Jeg – en eks-fed

En tidlig morgen den 1. november 2013 lå jeg i min seng og var fortvivlet. Endnu en nat var blevet ødelagt af en voldsom diare – endnu engang signalerede min krop at noget var helt galt med min ernæring og livsstil. Jeg vejede 118 kilo på trods af at jeg kun er 165 centimer høj. Min fedme gjorde det svært for mig at gå meget mere end 500 meter af gangen. Jeg var plaget af hudproblemer, fordøjelsesproblemer, sure opstød og søvnapnø, og havde selvfølgelig også alle de praktiske problemer der er forbundet med fedme så som vanskeligheder med at finde tøj, der kunne passe, og for smalle togsæder. Men faktisk var jeg rimeligt meget ligeglad med de æstetiske sider af min fedme. Jeg tillagde det ikke den store betydning om andre syntes jeg var smuk eller grim. Men i disse tidlige morgentimer for tre år siden gik det op for mig, at enten så lægger du din livsstil om eller også så – ja så dør du. Det kan ikke blive ved på denne her måde! Så jeg lavede en plan. Jeg ville skære stærkt ned på fedt, sukker og alkohol og skrue stærkt op for grøntsager og frugt. Og så skulle moderate mængder af motion også forbedre min sundhed. Faktisk var det ikke planen at jeg skulle tabe mig. Jeg havde i tidens løb prøvet mange slankekure – havde tabt meget for blot i løbet af kort tid at tage endnu mere på – så jeg turde end ikke tænke i vægttab, jeg skulle bare have det bedre.

Det mærkelige var, at det viste sig forbløffende let for mig at lægge min livsstil om. Det hjalp, at jeg med det samme oplevede, at min fordøjelse fik det bedre og at de sure opstød og søvnapnøen forsvandt. Jeg blev også hjulpet af min dejlige kone, der gerne ville tabe nogle kilo og leve sundere, og efter et par uger gik det op for mig, at det her kan holde – og dermed åbnede muligheden sig for at jeg måske kunne tabe mig. Jeg arbejdede videre ud fra min oprindelige plan, men supplerede den med kalorietælling, som jeg i starten ikke havde orket. Men den store fordel ved kalorietælling er, at den giver en en ramme for dagen. Så meget kan du spise, og det kan man så tilrettelægge dagen efter – og f.eks. sørge for at der er plads til lidt af det ”sjove”. På baggrund af de spisevaner jeg havde udviklet i de første uger af mit nye liv, lagde jeg mig fast på, at jeg havde 1650 kalorier at gøre godt med hver dag. Dermed var der sikret plads til lidt lækkert hver dag samtidigt med at jeg ville kunne tabe mig.

En anden ting som jeg indførte i de første uger var, at jeg ville leve så vegetarisk som muligt. Kød skulle kun spises en sjælden gang imellem og de kalorier jeg sparede herved kunne bruges på flere grøntsager. Jeg havde altid troet, at jeg ikke kunne leve uden kød, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde det meget bedre uden det daglige kød. Hvad jeg også lærte mig var, at den lykkefornemmelse jeg kendte til i forbindelse med at spise meget, og som havde været med til at forårsage min fedme, indtraf uafhængigt af om jeg fyldte mig med stegt flæsk og kartofler eller grøntsagssuppe. Faktisk blev jeg meget mere lykkelig af store mængder grøntsager end store mængder fed mad – både fordi min fordøjelse kan håndtere det første og ikke det sidste, men også fordi jeg ikke bliver så tung og træt af at grovæde sundt som af at grovæde usundt. Jeg lærte også, at jeg nyder små mængder af usunde ting som alkohol eller søde sager meget bedre end store. Og ja, det gør selvfølgelig sommetider lidt ondt når jeg må sige nej til mig selv, men jeg er også glad over at have lært det lille trick.

Sidst men ikke mindst betød den daglige motion, at jeg fik et nyt forhold til min krop. Den er ikke længere min fjende men i stedet en integreret del af hvem jeg er. Mht. træningen lagde jeg meget forsigtig ud for at undgå skader, og den dag i dag er jeg næppe det man vil kalde for en powertræner. Jeg oppe på en halv times stepping kombineret med håndvægtstræning på de dage hvor jeg ikke skal møde tidligt på arbejdet, ellers en til to gåture på en 2-3 kilometer om dagen. Mit mål var og er ikke, at blive mager. Jeg har en aftale med mig selv om at jeg ikke må veje mere end 65 kilo og ikke mindre ned 62. Da jeg nærmede mig min normalvægt regulerede jeg forsigtigt på mit kalorieforbrug. I det sidste halvandet år har jeg kunnet holde mig indenfor førnævnte vægtspænd ved at indtage 2000 kcal. om dagen.

Jeg er godt klar over, at jeg er eks-fed. Jeg går ikke rundt og tror, at jeg aldrig ville kunne blive fed igen. Og som mange, der har overvundet et alkoholproblem, er jeg taknemmelig for hver dag, hvor jeg har holdt mig til min aftale med mig selv. Men jeg vover alligevel den påstand, at det jeg har oplevet viser, at man kan gå fra at være fed til eks-fed og have et berettiget håb om at man kan forblive i den sidste kategori. Det afgørende er at man har et stærkt behov og ønske om forandring, det er det allervigtigste. Så hjælper støtte og opmuntring fra omgivelserne selvfølgelig. Kost- og motionsråd kan man finde på nettet – og så må man prøve sig frem. Og prøver man kan man lære nye sider af sig selv at kende. Så som at ens ynglingsretter kan ændre sig, at man kan få et nyt forhold til sin krop og at man kan lære at sige nej der hvor et nej i virkeligheden er et ja til livet.