Menu
Kategorier

Skrevet af den 20 mar, 2010 under Ikke kategoriseret | 17 kommentarer

Vielsesritualet kan sagtens gøres kønsneutralt

Et af argumenterne mod et folkekirkeligt kønsneutralt vielsesritual er at det vil kræve et nyt ritual – og at det vil ødelægge ritualet for de heteroseksuelle par. Sådanne påstande bygger på den antagelse, at et vielsesritual, der kan bruges i forbindelse med vielse af såvel homoseksuelle som heteroseksuelle par, nødvendigvis må være et helt nyt og anderledes ritual.

En sådan antagelse er imidlertid forkert. Jeg vil vove den påstand, at det blot kræver indførelse af en udvidet valgfrihed i det nuværende ritual for at det kan bruges både til heteroseksuelle og til homoseksuelle par. Vi har altså slet ikke brug for et nyt ritual, vi skal blot bruge mulighederne i det gamle til at gøre det mere rummeligt.

Det nuværende vielsesritual indledes således med en bøn der faktisk er kønsneutral og som derfor sagtens kan bruges også til homoseksuelle par.

Efter denne bøn kommer der tre korte skriftlæsninger. En fra 1. Mosebog der omhandler hvordan Gud skabte mennesket, en hvor Jesus (som et led i hans begrundelse for hvorfor skilsmisse ikke er tilladelig) genfortæller dele af skabelsesberetningerne og en fra Paulus, der handler om at vi skal bære hinandens byrder.

Der eneste der skal til her for at åbne ritualet for homoseksuelle par er, at man indfører valgfrihed. Altså i stedet for at alle tre læsninger skal læses, skal der blot åbnes op for at parret kan vælge om de vil have alle tre læsninger, kun to eller blot en. De fleste homopar vil så nok nøjes med læsningen fra Paulus, men man kan også sagtens tænke sig at en del heteropar vil foretage samme valg.

Mht. selve tilspørgslen så lyder den i det nuværende ritual sådan her:

Så tilspørger jeg dig N.N (brudgommens navn): Vil du have N.N (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru? – Ja! Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og i modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? – Ja!

For at gøre tilspørgslen kønsneutral kræves blot at regibemærkningerne om brudgommens hhv. brudens navn udelades samt at følgende valgmuligheder indføjes:

Så tilspørger jeg dig N.N: Vil du have N.N , som hos dig står, til din ægtehustru/ægtemand? – Ja! Vil du elske og ære hende/ham, og leve med hende/ham både i medgang og i modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand/ægtehustru bør leve med sin ægtehustru/ægtemand, indtil døden skiller jer ad? – Ja!

Indfører man samme valgmulighed i tilspørgslen til bruden har vi gjort denne del af ritualet kønsneutralt.

Præstens efterfølgende erklæring om at parret nu er rette ægtefolk er i sig selv kønsneutral og kræver ingen tilføjelser.

I den efterfølgende forbøn er der ganske rigtigt en bøn hvor det hævdes at Gud skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab. Men ritualet forslår også en anden bøn, der kan erstatte førnævnte. Den lyder sådan:

Kære himmelske Fader! Giv denne brudgom og brud nåde, lykke og velsignelse både til sjæl og legeme! Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed og tjene dig oprigtigt i alle ting, så at de må leve som dine kære børn og engang samles hos dig i de evige boliger! Hør os i Jesu navn.

At gøre denne bøn kønsneutral kræver kun at der indføjes valgmuligheden ”giv disse to”, der kan bruges i stedet for ”denne brudgom og brud”.

De efterfølgende bønner er alle kønsneutrale og kræver ingen tilføjelser.

Med andre ord, ved en beskeden udvidelse af den allerede forhåndenværende valgfrihed i det nuværende vielsesritual kan det gøres kønsneutralt, dvs. kan det åbnes for homoseksuelle par. Ændringerne er så beskedne at det end ikke kræver udstedelsen af et nyt ritual for slet ikke at tale om en ny, udvidet, ritualbog. Alt hvad der skal til er blot en vejledning i brugen af ritualet, der åbner for ovennævnte mindre justeringer.

Og fordelene ved en sådan mindre justering er åbenlyse:

De homoseksuelle par får et ritual der er identisk med det som heteroseksuelle par tilbydes. Hermed sikrer man den reelle ligestilling som de homoseksuelle efterspørger.

De heteroseksuelle par får ikke lavet deres ritual om – de kan, hvis de ønsker det, få præcist det samme ritual som det der findes nu.

Folkekirken behøver ikke at indføre et nyt ritual, men kan i stedet, som tilfælde var med tilladelsen til at ordinere kvindelige præster, nøjes med at udvide hvem et bestående ritual kan bruges til. Og dermed bortfalder også grundlaget for den højrekirkelige opstandelse over at skulle have en ritualbog med et for dem uacceptabelt ritual liggende på kirkens alter. Det vil jo være den samme ritualbog og grundlæggende set det samme ritual som vi har nu.

Hvis man derimod, som kirkeministeren insisterer på, i stedet for et kønsneutralt ægteskabsritual skal lave et særligt ritual for et juridisk bindende kirkeligt velsignelsesritual for homoseksuelle par, ja så skal man lave et nyt ritual og tage alle de kampe som det medfører. Fuld ligestilling er derfor klart at foretrække, også af praktisk e grunde.

 

Læs mere

Skrevet af den 12 mar, 2010 under Ikke kategoriseret | 7 kommentarer

Frygten for homoægteskabet

Bølgerne går virkelig højt i disse dage hvor debatten om homoægteskabet hhv. det kønsneutrale ægteskab raser. Der er utvivlsomt stærke følelser på spil her, men hvorfor udløser ideen om at åbne ægteskabet for homoseksuelle så voldsomme reaktioner?

En forklaring kunne være at denne debat uundgåelig må handle om hvad ægteskabet egentlig er for en fisk. Problemet er imidlertid at ægteskabet reelt set er en slimet ål, der vender og vrider sig på den analytiske pande. Og intet er mere angstfremkaldende end når det, som man gerne vil tro er stabilt og sikkert, viser sig at være ustabilt og i forandring.

I det førmoderne Danmark handlede ægteskabet om at sikre rammerne om et arbejdsfællesskab mellem mand og kvinde, der typisk drev en gård. Ægteskabet skulle der udover sikre den avl af børn, der var nødvendig for at gården kunne drives med billig arbejdskraft. Og sidst men ikke mindst skulle ægteskabet også sikre legale rammer om seksualiteten.

Industrialiseringen og indførelsen af den kapitalistiske økonomi undergravede ægteskabets rolle som ramme om et arbejdsfællesskab. I stedet opstod ideen om den romantiske kærlighed som det, der skulle danne rammerne for ægteparrets fællesskab. Samtidigt hermed var det forsat nødvendigt at sikre nogle legale rammer omkring seksualitet og graviditet.

I det postmoderne Danmark har ægteskabet også udtjent sin rolle som den legale ramme omkring seksualitet og graviditet. Den overvældende del af den danske befolkning har haft sex før de evt. indgår ægteskab. Papirløst samliv er ganske normalt og reelt set normen for en længere periode før parret indgår ægteskab. Og ca. 50 % af alle børn fødes udenfor ægteskabet. Ideen om de ”uægte” børn eller ”horeungerne” er heldigvis en død sild.

Reelt set er der derfor kun den romantiske kærlighed tilbage som det der nødvendiggør og retfærdiggør ægteskabet – og det er lige præcist problemet for dem for hvem det er verden om at gøre, at forhindre, at homopar kan blive erklæret for rette ægtefolk.

Den nuværende eksklusive heteroseksuelle ret til ægteskabet har nemlig én væsentlig funktion i dag: den skal signalisere en samfundsmæssig præference for heteroseksualitet. Det er intet mindre end heteronormativiteten, altså ideen om at kun den heteroseksuelle seksualitet er naturlig, gudsvillet og normal, der står på spil.

Samfundet går ikke i opløsning hvis homoer må gifte sig – men tvangsheteroseksualiteten mister sine sidste legale tænder. Og det gør ondt på dem for hvem den er et hjertebarn.

Læs mere