriet ungdomsuddannelsesområdet fra dets tvangsægteskab med folkeskolen og i stedet har lagt det ind under forskningsministeriet, der også rummer de lange videregående uddannelser. Det synes jeg som gymnasie- og hf-lærer er et rigtigt godt initiativ. Ungdomsuddannelserne har brug for langt mere politisk fokus end de har haft hidtil. Det får de forhåbentlig under forskningsminister Morten Østergaard.

Læs mere

Skrevet af den 22 jan, 2011 under Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

Kirkespaltning?

 

I forbindelse med debatten om et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par hævder folkekirkens højrefløj ofte, at indførelsen af et sådant ritual vil udløse en kirkespaltning.

Ritualmodstanderne påstår typisk, at et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par er uforeneligt med Bibelen og kirkens tradition, og det er i denne forbindelse, at det så hævdes, at indførelsen af et sådant ritual vil medføre, at ”bibeltro” kristne vil bryde med folkekirken. Det interessante med en sådan argumentation er, at den i virkeligheden kun giver mening, hvis det forholder sig sådan, at folkekirken hidtil i sin lære og sin rituelle praksis har været styret af et bibelfundamentalistisk skriftssyn. Men sådan ligger landet jo ikke. Både mht. forkyndelsen og mht. den rituelle praksis (jeg tænker her på kvindelige præster, vielse af fraskilte og velsignelse af homoseksuelle par) har folkekirken for længst brudt med det bibelfundamentalistiske skriftssyn. Eller sagt med andre ord, hvis man føler, at man kun kan være medlem af folkekirken hvis denne er styret af en bibelfundamentalistisk skriftsforståelse, ja så burde man have meldt sig ud af folkekirken for længst.

Når folkekirkens højrefløj er forblevet i folkekirken på trods af at den har kvindelige præster, har åbne homoseksuelle præster, vier fraskilte og velsigner homoseksuelle par, er det med andre ord meget sandsynligt, at den også vil forblive i folkekirken efter indførelsen af et vielsesritual for homoseksuelle par.

Dette forhold hænger sammen med, at den store taber ved et institutionelt brud mellem folkekirkens højrefløj og den brede folkekirke ville være folkekirkens højrefløj.

På det praktiske plan vil det for højrefløjens præster være en risikabel affære at forlade folkekirkens fællesskab. 50 % af folkekirkepræsternes løn og hele deres pension finansieres af staten. Skulle folkekirkens højrefløj danne frimenigheder ville den næppe kunne sikre dens præster en løn der tilnærmelsesvis ligner den folkekirkens præster får, ikke blot pga. tabet af statsstøtten men også fordi det store brede ikke-fundamentalistiske flertal i folkekirken via dets kirkeskattebetalinger er med til at sikre folkekirken et solidt økonomisk fundament. Selv hvis alle med tilknytning til folkekirkens højrefløj i samlet flok skulle forlade folkekirken er det derfor tvivlsomt, om de ville kunne sikre deres præster mod betydelige økonomiske tab som følge af et sådant brud.

Men det ville være unfair overfor folkekirkens højrefløj kun at se problematikken som et spørgsmål om økonomi. Det hører nemlig med til i hvert fald den missionske bevægelses historie, at den altid har udgjort et mindretal i folkekirken. Når de missionske foreninger er forblevet i folkekirken er det altså ikke fordi de har været enige i dens lære og praksis, men fordi man har håbet på at kunne omvende dens store ”slappe” flertal til den ”sande” kristendom. Hvis folkekirkens højrefløj forlader folkekirken må den endegyldigt vinke farvel til dette håb, ligesom den ville miste kontaktfladen til den brede danske befolkning. Man ville ende med at have lige så lidt indflydelse på folkekirken og på hele det danske samfund som de nuværende frikirker har. Eller med andre ord, skulle folkekirkens højrefløj forlade folkekirken ville den dømme sig selv til kirkelig og folkelig betydningsløshed.

Selvom der måske nok vil være enkeltindivider, der vil forlade folkekirken hvis der indføres et folkekirkeligt velsignelsesritual for homoseksuelle, ligesom nogen jo også har forladt folkekirken fordi den ikke har det, så er det derfor usandsynligt, at der vil ske en egentlig kirkespaltning. Det er da også værd at bemærke, at folkekirkens højrefløj ikke har præsenteret offentligheden for konkrete planer for hvordan man vil organisere sig udenfor folkekirken, hvis det kom til et brud, ja man har end ikke talt om at man er gået i gang med at tænke over hvordan man skulle gribe sagen an. Hvorfor tage en trussel om kirkespaltning alvorlig når dem, der truer med den, ikke har nogle konkrete planer om hvordan de vil klare sig udenfor folkekirkens fællesskab? I stedet kan man iagttage hvordan folkekirkens højrefløj er på jagt efter kirkepolitiske figenblade der kan retfærdiggøre deres forsatte forbliven i folkekirken. Især synes forskellige former for iscenesat demonstrativ afvisning af alt og alle, der kan bringes i forbindelse med et vielsesritual for homoseksuelle par, at være på dagsordenen.

Testen for det folkekirkelige fællesskab vil derfor nok snarere blive at håndtere en strøm af krav fra folkekirkens højrefløj om retten til at nægte gudstjenestefællesskab og kirkefællesskab med dem, der går ind for et vielsesritual for homoseksuelle par hhv. vover at benytte sig af det.

Læs mere